Problemer på Limfjordsbroen: Klapperne sidder fast

Kort før frokost satte klapperne på Limfjordsbroen sig fast, mens de var oppe. Nu er de lagt ned, men kan ikke løftes.

Limfjordsbroerne er uheldsramte i år. I marts gik Jernbanebroen over Limfjorden i stykker, efter et finsk fragtskib sejlede ind i den, og nu er den også gal med broen til biler, cyklister og gående, skriver TV 2 Nord.

Læs også: Dele af jernbanebroen over Limfjorden totalskadet

Kort før frokost oplyste politiet til tv-stationen, at der var lange kødannelser på broen, fordi klapperne ikke kunne sænkes, efter både havde passeret under broen.

Limfjordsbroen har problemer med broklapperne. Foto: Simon Wedege/Wikipedia

De stod halvt åbne i en halv time, indtil det lykkedes at få dem ned. Nu kan klapperne så godt nok ikke hæves igen, og derfor må både og skibe finde andre veje.

I øjeblikket arbejder teknikere på at finde ud af, hvad der er gået galt, og hvordan klapperne kan komme i brug igen.

Vi følger op på sagen.

Dokumentation

Artikel fra TV2 Nord

Emner Broer

Kommentarer (3)

I marts gik jernbanebroen i stykker

Der var en skipper, der ikke kunne styre sit skib, og derved ødelagde broen.

  • 0
  • 0

Nu kan man så arbejde på broerne uden at bliv eforstyrret af skibe

Man burde straks have lagt et fast fag i jernbanebroen - midlertidigt - indtil man havde et nyt oplukkeligt fag parat.

  • 0
  • 0

Det er bilbroen, den er gal med i dag, så det har intet med påsejlingen (af jernbanebroen) at gøre. For jernbanebroens vedkommende, har de mig bekendt kun nået at fjerne det smadrede brofag.
Et nyt brofag (uanset om det er fast eller oplukkeligt), er ikke noget man lige har på lager - det skal først produceres til den pågældende bro. Det er kun til mindre spænd for gående eller biler, man med rimelighed kan have mobile brofag - her kan der være et overlap uden særlige præcisionskrav. For en jernbanebro skal der være påmonterede skinner, som skal passe præcist i enderne, og belastningskravene er også typisk større.

  • 0
  • 0