At risikere disse katastrofer kan på ingen måde være til gavn for nogen eller noget. Drop nu olieudvinding i Grønland..Sats på noget mere effektivt istedet for.

Sats på noget mere effektivt istedet for.

• som fx.?

De kan hjælpe med at fremme fx. bølgeenergi, vindmøller, brint, ren el generelt. Og gerne også prøve på at redde den lille natur vi har tilbage i verden, og de dyr som bor der og er afhængige af den.

Helt enig, Bjarne. Men griskheden efter at få fat i den sidste olie er så stor, at enhver viden om de mangfoldige risici tilsidesættes. Hverken det grønlandske hjemmestyre eller den danske regering vil røre en finger for at forhindre olie-selskaberne i at stikke sugerøret ned i den arktiske olie.

Og når det går galt - for det gør det - så vil alle såkaldte ansvarlige jamrende slå beklagende ud med armene: Det havde vi slet ikke troet muligt.

Så vil der blive nedsat en kommission, der skal finde ud af hvad der gik galt, og placere et ansvar. Efter 3-4 års tyggen drøv, vil kommissionen nå frem til, at der var tale om en a-typisk hændelse, et uheldigt samspil af omstrændigheder, som ingen kunne forudse.

Derfor er der heller ingen, der er ansvarlige, og da slet ikke de politikere og embedsmænd, der gav tilladelse til at bore efter olie i de arktiske egne, eller de olieselskaber, der fyldte offentligheden med løgn om at de havde styr på tingene, og som vildledte i en sådan grad, at de fik de tilladelser, som beslutningstagerne ikke havde rygrad nok til at nægte dem.

Desværre har du ret i det du skriver Arne. Jeg kan udemærket forestille mig, hvordan at realiteten nu engang er som du skriver, og desværre for os allesammen er vi sku lige så korrupte som den 3. verden, dog uden at stå ved det.

Hvad kan vi som menig mand gøre?? Ty til våben mod korruptionens mænd? Vælte regeringen (hvilket ville være en god ide uanset hvad) og tage sagen i egen hånd?

Jeg kommer ikke langt alene :-)

De kan hjælpe med at fremme fx. bølgeenergi, vindmøller, brint, ren el generelt. Og gerne også prøve på at redde den lille natur vi har tilbage i verden, og de dyr som bor der og er afhængige af den.

Bølgenergi virker ikke - efter mange år og mange penge investeret - og i min optik vil det aldrig kunne blive en seriøs konkurrent til andre VE teknikker.

Vindernergi virker som vinden blæser til.

Brint er ikke en energiform, men derimod et lagermedie (kan dog bruges til at udligne vindmøllernes skæve produktion - men med en MEGET lille virkningsgrad - og har den fordel frem for el, at man kan have en rimelig rækkevidde og en kort refuel tid i den 4-hjulede - og er (bortset fra biodiesel) vel det eneste realistiske til flyvning ?

Ren el generelt: KK ;o)

MEN: så længe kulbrinter er billige nok at udvinde, vil de blive udvundet.

mvh Flemming

[quote]Sats på noget mere effektivt istedet for.

• som fx.?[/quote]

Alle de sundere energiformer som koster lidt mere. Men jeg er ikke sikker på jeg kan overbevise dig om, at du har råd til det, og at din levestandard fortsat vil være på alletiders højeste niveau.

Bølgenergi virker ikke - efter mange år og mange penge investeret - og i min optik vil det aldrig kunne blive en seriøs konkurrent til andre VE teknikker. Vindernergi virker som vinden blæser til.

For mig ligner bølgerne også en taber i forhold til det meste andet. Potentialet ift. f.eks. vind og sol er da meget mindre, og så er der vel ingen ide i at se på det...

Hvad angår vinden, så kan man altså eliminere ustabiliteten helt ved at sprede vindkraften over store områder. Betragtes f.eks. vinden i hele Europa under et, bliver den af statistiske årsager mere stabil. Så der eksisterer en gratis løsning på det problem. Og så er økonomien i vindkraft pludselig forbedret voldsomt.

Hvad angår vinden, så kan man altså eliminere ustabiliteten helt ved at sprede vindkraften over store områder. Betragtes f.eks. vinden i hele Europa under et, bliver den af statistiske årsager mere stabil.

Du kan aldrig eliminere ustabiliteten helt. Og krisen bliver desto større, når du løber ind i en freak weather event og hele Europa skriger på elektroner.

Du kan aldrig eliminere ustabiliteten helt. Og krisen bliver desto større, når du løber ind i en freak weather event og hele Europa skriger på elektroner.

Hvorfor mener du ikke man kan det? Hvis jeg opstiller 4 møller; en i Nordsøen, en i Middelhavet, en i Atlanterhavet og den sidste et andet sted må jeg vel få et meget mere stabilt output end hvis de alle står side om side i Nordsøen. Hvis jeg nu opstiller 400 møller i stedet for 4, så er jeg også garderet godt ind i tilfælde af havari, servicearbejde osv. Jeg tror at dette vindkraftværk vil levere mere stabilt end alle andre typer værker.

Det andet du skriver er jeg ikke sikker på jeg forstår. Mængden af vind på Jorden er konstant, og af statistiske årsager er det helt utænkeligt, at vinden over så stort et område vil variere.

Servicearbejde? Jeg snakker om vejret. Du kan opstille halvtreds millioner møller; hvis der er vindstille i hele Europa er du på skideren.

Servicearbejde? Jeg snakker om vejret. Du kan opstille halvtreds millioner møller; hvis der er vindstille i hele Europa er du på skideren.

Jeg er nu sikker på det virker. At kombinere flere energikilder, f.eks. sol som jo komplementerer vind (højtryk/lavtryk) og også andre former energi, og så geografien jeg nævnte og sammenkoblingen af elnettene, som er i fuld gang. Smart Grid bliver high science i forhold til det net vi har, som mere minder om noget Thomas Edison har strikket sammen. Det bliver sgu ret sexet, selv for dig Roger ;-)

Jeg tror elbranchen er den mest konservative af alle. Der er generelt en "modstand mod forandring" mentalitet i den branche sjældent set større andre steder. Jeg ved ikke om det har noget at gøre med alders- og kønssammensætningen blandt stærkstrømsingeniører. Der er bare flere ældrer herrer der end nogen andre steder, hvilket man bare må sige giver mere rigiditet. De fleste lidt yngre herrer med hang til elektronik har jo valgt svagtstrømsretningen.

Jeg er voldsomt bekymret for det marine miljø, med udlægning af strømførende søkabler.

Det er ved forsøg dokumentere,t at fisk reagerer negativt på spændingsførende elkabler udlagt på havbunden, fisk vil ikkke passere kablet. Det kan have katastrofale konsekvenser for fiskebestande!

Er vi ved at gentage efterkrigstidens voldsomme forurening af havmiljøet, nu blot med vindmøller og elkabler, hvor det tidligere var urenset spildevand af alskens art?

... og ikke det grønlandske hjemmestyre

så må vi jo undvære! Burde være reaktionen

Olieindustri: Ingen kendt teknologi kan fjerne risikoen ved at bore i Arktis

Hvis vores eksistensgrundlag alligevel bliver ødelagt, får vi vel ikke brug for al den energi. Det er jo ikke energien, der holder os i live.

Det er rørende, hvilken ensidig ansvarsbevidsthed en flok danskere kan fremvise, når det drejer sig om grønlandske forhold. Ikke fordi jeg går ind for forurening og, hvad dermed følger. Tværtimod, jeg støtter også Greenpeace. Måske for at få lidt balance i tingene. Hvad med Nordsø-olien? Skulle den også være blevet, hvor den var eller er? Så havde Danmark mistet nogle (måske alt for få) skattekroner! Nej det er at være frelst på andres bekostning. Det, der er sagens kerne, er, at de arktiske forhold tilsiger en anden, og nok lidt større sikkerhed. Det må undersøgelser så vise (det er vel derfor, man har dem), hvad der skal til, så det bliver ligeså sikkert, som (man politisk har valgt), andre steder på kloden. Når det sker fyldest, kan Grønland naturligvis med lige så stor ret udvinde kulbrinter, som andre. Men skoen trykker måske et helt andet sted. Grønland har (naturligvis) nu den fulde ejendomsret til landets ressourcer. For Danmark er forsigtigheden således gratis.

Grønland har (naturligvis) nu den fulde ejendomsret til landets ressourcer. For Danmark er forsigtigheden således gratis

• ikke helt: [b]Bloktilskud[/b]!

Bloktilskudet har intet med undergrunden at gøre. Et bloktilskud som både er til gavn for Grønland og Danmark, og som er en hel selvfølgelig konsekvens af de nære relationer landene imellem og det faktum, at først var Grønland en koloni og senere et amt for/under Danmark. Udover det således naturlige og moralske, kommer så det strategiske/militære. Med tanke på den interesse, der er for området længere nordpå, Arktis, vist af sågar Kina, ville USA næppe se med milde øjne på, at vi bad kineserne betale nævnte udviklingsbidrag.

Det er rørende, hvilken ensidig ansvarsbevidsthed en flok danskere kan fremvise, når det drejer sig om grønlandske forhold.

Så snart man er afskåret fra at producere sin egen mad, stiger priserne på mad drastigt. Spørg bare en grønlænder om prisen på grøntsager. Så kan de sælge retten til udvinding af nok så meget olie; det vil aldrig blive nok.

Så spørger jeg så dig i troen på, at du er dansker. Er prisen på bananer, appelsiner og citroner steget drastisk i Danmark?
Om ikke andet, så vil det vel interessere Forbrugerrådet.

Er prisen på bananer, appelsiner og citroner steget drastisk i Danmark?

Vi kan producere andet mad, hvorfor vi kan undvære bananer, appelsiner og citroner mm. De kan ikke producere andre fødemidler på Grønland, hvis fiskeriet bliver ødelagt. Antallet af moskusokser og isbjørne er yderst begrænsede.

Ja, Benny Allan Andersen formår nærmest at løfte konversationen til "politisk" niveau. Det er muligt, at Danmark kan undvære sydfrugter, men det har en del af befolkningen altså undladt at gøre. Hvad angår den grønlandske befolkning, så har den - modsat Erik Den Røde´s efterkommere - overlevet i århundrede uden at spise moskusokser og isbjørne, i hvert fald som primær fødekilde.Så mon ikke en bekymring skal rette sig mod noget andet? I årevis har man talt om, at Grønland skulle finde sig et bæredygtigt erhverv, og dermed blive mindre afhængig af et bloktilskud fra Danmark. År tilbage blev der satset på torsken. Men, så faldt havtemperaturen et par grader, og så var torsken klogere, end dens navn kunne antyde, den flyttede sydpå, delvis ud af grønlandske farvande. Så må man se sig om efter noget andet. Nu ser det endelig ud til, at der måske er olie (og uran/thorium). "De særlige grønlandske forhold" skal naturligvis tages i betragtning. Men, lad nu sagen blive undersøgt, før der træffes nogen beslutning/fældes nogen dom. Afgørende er, om fornøden sikkerhed kan opnås under hensyntagen til risiko og mulige foranstaltninger. Således at evt. udvinding kan ske med samme eller nødvendige sikkerhed, som andre steder. Det er der ingen, der ved endnu, det er det, man er ved at finde ud af. Så hvorfor al den emsighed?

Drop nu olieudvinding i Grønland..Sats på noget mere effektivt istedet for.

Ca 40% af vores energi går til opvarmning af bygninger. Her ligger et enormt potentiale (i beparelser, isolering, jord- sol- og spildvarme).

Kørsel, også enormt potentiale. Fyld flere i bilen inden du kører. Tag cyklen når det er småture. Osv.

Vi fokuserer på energikilder, skift fokus så besparelser igen kommer i fokus.
Google hypermiling

Men, overskriften forstår jeg ikke. Mener John Jørgensen, at vi kan og skal undvære olie i morgen? og at vi slet ikke vil have brug for den i fremtiden?
Skal f. eks. Danmark og Norge lukke ude i Nordsøen ved årsskiftet? Det må i så fald siges at være ambitiøst. Jeg tror det selv overgår Greenpeace´s forventninger og fantasi.Hvis det forholder sig modsat, hvorfor er Grønland så ikke i sin gode ret til at udnytte evt. forekomster, hvis det kan ske ligeså sikkert som andre steder?
Det er jo det, der for tiden undersøges.

Mener John Jørgensen, at vi kan og skal undvære olie i morgen? og at vi slet ikke vil have brug for den i fremtiden?

Nej jeg mener vi skal behandle de fossile brændstoffer med den respekt de fortjener. Det er dyrebare ressourcer, som vi, her på planeten, kan have fælles glæde af. (Forbruget bør ned på 10-20% af det nuværende i løbet af en årrække.) Betingelsen er jo at vi ikke sløser den væk.

Se også hvad celebrities kan lave af aktioner:

"...Within days, governments could begin turning wide stretches of the Antarctic ocean into the world's largest marine sanctuary, saving the habitat of whales, penguins, and thousands of other polar species from industrial fishing fleets.

But they won’t act unless we speak out now.


Most countries support the sanctuary, but Russia, South Korea and a few others are threatening to vote it down...
http://www.avaaz.org/en/save_the_southern_...

Hvad angår den grønlandske befolkning, så har den - modsat Erik Den Røde´s efterkommere - overlevet i århundrede uden at spise moskusokser og isbjørne, i hvert fald som primær fødekilde.Så mon ikke en bekymring skal rette sig mod noget andet?

Netop, de har hovedsageligt levet 0g lever stadigt af fiskeri og jagt på havet. Derfor er et rent havmiljø essentielt.

År tilbage blev der satset på torsken. Men, så faldt havtemperaturen et par grader, og så var torsken klogere, end dens navn kunne antyde, den flyttede sydpå, delvis ud af grønlandske farvande.

Du mener: ,,Så steg havtemperaturen et par grader?"

Torsken er vendt tilbage.

Afgørende er, om fornøden sikkerhed kan opnås under hensyntagen til risiko og mulige foranstaltninger.

http://ing.dk/artikel/131733-olieindustri-...

Hvorfor jeg i al ydmyghed peger på:
Hvis deres eksistensgrundlag alligevel bliver ødelagt, får de vel ikke brug for al den energi. Det er jo ikke olie, der holder dem i live. Lige så lidt som at man kan spise mursten.

Nej, bloktilskuddet viser jo, at de på havet med jagt og fiskeri ikke kan financiere et velfærdssamfund.

Ja, så må torsken være vendt tilbage fornyligt. Så må de igen se at få anskaffet sig nogle nye trawlere, og de koster vel også penge.

Det med ydmyghed kunne jeg besvare med: Hvis deres nuværende eksistensgrundlag på havet bliver ødelagt, får de vel mere end nogensinde behov for et nyt erhverv, og det kunne så måske belejligt være olie.

Hvis deres nuværende eksistensgrundlag på havet bliver ødelagt, får de vel mere end nogensinde behov for et nyt erhverv, og det kunne så måske belejligt være olie.

Så er vi tilbage ved udgangspunktet:
De kan klare sig uden olie, hvis det skulle komme så vidt; men de kan ikke klare sig uden mad.
Hvis de bliver afskåret fra at producere deres egen mad, er de helt i lommerne på madproducenterne.

Havvindmøller burde kunne kombineres med bølgekraft- bølgerne vedbliver længe efter vinden har lagt sig og udjævner således produktionen. De kan deles om infrastrukturen.

Solkraftværker med simpel spejl-varme.dampturbiner - Concentrated Solar Power(CSP) kan dække hele jordens el behov på bare 10% af Saharas areal. Det er rentabelt med en afskrivningstid på 30 år, Simens er igang med at danne et konsortie og kan transportere strømmen med kun 3% tab/1000 km. Der kan skabes store mængder afsaltet havvand på afkølingsprocessen, så ørknen kan dyrkes, binde CO2 og skabe jobs og fødevarer. Se www.desertec.org