»Vi har i Danmark en politisk ambition om at være fossilfrie i 2050, og det kan ikke hænge sammen med offentlige bygninger, der spilder så meget energi,« siger Henrik Garver, adm. dir. for Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).
Rambøll vurderer, at prisen for at genoprette offentlige bygninger til tidens energikrav kan løbe op i 330 mia. kr, svarende til prisen på syv Femern-tunneler.
Udmeldingen kommer samtidig med offentliggørelsen af den såkaldte 'State of the Nation'-rapport fra FRI, hvoraf det fremgår, at prisen for at sætte offentlige bygninger i god stand vil være på 50-100 mia. kr. Men ifølge Rambøll er den vurdering 'meget konservativ' og tager ikke højde for, at Danmarks ambition er at være fossilfri i 2050.
For første gang er offentlige bygninger med i et punkt for sig selv i 'State of the Nation'-rapporten, som FRI hvert fjerde år udgiver til at belyse den danske infrastrukturs stand og fremtidssikring.
»Det er alment kendt, at der er et gevaldigt efterslæb på renovering af den offentlige bygningsmasse. Men skal den fremtidssikres, er almindelig vedligehold ikke nok: Der skal også energioptimeres,« siger Henrik Garver.
Derfor lægger offentlige bygninger ud med at få dumpekarakteren 3,5 i rapporten, og en rød pil nedad i fremtidsudsigt. De 50-100 mia. kr. rapporten hævder, det kræver at rette karakteren op til 4, dækker kun over, hvad det vil koste at indhente forsømt vedligehold - der mangler stadig fremtidssikring.
Udfordringen med fremtidssikringen af offentlige bygninger er, at de hænger uløseligt sammen med et andet af de dyreste punkter fra rapporten: energi.
Energi er et af de punkter af infrastrukturen, som FRI har givet den hæderlige karakter 4. Det betyder, at vores kraftværker og fjernvarmeanlæg er i fin stand og kun trænger til den almindelige vedligeholdelse, som melder sig hen ad vejen. Punktet har alligevel fået en faretruende rød pil nedad i fremtidssikring.
»Store projekter som kraft-varme-værker tager jo tid at anlægge, udbygge og få til at køre stabilt. Så vi er nødt til at sætte i gang allerede nu, hvis vi skal være i mål til 2050. Derfor er det noget, der skal tages hul på inden for 5-10 år,« siger Henrik Garver.
Men igen er det koblingen til de offentlige bygninger, der kan være en del af nøglen til at lette ekspeditionen med energiskiftet frem mod 2050, mener han.
»Ved at energieffektivisere de offentlige bygninger, hvilket vi alligevel skal, kan vi spare en del af den fjernvarme, som godt nok fremstår grøn ved at genanvende spildvarme, men som immervæk er understøttet af fossilt brændsel,« forklarer Henrik Garver.
Byggestyrelsen har fra 2010-2012 energirenoveret 45 offentlige kontorbygninger for 3 mio. kr. i snit. Siden er energiforbruget faldet med 18,8 procent svarende til 243.339 kWh/år pr. bygning.
Øjebliksbilledet i rapporten er ellers et smil. Forklaringen hertil skal findes i, at en række af billigere investeringer er ved at være indfaset. Havne, lufthavne (landingsbanerne), vandforsyning og jernbaner har alle fået grøn pil op i fremtidsudsigten.
»Især togpassagererne kan mærke, at jernbanerne er markant bedre, og bilisterne kan mærke bedre belægning på motorvejene, end der var for fire år siden,« siger Henrik Garver.
Siden FRI sidst lavede 'State of the Nation'-rapporten i 2008 er jernbaner steget i karakter fra 2,5-3,5, hvilket stadig ikke betyder helt tilfredsstillende, men der er igangværende projekter på jernbaner, som direktøren for FRI vurderer vil løfte karakteren til 4 i 2016.
Det eneste punkt, som er gået direkte dårligere end i 2008, er kommunale veje og broer (offentlige bygninger vurderedes ikke i 2008).
Havde det ikke været for den tiltrængte offentlige bygningsrenovering, ville kommunale veje uden sidestykke være langt det dyreste punkt at rette op på: I rapporten foreslås en investering på 50-100 mia. kroner, selvom punktet i sig selv dækker over 70.000 km kommunale veje til en anslået samfundsværdi på 500-600 mia. kr.
De sidste par vintre har været meget hårde ved de kommunale veje: De sprækker, går i stykker og mange steder findes der små og store huller i dem.
»Jeg kunne da håbe, vi havde politisk vilje til at fremtidssikre vores infrastruktur bedre. Men det ser ikke ud til, at kommunale veje eller offentlige bygninger får hjælp ved den forestående finanslov. Derfor kunne jeg godt frygte, at disse to punkter er gået en karakter ned, næste gang vi laver rapporten. Og det er ærgerligt, for det er i hvert fald billigere at give de eksisterende veje ny belægning end at lægge helt nye veje senere, hvis de gamle først går helt i stykker,« siger Henrik Garver.
Hvad gennemsnit tror du karakteren ligger på om fire år?
»Jeg vil være glad, hvis vi stadig ligger på 3,5,« siger Henrik Garver.
... A-kraft væsentligt billigere, med CO2 hysteri-brillerne på.
Grundlæggende burde man dog bare lytte til den modigste klimaforsker i verden, Henrik Svensmark, der tør sige den ubekvemme sandhed om den globale opvarmning.
Den er IKKE menneskeskabt, punktum!
Hvis folk gjorde det, ville hele sikussionen være ligegyldig.
AG
... A-kraft væsentligt billigere, med CO2 hysteri-brillerne på. Grundlæggende burde man dog bare lytte til den modigste klimaforsker i verden, Henrik Svensmark, der tør sige den ubekvemme sandhed om den globale opvarmning. Den er IKKE menneskeskabt, punktum! Hvis folk gjorde det, ville hele sikussionen være ligegyldig. AG
Imponerende fjollet kommentar! Så her kommer en af noget nær samme lødighed:
"...syv femerntunneler" Jamen så lad os da nøjes med at bygge en enkelt!
Med reference til debatten om solceller, kunne man spørge om det var bedre at forbedre bygningerne end at sætte solceller op til at dække det ekstra forbrug.
Tilsyneladende mener mange, at bygningerne skal forbedres til at bruge mindre energi uanset omkostningen, for solceller vil jo ikke mindske energiforbruget!
Det burde være en selvfølge at det offentlige byggeri gik forrest i forsøget på at skabe bygninger med mindre energiforbrug.
Med tanke på alle de regler som trækkes ned over nybyggeriet, så virker det lidt halvhjertet at man ikke kigger mere på de resterende 98% af bygningsmassen......
Med reference til debatten om solceller, kunne man spørge om det var bedre at forbedre bygningerne end at sætte solceller op til at dække det ekstra forbrug. Tilsyneladende mener mange, at bygningerne skal forbedres til at bruge mindre energi uanset omkostningen, for solceller vil jo ikke mindske energiforbruget!
Et mere relevant spørgsmål var om det var billigere at opstille VE der producerer om vinteren (hvis behovet da er til opvarmning) end at renovere alle bygningerne. Solceller + lagerkapacitet fra sommer til vinter er nok ikke den mest økonomiske vej.
I.f.m. diskussionen om betalingsringen blev det foreslået at flytte statsadministrationen ud af den gamle boligmasse i København. Mange af de forskellige administrationer kunne samles i et stort moderne center i periferien af København med alle de optimerede muligheder for offentlig transport for københavnerne og pendlere fra resten af landet.
Udover at fjerne en stor del at den ubekvemme trafik kan staten herved vise vejen med miljøvenlig byggeri. En tredie gevinst er at sætte gang i beskæftigelsen i.f.m. dette byggeri.
Skulle der være udsigt til at dette center bliver for gigantisk, kan man "jo bare" reducere antallet af love der skal administreres. Alternativt lægge afgifter på lovforslag for at bidrage til financieringen.
What's not to like?!
En god ide, hvis det er lovgiverne, der skal betale afgiften.
.
Det fremgår ikke hvordan man er nået til beregningerne. Hvis det blot er efterisolering etc man har taget udgangspunkt i, så mangler man væsentlige dimensioner.
For det første burde man tage med i betragtning hvilke bygningsbehov der bliver fremadrettet. Meningen med digitalforvaltning er vel at man skal kunne opnå personalebesparelser. Dermed mindskes behovet for fysiske rammer vel over tid, med mindre man beholder de samme ansatte til at sidde og kontrollere at man har udfyldt de digitale skemaer korrekt.
For det andet må man foretage en demografisk evaluering. Hvis der sker en fortsat fraflytning af randområderne, burde det få sammenlægning af administrative enheder som følge.
For det tredje må man se på realtallene. Hvis de tal der fremlægges er nogenlunde korrekte, betyder det en amortisering af energieffektiviseringen på max 15 år. Men da energiprisen formentlig vil stige kan man korte af denne horisont med x.
Dernæst bør der foretages en arkitektonisk vurdering af bygningsmassen. Denne skulle tage udgangspunkt i levetid, typisk 60 år, og derfor skal der minimum være på den anden side af formentligt 12-13 års levetid tilbage inden man foretager investeringer.
Derudover kan man energiforbedre på måder hvor man også vinder areal, ved at påføre en ydre glasstruktur etc. Følgelig kan man reducere areal et andet sted.
Overordnet set er det underligt at man endnu ikke indført årsomkostningsberegninger på byggeri. Dette har eksisteret i snart 15 år og har været obligatorisk i offentligt norsk byggeri. Her kan man se alle drift og vedligeholdsomkostninger ved forskellige typer byggeri.
Med så stor en ejendomsportefølje, burde der være mere styr på den slags udgifter. Immervæk ej drift og vedligehold næste 75% af de totale omkostninger per m2 i levetiden på byggeriet, konstruktionsomkostninger inkluderet.
Kommentarer (9)