De migrantarbejdere, som arbejdede under slavelignende forhold på nogle af Rambølls byggeprojekter i Dubai, vil ikke få hjælp af Rambøll, selv om FN's retningslinjer siger, at virksomheden bør hjælpe.

»Vi kender ikke de pågældende, da det handler om bygningsarbejdere, som arbejder for entreprenørerne. Det er desuden folk, der har arbejdet i Dubai som immigrantarbejdere fra Pakistan, Indien eller andre lande i Østen. Så de er jo spredt ud over hele verden,« siger Rambølls koncernchef Flemming Bligaard Pedersen.

Ikke desto mindre er det en opgave, som Rambøll er nødt til at kaste sig over, hvis virksomheden, som den hævder, virkelig vil leve op til FN's retningslinjer.

FN's særlige repræsentant for menneskerettigheder og erhverv, John G. Ruggie, har i marts offentliggjort FN's retningslinjer for virksomheders håndtering af menneskerettigheder, og af retningslinjerne fremgår det klart, at virksomheder skal sikre, at ofre for konkrete menneskerettighedskrænkelser får oprejsning.

»De steder, hvor virksomheder identificerer, at de har forårsaget eller medvirket til krænkelser, bør de med legitime metoder sørge for eller medvirke til at gøre skaden god igen,« skriver Ruggie i sine retningslinjer.

Må ikke ignorere krænkelser

Rambølls egne etiske retningslinjer siger, at virksomheden vil respektere menneskerettigheder, og at projektpartnere skal gøre det samme.

Desuden har rådgiveren tilsluttet sig FN's Global Compact-principper - et frivilligt sæt retningslinjer, der blandt andet siger, at virksomheden ikke må medvirke til krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.

Derfor må virksomheden ikke ignorere menneskerettighedskrænkelser på projekter, hvor Rambøll deltager - heller ikke, hvis krænkeren er en virksomhed eller myndighed, som Rambøll ikke har nogen kontraktlig forbindelse med. Og derfor er Rambøll også nødt til at gøre noget for ofrene, mener Sune Skadegaard Thorsen fra virksomheden Global CSR, der har arbejdet med CSR i 14 år og blandt andet vejleder Amnesty International om menneskerettigheder og virksomheder.

»FN's nye retningslinjer siger, at virksomheder skal respektere menneskerettighederne og sikre adgang til oprejsning, hvis man har krænket menneskerettighederne. Efter det, jeg har fået oplyst, lyder det ikke som om, Rambøll har taget initiativer i forhold til oprejsning for ofrene.«

Protesterer over forholdene

Siden organisationen Danwatch i februar afslørede, at to entreprenører, som Rambøll har været på projekter med i Dubai, har holdt arbejdere under slavelignende forhold, hvor de fik deres pas konfiskeret, fik lavere løn end lovet og blev truet med hjemsendelse, hvis de strejkede, har Rambøll arbejdet ihærdigt på at protestere over forholdene og forhindre, at virksomheden igen kan anklages for meddelagtighed i menneskerettighedskrænkelser.

• Rambøll erkendte med det samme, at virksomheden svigtede sit ansvar, da koncernens medarbejdere ikke reagerede på migrantarbejdernes miserable arbejdsforhold,

• Koncernchefen har skrevet til cheferne for entreprenørerne Al Habtoor Leighton og Arabtech Construction, at arbejdsforholdene er under al kritik, og at Rambøll forventer, at der bliver rettet op på dem.

• Rambøll vil fra efteråret skrive i deres kontrakter med både kunder og leverandører, at Rambøll respekterer menneskerettighederne, støtter FN's Global Compact-principper og forventer, at kunder, leverandører og samarbejdspartnere på rådgivernes projekter gør det samme.

• Koncernen forbedrer sin interne undervisning i, hvordan medarbejderne skal håndtere ansvaret for, at hverken virksomheden selv eller projektpartnere, som Rambøll ikke har kontrakt med, krænker menneske- og arbejdstagerrettigheder.

• Rapporteringsystemet for anmeldelse af krænkelser skal udbygges og forbedres, så mistanker og rapporter fra medarbejdere bliver håndteret hurtigt og korrekt.

• Det er Flemming Bligaard Pedersens ambition, at ansvaret for at leve op til Global Compact-principperne skal skrives ind i alle medarbejderes ansættelseskontrakter, så det bliver tydeligt, at det kan medføre påtale og i sidste ende fyring, hvis en medarbejder ser krænkelser uden at reagere.

• Desuden har Rambøll bedt brancheorganisationen Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, om at tage sagen op med den internationale brancheorganisation, Fidic, så man kan få enslydende retningslinjer for menneskerettighedsbeskyttelse i branchen - ligesom man har for korruption.

Få virksomheder har sikret oprejsning

Men selv om Rambøll føler, at virksomheden har gjort, alt hvad den kan og med rimelighed kan forventes at gøre, er det ikke nok, hvis virksomheden virkelig vil efterleve forventningerne fra verdenssamfundet, siger Sune Skadegaard Thorsen.

»På makroplanet har Rambøll gjort en masse fornuftige ting. Men det er også mindre forpligtende. Det andet dilemma - hvad man kan gøre for ofrene - er større og sværere at håndtere,« siger han og understreger med det samme, at det ikke bliver let.

»Til Rambølls forsvar skal siges, at det er ganske få virksomheder, der har gjort noget ved oprejsningsdelen endnu. Men i sidste ende ved vi alle sammen, at det først er, når virksomhederne skal sikre oprejsning, at de effektivt vil implementere en beskyttelse af ofre for menneskerettighedskrænkelser.«

Men Rambøll hverken skal eller kan hjælpe de krænkede migrantarbejdere, mener Flemming Bligaard Pedersen.

»Vi må først have ændret vores procedurer og uddannet vores medarbejdere. Der skal en proces til, inden det er indført i Rambøll på den rette måde. Og når det er det, så kan vi begynde at se på, hvilke krav der er, og hvad de så udløser. Det er jo altså også en regel (FN's nye retningslinjer, red.), som ikke var gældende på det tidspunkt, hvor det her nu skete.«

I stedet vil Rambøll koncentrere sig om, hvad virksomheden kan gøre for at forhindre lignende sager.

»I øjeblikket har vi ingen aftaler med de pågældende entreprenører overhovedet, så vi kan ikke gøre andet end at henvise til FN-reglerne. Vi gør dem opmærksomme på, at de har brudt reglerne, at de bør læse reglerne og tage de konsekvenser af reglerne. Det er måden, vi vil gøre det på fremover.«

Dokumentation

Læs Danwatchs dokumentation for krænkelserne i Dubai
Læs FNs guidelines om menneskerettigheder og erhverv