Ansvar
Selvom det i bund grund er ejerens (brugerens) ansvar, må der være andre "myndigheder" som burde have sagt stop inden den blev sejlet ud til feltet...
Der er sikker travlt ved håndvasken!
I dag skal planen ligge klar for, hvordan den ubrugelige Yme-platform ud for det sydlige Norge kan reddes.
Det har den hårdtpressede canadiske operatør, Talisman, og platformens hollandsk-baserede totalentreprenør, SBM, måttet love, efter at 140 mand i juli blev evakueret fra platformen, der truer med at kollapse.
I sidste uge præsenterede de to aktører Petroleumstilsynet i Norge for planen for, hvordan de vil mindske sandsynligheden for et 'strukturelt svigt'. Den plan, der nu skal ligge klar, skal indeholde forpligtende datoer for, hvornår konkrete reparationsopgaver er udført.
Når en indsats haster, skyldes det, at Talisman mener, at en vinterstorm kan få platformen til at kollapse. Det samme vurderer Petroleumstilsynet ifølge Teknisk Ukeblad:
»Reparationsarbejdet skal i gang så hurtigt som muligt. Får vi en knaldhård vinterstorm, ser det sort ud for Yme,« siger Øyvind Midttun fra tilsynet.
Talisman bliver også presset af det polske raffinaderi Grupa Lotos, der har interesser i Yme-blokken. Lotus vil have Talisman til helt at fjerne platformen og enten reparere den på land eller bygge en ny.
Lotus satsede, ifølge Bloomberg, oprindelig på at få 100.000 ton olie fra Yme allerede i 2010, men har skrevet investeringens værdi 1,7 milliarder kroner ned og regner nu først med produktion i 2015.
I forvejen er Ymes budget overskredet med mere end 200 procent og er mere end tre år forsinket.
Ifølge en tidligere opgørelse er projektets omkostninger vokset fra knap 5 til 12 milliarder norske kroner.
Talismans vurdering af, om platformen er farlig at opholde sig på, deles tilsyneladende ikke af SBM. Offshore-entreprenøren har henvist til undersøgelser fra Norsk Veritas. Men den udlægning af undersøgelsens resultater afviser Norsk Veritas.
Arbejdet med at bygge Yme-platformen gik i gang på et værft i Abu Dhabi i 2007. Og da platformen fik lov at gå til havs, var det med en mangelliste på over 20.000 punkter, lige fra manglende udstyr, som medførte eksplosionsfare, til sprækker i platformbenenes støbning, fejl i svejsesømme og elektriske anlæg og mangler i brandvægge.
Allerede for fire år siden afslørede Petroleumstilsynet en række svagheder, knyttet til passiv brandbeskyttelse.
For to år siden inspicerede tilsynet projektet på værftet i Abu Dhabi, hvor vitalt udstyr allerede havde synlige korrosionsangreb og skader. Men selv efter tilsynets pålæg fortsatte den dårlige projektstyring, ifølge Teknisk Ukeblad, også ved Rosenberg Værft i Stavanger.
Selvom det i bund grund er ejerens (brugerens) ansvar, må der være andre "myndigheder" som burde have sagt stop inden den blev sejlet ud til feltet...
Der er sikker travlt ved håndvasken!

Kommentarer (1)