Samtidig med at ekstremregnen for få måneder siden forvandlede København til noget, der lignende en oversvømmet kulisse til en dommedagsfilm, fattes riget i dén grad spildevandsingeniører.

En undersøgelse gennemført af Ingeniørforeningen blandt en række aktører i spildevandsbranchen dokumenterer således, at sektoren skriger på kompetente danske spildevandsingeniører.

42 procent af de adspurgte svarer, at det i høj eller meget høj grad er vanskeligt at finde de rette ansøgere. Yderligere 33 procent svarer, at det i nogen grad er vanskeligt.

Og det i en tid, hvor ekstremregn, underdimensionerede kloakker og renovering af kommunale renseanlæg giver masser af arbejde til branchen.

Opgaver går til udlandet

Spørger man rådgiverne, som traditionelt set er dem, der ansætter rigtig mange spildevandsingeniører, kan de sagtens bekræfte undersøgelsens dystre konklusioner.

»I allerhøjeste grad. Vi søger omkring 12 mand nu og annoncerer her inden for de næste par dage. Flere af stillingerne har vi forsøgt at besætte ad anden vej, men uden held,« fortæller Hans-Martin Friis Møller, direktør for Vand hos Grontmij.

Fortsætter tendensen, kan konsekvensen blive, at opgaverne enten går til udenlandske rådgivere, eller at Grontmij må lede efter arbejdskraft i udlandet.

»Hvis det viser sig helt umuligt at skaffe folk og lære dem op, så bliver det udenlandske virksomheder, der får opgaven. Så må vi takke nej i Danmark eller få løst opgaven andre steder. Men vores problem er, at man skal kunne tale sproget. I yderste konsekvens vil der simpelthen ikke være ressourcer nok til at løse de opgaver, der bliver sat i gang,« advarer vanddirektøren.

Han tilføjer, at Grontmij endnu ikke er begyndt at ansætte udenlandske spildevandsingeniører, men at man undersøger mulighederne for at outsource dele af opgaverne.

Overvejer Indien

Hos konkurrenten Rambøll er man allerede gået skridtet videre. Her har afdelingsleder Henrik Søgård Olsen netop ansat en svensk spildevandsingeniør. Og det stopper sandsynligvis ikke der, for Rambøll har masser af opgaver, der skal løses inden for byudvikling, flooding-beregninger og klimatilpasning.

»Det bliver generelt svært at følge med den udvikling, der er på markedet. Ressourceproblematikken kan på sigt hæmme vores og samfundets generelle ønske om at ekspandere til det internationale marked. Og så er det, at vi må kigge ud over landets grænser. Alle ved jo, at med al den regn, der har været de sidste par somre, bliver det ikke et område, der kommer mindre fokus på,« siger Henrik Søgård Olsen og tilføjer, at Rambøll p.t. overvejer, hvilke spildevandsopgaver der kan løses uden for landets grænser, f.eks. i Indien.

Også en tredje rådgiver, vandspecialisten Krüger, meddeler, at man 'i nogen grad' kan genkende undersøgelsens billede. Og såvel Grontmij som Rambøll har som en konsekvens af manglen på spildevandsingeniører igangsat interne omskolingsforløb, hvor medarbejdere fra eksempelvis byggeribranchen får et grundkursus i hydraulik og forsyningsteknik.

Hans-Martin Friis Møller så allerhelst, at Ingeniørforeningen gik ind og påtog sig at stå for nogle deciderede omskolings- eller efteruddannelsesforløb, der kunne udklække nogle flere spildevandsingeniører.

Men det er ikke en rolle, IDA kan påtage sig, anfører formanden for IDAs teknologiudvalg, Per Højbjerre:

»Det vi gør, og det vi kan, er at være med til at lave faglige netværk. Vi kan også synliggøre den kompetenceefterspørgsel, der er på ingeniørområdet. Men IDA kan ikke lave et efteruddannelseskursus, der opkvalificerer nogen til at blive ny type ingeniør. Den opgave ligger bedst hos vores kompetente ingeniørhøjskoler og universiteter,« mener han.