Rapport: Skrotning af Nordsøens boreplatforme vil koste 420 mia. kr

Regningen for at rydde op efter årtiers olieventyr i Nordsøen vil ende på mindst 420 mia. kr, vurderer to konsulenthuse i en ny rapport. Danske virksomheder kan få en stor del af markedet.

Flere end 470 boreplatforme i Nordsøen skal skrottes over de næste 30 år. Og prisen for at trække platformene i land, lukke brønde og skrotte platformene vil blive næsten 1 mia. kr. pr. styk.

Det vurderer de to konsulenthuse Douglas-Westwood og Deloitte i rapporten 'The North Sea Offshore Decommissioning Report'. I alt skal olie- og gasselskaberne betale mindst 420 mia. kr for oprydningen i Nordsøen.

Ifølge rapporten vil skrotningen især tage fart mellem 2016 og 2031. I den samme periode forventer man en enorm udbygning med offshore vindkraft i det samme farvand, og det vil ifølge analytikerne medføre kamp om de få fartøjer, der kan klare de tunge løft, der er en forudsætning for såvel installation af havvindmøller og skrotning af boreplatforme og de andre typer platforme, som olieselskaber har opbygget i Nordsøen.

'Det projekterede arbejdsomfang forventes at overstige kapaciteten blandt de eksisterede fartøjer til tunge løft og faciliteterne til dekommissionering i land. Der er stærkt behov for levering af nye fartøjer og for etablering af nye faciliteter på land for at klare behovet,' står der i rapporten.

I november vurderede den administrerende direktør for Douglas-Westwood, Andrew Reid, på konferencen Decommissioning Conference, at det vil være endnu dyrere at udskyde skrotningen.

»Vores undersøgelse viser tydeligt, at med mindre leverandørerne med det samme kommer i gang med at forberede sig, så kan den enorme dekommisioneringsopgave i Nordsøen blive dramatisk forsinket og derfor dyrere.«

Esbjerg gør klar til at tjene på oprydning

Konsulenthusene har tidligere vurderet prisen for skrotning i den britiske del af Nordsøen, men det er første gang, at man har vurderet omkostningerne i hele Nordsøen.

De mange penge er en gylden mulighed for havnebyer med mandskab og plads til at tage sig af skrotningsopgaver. I den forbindelse prøver eksempelvis danske Esbjerg ihærdigt at positionere sig.

Rapportens bud på en samlet pris på 420 mia. kr. er endog lavt sat, mener Andrew Reid.

»Den årlige gennemsnitspris på 14 mia. kr over de næste 30 år viser potentialet for oliebranchen - og lige så vigtigt kan det give et boost til økonomien i de regioner, der er involveret. Disse fremskrivninger stammer fra lave scenarier - de endelige omkostninger kan ende med at være markant større.«

Dokumentation

Læs pressemeddelelse om dekommissionering

Emner Affald Olie

Kommentarer (11)

Man bør undersøge muligheden for genbrug.
En boreplatform må være en oplagt mulighed for alternativ energiproduktion, for eksempel bølgekraft. Man kunne også krone værket med en kæmpevindmølle på toppen. Med en besparelse på næsten en milliard pr. platform er der jo lidt penge at gøre godt med.

  • 0
  • 0

Mon vi vil se at regeringen siger til Mærsk og de andre, der har hentet mia op fra Nordsøen, at de selv skal betale hvad det koster, at rydde op?
Næppe, så langt rækker modet ikke. Som sædvanlig vil regningen for det Mærsk går og laver, ende hos landets skatteydere.

Som tak for skatteborgernes tålmodighed, vil Mærsk betænke nationen med endnu et dyrt og ubrugeligt operahus.

  • 0
  • 0

Kan man rense dem og sænke dem på så dybe steder at de ikke genere skibstrafikken..var det ikke konklusionen på Brent Spar?

Eller var det disinformation plantet af de grumme globale selskaber?

  • 0
  • 0

Nu blev de første platforme på dansk grund opstillet i 1971. Da krævede man vist ikke sådan noget. Og hvad har man gjort i Tyskland, Holland, England, Skotland og Norge? I 70'erne intet! Men i dag er det et krav - og det er det vel også for havvindmøller og transformer-platforme (vil jeg tro)?
mvh Kristian

  • 0
  • 0

Nu andrager DUC (hvor Mærsk ejer 30%) platformene vel ca. 5% af platformene i Nordsøen - så der er egentlig ikke så meget at klandre Mærsk for. Ydermere, den tidligere gældende koncession forudsatte at operatøren (DUC - Dansk Undergrunds Consortium) ved koncessionens udløb i 2012 skulle aflevere anlæggene til den danske stat, som så ville have dem til videre drift, og i sidste ende også skulle dekommissionere dem. Mig bekendt er den nye, reviderede koncession lavet, så DUC beholder anlæggene (og har afleveret 20% ejerskab til Nordsøfonden) - så dekommissionering skal så betales 80% af DUC og 20% af Nordsøfonden.

  • 0
  • 0

de endelige omkostninger kan ende med at være markant større.

Det lyder troligt. Selv om jeg ikke har skyggen af viden om et her vil jeg vædde en kasse øl på at det bliver mindst dobbelt så dyrt.

Ligemeget - hvad betyder dette for den reelle olie pris? Hvad er værdien af den olie som er pumpet op og brændt af i tidens løb? Inkluderer beløbet de norske felter eller kun de danske, engelske og skotske felter. Hvem betaler for skrotningen - er pengene lagt til side eller kan vi forvente at oliefirmaerne har "råd" og pligt til at rydde op efter sig? Man må da håbe at der ikke er nogen som går fallit inden de har punget ud. Det ligger ikke ligefrem i deres instinkter at betale for noget som ikke giver afkast.

Der er pumpet 20 milliarder tønder olie fra de norske felter siden 1995. Med en gns pris på 50$ per tønde giver det en værdi på 5000 milliarder kr eller 10-20% af omkostningerne ved at skrotte platformene.

Bare for at sætte det i relief.

  • 0
  • 0

1) Jeg tror beløbet er overdrevet ud fra hvad vi har set ved hidtidige demontager i England og Norge.
2) Det bliver billigere med tiden - der kommer nye og større kran-pramme til (f.eks. "Peter Schelde" i Holland).
3) Såvel i UK som i DK er der afsat penge hos olieselskaberne til det (20% af omkostningerne i DK skal jo betales af Nordsøfonden som medejer, de resterende 80% af konsortiet bag koncessionen).

mvh Kristian

  • 0
  • 0

Som man gør andre steder i verden, så stripper man tingene for genbrugsmetaller og fjerner skadelige stoffer, derefter sælger man det til film industri hvor man sprænger det i luften.
Ydeligere har det vist sig at være meget gaventligt for havet flora, hvor der kommer lidt fred over det kunstige rev, da fisker skal holde god afstand, for ikke at ødelægge deres fangstredskaber.

  • 0
  • 0