Hovedparten af den 66 mand store besætning om bord på det norske kystvagtfartøj Nordkapp blev udsat for stråling fra en amerikansk fregat, USS Farragut, under den norsk-amerikansk-russiske militærøvelse Northern Eagle i august.
Det afdækker en norsk undersøgelseskommissions rapport i dag. Rapporten konkluderer, at personel om bord på kystvagtfartøjet 'sandsynligvis er blevet eksponeret for elektromagnetisk bestråling med radar, som opererer i frekvensområdet 3-4 GHz'.
Ifølge rapporten var det også stråling fra radaren, som førte til, at instrumenterne på Nordkapp blev slået ud.
Ulykken skete 24. august, men selv om flere blev dårlige, gik der 11 dage, før mandskabet blev behandlet af læger i Tromsø.
I norsk forsvars fællesoperative overkommando, FOH (Forsvarets operative hovedkvarter), siger major Ivar Moen til Ingeniøren:
»Det var en radar på det amerikanske fartøj, der var tændt, og som udsatte personel på Nordkapp for stråleskader. Alle krigsfartøjer har jo radar for at beskytte sig. Men meget tyder på, at radaren ikke burde have været tændt, da fartøjerne nærmede sig hinanden.«
Var Northern Eagle en øvelse, hvor radaren skulle anvendes?
»Nej, det her var ikke sådan en type øvelse, som krævede, at den radar var tændt.«
Flere norske medier beretter, at amerikansk forsvar først forsøgte at fralægge sig ansvaret for strålingsulykken. Men det afviser Ivar Moen:
»Det er ikke rigtigt, at amerikanerne har forsøgt at benægte, at det havde ansvaret for ulykken. Norsk forsvar har haft et meget godt samarbejde med amerikanerne, der har givet os al den information, vi bad om,« siger han.
Ingeniøren har forgæves forsøgt at få fat i rapporten og at få en forklaring på radarstrålers effekt fra det norske Statens Strålevern, der har været konsulent for norsk forsvar.
I det danske Statens Institut for Strålehygiejne understreger cand. scient. Peter Møller, at han ikke er ekspert på radarstråling, men forklarer kort:
»Radarstråling er mikrobølger, og dem bliver man nærmest kogt af. De påvirker vandmolekyler og får dem til at vibrere, og så bliver det varmt.«
Flere om bord Nordkapp følte, hvordan huden blev varm af strålingen. Flere klagede over hovedpine og andre symptomer, har kystvagtchef Lars Saunes fortalt til norsk radio, NRK.
Norsk forsvar vurderer selv, at situationen blev behandlet alvorligt og ansvarsfuldt, men skønt flere fra Nordkapps besætning gav udtryk for ubehag efter at være blevet bestrålet, fortsatte øvelsen bagefter planmæssigt. Da det senere viste sig, at flere udviklede symptomer, blev en indlagt på Universitetssykehuset Nord-Norge, mens fire andre blev lægeundersøgt.
Efter strålingen udarbejdede norsk forsvar en detaljeret oversigt over, hvor personellet om bord på kystvagtsfartøjet Nordkapp befandt sig for bedre at kunne anslå, hvilke strålingsdoser den enkelte var blevet udsat for.
Jeg synes artiklen får EB karakter ved ikke at angive hvilke afstande der er tale om. Jeg er ikke strålingsekspert, men de fleste ved sikkert godt at radar- og mikrobølgestråling kan være farlig. MEN- taler vi om få meter, hundrede meter, flere kilometer eller hvad? Eller er der tale om et nyt smart våben, hvor man på afstand kan koge fjenden??? (The Burger-Gun)
Helt enig!
Dette her er de oplysninger du ville finde i et almindeligt dagblad..!
Man kunne godt lige have snakket med en mand der ved noget om radare..!
I en sådan situation....er det en god idé at finde sølvpapirshatten frem!!
I en sådan situation....er det en god idé at finde sølvpapirshatten frem!!
Det ved jeg nu ikke. Der er ingen der benægter at RF-energi med tilstrækkelig høj effekt kan give vævsskader p.g.a. opvarmning. Men det ville være interessant, at få nogle tal på. Hvis afstanden er over 1 sømil, så tror jeg mere på fulde- eller søsyge som forklaring, end mikrobølger.
Fulde- eller søsyge? Du snakker da vist som du har forstand til.
En ting kan vi nok blive enige om:Der er jo helt sikkert ikke tale om en navigationsradar men nok nærmere en våbenradar, evt. en belysningsradar som belyser målet med en snæver radarstråle med høj energi. Det er arealet som bliver belyst (strålens effektive vertikale og horisontale åbningsvinkel samt afstand) og evt. pulslængden samt antal W/puls som kan give en ide om hvor kraftig energi der er afsat. Beregninger over dette har Norsk Strålevern og det norske forsvar jo nok lavet med støtte fra amerikanerne. Men at tro at denne type informationer bliver gjort offentligt tilgængelige, selv for en journalist fra ing.dk er nok lige lovligt naivt. Hvor interessant det så end kunne være.
Ja, nok begrænset tilgængelighed af militære informationer...!!
... men bare de få informationer du selv kom med i dit indlæg overgår jo allerede de tekniske informationer der er tilgængelige i artiklen.. ! ?
.. uden at du ligefrem har afsløret militære hemmeligheder !
Det er nu ikke så svært at finde nogle af oplysningerne. Google er din ven.
Wikipedia kan fortælle om USS Farragut, dens type, dens bevæbning, og dens radarsystemer. Jeg fandt dog ikke oplysninger om pulslængde, samplingsrate mm.
Antimissilradaren er på 6MW, det er formentlig i pulserne. Med en pulslængde på 1 mikrosekund (typisk størrelsesorden) giver det 6Ws (J) per puls. Med samplingate 1kHz (typisk størrelsesorden) bliver det 6kW udstrålet effekt. Radaren er af 3D type, hvorfor effekten udstråles i hele den øvre halvdel af vinkelrummet.
Nu kommer vi så ikke længere, før vi ved hvor stor en rumvinkelbue det norske skib (besætningen) dækkede. Men de skal godt nok have været tæt på for at blive kogt.
Hvis frekvensen er 3-4 GHz, er den heller ikke optimal, idet mikrobølgeovne arbejder ved 2,45 GHz, og ifølge wikipedia er frekvensen rimelig kritisk.
Jeg tror simpelthen, de er blevet ramt af bekymring, da deres ikke-emc-kompatible elektronik stod af.
/Perhc.
Men som så ofte før, kører det jo helt af sporet, fordi ing.dk lægger halve sensationsartikler ud på nettet. Hvorfor skal vi selv sidde og google, så behøvede vi jo slet ikke artiklen, eller ing.dk for den sags skyld. Nu er ing.dk jo tilgængelig for alle, fint nok, men er vel mest rettet mod ingeniører og andet teknik og videnskabsfolk der gerne vil frabede sig for mange udokumenterede sensationshistorier - dem er der mere end rigeligt af i forvejen. Stram nu op ing.dk
Per er inde på noget af det rigtige, dog tror jeg at det har været den relativ kraftige overfladedæknings radar som kan have været tændt.
Startende fra den anden ende, så er grænsen for effekttæthed for frekvenser over 3 GHz fastsat til 50 W/m^2 i erhvervsmæssig sammenhæng (ICNIRP guidelines). Dette er middeleffekten, spidseffekten må maksimalt være 1000 gange højere, d.v.s. 50 kW/m^2 i spidseffekt.
Hvis det drejer sig om deres luftdækningsradar (SPY-1D), så er effekttætheden (spidseffekt) ca. 170 kW /m^2 hvis vi antager at alt stråling (6 MW iflg Wikipedia) kommer ud af et panel, samt at dette er ca. 6 x 6 meter. Middeleffekten kan formodentlig være maximalt 1% af dette da radaren dels har en maximal duty-cycle, samt scanner rummet, i.e. en max middeleffekt på 1.7 kW / m^2 umiddelbart foran et panel.
Med en relativ smal strålebredde på ca 1 grad (rimelig værdi for S-bånd og en 6 meter bred apertur) så er effekttætheden faldet til ca 200-300 W/m^2 på 500 meters afstand og man skal op på 2000 meters afstand for at effekttætheden falder under ICNIRPs anbefalede grænseværdi. Dette er et meget groft estimat, men jeg vil ikke blive overrasket over en sikkerhedsafstand på over 1000 m. fra en sådan radar.
Grunden til at besætningen på USS Farragut ikke selv bliver ramt, er selvfølgelig at strålen er lokaliseret og ikke spredes i en stor vinkel, de skal blot lade være med at befinde sig umiddelbart foran panelerne (og de tror jeg nok de kan finde ud af).
... og så alligevel... !!
De formår de jo med deres til tider elendige journalistik, at starte en tråd op som ellers ikke ville eksistere og dermed gøre stedet langt mere socialt : )
.. nogle gange overrasker jeg mig selv med mit positive livssyn..)
Klaus Lund
Hvorfor citerer Birgitte Marfelt cand. scient Peter Møller, der er ansat på Statens Institut for Strålehygieje, når han klart melder ud om, at han ikke er ekspert på radarstråling. Instituttet arbejdsområde er ioniserende bestråling som f.eks. røntgen, mens radio- og mikrobølger inkl. radarstråling er ikke- ioniserende bestrålinger.
Tidligere har arbejds- og miljømediciner Niss Skov Nielsen foretaget sundhedsfaglige udmeldinger omkring tidens trådløse eksponeringer, men efter han er fratrådt i Sundhedsstyrelsen, ved vi borgerre ikke hvem, der i dag følger op på ny EMF/EMR forskning, men det må adm. dir. Else Smith være vidende om.
Endnu tager de gældende høje ICNIRP grænseværdier kun højde for en opvarmningseffekt, men der er dokumenteret biologiske skadevirkninger ved biofysisk forskning, og der arbejdes målrettet på at få anerkendt biologiske grænseværdier.
Se f.eks. www.iemfa.org
Kommentarer (11)