Private sundhedsordninger giver mindre sygefravær
Sygefraværet kan i nogle brancher mindskes med helt op til 20 procent, hvis der indføres en privat sundhedsordning. Sådan lyder konklusionen på et nyt forskningsprojekt, der har analyseret effekten af de forebyggende sundhedsordninger i Pension Danmark.
»På arbejdspladser falder både de korte og lange sygefravær markant efter et til to år med private sundhedsordninger,« siger forskningsleder Jacob Nielsen Arendt fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning og Analyse, til DR Nyheder.
Den gratis adgang til fysioterapi, kiropraktor og massage har på Arlas Mejerier ført til et fald for de korte sygefravær på 15 procent og længere sygefravær på 20 procent. Faldet i sygefravær er lidt lavere for andre faggrupper, som elektrikere, smede og vvs-folk, da medarbejderne på mindre virksomheder ikke er lige så flittige til at bruge sundhedsordningerne, viser forskningen.
Læs mere på DR.dk.




Kommentarer (0)