Sidder du og overvejer, hvilken ingeniørretning du skal gå, er det måske værd at overveje kloakker, veje eller trafik en ekstra gang. For mens byggeriet stadig er i krise, kan man som eksempelvis spildevands- eller anlægsingeniør være næsten sikker på at komme i job, når eksamensbeviset er i hus, lyder det fra to af de fremtrædende danske rådgivere.

»Dem, der specialiserer sig inden for afløb, veje og anlæg, får job med det samme. Hvis du specialiserer dig inden for bærende konstruktioner og byggeri, er der større sandsynlighed for, at du går en tid med arbejdsløshed i møde,« siger Henrik Winther, afdelingschef for afløb og spildevand hos Cowi.

Han tør ikke garantere 100 procent beskæftigelse til kommende spildevandsingeniører, men mulighederne er væsentligt bedre, som han formulerer det. Han henviser til, at der på ingeniørskolen Vitius Berings seneste afgangshold var to dimittender med speciale i afløb. Og de to gik ud og fik job med det samme.

Nærmest sikker på beskæftigelse

Endnu mere markant er udmeldingen fra en anden rådgiver, Grontmij-Carl Bro. Her udtaler udviklingsdirektør for vand og energi Hans-Martin Friis Møller, at vi stort set er derhenne, hvor branchen kan garantere beskæftigelse til de såkaldte vandingeniører.

»Ja, det er vi. Det er mit gæt. Hvis man kan sin hydraulik, så er vandingeniørerne nærmest sikre på beskæftigelse. De sidste fem år har vi ansat fem til ti pr. år, og det bliver vi ved med,« vurderer udviklingsdirektøren og eksemplificerer det med Grontmij-Carl Bros aktuelle ansættelsesbehov.

»Inden for den sidste måned har vi ansat seks nye spildevandsingeniører, og det dækker stadig ikke vores behov. Vi har et kæmpe behov for vandingeniører med fem-ti års erfaring.«

Brug for arbejdskraft

Det er ikke kun i rådgiverkredse, at der fattes spildevandsingeniører. Også entreprenørbranchen melder om stigende behov for ingeniører, der kan deres kloakker, veje og anlæg.

Hos entreprenørkoncernen Arkil forventer man ligeledes stigende beskæftigelse til spildevands- og anlægsingeniørerne - alene bedømt ud fra behovet for kloakfornyelser i kommunerne og de store statslige anlægsbudgetter.

»Især anlægsområdet vil være præget af vækst. Det boomer ikke fra i morgen, men der vil helt sikkert være aktiviteter de næste mange år,« siger Arkils administrerende direktør Jesper Arkil, som dog ikke tør udstede nogen jobgarantier til kommende dimittender.

Det gør Michael Knørr Skov, afdelingschef for plan, udvikling og trafik hos Cowi, heller ikke. Men hans branche, trafikplanlægning, er ikke desto mindre et andet eksempel på en ingeniørniche, hvor der er masser af beskæftigelse både for nyuddannede og erfarne trafikingeniører.

Ham bekendt er der ingen arbejdsløshed inden for faget. Og i hans afdeling regner de med at skulle ansætte fire-fem trafikplanlæggere i løbet af 2011. Det akutte behov for trafikingeniører forklarer afdelingschefen med manglende interesse for disciplinen.

»Vi er klart en niche blandt ingeniør-fagene, som har let ved at glide i baggrunden i kampen om de studerendes opmærksomhed. De færreste er bevidste om, at det eksempelvis er ingeniører, der har planlagt, hvornår trafiksignalerne lyser grønt eller rødt, hvornår bussen kører, hvordan vi begrænser dødsulykker i trafikken og så videre,« lyder forklaringen.

Michael Knørr Skov angiver desuden, at stadig mere komplicerede it-værktøjer og stadig mere komplekse trafikale problemstillinger gør det sværere for erfarne ingeniører fra andre brancher at skifte karrierespor og blive trafikingeniører.

Kloakingeniør - ikke særlig sexet

Samme forklaring går igen, hvis vi vender blikket mod spildevands- og anlægsbranchen. Et markant efterslæb på kloakrenovering i Danmark, flere og flere problemer med troperegn og dertilhørende oversvømmelser samt en udbygning af vejnettet i Danmark er én side af sagen.

En anden er den manglende interesse fra de studerende på landets ingeniørskoler. Jævnfør førnævnte eksempel fra Vitius Bering, hvor kun to fra afgangsholdet havde specialiseret sig i afløb.

»Der har været en tendens til, at det mere har været hightech-områderne, som ingeniørerne har interesseret sig for. Og så har anlægsdisciplinerne måske ikke været så prioriteret,« siger Jesper Arkil.

Og så er der imageproblemet. Det at være kloakingeniør er ikke noget, man scorer på, på et diskotek i det indre København, bemærker Henrik Winther. Det lyder ganske enkelt ikke lige så sexet som at opføre højhuse eller anlægge motorveje.

Af samme grund er afdelingschefen fra Cowi da heller ikke vild med betegnelsen kloakingeniør. Han foretrækker afløbsingeniør.

Trafikplanlægning er fremtiden

Sexet eller ej, der er masser af job at få som kloakingeniør. Henrik Winther ansatte eksempelvis fem af slagsen i 2010. Og han har i januar i år ansat to nyuddannede spildevandsingeniører, ligesom han allerede har skrevet kontrakt med en kommende dimittend fra DTU.

Alle parter melder, at manglen på anlægs- og trafikingeniører bliver en vedvarende trend, som vil fortsætte i hvert fald ti år endnu. Som Michael Knørr Skov udtrykker det:

»Ligesom Groucho Marx mente, at sex er kommet for at blive, så er jeg overbevist om, at vi konstant har behov for at forbedre vores transportmuligheder. Gode transportmuligheder er en forudsætning for vækst i samfundet.«

Cowi og Grontmij-Carl Bro meddeler, at også sektorerne energi, klima, geoteknik og ikke mindst jernbaner er brancher, hvor det går stærkt for tiden, og der derfor kan forventes masser af arbejde de kommende år.

Dokumentation

13.-14. april afholder De Studerendes Erhvervskontakt den 21. DSE-messe i Lyngby. Læs mere her