Populær husstandsmølle braser gennem hustag

Konkursramt selskab har opført en række vindmøller i Danmark, der kan vise sig at være livsfarlige. En af dem er allerede styrtet ned igennem et hustag.

Af Marc Prosser

Hvis uheldet var sket en time tidligere, havde Johan Clausen stået præcis der i hallen, hvor den ene vinge på hans nyopstillede vindmølle har boret sig ned i betongulvet.

Men i stedet var han sammen med Steen Carlsen, som havde stået for de elektriske tilslutninger af møllen, på vej fra sit hus og ned til værkstedshallen, da møllen væltede. Det 350 kilo tunge mølletårn og det 19 meter høje tårn, der tilsammen udgjorde den netop opstillede husstandsmølle på 6kW, var simpelthen væltet.

»Vores hal er en stor rundbuehal, og vi er netop kommet frem til gavlen, da møllen vælter, så vi kan ikke se den. Vi hører en fuldstændig fremmed ragende metallisk lyd, der fik mig til at tænke på en eksplosion,« fortæller Johan Clausen.

Vingen, der gik igennem taget på værkstedshallen. En time tidligere gik Johan Clausen præcis der, hvor vingen bragede igennem og ned i betongulvet. Foto: Johan Heilmann-Clausen

Læs også: Husstandsmølle braser gennem tag

Datoen for at vindmøllen styrtede sammen var den 3. juni. Forud var gået et grundigt forarbejde, og en længerevarende proces med at få møllen i vejret, som sidenhen har vist sig at være mindre problemer i forhold den kamp, som Johan Clausen siden har været igennem med Zeteco, som stod for at opstille møllen. En kamp der er blevet yderligere kompliceret af, at firmaet nu er erklæret konkurs.

To års forarbejde ender i problemer

Før Johan Clausen endelig beslutter sig for at få opført en husstandsmølle, der skal dække familiens energibehov, er der gået to år med at afsøge markedet for, hvad der vil være det bedste produkt.

Valget ender med at falde op en mølle fra den tyske producent Easy Wind, som har et uplettet ry i branchen for både god kvalitet og holdbarhed. Nogle af firmaets møller har produceret strøm i mere end 20 år.

Johan Clausen får i 2011 kontakt til det danske selskab, der sælger Easy Wind møllerne i Danmark. Selskabet hedder Zeteco, og efter flere samtaler bliver der indgået en aftale mellem parterne om en husstandsmølle på 6kW, som bliver opført i løbet af foråret 2012.
Men allerede under opførelsen af vindmøllen viser der sig at være problemer.

»De jordankre, som møllen fastspændes til, kan ikke komme langt nok ned, så der skal graves ud, før de kommer i. Da vi så skal rejse møllen viser det sig, at de folk, som Zeteco har sat til det, ikke kan gøre det rigtigt,« fortæller Johan Clausen.

»Det var to store fyre, der vel har været 115 kg rene muskler stykket, men da de åbnede munden, kunne man godt høre, at de dårlig kunne regne Pythagorasligninger ud,« supplerer Steen Carlsen, der også overværede opførelsen.

Hele processen bliver ramt af yderligere forsinkelser, og først den 17. maj snurrer møllen. Godt to uger efter, brager den igennem taget på værkstedshallen.

Locktite erstattet af kobberfedt

Da Johan Clausen og Steen Carlsen lige efter ulykken undersøger møllen og jordsankrene, der skulle have holdt mølletårnet oppe, får de sig noget af et chok. Det er tydeligt, at møllen har løsnet sig ved det ene af jordankrene.

»Vi kan med det samme se, at det er den ene bolt, der holder bardunen fastspændt til jordankeret, der har løsnet sig, og da vi ser lidt nærmere på det, kan vi se, at de har brugt kobberfedt på bolten for at gøre det nemmere for dem at spænde den,« fortæller Johan Clausen.

Normalt er Easy Wind vindmøller, som er sikret med barduner og jordankre udstyret med en række sikringer, der gør, at boltene ikke kan løsne sig. Der anvendes både locktite - et produkt der fungerer som en form for lim - og en låseanordning til boltene.

Den manglende sikring har betydet, at bolten langsomt har kunnet løsne sig over de godt 14 dage, møllen har kørt.

Johan Clausen har siden haft kontakt med Easy Wind, som har kunnet fortælle, at det mølletårn, som hans mølle er opført med, slet ikke stammer fra dem, men fra en anden producent. En ændring, Zeteco angiveligt skulle have foretaget i begyndelsen af 2012 uden Easy Winds vidende.

Kvart million forsvinder i konkurs

Efter ulykken tager Johan Clausen kontakt til direktøren for Zeteco, Jeff Lauritzen, der forsikrer ham om, at møllen nok skal blive erstattet, da firmaet er dækket af en forsikring i denne type situationer.

Derefter sker der intet fra Zetecos side i længere tid, indtil Johan Clausen igen tager kontakt til firmaet for at høre, hvornår han kan regne med en erstatning og/eller en ny mølle.

Han får igen forsikringer om, at det snarligt vil ske, men den 4. juli kan han til sin store overraskelse læse, at Zeteco har erklæret sig konkurs.
Han står nu tilbage med en ødelagt mølle, der i dag ligger på Zetecos fabriksområde i Ikast, og et tab på 280.000 kr. som han i god tro indbetalte til virksomheden et par dage efter møllen begyndte at snurre midt i maj. Penge som han sandsynligvis ikke kommer til at se igen.

»Jeg kan bedst beskrive den følelse, jeg står med i dag, som surrealistisk. Jeg har gjort alt, hvad man som forbruger kan gøre og fundet frem til det, der skulle være den bedste mølle til vores behov, men siden er uheldene regnet ned over os,« siger Johan Clausen, der nu håber, at Easy Wind vil gå ind i hans sag og tilbyde en form for erstatning, der måske kunne være en anden mølle.

Emner Underleverandører Standarder Vindmøller Konstruktionsfejl

Se også

Læs også

Mølleproducent om danske opstillere: De har opført sig kriminelt
Ukendt antal livsfarlige vindmøller snurrer i Danmark
12 volt og mikrovindmølle sparede 85 procent på elregningen

Kommentarer (76)

Peter Hansen

Det var egentlig mere relevant med en artikel om alle de Vestas-aktionærer der har tabt endnu større beløb. Foruden alle de forbrugere og skatteydere der er blevet snydt af vind-energi.

Vind-energi er ét stort føren folk bag lyset.

  • 0
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

Vind-energi er ét stort føren folk bag lyset.

Artiklen går vel på, at der er tale om en bekostelig montørfejl, og det kan anbefales at skynde sig at få checket sin mølle, hvis man har været gennem en lignende montøroplevelse.

Det er ikke møllens skyld. Det kan ramme enhver branche.

  • 0
  • 0
Jan Damgaard

Det 350 kilo tunge mølletårn og det 19 meter høje tårn, der tilsammen udgjorde den netop opstillede husstandsmølle på 6kW, var simpelthen væltet.

Er der begrebsforvirring, eller er det "kun" tårnet der væltede, på billedet ses at [b]hele[/b] møllen væltede.

.. at de har brugt kobberfedt på bolten for at gøre det nemmere for dem at spænde den..

Endnu et sted man [b]ikke[/b] skal bruge kobberfedt.

  • 0
  • 0
Flemming Rasmussen Abonnent

En 19m høj mølle, fæstet med jordspyd og wire i sandjord ! Se foto galleri. Nok ikke det mest gennemtænkte projekt.

Nu havde møllen jo ikke et stift tårn men en mast afstivet med wirer. Derfor stilles meget små krav til selve mastens fundament - det skal primært kun kunne optage søjletryk - præcis som en staget skibsmast (der jo heller ikke har betonfundament)

Problemet var jo heller ikke fundamentrelateret men derimod, at en af wirerne, der støttede masten skruede sig ud af sit (tilsyneladende) fuldt tilstrækkelige forankringspunkt.

mvh Flemming

  • 0
  • 0
Eskild Nielsen

Der skulle jo ha været støbt et fundament her. Det er jo ren sandjord møllen har stået i, ud at dømme fra billederne

Betonfundament eller jordspyd. Samlingen mellem bardun og forankring fejlede, da den var udført ukorrekt

  • 0
  • 0
Anders Jakobsen

Det var egentlig mere relevant med en artikel om alle de Vestas-aktionærer der har tabt endnu større beløb. Foruden alle de forbrugere og skatteydere der er blevet snydt af vind-energi. Vind-energi er ét stort føren folk bag lyset.

Mit forhenværende teleselskab kunne ikke finde ud af at sende mig et ADSL modem der virkede og Teleselskaberne i Danmark vil aldrig kunne få forrentet de penge ejerne har smidt i infrastrukturen til deres mobilnet

=

Internettet og mobiltelefoni er to store narresutte.

  • 0
  • 0
kurt christensen

[quote]sådan en øjebold er da også en utrolig dårlig løsning lige der.

Hvorfor det ?[/quote]

er det ikke åbenlys ;O)
et påsvejset øje på jordspydet vil ikke have denne fejlmulighed.
men hvis de havde monteret det rigtigt er det da en brugbar løsning.

  • 0
  • 0
Jesper Ørsted

Ja, der er jo en grund til at der er flere dødsfald pr produceret energienhed med vind end med kernekraft: Møller og møllevinger er ikke så sjove at få i hovedet.

  • 0
  • 0
Anders Jakobsen

Ja, der er jo en grund til at der er flere dødsfald pr produceret energienhed med vind end med kernekraft: Møller og møllevinger er ikke så sjove at få i hovedet.

Interessant. Hvor mange personer er døde af nedfaldne møllevinger?

  • 0
  • 0
Flemming Poulsen

Et ef billederne afslører at måleren har nået at tælle 387 KWh. Det antyder en benyttelsestid omkring 1400 timer pr år. Hvilket igen vil betyde en indtægt i størrelsesorden 16.600 kr (v. 2,00 kr/Kwh). Sættes projektets levetid til 20 år (i stedet for 17 dage) giver projektet et overskud på ca. 52.000 uden renter og drifts- og vedligeholdsudgifter.

Det var her fejlen skete - projektet skulle aldrig være blevet til noget.

  • 0
  • 0
kurt christensen

Ja, der er jo en grund til at der er flere dødsfald pr produceret energienhed med vind end med kernekraft: Møller og møllevinger er ikke så sjove at få i hovedet.

ja der er flere der roder med vindmøller end kernekraft i baghaven.

  • 0
  • 0
Michael Rangård

Der er ikke mange hvor dødsfaldet ikke skyldes en arbejdsulykke... Ja, folk dør hvis de ikke har faldsikring på når de arbejder i højden, ja folk dør af elektrisk stød hvis der ikke er afbrudt og jordet... Selv en kurv der rammer en 60 kV luftledning er på listen...

Lignende dødsfald på et A-kraftværk vil jo ikke skyldes a-kraftværket... Hvis en håndværker falder ned at en trappe på et A-kraftværk eller en kontoransat får noget galt i halsen og dør i kantinen, vil det så også fremstå som dødsfald i forbindelse med A-kraft? Hvad hvis en elektrikker dør under service på en transformerstation der forsynes fra et a-kraftværk, tælles det også med?

  • 0
  • 0
Ruben Hansen

Øjebolte og andet grej til fastgørelse på udstyr der vibrerer, skal da låses/fixeres på en eller anden måde, ellers beder man da om at det skal gå galt.

  • 0
  • 0
Flemming Rasmussen Abonnent

Øjebolte og andet grej til fastgørelse på udstyr der vibrerer, skal da låses/fixeres på en eller anden måde, ellers beder man da om at det skal gå galt.

Som jeg ser "dimsen" på billedet, består den af en øjebolt og en kontramøtrik. Det system sikrer, at man kan orientere øjet optimalt i forhold til trækretningen og så sikre med kontramøtrikken. Hvis man så havde brugt en lim (loctite) i stedet for et smøremiddel (kobberfedt) ved samling, havde det nu nok spillet - måske havde det været nok blot at spænde kontramøtrikken ordentligt ?

At sige som Kurt Kristensen at

et påsvejset øje på jordspyddet vil ikke have denne fejlmulighed. men hvis de havde monteret det rigtigt er det da en brugbar løsning.

virker ikke gennemtænkt. Selvfølgelig kan man lave solide samlinger uden at svejse - [b]alle[/b] gittermaster er f.eks. boltet sammen og boltet til deres fundament - man kan [b]sagtens[/b] skrue/bolte ting sammen, man skal blot gøre det rigtigt ;o)

mvh Flemming

  • 0
  • 0
Tyge Vind

Tak for en lærerig billedserie.
Også vindkraftindustrien kan blive sikrere, og her ser man:

  1. Afstanden til nærmeste bygning var ret nøjaktig ikke tilstrækkelig.
  2. Denne type øjeboldt er ikke egnet (tilladt) til permanent, dynamisk last.

Løsninger kan være:

A. Tilstrækkelig afstand til befærdet område.
B. Med 4 stag kan man begrænse til 4 faldretninger.
C. Jordanker med fastsvejst øje inden varmgalvanisering.

Efter et seminar med den tyske profet Hütter for 40 år siden, tror jeg stadigvæk på økonomiske løsninger med stagede master.

Dog uden aktuel viden, hilser Tyge

  • 0
  • 0
Karsten Andersen

Selv de højeste antenne master i Danmark har øjebolte !
Det er hverken bolte, vejrer eller tårne det er galt men det håndværksmæssige !
Testmaster for vind er op til 80 m. høje og kan opsættes 100% manuelt, her er der et hav af øjebolte, og det har jo virket fint indtil nu !!
Fordi en håndværker fjumrer skal man jo ikke male fanden på væggen !
Nu har et hav af enginiører fumlet rundt med IC4 togene i årevis, så skulle alle folk jo holde op med at køre med tog ???

  • 0
  • 0
Tyge Vind

i
http://www.wind-works.org/articles/ASummar...

Since its rebirth in the 1970s, wind energy has directly or indirectly killed 20 people worldwide.
Men det er ikke i nogen liste.

Det mest spektakulære, jeg har hørt, fortalte en chauffør på en rejse mellem utallelige møller mellem Berlin og Stendal.

Tysk humor (min fordom):
En bilist blir overrasket af en nybygget mølle og kører galt.
Var det vindkraftens fejl?

Mvh Tyge

  • 0
  • 0
Anders Obel

Der behøver vel heller ikke være dødsfald for at det er skadeligt... Ekstraregningen for mit el forbrug til støtte giver mig rigeligt forhøjet blodtryk. Hvis jeg dør af en hjerneblødning skal det vel tælles med he he...

  • 0
  • 0
Flemming Rasmussen Abonnent

hvis en bedre og billigere løsning er muligt hvorfor så vælge en med mulighed for katastrofale fejl.

Hvad vil du foreslå som en bedre og billigere løsning - HUSK: der skal være drejemulighed.

OG: Hvorfor blive ved med at forfølge den tanke, at det er en fejlkonstruktion, når [b]alle [/b] andre laver det på samme (eller lignende) måde ? Det var [b]dårligt håndværk [/b] ikke dårlig konstruktion, der fældede møllen.

mvh Flemming

  • 0
  • 0
Peter Hansen

Artikler om aktionærer der taber penge, på banker, cigaretfabrikker, skibsfart og vindenergi m.m., høre nok hjemme i magasinet Penge & Privatøkonomi.

Nu er Vestas' financielle problemer relaterede til ingeniørmæssige problemer ved vindkraft. Lad os bare blive enige om at Service Level for vindenergi er meget ringe. Det har man fra ingeniør-side forsøgt at bortforklare med hæve-sænke landskaber, batterier så store som huse, urealistiske transmissionsnet-korridorer på kryds og tværs. Ja, der er endda folk på DTU der i ramme alvor foreslår at el-biler skal fungere som buffer.

Jeg synes ingeniører har et medansvar for at tale Vestas-aktien op, og for de tab aktionærerne har lidt.

  • 0
  • 0
Tyge Vind

Som det fremgår af billedserien er der mindst to tydelige fejl:

  1. Møllen står lige nøjagtigt for tæt ved en bygning.
  2. Den benyttede øjeboldt kan ikke bruges til permanent, dynamisk belastning.

Disse fejl er konstruktionsfejl ikke montagefejl.

Først når man ser montageanvisninger og -dokumentation kan man afgøre hvis der er yderligere konstruktions- eller montagefejl.

Jeg har et par gange i årenes løb set på Gladsaxemastens bardunfastsætning fra 1954.
De var og er vel stadigæk varmgalvaniserede og stod ubehandlede i årtier; senere er de delvis overmalede med et eller andet.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0
Jan Damgaard

Først når man ser montageanvisninger og -dokumentation kan man afgøre hvis der er yderligere konstruktions- eller montagefejl.

Det er korrekt, men brug af kobberfedt? Sikkerhedsafstand til bygninger?
Benyttelse af materialer og behandling efter montage?
Det ville jeg også gerne se, ligesom tiladelse fra kommunen om placering.

  • 0
  • 0
Anders Jakobsen

[quote]Artikler om aktionærer der taber penge, på banker, cigaretfabrikker, skibsfart og vindenergi m.m., høre nok hjemme i magasinet Penge & Privatøkonomi.

Nu er Vestas' financielle problemer relaterede til ingeniørmæssige problemer ved vindkraft.[/quote]

Ligesåmeget som Telias dårlige regnskab er relateret til de ingeniørmæssige problemer med mobiltelefoni...

Lad os bare blive enige om at Service Level for vindenergi er meget ringe. Det har man fra ingeniør-side forsøgt at bortforklare med [...] urealistiske transmissionsnet-korridorer på kryds og tværs.

Ligeså urealistisk som anden infrastruktur som bevæger varer på kryds og tværs og som især har gjort små lande som Danmark velhavende (qua Ricardo). For hvad hvis den havn man sender sine skibe til er overtaget af en oprørsbevægelse eller motorvejen i Tyskland er skyllet væk. Uha, alt det der internationale handel, det kan hviler vist nok på nogle helt urealistiske forudsætninger...

Jeg synes ingeniører har et medansvar for at tale Vestas-aktien op, og for de tab aktionærerne har lidt.

Bønder og agurksalat. Hvis du tror at det er ingeniørers kærlighed eller mangel på samme som bestemmer prisen på Vetasaktien, så har du ikke forstået ret meget af finansmarkederne. Uanset Vestas status som folkeaktie, så er det ikke ukyndige privatpersoners handel med aktien på baggrund af begejstring for vind (egen eller ingeniørstandens), som afgører prisen, men profesionelle markedsanalytikeres vurdering af Vestas ledelse og markedet for VE.

  • 0
  • 0
Peter Hansen

Ligesåmeget som Telias dårlige regnskab er relateret til de ingeniørmæssige problemer med mobiltelefoni

Nåh, hvad er det for en naturgivet betingelse der gør at mobiltelefoner uden varsel falder ud i tre-fire dage?

  • 0
  • 0
Anders Jakobsen

[quote]Ligesåmeget som Telias dårlige regnskab er relateret til de ingeniørmæssige problemer med mobiltelefoni

Nåh, hvad er det for en naturgivet betingelse der gør at mobiltelefoner uden varsel falder ud i tre-fire dage?
[/quote]

Har du altid svært ved at holde fokus eller er det kun i energidebatter?

Du skrev at Vestas problemer med at drive deres forretning er relateret til de ingeniørmæssige problemer med vindkraft. Hvorfor findes der så vindmøllefabrikanter, som i disse år har ganske god succes, herunder en anden med stort engagement i Danmark? Hvis der er stor forskel på hvor god en forretning forskellige aktører i samme forretningsområde er stand til at drive, så er mangel på succes ikke iboende i forretningsområdet, men i den måde som den specifikke virksomhed har valgt at køre deres forretning. Vestas manglende succes med offshore-møller, mangel af kvalitetskontrol over nye produktionsfaciliteter og generel dårlig ledelse er langt mere sandsynlige kandidater, når f.eks. Siemens har en ganske udemærket vindenergiforretning.

Eller skal jeg tolke det derhen, at du mener at atomkraft er en blindgyde, nu hvor Siemens har opgivet det som forretningsområde?

  • 0
  • 0
Karsten Andersen

Grunden er nok at alle inginiører køre med tog på arbejde !
Og det har deres kolegaer jo fucket totalt op, så hele Danmark er på vej i afgrunden !!
Der er jo en forklaring på alt.
Dem der kan finde på at man skal opfinde et alternativ til øjebolte fordi 1 vindmølle er væltet og der findes millioner af øjebolte som virker fint, og så når det oplyses at der er brugt et glidemiddel istedet for et låse-middel !!
Undskyld mig ! men hvor svært kan det være ??
Nogle kan altså få bagateller til at vokse ind i himlen !!

  • 0
  • 0
kurt christensen

Hvorfor "skal" der være en drejemulighed, og drejet kunne svejses fast på jordankeret, der er alligevel svejset en topplade fast. om andre master er rejst med øjebolte med kort gevind og af den type ved jeg ikke noget om. men tanken gør mig nervøs.

  • 0
  • 0
Søren Lund

[quote]Ligesåmeget som Telias dårlige regnskab er relateret til de ingeniørmæssige problemer med mobiltelefoni

Nåh, hvad er det for en naturgivet betingelse der gør at mobiltelefoner uden varsel falder ud i tre-fire dage?
[/quote]
Peter Hansen-logik:

Vestas finansielle problemer skyldes at man nu har opdaget at vinden ikke blæser hele tiden.

Godaw' mand økseskaft!

  • 0
  • 0
Tyge Vind

De har et billede:
http://www.easywind.org/en/node/95
på deres bardunfastsætning.

Der ser man i hvert fald en afgørende forskel til den danske fastsætning.

I øvrigt kan jeg ikke af billederne afgøre kvaliteten på disse fastsætninger.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0
kurt christensen

Der er der jo også en dobbelmontering af wirene der forhindre at øjebolten kan dreje sig fri, en fin løsning på det problem.

  • 0
  • 0
Søren Lund

Ikke bare Vestas, men hele energibranchen, såvel som politikere og finansmarked, forventede stor vækst i hele verden i 2007 og fremefter, og at det ville lægge stort pres på både klimaet og især oliereserverne, hvormed alle havde fokus på grønne teknologier.

For at være på forkant med denne udvikling, valgte Vestas' ledelse (ikke ingeniørerne) at udbygge deres produktionsfaciliteter i mange lande verden over, især i USA, som man forventede ville være ledende i vindkraftudbygningen.

Udbygningen blev bl.a. finansieret med obligationslån, og i den forbindelse opstillede Vestas' et meget ambitiøst mål, som de senere lancerede under navnet 15/15/15, som betød at de forventede at omsætte 15 mia EUR, med et overskud (EBIT.margin) på 15% i 2015.

Finanskrisen var slet ikke med i billedet i 2007. Vores egen regering forstod end ikke hvad den betød før halvvejs inde i 2009.

Finanskrisen betød tre ting i praksis for vindmøllebranchen:

1) Væksten faldt, hvormed energiforbruget ikke steg som forventet og olie- og gaspriserne faldt markant.

2) Finansmarkederne frøs til, så man ikke kunne privatfinansiere store projekter up front.

3) Feed-in tariffer og lignende blev reduceret, udsat eller fjernet fra en lang række trængte statsbudgetter.

Det betød at Vestas idag står med en lang række nye fabriksfaciliteter, især i USA, som skal forrentes, mens den forventede efterspørgslel er forstummet.

Det betyder selvfølgelig dårlige regnskaber, lige så længe det varer, indtil der igen kommer gang i markedet.

Vestas finansielle situation er dog ikke værre, end at de stadig har en ubrugt kredit på 1,3 mia EUR, de end ikke har taget hul på.

Der burde derfor gå adskillige dårlige regnskabsår, før Vestas igen får brug for at refinansiere, hvis ikke de i mellemtiden er blevet opkøbt af en større koncern.

Når aktiemarkedet opfører sig som det gør, skyldes det mig bekendt primært at ledelsen fastholdt det såkaldte 15/15/15-mål helt frem til slutningen af 2011, på trods af den finansielle sektor for længst havde indset at det var urealistisk at opfylde.

Det betød at institutionelle investorer og hedgefonde man begyndte at spekulere i kursfald og shorte aktien.

Disse fik ret, da Vestas måtte skrotte 15/15/15-planen i 2011, hvormed en hel bølge af short selling blev udløst, og Vestas-aktien er i dag en af markedets mest shortede aktier.

Aktiemarkedet er og bliver spekulation mellem eufori og panik, og det gælder både når Vestas-aktien koster 700 kr og når den koster 25 kr!

  • 0
  • 0
Søren Lund

HUSK: der skal være drejemulighed.

Hvorfor skal der være drejemulighed?

Når vantet er fastgjort og strammet op (formentligt med en vantskrue), så er der vel ikke noget der skal kunne dreje?

Snarere bør boltene og vantskruer sikres MOD at kunne dreje, med splitter eller låseblik.

  • 0
  • 0
Peter Hansen

Vestas finansielle problemer skyldes at man nu har opdaget at vinden ikke blæser hele tiden

Dagens underdrivelse, men sådan kan du godt udtrykke det.

  • 0
  • 0
Søren Lund

[quote] Vestas finansielle problemer skyldes at man nu har opdaget at vinden ikke blæser hele tiden

Dagens underdrivelse, men sådan kan du godt udtrykke det.[/quote]
Ja, men det er naturligvis det rene vås!

  • 0
  • 0
Flemming Rasmussen Abonnent

[quote]HUSK: der skal være drejemulighed.

Hvorfor skal der være drejemulighed?

Når vantet er fastgjort og strammet op (formentligt med en vantskrue), så er der vel ikke noget der skal kunne dreje?

Snarere bør boltene og vantskruer sikres MOD at kunne dreje, med splitter eller låseblik.

[/quote]
Der skal være en drejemulighed som i: IKKE et påsvejset øje, der har den orientering, ankeret tilfældigvis er gravet ned med, men som i: Man skal have en mulighed for at orientere øjet rigtigt i forhold til bardunens træk, inden rotationen evt låses.

mvh Flemming

  • 0
  • 0
Peter Hansen

det er naturligvis det rene vås

Nej, det er da sandt, at Vestas ejerne har mærket at forretningsmodellen halter, og det gør den fordi Service Level er dårlig.

Alle vi almindelige skatteydere og forbrugere er også blevet snydt. DONG pamperne og ham Ditlevsen er de eneste vindere.

  • 0
  • 0
Søren Lund

dem der arbejder på vestas er vel også vindere...osv

Og os, der får masser af CO2-fri el til lav markedspris p.g.a. vores store penetration af vindkraft i DK-Vest, til gengæld for at have betalt kun 6 øre/kWh ekstra i PSO, er vel også vindere.

  • 0
  • 0
Peter Hansen

dem der arbejder på vestas er vel også vindere

Hvis vi som samfund havde investeret de penge og den viljei i Novo Nordisk og andre videnstunge industrier, havde vi skabt flere arbejdspladser (end vi har med Vestas og vindenergien).

Overvej lige Novo Nordisk forretningsmodel: der bliver flere og flere rige, spises mere og mere fedt og sukker, køres mere i bil og siddet mere foran fladskærmen og drukket mere og mere øl og spist mere og mere chips og slik. Og lige netop de mennesker rammes af en sygdom som dit produkt kurerer. Sammenlign det med en virksomhed der lever på en efterglød af hippie-tiden, er totalt afhængig af offentlig støtte, og laver en ting de fleste mennesker slet ikke gider være i nærheden af.

Facit: Novo Nordisk 500mia værd, Vestas ikke en skid.

Jer der er for vind: tag ansvar for katastrofen og indse at vindenergi aldrig kommer til at bidrage til dansk økonomi.

  • 0
  • 0
Anders Jakobsen

[quote]dem der arbejder på vestas er vel også vindere

Hvis vi som samfund havde investeret de penge og den viljei i Novo Nordisk og andre videnstunge industrier, havde vi skabt flere arbejdspladser (end vi har med Vestas og vindenergien).

Overvej lige Novo Nordisk forretningsmodel: der bliver flere og flere rige, spises mere og mere fedt og sukker, køres mere i bil og siddet mere foran fladskærmen og drukket mere og mere øl og spist mere og mere chips og slik.

Og lige netop de mennesker rammes af en sygdom som dit produkt kurerer. Sammenlign det med en virksomhed der lever på en efterglød af hippie-tiden, er totalt afhængig af offentlig støtte, og laver en ting de fleste mennesker slet ikke gider være i nærheden af.

Facit: Novo Nordisk 500mia værd, Vestas ikke en skid.

Jer der er for vind: tag ansvar for katastrofen og indse at vindenergi aldrig kommer til at bidrage til dansk økonomi.[/quote]

Okay.

Novo Nordisk: 15000 medarbejdere i Danmark.
Vindmølleindustrien: 25000 medarbejdere i Danmark.

Samlet medicoeksport fra Danmark: 52 mia kr (2010 tal og jeg kunne ikke finde isolerede tal fra Novo Nordisk).
Vindmølleindustrien: 40 mia kr.

Forventede PSO afgifter for 2012: 2,5 mia, heraf står vindkraft for knap halvdelen.

Jeg har spurgt mange gange før om det i dette forum, herunder vist et antal gange i forbindelse med dine indlæg, Peter Hansen: Er det gået helt af mode at undersøge sine facts før man poster sine holdninger til hvordan verden iflg. ens ideologi hænger sammen.

  • 0
  • 0
Nicolai Rasmussen

Nu er Vestas' financielle problemer relaterede til ingeniørmæssige problemer ved vindkraft.

Snævertsynet vrøvl! Vestas har mange problemer at slås med. Rentebyrder. Forskydning af betalinger i forbindelse med at kunderne betaler efter ibrugtagning i modsætning til tidligere hvor man betalte tidligere. Store satsninger (investeringer) i fremstillingsanlæg. Osv. Osv. Ingeniørmæssige fejldispositioner udgør kun en del af det samlede billede.

Lad os bare blive enige om at Service Level for vindenergi er meget ringe. Det har man fra ingeniør-side forsøgt at bortforklare med hæve-sænke landskaber, batterier så store som huse, urealistiske transmissionsnet-korridorer på kryds og tværs. Ja, der er endda folk på DTU der i ramme alvor foreslår at el-biler skal fungere som buffer.

Man kan forstå at du ikke synes om de valgte løsningsforslag. Det er jo altid nemt at kritisere. Jeg synes det er for dårligt at min mobiltelefon ikke har terrassevarmer indbygget - men det bringer jo ikke verden videre. I stedet for at brokke dig over andres forslag til løsninger på problemerne, kunne du jo selv komme med et bedre. Det ville være dejligt om dit fine forslag indeholdt en løsning på 1) afhængigheden af andre stater, 2) forureningen (støj, partikler, visuelt, etc.).

Jeg synes ingeniører har et medansvar for at tale Vestas-aktien op, og for de tab aktionærerne har lidt.

Som jeg ser det, har investorerne et kæmpe problem idag. De værdiansætter ting de ikke forstår. Prisdannelsen sker på baggrund af tilfældige udmeldinger og en utrolig lille indsigt i den komplekse virkelighed for investeringen. GN store nord (2006), Pandora (2011) og Facebook (2012) er gode eksempler. Det er blevet vore dages guldfeber der bestemmer aktiernes kurser. P/E (price/earnings) over 10-12 er "fundamentalt" en dårlig investering. Den bygger ikke på forventninger om et godt afkast, men forventninger om en øget værdiansættelse. Derfor ser vi (særligt før 2008) virksomheder der har P/E på 30 eller mere. Der handles altså gladeligt virksomheder der giver 3,3% afkast for en given investering. Virksomhedernes regnskaber kan indenfor lovens rammer sminkes ved at tidsforskyde afskrivninger og værdiansætte brand-value som det bedst passer. Der kan hives meget information ud af et regnskab, men der er også meget information i et regnskab der er misvisende og manipulerende. At skyde skylden for hypet om vind-energi på ingeniørerne virker tåbeligt.

  • 0
  • 0
Søren Lund

[quote][quote]bidrage gør det da i høj grad

Ja, med høje elpriser og forbrug af skattekroner.[/quote]

Skattekroner til hvad?[/quote]
Ja, og hvilke høje elpriser?

Elprisen her i DK-Vest er i skrivende stund 7,7 øre/kWh, og det næste 1½ døgn frem ligger den mellem 5,5-8,6 øre/kWh.

Kun vindmøller, vandkraftværker og solceller kan generere strøm til de penge. Det er langt under marginalomkostningerne for akraft.

Det er stærkt medvirkende til at vi som private elkunder kun betaler 34,07 øre/kWh her i Jylland.

  • hvilket kun er ca 70% af hvad el koster i UK, og kun 22% af hvad englænderne skal betale, hvis de vil realisere deres fortsatte akraft-drømme.

Vi betaler i øjeblikket ca 10 øre/kWh (ud af 18,2 øre/kWh) til vindmøller via PSO.

De må jo siges at være givet godt ud, da de returnerer en langt større besparelse.

Med abonnement, netbetaling og øvrige PSO-bidrag, betaler vi i alt 89,14 øre/kWh.

  • hvilket er langt under gennemsnitsprisen for privat forbrug af el i EU.

Dertil kommer så moms + en hel krone i afgift. - men det har jo bare intet med vindmøller eller omkostningerne for dansk elproduktion i øvrigt at gøre.

  • bortset fra solceller og husstandsmøller på nettomålerordningen, selvfølgelig, men den ordning må de for min skyld gerne afskaffe snarrest.
  • 0
  • 0
Anders Jakobsen

Nå, er det dig der har tjansen i "Vagttårnet" her i formiddag :-)

Øh hvad?

Dette er ing.dk. Kan vi holde os til en faktabaseret debat og gå efter bolden og reservere de “smarte” bemærkninger til Nationen?

Har du noget faktuelt at bidrage med eller fastholder du, at et useriøst firmas manglende evner til at opsætte en hobbymølle fortæller noget fundamentalt om en branche, hvis hovebeskæftigelse er at opsætte 3 til 300 gange flere møller, som hver især har op til 1000 gange større maxydelse?

  • 0
  • 0
Jens Arne Hansen

Jeg påpegede blot et faktum som gælder i endnu højere grad jo større møllerne bliver.

Det var dig der afsporede med din irrelevante bemærkning, derfor min passende kommentar :-)

Det nævnte problem gælder alle vindmøller uanset størrelse, der er meget store kræfter på spil i forhold til de ret beskedne energimængder der høstes, så vi har da sikkert ikke set den sidste væltede mølle.

Dertil kommer så de systemfejl som de mange vindmøller udgør i vor elforsyning og som vi så småt begynder at skulle betale for nu, men det er en helt anden historie og den må andre grave frem!

  • 0
  • 0
Anders Jakobsen

Jeg påpegede blot et faktum som gælder i endnu højere grad jo større møllerne bliver.

Så mølletårne på MW-møller bliver jævnligt sat op af amatørvirksomheder, som går konkurs inden de kan holdes ansvarlig for deres arbejde?

Eksempler?

Det var dig der afsporede med din irrelevante bemærkning, derfor min passende kommentar :-)

Det var min sammenligning med anden energiteknologi, der også har problemer i konstruktionsfasen, som var passende, ikke din argumentationsløse sammenligning med en religiøs bevægelse

Det nævnte problem gælder alle vindmøller uanset størrelse, der er meget store kræfter på spil i forhold til de ret beskedne energimængder der høstes, så vi har da sikkert ikke set den sidste væltede mølle.

Selvfølgelig har vi ikke det. VI har heller ikke set det sidste forurenende kulkraftværk, det sidste atomkraftværk som går i stykker eller som nægter at lade sig bygge. Det dybt useriøse fra din side er selvfølgelig alene at tage et stærkt atypisk produkt (i forhold til betydningen for energiforsyningen), sat op af amatører, som lader deres firma gå konkurs og påstår at det er kendetegnende for en hel branche, hvis man overhovedet kan sige at påsætningen af møller i MW-klassen tilhører samme branche som opsætningen af husstandsmøller.

Dertil kommer så de systemfejl som de mange vindmøller udgør i vor elforsyning og som vi så småt begynder at skulle betale for nu, men det er en helt anden historie og den må andre grave frem!

Så apropos religion, så vælger du at TRO at du ligger inde med sandheden, du nægter bare selv at gøre arbejdet med at finde ud af om virkeligheden stemmer overens med den. Check.

  • 0
  • 0
Jens Arne Hansen

Check.

Check selv!

Min grensav ligger ude i brændeskuret og der bliver den liggende så længe jeg sidder på grenen.
Når jeg engang hopper ned er det en anden sag, men jeg håber da at nogen begynder at grave disse skjulte omkostninger frem længe inden!

  • 0
  • 0
Søren Lund

[quote]Dertil kommer så de systemfejl som de mange vindmøller udgør i vor elforsyning og som vi så småt begynder at skulle betale for nu, men det er en helt anden historie og den må andre grave frem!

Så apropos religion, så vælger du at TRO at du ligger inde med sandheden, du nægter bare selv at gøre arbejdet med at finde ud af om virkeligheden stemmer overens med den. Check.[/quote]
Jeg gætter på at det Jens Arne forsøger at gøre til en showstopper for vindkraft, er at nettet behøver frekvensstabiliserende enheder, efterhånden som de store generatorer lægges i mølposer og erstattes af mange små.

Det er måske Jens Arne's arbejde at skrive brugsanvisninger til sådanne anlæg, når han ellers kan løsrive sig fra at missionere for ekstremistiske menigheder som Uriasposten og andre, og har derfor fået mundkurv på af sin arbejdsgiver?

Jens Arne's problem er bare at hans håbefulde showstopper ikke er noget nyt problem for nogen, og er heller hverken dyrt eller kompliceret at løse - hvad enten man gør det med de store elektroniske vekselrettere, eller man genbruger generatorer fra de nedlagte kulblokke som elektromekaniske synkronkompensatorer.

Sidstnævnte løsning kræver iflg energinet.dk en investering på 15-20 millioner kr pr enhed - omtrent prisen for én enkelt vindmølle - og dermed langt billigere end at holde dem snurrende på damp.

I mangel af showstoppere til 65 milliarder kr og byggetider på +10 år, for at få en 1,6 GW generator til at snurre CO2-frit, så er det da flot at Jens Arne kan finde sådanne frø at snappe efter. ;-)

  • 0
  • 0
Søren Lund

...hvis man overhovedet kan sige at påsætningen af møller i MW-klassen tilhører samme branche som opsætningen af husstandsmøller.

Forvent ikke andet af de der missionerer for enhver pris mod vindmøller af enhver art!

Men eftersom ingen i MW-mølle industrien mig bekendt beskæftiger sig med hverken at producerere eller opstille husstandsmøller, og eftersom husstandsvindmøller formodentlig slet ikke ville eksistere under samme økonomiske og lovmæssige betingelser som MW-vindmøller, så er det jo svært at se nogen som helst relevant sammenhæng mellem de to brancher.

  • 0
  • 0
Jens Arne Hansen

Anders Jakobsen -> Søren Lund:
Vagtskifte i Vagttårnet :-)

Og Søren Lund brillerer igen med sin specialitet at ramme ret præcist en størrelsesorden ved siden af :-)

Men ellers vil jeg da give d'herrer ret i at vort verdensbillede er noget forskelligt, og at jeres synes at være det dominerende i dele af Europa i øjeblikket, herunder DK og tildels vor sydlige nabo, som gerne lige vil afprøve nogle ting her for vores regning inden de selv går i gang:
http://ing.dk/artikel/130539-fire-elmotorv...

Og i øvrigt er det ikke en debat som jeg investerer en masse følelser i, det lader jeg andre om, jeg har blot den overbevisning at man som tekniker stræber efter at teknik normalt udvikler sig mod større effektivitet, det vil her sige større energitæthed og mindre krav til plads, det er det som tiltaler mig ved atomkraftens fremtidsmuligheder og som får mig til at synes at vindkraft set på den måde er et tilbageskridt.

Men derfor er jeg da slet ikke blind for at vi naturligvis bør høste frugterne af alle de anstrengelser vi har puttet i udviklingen af vindmøller, det tror jeg da alle er enige om!

  • 0
  • 0
Søren Lund

...jeg har blot den overbevisning at man som tekniker stræber efter at teknik normalt udvikler sig mod større effektivitet, det vil her sige større energitæthed og mindre krav til plads, det er det som tiltaler mig ved atomkraftens fremtidsmuligheder og som får mig til at synes at vindkraft set på den måde er et tilbageskridt.

Tænk sig, at set fra den vinkel (effektivitet), er vi måske slet ikke så forskellige endda?

Det er kun et spørgsmål om hvilken effektivitet man prioriterer.

  • energieffektivitet?
  • kosteffektivitet?
  • miljøeffektivitet?
  • sikkerhedseffektivitet?

Du prioriterer så "pladseffektivitet", frem for ovenstående, forstår jeg.

Jeg vil jo mene at vi har plads nok ude på havet, og med fordel kan spare gode kystplaceringer til bedre formål end at opføre termiske kraftværker på.

For min skyld måtte alle møllerne meget gerne stå derude, og producere langt billigere, sikrere og mere stabil strøm end akraft.

Men bonden synes tydeligvis også at de få m2 hans vindmøller optager på hans mark, er værd at køre udenom med traktoren.

Der imod er jeg ikke så sikker på at Japanere og Ukrainere er enige med dig i at de mange tusinde km2 god landbrugs- og beboelsesareal, der foreløbig er spildt på atomkraft, er givet specielt godt ud.

Det synes jo også aldeles vanskeligt at finde plads til efterladenskaberne fra den smule akraft, vi har generet her i landet. Det synes lidt nemmere at finde plads til et par vindmøller med samme el-udbytte.

  • 0
  • 0
Søren Lund

Og Søren Lund brillerer igen med sin specialitet at ramme ret præcist en størrelsesorden ved siden af :-)

I fraværet af din uddybning, kan jeg kun beklage hvis jeg ligger en størrelsesorden over dit niveau.

Jeg behøver nok din hjælp til at gøre det "bedre"! ;-)

  • 0
  • 0
Søren Lund

Men ellers vil jeg da give d'herrer ret i at vort verdensbillede er noget forskelligt, og at jeres synes at være det dominerende i dele af Europa i øjeblikket...

Ja, vantroen breder sig - ikke sandt, Jens Arne?

Nu må vi se hvad den britiske regering siger til at skulle indføre Contracts for Difference, med strike price på 165 £/MWh, for at få deres nye altre opført.

Måske er de så stærke i troen, at de vælger at betale den pris.

Så bliver det jo spændende at se hvad sådan en garantipris for low carbon teknologier betyder for havmølle markedet i UK. ;-)

  • og hvad akraftens fortabte britere siger til at skulle betale så meget for disse altre, når strømmen begynder at vælte ind fra Nordsøen, uden kostbare affaldsproblemer og ricisi til følge.
  • 0
  • 0
Niels Jørgen Hermansen

Ja Tyge. Jeg mener du har ret. Den grønne øjebold (løfteøje) er til løft med kran osv . Den er smal i gevindet ved hovedet for at man nemt kan skrue den af igen.

  • 0
  • 0

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten

Relaterede job

A.H. Industries
Ingeniør - Udviklingsorienteret med et højt fagligt niveau
Helsingør Kommunes Teknisk Forvaltning
To områdeledere
COWI A/S
International Project Manager
VEKS
Driftsleder, fjernvarme
Vattenfall Vindkraft A/S
Foundation Package Manager Horns Rev 3
COWI A/S
Projektledere til afdeling for Natur og miljø
PlanEnergi
Projektleder til vedvarende energi og fjernvarme
Flere job

Forsiden lige nu

Sydhavnsmetroen klar i 2022

Privat SpaceX-konkurrent tester bremser i ørkenen

Eks-Nokia-folk laver ny type mobil med udskiftelig hardware

JSF-gennembrud: Letter lodret for første gang

Oslo siger stop: Skrotter 32 sporvogne fra Ansaldobreda

Haldor Topsøes liv i billeder

DAB-sendere forstyrrer Yousee-kunders tv-signal

Novo køber norsk biotekselskab for fire milliarder kroner
Flere nyheder