Rambøll anklages for slaveri i Dubai. Den overskrift vågnede de danske ingeniører - og ikke mindst Rambølls 2.550 danske ansatte - op til 20. februar i år. Organisationen DanWatch havde dokumenteret, at to store entreprenørvirksomheder, Arabtec Construction og Al Habtoor Leighton, som Rambøll arbejdede på projekter sammen med i Dubai, holdt bygningsarbejdere under slavelignende forhold uden mulighed for at sige op eller komme væk fra Dubai.

Anklagen tog Rambøll på sengen, erkender koncernchef Flemming Bligaard Pedersen i dag.

»Jeg var på skiferie, da jeg blev ringet op og fik at vide, at der var dukket denne sag op. Det var lidt af et chok,« fortæller han.

»Som mennesket nu engang er indrettet, så starter det med, at man siger: Det passer ikke! Rambøll er ikke indblandet i slaveri. Vi bidrager ikke til det. Vi medvirker ikke til det. Vi skaber ikke grundlaget for det. Det er den dér afvisning, som enhver person starter med.«

Chokket blev forstærket af, at Rambøll i egen optik har et etisk kodeks, som alle medarbejdere forventes at kende og leve op til.

»Vi er født med en etisk fordring fra vores stifter. Vi skal opføre os ordentligt, og som ansat i Rambøll skal man behandle andre, som man gerne selv vil behandles,« siger Flemming Bligaard Pedersen.

Den ene medstifter Børge Rambøll udtrykte det kort og præcist: »Et koldt hoved, varmt hjerte og rene hænder.«

Men da Rambøll dykkede ned i beskyldningerne, måtte virksomheden erkende, at den havde svigtet sine egne etiske retningslinjer og FN's Global Compact-principper, som Rambøll i lighed med 235 andre danske firmaer har skrevet under på.

Principperne forpligter virksomhederne til at sikre, at hverken de selv, deres leverandører, kunder eller andre parter på fælles projekter medvirker til at knægte menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Og det var netop 'andre parter', som har bragt Rambøll i fedtefadet.

»Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi har en sag her,« konstaterer Flemming Bligaard Pedersen.

Andres svigt er Rambølls ansvar

DanWatch har sammen med andre NGO'er kunne påvise, at de to entreprenører, som har arbejdet på samme projekter som Rambøll - uden at Rambøll havde kontrakter med dem - har undertrykt bygningsarbejdernes rettigheder. Uden at Rambølls ansatte reagerede.

Svigtet skyldes ifølge koncernchefen to ting:

»Vi har ikke fokuseret på problemstillingen med vores forpligtelser i forhold til tredjemand, men tænkt, at det har vi jo ikke styr på, for vi har ingen kontrakt. Dér har vi lært noget.«

Den anden ting er den blindhed, der rammer udsendte medarbejdere:

»Det man bliver vant til, det stikker ikke ud: Sådan er forholdene jo her i Indien, siger man til sig selv - eller i Dubai.«

Men det må ikke ske igen, understreger Flemming Bligaard Pedersen:

»Det er fuldstændig ligesom hvis man kommer forbi et voldeligt overfald på gaden, så kan man ikke bare vende ryggen til og sige: 'Ja, der er nogen, der bliver mishandlet dér. Det kan jeg ikke blande mig i, for jeg er selv i fare.' Det står direkte i de ti principper, at man ikke kan være øjenvidne uden at gribe ind. Vi kan ikke bare vende det blinde øje til.«

Vil have internationale principper

Rambølls ledelse har derfor taget en række drastiske beslutninger.

»Jeg har skrevet et personligt brev til de to firmaers ansvarlige - altså deres koncernchefer. Som et udtryk for, at den sag eksisterer for dem - men ikke mindst for os. Og så har vi bedt vores brancheforening, FRI, tage det op med vores internationale brancheforeninger. Det er noget, der vedrører hele branchen. Det er et globalt spørgsmål,« siger Flemming Bligaard Pedersen.

Han ser paralleller mellem indsatsen mod korruption og indsatsen mod rettighedskrænkelser:

»Da vi i den internationale brancheforening startede kampen mod korruption, kunne man ikke sidde ved et bord med eksempelvis mexicanere eller indonesere og tale om bestikkelse. Det kan man frit nu. Så det er noget med at modne den slags forhold og tage fat i det og vise, at det her er rigtigt, og det her er forkert, og så få det budskab ud. Det kommer helt sikkert også på denne problemstilling med forpligtelser i forhold til tredjepart.«

Internt er der også ændringer i gang. Rambøll var i forvejen i gang med at udarbejde såkaldte præambler, der blandt andet forklarer, at Rambøll overholder FN's Global Compact-principper og forventer, at andre deltagere i projekter, hvor Rambøll er med, gør det samme. Det arbejde er nu blevet fremskyndet, og præamblerne skal fremover skrives ind i alle kontrakter med såvel leverandører som kunder.

Krænkelser må ikke ignoreres

Men den største ændring er, at Rambøll nu både vil gøre det lettere for medarbejderne at indberette overtrædelser af menneskerettigheder og gøre det krystalklart, at det kan koste dyrt, hvis en medarbejder ignorerer overtrædelser.

»Vi vil ændre ansættelseskontrakterne jorden rundt, så der kommer til at stå, at firmaet overholder FN's global Compact-principper, og at man som medarbejder skal være opmærksom på, at det naturligvis medføre påtale og kan være afskedigelsesgrund, hvis man ikke overholder principperne,« fortæller Rambølls koncernchef.

Flemming Bligaard Pedersen understreger dog, at det vil tage lang tid at få sådanne principper og sanktioner på plads. Derfor vil han kun kalde det en ambition og ikke et mål. Men allerede nu går Rambøll i gang med at forbedre den interne undervisning i håndteringen af forpligtelser i forhold til tredjepart og letter medarbejdernes muligheder for at håndtere og indberette sådanne krænkelser.

»Det er afgørende, at vi får skrevet en observationsrapport om det. Den observationsrapport skal have fastlagte ruter internt i virksomheden, så den kommer frem til virksomhedens ledelse,« siger han.