Produktprisen 2011: Fordobling af rent vand i kriseområder

Sikring af rent drikkevand kan være altafgørende i kriseområder. Pure H2O A/S deltager i Produktprisen 2011 med BlueBox 4000, som kan levere 4.000 liter rent drikkevand i timen.

BlueBox 4000 er en mobil vandrensningsrenhed, som kan levere ikke mindre end 4.000 liter rent og sikkert drikkevand pr. time fra overfladevand. For at opnå dette, benyttes konventionel forfiltrering samt omvendt osmose-membraner efterfulgt af UV-belysning. Footprint er ganske begrænset, da anlægget, der består af to hård-plast-bokse, blot fylder 3 m2.

Nyudviklingen i Bluebox 4000 består i, den kan benyttes i 3 forskellige opstillinger:

1) Rensning af råvand til drikkevand gennem forfiltre, omvendt osmose-membraner og UV-belysning. Vandet renses altså uden brug af kemi i produktionsfasen.

BlueBox 4000 leverer 4000 liter rent drikkevand i timen.

2) Vand, der er renset, men har været opbevaret (varmt) i længere tid, kan være kontamineret med bakterier. Vandet ledes forbi omvendt osmose-membraner og direkte til UV-bestrålingen, hvorved kim og mikroorganismer elimineres. Produktionsvolumen fordobles ved denne brug - altså 7-8 m3/time.

3) Ved kloret vand er det muligt at af-klorere opbevaret vand gennem et stort filterareal med aktivt kul, så det bliver drikkeligt. Også ved denne proces fordobles volumen af output.

Bluebox 4000 henvender sig først og fremmest til militær og beredskaber men også flygtningelejre, og her er man blevet mødt med ønsker om en mobil, "container fit" rensningsenhed. Bluebox 4000 er derfor designet til at passe ind i 20" og 40" containere for optimal udnyttelse af rummeter ved transport.

Derudover er Bluebox 4000 langtidsholdbar og langtidsvirksom - mest pga. det relativt gammeldags pumpevalg. Pumpen udmærker sig nemlig ved at kunne løbe tør, hvorefter den kan selvansuge - og så kan den skilles og samles af utrænet personale

Dokumentation

Info om Produktprisen 2011

Emner Drikkevand

Kommentarer (0)