Det får store konsekvenser, hvis EU godkender flere af de genmodificerede afgrøder, som biotekindustrien forsøger at få lov til at plante på kontinentets marker.
Ifølge den amerikanske professor Charles Benbrook vil genmodificeret majs, soja og sukkerroer få forbruget af sprøjtemidler til at stige med 72 procent frem mod 2025.
Det skriver han i en rapport, som han i sit private firma har udarbejdet for Greenpeace, og som blev præsenteret ved et møde tirsdag eftermiddag i København. Miljøorganisationen har betalt rapporten, men har ifølge professoren kun haft indflydelse på valget af de tre afgrøder, ikke på resten af rapporten.
Charles Benbrook, der er professor på Washington State University, publicerede for nylig en undersøgelse af det amerikanske forbrug af pesticider i det videnskabelige tidsskrift Environmental Sciences Europe.
Den viste, at gensplejset majs, soja og bomuld får landmændene til at køre oftere ud med giftsprøjten og fylde stadig kraftigere gifte på den. Dermed punkterede Charles Benbrook myten om, at genmodificerede afgrøder er mere miljøvenlige end traditionelt forædlede og dyrkede afgrøder.
Årsagen er, at ukrudtet efter nogle få vækstsæsoner udvikler resistens over for de mest brugte sprøjtemidler. Det gælder først og fremmest glyphosat, den aktive ingrediens i blandt andet Roundup.
26 GM-afgrøder venter på godkendelse
De fleste GM-afgrøder er modificeret, så de kan modstå et sprøjtemiddel. Det skal gøre det enklere for landmændene at holde ukrudtet nede.
I Europa er det modsat i USA kun tilladt at dyrke to gensplejsede afgrøder, majs og kartoffel. 26 andre afgrøder venter på EU's afgørelse af ansøgningerne om dyrkningstilladelse. Af dem er 19 resistente over for et sprøjtemiddel, 13 af dem over for glyphosat.
Charles Benbrook har i sit arbejde for Greenpeace taget udgangspunkt i sin amerikanske undersøgelse. Den bygger på indberetninger af forbruget af sprøjtemidler til USA's landbrugsministerium.
Tilsvarende tal findes ikke i Europa, skriver professoren. Derfor bruger han de amerikanske erfaringer til at estimere, hvad der vil ske, hvis EU godkender de 26 afgrøder.
Han konkluderer, at det resistente ukrudt vil brede sig endnu hurtigere i Europa, end det har gjort i USA. Årsagen er den enkle, at landmændene i Europa i forvejen bruger glyphosat, og at de første resistente ukrudtsarter allerede findes også her på kontinentet.
Hans forudsigelse er derfor, at kommer der flere gensplejsede majs på de europæiske marker, vil forbruget af glyphosat på majsmarkerne tidobles i forhold til i dag. Tilsvarende vil forbruget af glyphosat til sukkerroer firedobles, mens der vil blive sprøjtet næsten 16 gange så meget glyphosat på sojamarkerne, som der dog kun er meget få af i Europa.
Samtidig vil forbruget af andre sprøjtemidler dog falde, og dermed lander Charles Benbrook samlet på stigningen på 72 procent i brugen af sprøjtemidler.
Det skal sammenlignes med, at der ifølge professoren vil blive sprøjtet 1 procent færre herbicider (ukrudtsmidler) på markerne, hvis EU undlader at godkende nye gensplejsede afgrøder.
En mellemvej er at forbyde at dyrke de gensplejsede afgrøder på samme mark to år i træk eller at sprøjte samme mark med glyphosat to år i træk. Det kan reducere stigningen til 25 procent, vurderer professoren.
Han forudser, at de genmodificerede afgrøder vil få europæiske landmænd til at sprøjte mere og mere glyphosat på hver hektar mark, inden de til sidst går over til skrappere midler.
»I USA kæmper landmænd allerede, mens de forsøger at sprøjte sig ud af det hjørne, de er bakket ind i. Der er nu over 20 ukrudtsarter, der har udviklet modstandskraft over for glyphosat. Resultatet er stigende produktionsomkostninger og har medført stigende brug af sprøjtemidler og brug af kraftigere miljøgifte for at modvirke tab i udbyttet,« siger Charles Benbrook.
Greenpeace bruger rapporten i sin kamp for at holde de europæiske marker fra for genmodificerede organismer.
»De fleste er i dag enige om, at det sprøjteniveau, vi har, allerede er et problem. Derfor vil det være totalt tåbeligt at tillade dyrkning af GMO,« siger organisationens GMO-medarbejder, Dan Belusa.
26 andre afgrøder venter på EU's afgørelse af ansøgningerne om dyrkningstilladelse
De må da, for min skyld, gerne vente rigtig længe.
I det mindste så længe det tager, at lave opfølgende langtidsundersøgelser af det franske forsøg, som mere end antydede problemer med Roundup og GMO-majs.
http://ing.dk/artikel/132362-undersoegelse...
-på de obligate automatreaktioner hvor vi får at vide at "GMO er ganske ufarligt" og "Pesticider er om muligt endnu mere ufarlige"
Det forekommer mere og mere at mange Landmænd ser naturen som en modspiller fremfor en allieret.
....og virker utrolig dumt at indføre, men hvad med væksten og fremskridtet? Står vi ikke i vejen for noget her? Hvor er CEPOS?
Hvis vi kan producere mere i et par år, og også forbruge meget mere sprøjtegift, så giver det vel vækst i samfundet. Bagefter skal vi også bruge ressourcer på at bekæmpe ukrudt og rense drikkevand. Det er der sikkert også penge i.
Tankevækkende at den resistens, som biotekvirksomhederne har brugt millioner af kroner på at indbygge i GM-planterne kommer i løbet af "nogle få vækstsæsoner" af sig selv i ukrudtet!
Landmænd tyr til stadig kraftigere midler En mellemvej er at forbyde at dyrke de gensplejsede afgrøder på samme mark to år i træk eller at sprøjte samme mark med glyphosat to år i træk. Det kan reducere stigningen til 25 procent, vurderer professoren. Han forudser, at de genmodificerede afgrøder vil få europæiske landmænd til at sprøjte mere og mere glyphosat på hver hektar mark, inden de til sidst går over til skrappere midler.
Gud ved hvor mange professorer Greenpeace har prøve4t, før de fandt en, der sagde det, de ville have?
Det interedssante er, at GP har kæmpet mod Glyphosat i mange år - eller rettere mod Monsanto - og så siges der at det er et af de mildeste midler!
Forholdene i USA kan ikke overføres til Europa, hvor vi har en ganske andeledes og mere varieret landbrugsdrift.
Hvor er det trist at se ingeniøren reduceret til et talerør for en ekstremistisk organisation. Jeg kan nok ikke blive ved med at kommentere Bredsdorff's bombardement, men vil lige tage fat i en enkelt ting:
"Den viste, at gensplejset majs, soja og bomuld får landmændene til at køre oftere ud med giftsprøjten og fylde stadig kraftigere gifte på den. "
Hvilke "stadig kraftigere gifte"?
Det giver ingen mening når afgrøderne kun er gjort resistente overfor et middel. Tværtimod har GMO'erne fået de amerikanske børnder til at erstatte atracin med glyphosat. Altså en mindre "kraftig gift" hvis vi skal blive i tabloidsproget.
Gud ved hvor mange professorer Greenpeace har prøve4t, før de fandt en, der sagde det, de ville have?
Måske! Måske Greenpeace har ledt efter den 'rigtige' forsker. Det er vel ikke mere odiøst end. at Monsanto selv har udført mange af de undersøgelser som ligger til grund for godkendelserne af deres produkter.
- Når uafhængige forskere har bedt om matriale til egne undersøgelser, pålægger Monsanto dem ikke at udgive resultater før Monsanto har godkendt dem.
Hvor er det trist at se ingeniøren reduceret til et talerør ....
Der er sølle, uanset hvem man er talerør for. Helt basale journalistiske principper brydes, når en sag præsenteres ensidigt.
Der findes glimrende ukrudtsforskere her i Danmark, heriblandt folk, som har udviklet systemer, der hjælper danske landmænd til at bruge så lidt ukrudtsmiddel som muligt. Der er også forskere, som undersøger udvikling af resistens mod ukrudtsmidler under danske forhold. Hvorfor spørger Ingeniøren ikke dem?
Resistente ukrudtsplanter kan opstå, når man bruger ukrudtsmidler, uanset om afgrøden er gensplejset eller ej. Danske forskere og landbrugsrådgivere er opmærksomme på det. http://www.vfl.dk/Nyheder/Ukrudtudviklerre...
For det globale overblik, kan man læse her: http://www.weedscience.org/In.asp
Hvor er det trist at se ingeniøren reduceret til et talerør for en ekstremistisk organisation.
Ekstremistisk???
Kalder du en organisation der kæmper, med fredelige midler, for et bæredygtigt miljø, at du og dine børn ikke udsættes for unødig kemisk belastning og kan leve i sunde omgivelser for ekstremistisk?
Hvad vil du så kalde Sea Shepherd?
- Få lige styr på dine propoortioner, Claus!
Der er sølle, uanset hvem man er talerør for. Helt basale journalistiske principper brydes, når en sag præsenteres ensidigt.
Man kan vel ikke påstå, at en sag, et tema, 'præsenteres ensidigt' ud fra én artikel?!!
Ikke alle artikelskrivere kan jo rende "fra Herodes til Pilatus" i førsøget på at belyse alle vinkler.
Hvad man derimod kán forvente er, at et medie 'gennemsnitligt' belyser flere (optimalt alle) vinkler.
Mener du, Inga, helt ærligt, at ing.dk er talerør for Greenpeace?
- Jeg mindes da, at du selv har fået offentliggjordt mere end én artikel hvori dine meninger vel er kommet til udtryk?
Dette blev set i england mere end ti år siden. Intet nyt her.
Ukrudtet var mutant størrelse ved siden af GM-afgrøden og også hvor vinden havde blæst det GM-materiale. Så lad dig ikke narre til at tro, at dette problem kun vil være en for landmændene. Du personligt vil opleve mutant ukrudt resistente over for roundup. Monsanto skulle betale regningen til at ryde op, men det vil aldrig ske...
Men det er ok, hvis du ønsker at spise mad, der kan give samfundet jobs og kræft.
Mener du, Inga, helt ærligt, at ing.dk er talerør for Greenpeace? - Jeg mindes da, at du selv har fået offentliggjordt mere end én artikel hvori dine meninger vel er kommet til udtryk?
Jeg mener, at Ingeniøren burde have spurgt danske eksperter.
- Hvilke artikler tænker du på?
Du personligt vil opleve mutant ukrudt resistente over for roundup.
Inga's link til ukrudtsvidenskab (weed-science) indeholder en del link til artikler om herbicid-resistens og dannelsen.
Det har intet med mutationer at gøre, kun at der i populationer der påføres et selektionstryk i form af et herbicid vil ændre i den overlevende population.
Det har intet med GMO at gøre, kun at der savnes en faglig rådgivning i en del andre lande om brugen af herbicider og sædskifter.
Jeg mener, at Ingeniøren burde have spurgt danske eksperter.
Fordi danske eksperter er bedre end internationale?
- Hvilke artikler tænker du på?
Æh! En hurtig søgning bringer dem ikke lige for dagen.
Jeg mindes ellers at have læst artikler/blogindlæg forfattet af dig, Inga.
- Beklager hvis jeg husker forkert. ;-)
Hvis man ikke straks gik efter manden, men i stedet gik efter bolden, så burde man kommentere hvad artiklen handler om:
Charles Benbrook har i sit arbejde for Greenpeace taget udgangspunkt i sin amerikanske undersøgelse. Den bygger på indberetninger af forbruget af sprøjtemidler til USA's landbrugsministerium.
Altså: Professoren tog udgangspunkt i den måde de USAnske bønder rent faktisk har opført sig efter indførelsen af GMO-afgrøder, og så har han extrapoleret til europæiske forhold.
Men det er jo altid sjovere at bruge tiden på spin og snakke udenom.
[quote]Jeg mener, at Ingeniøren burde have spurgt danske eksperter.
Fordi danske eksperter er bedre end internationale?
- Hvilke artikler tænker du på?
Æh! En hurtig søgning bringer dem ikke lige for dagen.
Jeg mindes ellers at have læst artikler/blogindlæg forfattet af dig, Inga.
Fordi de danske ukrudtsforskere beskæftiger sig med, hvordan danske landmænd bekæmper ukrudt. Dansk landbrug er meget anderledes end amerikansk - heldigvis. Det er ikke en tilfældighed, at problemerne med resistent ukrudt er langt større i bl.a. USA og Canada. Problemerne opstod længe før man begyndte at bruge GMO.
For år tilbage havde jeg en kronik i Ingeniøren, hvor jeg opfordrede til kritisk journalistik. Jeg har ingen blog. Jeg beskæftiger mig med forskning og formidling af forskning, og jeg sætter en ære i at bygge mine udtalelser på fakta. Desværre er jeg nødt til at bruge en del af min arbejdstid på at afkræfte myter om GMO - myter, som bl.a. Greenpeace er med til at skabe og som lystigt spredes via bla. Ingeniørens debat-tråde.
Greenpeace laver kampagner, hvor de skærer alle GMO over én kam uanset hvem, der udvikler dem eller hvilke egenskaber planterne har. Det er ligeså meningsløst, som at påstå at alle rødhårede mennesker er terrorister.
Meget af GMO-modstanden bunder vel i et had mod Monsanto, og det må Monsanto selv rode med. Problemet er, at de unuancerede anti-GMO kampagner spænder ben for non-profit organisationer, der forsker i at løse problemer, som ikke kan løses med konventionel planteforædling.
@Karin,
Måske! Måske Greenpeace har ledt efter den 'rigtige' forsker. Det er vel ikke mere odiøst end. at Monsanto selv har udført mange af de undersøgelser som ligger til grund for godkendelserne af deres produkter.
@Søren,
Altså: Professoren tog udgangspunkt i den måde de USAnske bønder rent faktisk har opført sig efter indførelsen af GMO-afgrøder, og så har han extrapoleret til europæiske forhold .
Det betænkelige er, at en række personer er totalt ukritisk overfor forskere som Benbrook, der bekæfter deres fordomme, medens de, der udtrykker skepsis bliver moppet verbalt - se ovenfor. At der er tilsvarfende undersøgelser der viser, at GMO-produkter medfører mindre pesticidforbrug negliseres.
Det kunne være interessant Benbrooks tilhængerskare i denne debat
(han er aflønnet af Greenpeace) mener om de forskere, der fandt at tobak ikke var skadeligt (de var betalt af tobaksindustrien).
Der må andre forskere på banen som kan bekræfte/afkræfte Benbrooks konklusioner.
@Inga,
For år tilbage havde jeg en kronik i Ingeniøren, hvor jeg opfordrede til kritisk journalistik. Jeg har ingen blog. Jeg beskæftiger mig med forskning og formidling af forskning,
Meget af GMO-modstanden bunder vel i et had mod Monsanto, og det må Monsanto selv rode med.
Jeg er kun delvist enig.
Monsanto laver et stort problem for hele GMO branchen, ved at presse så hårdt på, for hvad der i mange forbrugeres øjne er den helt forkerte årsag til at bruge GMO teknologien.
Hvis GMO industrien havde tænkt sig om, havde de startet med en plænegræs der kun vokser op til 45mm højde, så havde forbrugeren lagt sig ned på stribe og budt GMO teknologien velkommen.
Men det GMO industrien, særligt Monsanto, har presset på med, har været "fremskridt" der overhovedet ikke er det i forbrugernes øjne, og derfor har fanatikere kunne pensle hele GMO industrien med tjærekosten.
Så nej, det er ikke kun Monsantos problem, det er hele GMO industriens problem, og jeg er dybt forbavset over at resten af industrien ikke har banket det ind i hovedet på Monsanto.
Det mest rationelle forklaring derpå er at GMO industrien i praksis er Monsanto, men sådan er det vel ikke ?
Jeg mener, at Ingeniøren burde have spurgt danske eksperter. - Hvilke artikler tænker du på?
Eksperter i hvad ? I at overskue stadig ukendte konsekvenser af GMO ? God dav do...
Monsanto laver et stort problem for hele GMO branchen, ved at presse så hårdt på, for hvad der i mange forbrugeres øjne er den helt forkerte årsag til at bruge GMO teknologien.
Monsanto er forresten en underafdeling af et større selskab.
Per,
Flot prædiken, men du forholdt dig overhovedet ikke til hvad jeg skrev, så det er bare støjsending.
Netop du som atomkraft-fanatiker burde kunne se at Monsantos "brute-force" metoder er i fuld gang med at gøre GMO til en paria teknologi, på præcist samme måde som atomkraft blev det, fordi fortalerne bare pressede på for fuld kraft, uden at lytte og tænke.
Vær sikker på, at Greenpeace offentliggør ikke undersøgelser, der går imod deres holdninger.
Jamen det kan jeg da ikke afvise, Per.
- Hvilke undersøgelser tænker du på?
[quote]Vær sikker på, at Greenpeace offentliggør ikke undersøgelser, der går imod deres holdninger.
Jamen det kan jeg da ikke afvise, Per.
- Hvilke undersøgelser tænker du på?
[/quote]
Gør Monsanto ?
Gør Per A. Hansen ?
Det mest rationelle forklaring derpå er at GMO industrien i praksis er Monsanto, men sådan er det vel ikke ?
Nej, der er da andre firmaer som beskæftiger sig med det, foruden selvfølgelig forskninginstitutionerne. Jeg kunne dog godt ønske mig at der var en mere fordig underskov. Det kræver ikke astronomiske resourcer at lave en GMO som sådan, men procedurene omkring godkendelse skræmmer de små fra det. Herhjemme har Danisco og DLF trifolium f.eks. lagt deres aktiviteter i mølposen.
Der må andre forskere på banen som kan bekræfte/afkræfte Benbrooks konklusioner
Der er lavet masser af forskning indenfor området. Også i Europa, omend vi nøjes med forsøgsmarker og modeller. Generelt finder man samme eller lidt lave miljøpåvirkning med herbicidresistente GMO'er, men det kommer meget an på hvordan landmanden vælger (/må) at bruge dem i sædskiftet.
Se f.eks. her:
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002...
Når Benbrook får så meget omtale skyldes det måske at han er en del af en større anlagt mediestrategi. Det virker ihvertfald meget koordineret med de franske rotteforsøg som også var betalt af aktivster.
Herhjemme har Danisco og DLF trifolium f.eks. lagt deres aktiviteter i mølposen.
Men det var jo netop på grund af den folkelige modstand imod GMO, var det ikke ?
Med andre ord: Monsantos fokus på at sælge RoundUp har næsten destrueret GMO som teknologi ?
[quote]Herhjemme har Danisco og DLF trifolium f.eks. lagt deres aktiviteter i mølposen.
Men det var jo netop på grund af den folkelige modstand imod GMO, var det ikke ?
Med andre ord: Monsantos fokus på at sælge RoundUp har næsten destrueret GMO som teknologi ?[/quote]
Det var den generelle politiske modstand, den faglige risikovurdering og undersøgelser havde intet at udsætte på roerne. Der har ikke været en folkeafstemning om GMO-roerne.
Dyrkning af roer i Danmark har desuden været faldende, hvilket ikke har kunnet betale for omkostningerne der har været brugt. Det har også spillet med ved frasalget til monsanto.
Dernæst har salget af RoundUp ikke været et guldæg, da der længe har eksisteret lovlige alternativer. Monsanto vil dog sikre salget af deres RoundUp, ved at betinge køb sammen med deres "RoundUp-ready" udsæd. Hvilket er mindre problematisk end Microsoft's kobling af IE med Windows. Der er flere alternative forædlere, GMO eller ej.
[quote]Herhjemme har Danisco og DLF trifolium f.eks. lagt deres aktiviteter i mølposen.
Men det var jo netop på grund af den folkelige modstand imod GMO, var det ikke ?
Med andre ord: Monsantos fokus på at sælge RoundUp har næsten destrueret GMO som teknologi ?[/quote]
Ja, det var det politiske klima som bunder i den folkelige modstand.
Vi kan hurtigt blive enige om at det var en dårlig PR strategi at lancere herbicidresistente afgrøder. Uanset hvordan man vurderer deres faktisk miljøprofil. Sådan er det jo let at være bagklog.
Vi kan hurtigt blive enige om at det var en dårlig PR strategi at lancere herbicidresistente afgrøder. Uanset hvordan man vurderer deres faktisk miljøprofil. Sådan er det jo let at være bagklog.
Enig, men man kunne måske have forventet at Monsanto havde lugtet lunten og holdt sig lidt tilbage, før de havde lagt hele teknologien kold...
[quote] Vi kan hurtigt blive enige om at det var en dårlig PR strategi at lancere herbicidresistente afgrøder. Uanset hvordan man vurderer deres faktisk miljøprofil. Sådan er det jo let at være bagklog.
Enig, men man kunne måske have forventet at Monsanto havde lugtet lunten og holdt sig lidt tilbage, før de havde lagt hele teknologien kold...[/quote]
Det kunne man da godt have ønsket sig, men jeg tror de tager det i stiv arm. Vi må jo huske at skeptikerne kun har vundet i en lille del af verden hvis betydning i øvrigt synes at være på retur.
Det store billede er, at herbicidresistente GMO'er har været en kæmpe kommerciel succes:
Hvorfor gå rundt om den varme grød, når nu den er navngivet: Økologi.
Hvorfor gå rundt om den varme grød, når nu den er navngivet: Økologi.
Fordi den er kogt af frelsthed og kulsort dogmatik. Bvadr...
Så dog hellere frelst og dogmatisk, end sprøjterester og dyrplageri. Bvadr...
Så dog hellere frelst og dogmatisk, end sprøjterester og dyrplageri. Bvadr...
Dyrplageri? Mener du sådan noget her:
"Det er ligeledes oplyst, at det efter sigende især er de økologiske landmænd, der i stigende grad fortrækker at amputere patter på køer med yverbetændelse, i stedet for at anvende en anden behandling som f.eks. antibiotikabehandling. Amputationen foretages, ifølge regionens oplysninger, normalt med en emaskulator tang eller alternativt en saks lige over den indvendige lukkemuskel, hvilket vil sige ca. midt på patten."
[quote]Hvorfor gå rundt om den varme grød, når nu den er navngivet: Økologi.
Fordi den er kogt af frelsthed og kulsort dogmatik. Bvadr...[/quote]Måske dine holdninger er "kogt af frelsthed og kulsort dogmatik", Claus, Jeg føler bare en vis tilfredshed ved videnen om, at økologien f.eks. kun må benytte 47 af den øvrige fødevareindustris 328 madsminke- og tilsætningsstoffer (E-numre).
At vide der er langt bedre regler for dyrevelfærd, således at smågrise f.eks. får min. 49 dage hos soen, mod ned til 21 dage i det konventionelle landbrug.
Den dobbelte plads pr. slagtesvin i stalden (Som konventionelle svin ikke forlader før slagtning). At alle svin har adgang til grovfoder, og ikke kun søerne, som i det konventiolnelle landbrug.
Jeg har bare taget nogle velovervejede beslutninger, Claus.
- Og er hverken frelst eller dogmatisk. :-)
Helt lavpraktisk og uden anden evidens end vore egne observationer, så kan jeg bidrage med følgende mht. konventionelt landbrugs (over)forbrug af gødning/sprøjtemidler.
Vi købte en landejendom i 2004, den var i 30 år drevet som økologisk landbrug og ved salget blev der solgt 10 ha. mark fra til en lokal landmand.
Disse 10 ha. ligger 5 meter fra en af vore søer (1200 m2) som i 2004 var en sø i balance med fiskeliv, krebs og klart vand.
Den landmand der købte jorden er en meget konventionel landmand som gøder og sprøjter med stor dygtighed, og da vi jo har vandledningspligt i danmark ender en stor del af vandet ved regnskyl i vores sø.
Vi er nu de lykkelige ejere af en meget grøn sø med så megen hjulkrone at ællinger i år dårligt kunne padle sig igennem grøden.
En anden af vore søer der ligger midt på vor egen jord er fin, klar og har en meget fonuftig balance.
Nu kan dette jo udlægges som en ren tilfældighed, men det tror jeg nu ikke det er.
Og jeg kan ikke engang få lov til at købe jorden tilbage.....
Jeg har bare taget nogle velovervejede beslutninger, Claus. - Og er hverken frelst eller dogmatisk. :-)
Ja ja, gør du det. Jeg vil ikke forbyde økologi selvom der ryger et par ko patter i saksen i ny og næ.
Jeg kunne bare godt ønske mig den samme tolerence fra jeres side.
Men sådan er det med de frelste. De vil også bestemme for os andre.
Det Veterinære Sundhedsråd udtaler sig i en lang række sager, hvor økologer yderst sjældent optræder dårligt (een dårlig sag er een for meget).
Dyrevelfærd er et af økologiens vigtigste karakteristika, og du skal lede længe efter sager der miskrediterer økologien (dit link er en sag fra 2007!).
Rettelse, sagen miskrediterer ikke økologien men de/den økolog der leger dyrelæge og amputerer uden bedøvelse.
Skal julegrøden være økologisk/uøkologisk.
Sidste år blev der sat begge på bordet ved korets juleafslutning - uden kommentarer - den økologiske blev siden spist, og den uøkologiske var næsten urørt.
Har korsangere valget, ville de vælge økologisk - er vel læren vi kan drage af vores lille forsøg.
Vi er nu de lykkelige ejere af en meget grøn sø med så megen hjulkrone at ællinger i år dårligt kunne padle sig igennem grøden.
Er det helt sikkert hjulkrone? I så fald sæt nogle bistader op, hjulkrone er en god nektar og pollenkilde fra juni til september. De gror bare ikke i søer:
http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Hj...
Dyrevelfærd er et af økologiens vigtigste karakteristika, og du skal lede længe efter sager der miskrediterer økologien (dit link er en sag fra 2007!).
Det er jo en del af et større problem med bekæmpelse af yverbetændelse. Andre kendte problemer er højere dødelighed blandt høns og smågrise. Heldigvis for økologerne bliver disse sager dog ikke blæst op, for pressen er jo endnu på deres side.
Jeg har sympati for de krav der til plads osv. i de økologiske regler, men der er altså også steder hvor den dogmatiske tilgang spænder ben for at nå i mål.
Jeg ville gerne kunne købe kød fra dyr der havde fået konventionelt foder og dyrlægehjælp, men lige så meget plads og tid som de økologiske dyr.
[quote]Vi er nu de lykkelige ejere af en meget grøn sø med så megen hjulkrone at ællinger i år dårligt kunne padle sig igennem grøden.
Er det helt sikkert hjulkrone? I så fald sæt nogle bistader op, hjulkrone er en god nektar og pollenkilde fra juni til september. De gror bare ikke i søer:
http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Hj...
Nej, du har fuldkommen ret :-) , man kan godt se at det er EDB jeg arbejder med, ikk'
Men det er ihvertfald pokkers tæt.
Vi blander økologien/konventionellen, eller meget bedre: Vi forbedrer økologien.
Politik, vi tager lidt fra alle partier og wupti har vi noget jeg vil stemme på.
Eller bedre: Vi tager mit yndlingsparti og bedrer det, så er en tvivler herved ellimineret. Politik slut.
Jeg kunne bare godt ønske mig den samme tolerence fra jeres side. Men sådan er det med de frelste. De vil også bestemme for os andre.
Jeg anser dig for værende udenfor logisk, rationel rækkevidde, Claus. :-(
I rest my case!
@P-HK
Flot prædiken, men du forholdt dig overhovedet ikke til hvad jeg skrev, så det er bare støjsending. Netop du som atomkraft-fanatiker burde kunne se at Monsantos "brute-force" metoder er i fuld gang med at gøre GMO til en paria teknologi, på præcist samme måde som atomkraft blev det, fordi fortalerne bare pressede på for fuld kraft, uden at lytte og tænke.
Han konkluderer, at det resistente ukrudt vil brede sig endnu hurtigere i Europa, end det har gjort i USA. Årsagen er den enkle, at landmændene i Europa i forvejen bruger glyphosat, og at de første resistente ukrudtsarter allerede findes også her på kontinentet. Hans forudsigelse er derfor, at kommer der flere gensplejsede majs på de europæiske marker, vil forbruget af glyphosat på majsmarkerne tidobles i forhold til i dag. Tilsvarende vil forbruget af glyphosat til sukkerroer firedobles, mens der vil blive sprøjtet næsten 16 gange så meget glyphosat på sojamarkerne, som der dog kun er meget få af i Europa.
I ovenstående svada er der en masse fejl, som viser at Benbrook kun har et meget beskedent kendskab til landbrug.
Der er en del midler godkendt til majs - i Danmark anvendes glyphosat f.eks. slet ikke. Man kan altså sagtens klare sig uden roundup, hvis man dyrker majs.
At Benbrook mener at glyphosatforbruget kan 10-dobles er noget rent sludder, dels er der ingen landmænd, der har råd til det, dels kan man i stedet bruge andre midler.
Fordelen ved GMO-majs er den, at man kan nøjes med et enkelt ukrudtsmiddel - glyphosat - i stedet for flere midler, hvis ukrudsfloraen er sådan, at der skal anvendes flere midler.
Der er efterlyst andre undersøgelser end den fra -noneksperten Benbrook - - indenfor EU kan man f.eks. læse hvad seniorrådgiver Morten Gylling, FOI LIFE KU, (afsnit 7.1.), afdelingschef Alex Dubgaard, FOI LIFE KU, (afsnit 7.2.) og seniorforsker Kim Martin Lind, FO LIFE KU (afsnit 7.3.) skriver i:
http://www.netpublikationer.dk/FVM/978-87-...
Skulle det ikke være nok så er der ca. 60 referencer i materialet.
God læselyst - Søren og Poul-HK og især Benbrook må gerne læse med - Greenpeace bør blade om til en anden tråd.
Om besparelser ved GMO - se kap. 7.1
Om forøget udbytte - se kap. 7.4
Om negative miljøeffekter - se kap. 7.2
-
Som nævnt andet sted er GMO kun en enkelt brik i fremtidens fødevareforsyning - jeg undrer mig over at så mange synes det er bedre at bekæmpe Monsanto end at medvirke til at der produceres mad nok.
Per A. skriver, "at medvirke til at der produceres mad nok".
Jo, men der produceres rigelige mængder mad der ender i overskudslagre eller kasseres eller dirigeres om og mast til dyrefoder.
Der er i dag ikke noget kvantitativt problem, men derimod problemer med transport/infrastruktur/politik/kultur/grådighed/svindel m.v. Mad er der nok af.
I stedet for at øge kvantiteten, burde man satse på øgning af kvalitet.
Balance er nøgleordet. Men balance er et bandeord i en eksplosiv befolkningstilvækst, en sådan fordrer naturskønhed dyrevelfærd og økologi m.v. trådt under fode.
Jo, men der produceres rigelige mængder mad der ender i overskudslagre eller kasseres eller dirigeres om og mast til dyrefoder
Og lad os vende tilbage til Benbrook der har en privat geshæft - fint nok - med at levere rapporter til den økologiske verden, som modtager alt negativt om pesticid og GMO uden at han kender ret meget til At Benbrook klager over der er for lidt penge til undersøgelser styrker jo gang forretning. Benbrook lever jo af at afsætte sådanne rapporter til økologisk landbrug - her optræder Benbrook sikkert sammen med UCS, NOAH o.fl.a..
.
At Benbrook så ekstrapolerer eksempler fra USA til Europa må alene skyldes uvidenhed om landbrugsdriften, for der er himmelvid forskel på skadeyr og ukrudt.
Se f.eks:
http://en.wikipedia.org/wiki/Amaranthus_pa...
Noget af det samme gælder for skadedyrene i majs.
Per, det er meget store kvantiteter af mad der kasseres, globalt såvel som inden for den lille husholdning (mange opgørelser er gjort over emnet). En skarpere udnyttelse vil frigøre store resurcer. Men selvfølgelig ikke nok til de befolkningstilvækster vi ser årligt, en udvikling der kvalitativt er uønsket, fordi det vil presse produktionen over i en mere brutal kvantitativ adfærd overfor naturen. Det er naivt at tro andet.
Visse teknologier og andet smartness kan blot forsinke brutalitetens vækst.
Overordnet er tingene enkle: Befolkningstilvæksten er ubæredygtig. Fødevarer er ikke problemet, men problemet er en på sigt bæredygtig befolkning der ikke kun overlever kvantitativt men også respekterer naturen og sætter pris på den kvalitet naturen kan tilbyde sine brugere.
Landbrug i USA findes i en lang række forskellige udgaver i det store land, og faktisk også former der minder meget om Europæiske (der selv byder på en lang række forskellige landbrugsformer). Så hverken det Amerikanske eller Europæiske landbrug er definitive størrelser.
Men hvad jeg har nævnt om befolkningen ser jeg som definitivt - desværre.
@Kim,
Befolkningstilvæksten er ubæredygtig. Fødevarer er ikke problemet, men problemet er en på sigt bæredygtig befolkning der ikke kun overlever kvantitativt men også respekterer naturen og sætter pris på den kvalitet naturen kan tilbyde sine brugere.
Madfokus. Ved sult er det første madfokus kvantitet, hvorefter kvaliteten og sundheden træder i focus. Vores overlevelse er trods vigtigere end kostens sundhedsmæssige sammensætning.
Befolkningen globalt søger i første række kvantitet, og presset er stigende med den øgede befolkning. Nu er der en naturens sammenhæng mellem kvantitet og kvalitet, ud i at ved en presset kvantitet trædes kvaliteten under fode - afhængig af befolkningens pres. Denne overfor natur og dyr brutale ageren er kvalitativt uønsket og kaldes en naturens ubalance.
Det er en balancekunst at få naturen i balance, en balance der tilsidesættes ved ethvert forsøg på nok så megen smartness til at brødføde de stadig kvantitativt øgede menneskemængder på jorden.
Mere end alt andet, energiforsyning/stigende temperaturer/forurening/madproduktion m.m.m. er jorden vigtigste emne befolkningens kvantitet (størrelse), og med denne - den stadig marginaliserede kvalitet.
Bruget har i 50 år været fokuseret på kvantitet (her er en øget indtjening mest synlig), men kvalitet er en stadig mere højtråbende medspille
Per, økologi er på sigt løsningen, der går hånd i hånd med en bæredygtig befolkningens størrelse (denne størrelse er et af økoens krav, tilsidesættes den kan økologien ikke indføres globalt). Med økologi kan også kvalitet tilgodeses, jo større balance en befolkning/natur ender ud i, jo større fokus vil der være på kvalitet: For en befolkningens opnået balance vil ønskes opretholdt på grund af de mange indlysende goder den medfører, og opretholdelsen fordrer kvalitet.
Fødevarers stofsammensætning overlades til naturen, det har den klaret i 3,8 mia. år, men vi dyrker hvad der må forekomme gavnligt for os (angreb, skadedyr/sygdomme m.v. søges afhjulpet balanceret - globalt ligger lanbdbruget i den pæne ende, omend der jævnligt ses kradse eks. på noget der er natur-kriminelt). Økologi er ikke et trylleord, betyder blot naturbalance.
Landbrugets forsøg/analyser og råd fra konsulenter har til formål kvantitativt at sikre størst udbytte/udkomme, kan man få en kvalitativ sidegevinst er den velkommen. Har generelt svært ved at at landbruget skulle agere kvalitativt hvis ikke der er en check vedhæftet denne ageren.
Landbruget er ikke som økologien en livsstil/livsholdning, men en forretning (økologi er også forretning). Denne økolivsstil er bøvet oversat som værende religion.
Men hvordan vi end ser på tingene er kvalitet fordyrende, det skyldes den her nedsatte kvantitet, og dermed er der en generel sammenhæng: Jo mere kvantitet jo mindre kvalitet, jo mere kvalitet jo minder kvantitet - et forhold enhver producent har måtte sande. Balance mellem de to teter, synes at være nøglen til at gøre alle glade.
Lige så snart kvalitet er inde over bliver det noget luftigt, men ikke mere luftigt end at emnet dog synes jordnært, om end det genstridigt ikke vil lade sig måle.
Men det betyder ikke at kvalitet ikke kan undersøges videnskabeligt: Der står en ladeport åben for utallige forsøg, hvor man indtil videre må nøjes med forsøg der prøver at dokumentere kvatitet udtrykt kvantitativt.
@Kim Sahl
Fødevarers stofsammensætning overlades til naturen, det har den klaret i 3,8 mia. år,
Hvorfor så kort tid? Det kunne ligesågodt have været siden Big Bang. :)
Men ellers er det du skriver, nærmest af religiøs natur end faglig. Din universalmedicin på alt er ikke så meget forskellig fra en Cola-sælgers for over 100 år siden.
The first sales were at Jacob's Pharmacy in Atlanta, Georgia, on May 8, 1886. It was initially sold as a patent medicine for five cents a glass at soda fountains, which were popular in the United States at the time due to the belief that carbonated water was good for the health. Pemberton claimed Coca-Cola cured many diseases, including morphine addiction, dyspepsia, neurasthenia, headache, and impotence. Pemberton ran the first advertisement for the beverage on May 29 of the same year in the Atlanta Journal.
@Kim Sahl,
Per, økologi er på sigt løsningen, der går hånd i hånd med en bæredygtig befolkningens størrelse
Denne dokumentar er vand på modstandernes mølle og samtdig viser den med al ønskelig tydelighed at der er flere sider af sagen. Det drejer sig ikke blot om afgrøder, deres mængde og kvalitet. Det handler om faren for ny stavnbinding.
http://articles.mercola.com/sites/articles...
Jan/Per
Økologi er identisk med naturbalance, hvor hovedaktørene er kvantitet og kvalitet.
Balanceidealet kan ikke realiseres 100 %, men der arbejdes på sagen.
Vi kan sagtens finde ømme punkter i økodriften (i konventionellen er sådanne punkter af en helt anden størrelsesorden end i økoen), der blot betyder at vi ikke kan sove på laubærene. En specifik udredning af gødningforhold/plantenæringsforhold m.v. kræver noget debatplads, ikke mindst da økodriften i praksis peger i forskellige løsningsretninger.
At forsøge at gøre økoen/konventionellen til eet og det samme, eller i det mindste til to forskelligheder der ender ens - samme kvalitet, samme smag, samme sundhed, giver mindelser om lægen T.Voss der i årtier pustede røg i hovedet på TV kameraerne: "Det er sku ikke usundt at ryge".
Medgiver gerne at konventionellen (ved frivillighed) kvalitativt kan nærme sig den økologiske, afhængig af om driften læner sig op ad økodriften - dette er bestemt ikke overraskende, men ganske forudsigeligt: Konventionellen må ikke kalde sine produkter økologiske - men - økoen må gerne kalde sine produkter konventionelle!
Der er undersøgelser der viser dødt løb ml. de to driftsformer, og undersøgelser der viser det modsatte - og dette strides man så om.
Imens står en ladeport åben for masser af forsøg der kunne realiseres, forsøg der kunne lukke munden på højtråbende T.Voss'er og afsløre hvad der er op og hvad der er ned.
Indtil man får afklaret forholdene herfor, foretrækker jeg økoen, ligesom jeg ikke ville ryge på baggrund af T.Voss anbefalingerne.
Balanceidealet kan ikke realiseres 100 %, men der arbejdes på sagen.
Balance mellem produktion og afsætning er ca. 5%, med størst andel i Danmark. Endnu da, her er dog nogle gamle tal:
http://www.lf.dk/Oekologi/Markedet.aspx#.U...
Nu var det ellers om GM-afgrøders eventuelle påvirkning af dyrkningspraksis's indflydelse på herbicidresistensdannelsen i ukrudtspopulationer i europa. Andet er udenomssnak.
@Kim,
En specifik udredning af gødningforhold/plantenæringsforhold m.v. kræver noget debatplads, ikke mindst da økodriften i praksis peger i forskellige løsningsretninger
ikke særlig megen plads, for økologer gøder ikke efter planternes behov, de bruger det, der er til rådighed af organiske gødninger uanste hvad planterne har brug for. Som regel overgødskes med fosfor og kalium og underskud af kvælstof.
Økologer anvender ikke forsøg, hvor man vejer og analyserer afgrøden
Hvis du med dødt løb mene4r udbyttet af tørstof, så er det forkert. Alle seriøse undersøgelser viser, at traditionel landbrug ligger langt over økologisk drift. Men det er jo helle rikke målet med økologien, men derimod at producere fødevarer uden brug af mineralgødninger og pesticider.
Begge driftsformer leverer kvalitetsprodukter, som sælges over hele verden - det er kun danskerne, der mener at landbruget leverer fødevarer med dårlig kvalitet, med munden fuld af mad.
Der er dog ikke nogen problem i den nuværende fordeling, men hvis man vil sikre en bæredygtig, global okologisk drift er man nødt til at tilnærme sig konventionel landbrugs metoder, hvor man tilfører de næringsstoffer, som forsvinder ved driften. Altså man skal benytte mineralske gødningsformer.
@Claus Birger,
Denne dokumentar er vand på modstandernes mølle og samtdig viser den med al ønskelig tydelighed at der er flere sider af sagen. Det drejer sig ikke blot om afgrøder, deres mængde og kvalitet. Det handler om faren for ny stavnbinding. http://articles.mercola.com/si...rt_1
Økologien er fortsat på et handelsmæssig beskedent niveau (omend stigende).
Men ,men, men. En meget stor del af befolkningen går ind for økologi viser undersøgelser gang på gang, men dette forhold omsættes ikke til konkret handling: Frem med tegnedrengen venner.
Så økologien fylder langt mere i folks bevidsthed og i det offentlige rum, end de omsætningens 5 %!
Sult. Man spåede en med befolkningensøgningen større global sult, det er gået modsat: Ikke mindst den uøkologiske kvantitative effektivisering klarer at stille sulten. Her er økologien et fremmedelement, her er kvaliteten ikke et stærkt parameter: Her er kvantitet og kvalitet stridende størrelser.
Denne beruselse i kvantitet afvises af økologien, her er naturbalance nøgleordet, herunder en befolkningsbalance der træder kvalitet under fode.
Vi retter,
"der træder kvalitet"
til
"der ikke træder kvalitet"...
Per,
økologisk drift er så omfattende/rigeligt og glimrende beskrevet, så ingen grund til at begive sig ud i dette. Men man bør jo dog nævne at økodrift (nødtvungent) også under tiden er begrænset drift-konventionelt.
Da landbruget producerer det der efterspørges, er det forbrugerne der er galt afmarchret: Eet er at mene noget godt, et andet er det at føre det ud i livet.
Du kan selvfølgelig mene at økologi er religion, høns hakker hinanden ihjel, planterne visner på sin rod af sult, at økogrisen står ude og fryser, ja at med økoen går vi mod en sikker global sultkatastrofe, at dette uvæsen bærer i sig en forræderisk forklædt ondskab (tager sig ud som en guddommelig frelse).
Men een ting er sikkert, man kan ikke tage røven på folk hele tiden.
På et tidspunkt afsløres økologiens fup eller fakta.
Indtil videre vil jeg nyde økologiens kvalitet, og så lade andre ryge og spise konventionelt.
Så økologien fylder langt mere i folks bevidsthed og i det offentlige rum, end de omsætningens 5 %!
Da en stor del eksporteres, så er det en endnu mindre del af produktionen der dækker de 5 % af markedet. Så godt set, økologi er en niche-produktion, det har landmænd blot vidst i 30 år, selv økologiske af slagsen.
Er det derfor økologer skal have endnu mere støtte?
@Kim,
Per, økologisk drift er så omfattende/rigeligt og glimrende beskrevet, så ingen grund til at begive sig ud i dette. Men man bør jo dog nævne at økodrift (nødtvungent) også under tiden er begrænset drift-konventionelt.
det postulat må jeg tilbagevise, der står ikke et eneste ord om planternes næringsbehov på de økologiske hjemmesider. Jeg må forstå dit udsagn som en afledn9ingsmanøvre, fordi du ikke kan besvare det.
At der er så megen fokusering på økologien skyldes alene, at medierne gennem årene har været frontfiguren i udviklingen. Det er medierne (TV), der bestemmer hvad folk skal mene om landbrug. Det er myndighederne (med TV i hælene) der pådutter plehjem, skoler m.v., at de skal bruge økologiske - det er en slags religion, for ingen forskning eller forsøg har vist at det er sundere eller mere velsmagende - kun dyrere.
Der er ingen problemer med at skaffe næringsstoffer til økologisk landbrug med de 5% vi har. Vi skaffer næringsstofferne via indkøbt foder, og fodrer planterne med gyllen, de får mere fosfor og kalium, end de skal bruge - og får for lidt kvælstof. Det svarer til at indtage en kost bestående af ovevejende sukkerstoffer og fedt - og for lidt protein. De mennesker kender du sikkert, de er som regel overvægtige.
Økologi som vi praktiserer den i DK er ikke bæredygtig - der gødes ikke efter behov med efter, hvad man har ved hånden.
Økologien er da en udmærket nicheproduktion, men det er ikke den, der skal sørge for at en stigende befolkning får mad nok.
Kommentarer (66)