Produktprisen 2011: Nyt instrument tjekker vejstriberne i fuld fart
Vejstriber og andre vejmarkeringer er helt afgørende for trafiksikkerheden. Derfor skal forhold som deres evne til at reflektere forlygternes lys og deres dagslyskontrast måles og kontrolleres.
De bedste og mest nøjagtige målinger kræver i dag brug af et håndholdt måleinstrument.
På trafikerede veje er der dog store sikkerhedsmæssige problemer med brug af håndholdte instrumenter og opmåling med håndholdte instrumenter er desuden langsommeligt.
Delta har nu udviklet et måleinstrument - LTL-M - som kan monteres på en bil, der kan foretage de ønskede målinger med en hastighed på op til 90 kilometer i timen - og LTL-M er nomineret til Produktprisen 2011.
En undersøgelse foretaget af det svenske vej- og transportinstitut VTI i 2010 viser, at nøjagtigheden af LTL-M er næsten lige så god som for håndholdte måleinstrumenter.
Undersøgelsen viser desuden, at LTL-M måler med færre systematiske og tilfældige fejl end det konkurrerende udstyr Ecodyn 30, som har været brugt i de nordiske lande i mere end ti år. Forsøgene er udført på veje i Danmark og Sverige.
Den svenske rapport anbefaler dog, at der foretages en større feltundersøgelse, som også skal omfatte andre mobile måleinstrumenter end LTL-M og Ecodyn 30. Deltas LTL-M udnytter i modsætning til Ecodyn30 et defokuseret måleprincip, som også anvendes i håndholdte instrumenter. Det banebrydende har været at overføre denne teknik til et mobilt instrument.
Markedsmæssigt går det godt, oplyser udviklingschef Hans Ole Nielsen fra Delta. LTL-M, som blev lanceret i januar, har opnået den ønskede markedsdominans.
Kom med til Produktprisen

13. oktober afsløres det, hvem af de 33 nominerede, der vinder Ingeniørens prestigefyldte produktpris. Du kan komme med til en dag med fokus på teknologi, design og forretningsskabelse helt gratis – læs mere her.
Der kåres vindere i kategorierne:
- Elektronik
- Produktion/maskiner/ transport
- It
- Sundhed/mediko/ fødevarer
- Bioteknologi
- Produkter rettet til slutbrugere
- Energi og miljø
- Byggeri
Dokumentation
Se også
- Produktprisen 2011: Intelligent PC-oplader sparer tid og strøm
- Produktprisen 2011: Danmarks måske tætteste huse
- Produktprisen 2011: Mini-dybtrækspresse giver kæmpe fordele
- Produktprisen 2011: Dynamisk LED-spot til højrum
- Produktprisen 2011: Grønt filter til stempelkander skåner dig for grumsen
- Produktprisen 2011: Hegn med jord absorberer vejstøj
- Produktprisen 2011: RFID-chip i øret giver glade grise
- Produktprisen 2011: Mini-urinkateter slår på diskretion og størrelse
- Produktprisen 2011: Dansk designer bag verdens mest solgte e-cigaret
- Produktprisen 2011: Fordobling af rent vand i kriseområder
- Produktprisen 2011: Tyk coating hemmeligheden bag slankt lavenergihus
- Produktprisen 2011: Europæisk patentvinder i spil til Ingeniørens produktpris
- Produktprisen 2011: Ny belægning mindsker friktionen ved tandlægeskruer
- Produktprisen 2011: Læg 'jordvarme' på taget
- Produktprisen 2011: Nyt emballageprodukt skal tredoble fødevarers holdbarhed




Kommentarer (0)