Presset økonomi får danske ingeniører til at knokle mere

Krisen presser hver femte ingeniør til at arbejde mere, fremgår det af ny undersøgelse. »Bekymrende«, lyder det fra IDA's Ellen Fænøe

Benhårde deadlines og stramme budgetter er blevet hverdag på de danske ingeniørarbejdspladser. Lavkonjunkturen har nemlig bidt sig fast i det danske arbejdsmarked og har sat sine tydelige spor på ingeniørernes arbejdsliv.

Det fremgår af en ny undersøgelse fra Dansk civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP), der slår fast, at hver femte ingeniør føler sig presset til at arbejde mere som følge af krisen. En udvikling, der får panderynkerne frem hos Ellen Fænøe, formand for Ansattes Råd i IDA.

»Jeg kan da godt blive bekymret, når jeg hører de tal. Forhåbentlig er det kun noget, der står på i kortere tid, ellers kan det gå ud over helbred og trivsel,« siger hun.

Undersøgelsens resultater stemmer dog meget godt overens med den fornemmelse, hun har af den aktuelle situation på mange ingeniørarbejdspladser. Der arbejdes mere i dag end før krisen, påpeger hun.

Ifølge en undersøgelse foretaget af organisationen Lederne er antallet af konflikter på danske arbejdspladser steget de seneste tre år - netop på grund af krisen. Den opfattelse deler ingeniørerne dog ikke. Ifølge DIP-undersøgelsen er det kun hver tiende ingeniører, der er enig i, 'der er flere konflikter' end før krisen.

Vær tydelig omkring dine grænser

Medarbejderreduktion og ansættelsesstop betyder, at der er færre hænder til at varetage de samme opgaver, ligesom de enkelte projekter ofte skal realiseres på kortere tid end før.

»Den enkelte ingeniør skal ganske enkelt nå mere i dag, og det er både medarbejderens og ledelsens ansvar at finde en måde, der fungerer for begge parter. Det kan være svært for mange at sige fra i en situation, hvor man ved, at alle konkler for at få det til at hænge sammen, men det er nødvendigt at være tydelig om sine grænser, ellers risikerer man at knække til skade for både sig selv og arbejdsgiveren, « påpeger Ellen Fænøe.

Hun understreger dog samtidig, at det ikke altid er et problem for den enkelte at blive presset til at arbejde mere. I og med at ingeniører i dag påtager sig flere opgaver end tidligere, er der også en gruppe, der har fået udvidet deres arbejdsområder og har kastet sig over nye typer af opgaver, som de finder både spændende og fagligt motiverende.

»De fleste vil gerne påtage sig udfordrende ekstraopgaver i en periode, også selv om det giver ekstra travlhed, men ledelsen skal være opmærksom på, at der skal være en balance mellem begejstring og belastning. Alle skal have en pause mellem toppræstationerne,« siger Ellen Fænøe.

Jobløn med omtanke

Hun peger på, at stadig flere og flere privatansatte ingeniører i disse år bliver ansat på jobløn uden fast arbejdstid, og selvom den ordning er til gavn for både medarbejdere og virksomheder, er der også udfordringer forbundet med joblønnen.

»De fleste er godt tilfredse med jobløn. Medarbejderens fleksibilitet bliver belønnet og fungerer ofte udmærket både for den enkelte ingeniør og virksomheden. Men man skal gøre sig klart, at med jobløn fravælger man overtidsbetaling og for nogles vedkommende også afspadsering,« siger Ellen Fænøe.

IDA plejer at give det råd til medlemmer på jobløn, at de skal udregne, hvor mange ekstra arbejdstimer de yder i forhold til en fast 37-timers løn. På den baggrund kan man vurdere om joblønnen er rimelig.

»Der skal være en balance mellem indsats og honorering. Og både medarbejdere og ledere skal huske på, at der eksisterer et EU-direktiv, der slår fast, at ingen må arbejde mere en 48 timer om ugen i gennemsnit over en periode på fire måneder, « påpeger Ellen Fænøe.

DIP's undersøgelse af krisens betydning for ingeniørernes arbejdsliv er foretaget af analyseinstituttet Userneeds blandt et repræsentativt udsnit af pensionskassens medlemmer. Læs mere om undersøgelsen i Ingeniøren på fredag og få historien om, hvordan dårlig økonomi i byggebranchen pressede dansk ingeniør til pendle fra Sydjylland til Nordjylland og tilbringe 3 dage væk fra familien ugentligt.

Har du selv oplevet, at krisen presser dig til at arbejde mere, så deltag i debatten herunder.

Kommentarer (14)

Man må da have en mere eller mindre dårlig økonomisk styring og enormt forbrug hvis man er i penge problemer som ingeniør, med det niveau ingeniør lønninger ligger på.

Hvis ingeniører piver over deres lønninger burde sosu assistenter begå selvmord over deres.

  • 0
  • 0

Jeg tror der er vældigt stor forskel på ingeniørers lønninger. Jeg har ikke nogen fornemmelse af hvordan min nuværende løn ligger i forhold til danske gennemsnitslønninger - men min aller første ansættelse gav 20.000,- om måneden - det er så godt nok 12 år siden, men det er jo ikke en meget høj løn som sådan.
Jeg piver ikke over min nuværende løn som sådan. Jeg arbejder ca. 45 timer om ugen, måske et sted mellem 45 og 50 timer i gennemsnit.

  • 0
  • 0

Jeg tror der er vældigt stor forskel på ingeniørers lønninger. Jeg har ikke nogen fornemmelse af hvordan min nuværende løn ligger i forhold til danske gennemsnitslønninger - men min aller første ansættelse gav 20.000,- om måneden - det er så godt nok 12 år siden, men det er jo ikke en meget høj løn som sådan. Jeg piver ikke over min nuværende løn som sådan. Jeg arbejder ca. 45 timer om ugen, måske et sted mellem 45 og 50 timer i gennemsnit.

20000kr før eller efter skat?

  • 0
  • 0

[quote]Jeg tror der er vældigt stor forskel på ingeniørers lønninger. Jeg har ikke nogen fornemmelse af hvordan min nuværende løn ligger i forhold til danske gennemsnitslønninger - men min aller første ansættelse gav 20.000,- om måneden - det er så godt nok 12 år siden, men det er jo ikke en meget høj løn som sådan. Jeg piver ikke over min nuværende løn som sådan. Jeg arbejder ca. 45 timer om ugen, måske et sted mellem 45 og 50 timer i gennemsnit.

20000kr før eller efter skat?[/quote]

Før skat.

  • 0
  • 0

Thorwald fik 20.000 om måneden for 12 år siden, hvad han får i dag er hemmeligt.

Det er meget almindeligt på champignongartnerierne rundt omkring - kept in the dark and fed only horse-shit.

Bild alle ind at de får mere end kollegaerne og forbyd dem at fortælle det til de andre kollegaer.

  • 0
  • 0

Hvor ubehageligt det end er, så er det et faktum, at vi har en global økonomisk krise.
Sådan en dims kan få den slags konsekvenser.
For bare 5 år siden eller deromkring var det arbejdstagernes marked. Nu er det arbejdsgivernes. Sådan går det op og ned.
Vær glad, hvis "problemet" kan løses med lidt frivilligt overarbejde.
I Japan har regeringen i år som en konsekvens af krisen først på året sænket lønnen 7,8% for offentligt ansatte!!!!!!!
http://www.japantimes.co.jp/text/ed2012021...
Det har de naturligvis brokket sig over.
http://www.japantoday.com/category/politic...
Jeg er spændt på, hvad fremtiden bringer for os også.

  • 0
  • 0

Det er meget værre i Grønland, der er inflationen i årlig gennemsnit 1% poing større end lønstigningen, og har mindst været det siden 2002. (Selvstyret)
Jeg har selv haft et sted mellem 25 % og 30 % overarbejde, ( i 2010 og 2011) set i forhold til årsnormen, min tidligere kollega havde i 2011 ca 50 % overarbejde.
Og da Grønland ikke er den del af EU gælder 48 timersreglen ikke.....

  • 0
  • 0

Det er det rene vanvid menneskeligt og samfundsmæssigt set, at dem, der allerede har et arbejde, arbejder endnu mere under en "krise", og dermed holder endnu flere fra at få arbejde. Det burde forbydes at arbejde mere end et vist antal timer om ugen (fx 30-35 timer eller hvad der nu skal til), når der findes arbejdsløse. At vi som samfund overhovedet accepterer arbejdsløshed er horribelt og en menneskelig tragedie. Især når visse mennesker knokler vanvittigt meget og i øvrigt også har en ubegribeligt høj økonomisk indtægt, mens andre skal leve for meget få penge og uden den sociale og personlige tilfredsstillelse, der ligger i at have et arbejde.

Men øjnene lukkes for det, eller folk vælger ligefrem at tro på besnærende løgne som at "hvis man vil, så kan man også få et arbejde". Eller at "hvis bare vi sætter skatten ned, så forsvinder al arbejdsløshed". Eller måske ligefrem at dem, der ikke har arbejde, har fortjent det. Eller lige så slemt: at dem, der har et arbejde, har fortjent det. Benægtelse lever i bedste velgående som forsvarsmekanisme. Sandheden gør nemlig for ondt: Dem, der har arbejde, tager arbejdet fra dem, der ikke har. Det er de mest aggressive, der tager arbejdet.

Og så findes der mennesker, der synes at bryste sig af, hvor mange overarbejdstimer, de har! Læs: Hvor meget arbejde, de tager fra arbejdsløse.

Besynderligt! Hvornår vokser vi dog op som samfund? Det er jo som en børnehave lige nu.

Og ja, det er også bemærkelsesværdigt, hvor stort et tabu der er omkring lønninger (som vi så et glimrende eksempel på ovenfor). Der er helt tydeligt noget, der skal skjules på det område. Hvori ligger den dårlige samvittighed? Hvad er det, der frygtes ved en afsløring?

  • 0
  • 0

Hvor ubehageligt det end er, så er det et faktum, at vi har en global økonomisk krise.

Næh - faktum er at "den økonomiske krise" er skabt af at politikerne verden over har valgt at fedte finanssektorens tab af på resten af samfundet, derfor vil "krisen" naturligvis også vare ved indtil alle samfundets lånemuligheder er opbrugt, alt andet ville være en dårlig forretning.

d.v.s. -- måske er det der vi er nu, eftersom ECB nu vil til at trykke penge for at fylde hullet:

http://epn.dk/okonomi2/global/europa/artic...

  • 0
  • 0

Den er vist begrænset til nye dimitender og imobile erfarne......

Hvis man læser lidt på lektien , så vil man se at ledigheden blandt IDA´s medlemmer er ca. 3,5 % , hvilket er for lavt til at fastholde et dynamisk arbejdsmarked......
Det er ca. samme ledighed som i 2004, inden verden gik af lave.....

  • 0
  • 0

Thorvald fik 20.000 om måneden for 12 år siden, hvad han får i dag er hemmeligt. Det er meget almindeligt på champignongartnerierne rundt omkring - kept in the dark and fed only horse-shit. Bild alle ind at de får mere end kollegaerne og forbyd dem at fortælle det til de andre kollegaer.

Jeg vil tro årsagen er for ikke at skabe internt fnidder på en arbejdsplads. Da jeg arbejdede i et dansk firma vidste jeg heller ikke hvad de andre fik i løn. Jeg startede på 20.000,- før skat i mit første egentlige job. - Som kun varede i 6 måneder, dels pga for lidt at lave og fordi firmaet blev ædt af et større firma. Et lille ½ år senere fik jeg mit næste arbejde - mit første længerevarende job. Her startede jeg på ca. 24.000,- før skat og sluttede 5 år efter på ca. 29.700,- I mit næste job, startede jeg med selv at bestemme hvor meget jeg skulle have i løn. Det blev vurderet at arbejdsbelastningen ville være i gennemsnit 45 timer om ugen (hvilket har holdt meget godt, med et gennemsnit på mellem 45 og 50 timer om ugen afhængig af om man medregner ferieuger eller ikke). Men på den baggrund sagde jeg at jeg skulle have 45.000 DKK før skat og det fik jeg. Efter et år at have fået min løn fra Lithauen, blev jeg ansat i det norske firma og fik min løn derfra - så netto er afhængig af valuta kurs. For et par år siden fik jeg 3000 (NOK) i lønforhøjelse fordi valutakursen var meget dårlig. Idag får jeg 45.200 NOK før skat plus diverse tillæg, så jeg egentligt ender på 49.900 NOK før skat - og ca. 35.000 NOK efter skat. Da jeg har en stor gæld lever jeg dog ikke i luksus - jeg bor i lejlighed og har ikke bil. Men lønnen er god nok til at jeg kan betale alle regninger og alle afdrag på lån. Jeg har ikke tænkt mig at spørge min chef om lønforhøjelse foreløbigt.

  • 0
  • 0

Den er vist begrænset til nye dimitender og imobile erfarne...... Hvis man læser lidt på lektien , så vil man se at ledigheden blandt IDA´s medlemmer er ca. 3,5 % , hvilket er for lavt til at fastholde et dynamisk arbejdsmarked...... Det er ca. samme ledighed som i 2004, inden verden gik af lave.....

Avaforenfisk? Kræver dynamik på et arbejdsmarked en bestemt høj ledighedsprocent? Jøses. Det kræver vist en god forklaring. Venligst forklar så vi andre kan forstå det.

  • 0
  • 0

Til Per Hansen
Mit indlæg var kold fakta. Der er en overenskomst der siger at overarbejde skal undgås og aligevel er det muligt at få så meget overarbejde. For meget overarbejde var også en af grunde til at min kollega begik selvmord..... så jeg er ikke tilhænger af fri overarbejde.... jeg er tilhænger af en overarbejdsløn der bliver fordoblet for hver 10 timer man har som overarbejde,.... på et tidspunkt bliver overarbejdet så dyrt at det bedre kan betale sig at ansatte en mand (m/k) mere.

  • 0
  • 0

Tjooo ... ser du Nicolai, For at kunne øge produktionen kræver det jo at der nogle ledige med de kvalifikationer som virksomheden efterspørger, kan virksomheden ikke finde en egnet ansat så må arbejdsbyrden fordeles på de medarbejdere som er til rådighed.....
Efterhånden som det går op for medarbejderene at de besider nogle efterspurgte kvalifikationer og det ikke er nemt at finde nye medarbejdere, så stiger lønpresset ... og efterhånden som virksomhederne får flere ordrer ind , så må de gå på strandhugst hos de andre virksomheder.

En kedelig konsekvens af at have en for lav ledighed.

  • 0
  • 0