Produktprisen: Billigt køresystem får lokoføreren til at køre miljørigtigt
Et togs brændstofforbrug kan reduceres med fem procent, hvis toget køres mere miljørigtigt. Det mener i hvert fald Peter Vedel, der har udviklet app'en Anvis, der skal hjælpe lokoføreren med at afpasse farten i forhold til mulige udfordringer på strækningen og køreplanen. Nu er applikationen indstillet til Produktprisen i kategorien Bæredygtighed.
'Systemet beregner løbende et togs optimale kørsel og giver anvisninger herom til lokomotivføreren. Anvisningerne sker i form af lydsignaler og tekster, som vises på en skærm i lokomotivets førerkabine,' skriver Peter Vedel i sin indstilling.
I forvejen er køresystemet GreenSpeed fra Cubris indstillet til Produktprisen, men Peter Vedel mener, at hans løsning, Anvis, rummer betydelige fordele.

'Der findes andre systemer, som kan give anvisninger til lokoførere, men de er meget dyre. F.eks. kostede DSB' s system Greenspeed 75 millioner kroner, hvilket er 230.000 kroner pr. tog,' skriver Peter Vedel i sin indstilling.
Anvis kan implementeres på en smartphone eller i et togs eksisterende computer, hvilket er med til at reducere investeringerne pr. tog betydeligt og er derved også rentabel på små lokalbaner, påpeger Peter Vedel.
Ingeniørens Produktprisen 2012 - kom og vær med

Læs alt om Produktprisen herEt væld af produkter er indstillet til Produktprisen 2012, og dommerne går nu i gang med at vurdere hver og et.
I år har der været så stor interesse for arrangementet, at vi har besluttet at udvide det til en hel dag med et skarpt konferencespor - alt sammen om produktudvikling. Det bliver afholdt hos Aalborg Universitet i Nokias gamle bygninger i København.
Her vil man eksempelvis høre om trends inden for produktudvikling som 3D-print og brugerdrevet innovation, og man har mulighed for at få praktiske råd om patentering og finansiering.
Uddelingen af priserne sker ved et arrangement den 7. november. Se programmet og tilmeld dig her
Anbefal produkt
De mest anbefalede produkter deltager i efterårets finaleafstemning til 'Læsernes pris'
Det kræver en Facebook-konto, for at man kan aflevere sin stemme.
Dokumentation
Se også
- Nyskabende dansk GPS-tester bejler til produktpris
- Miljøchef i DSB: Det er okay, at det absolutte dieselforbrug stiger
- Revolutionerende byggesystem indstillet til Produktprisen
- Ultimativ fleksibel akustikstyring indstillet til Produktprisen
- Unik løftevogn udviklet på kun fire uger
- Vandsparedisplay med et smil indstillet til Produktprisen
- Københavneres tips til kommunen indstillet til Produktprisen
- Verdens mest energieffektive pumpe indstillet til Produktprisen
- Miljørigtigt køresystem til tog indstillet til Produktprisen



Kommentarer (0)