»Med en placering som nr. 19 på listen over de mest trafiksikre lande, ligger Danmark solidt placeret i 2. division når det gælder indsatsen mod trafikdrab. Og de hidtidige trafikpolitiske initiativer er ikke virkningsfulde nok til at få os op i 1. division inden for de næste par år.«
Det konkluderer formanden for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Sven Krarup Nielsen, over for Ingeniøren.
Dermed bør politikerne allerede nu se i øjnene, at deres ambition om at komme op i 1. division - formuleret i målet fra 2007 om at nå ned under 200 trafikdræbte i 2012 - ikke bliver til noget.
Dengang var vurderingen fra Færdselssikkerhedskommissionen, at nye tiltag som blandt andet udvidelse af klippekortsordningen og strengere straffe for hastighedsoverskridelser kunne være med til at indfri ambitionen.
»Men jeg betragter det som usandsynligt, at antallet af trafikdræbte i Danmark kommer ned under 200 allerede i 2012, sådan som den politiske ambition ellers lyder. De nuværende virkemidler er ikke effektive nok til at få os så langt ned,« lyder vurderingen fra Sven Krarup Nielsen.
Der var ellers tilsyneladende meget at glæde sig over, da statistikken viste, at der i 2009 "kun" var 307 trafikdræbte - det næstlaveste antal siden 1945.
»Men tallet blev så lavt, fordi 2009 i flere perioder var præget af hårdt vintervejr, hvilket erfaringsmæssigt sænker farten på vejene og dermed forårsager færre ulykker. Sådan en positiv effekt kan vi ikke regne med hvert år,« siger Sven Krarup Nielsen.
Han skynder sig at understrege, at det sådan set går ret godt med trafiksikkerheden. Det årlige antal trafikdræbte er generelt faldende. Det går bare ikke hurtigt nok. Og vores nabolande har større held med at forbedre trafiksikkerheden end os.
I den netop udsendte trafiksikkerheds-statistik, "Trends in the Transport Sector" fra International Transport Forum og OECD ligger Danmark på 19. pladsen, når man ser på antallet af trafikdræbte i forhold til befolkningen.
»Og læg mærke til, at Danmarks placering på listen ligger efter en række lande som vi gerne vil sammenligne os med, f.eks. Holland, Sverige, England, Norge og Tyskland,« siger Sven Krarup Nielsen.
Sven Krarup Nielsen peger på, at flere europæiske lande som Sverige, Tyskland og Frankrig tager flere - og mere effektive - virkemidler i brug for at håndhæve færdselsloven.
De alvorlige ulykker i Danmark hænger ifølge Sven Krarup Nielsen tæt sammen med for høje hastigheder, for meget spritkørsel, uopmærksomhed og manglende brug af sele.
»Og nabolandene er for eksempel mere målrettede og effektive i deres indsats over for bilister, der overtræder hastighedsbegrænsningerne. Og det kan aflæses i statistikken over trafikdræbte.«
Han opfordrer politikerne til at vurdere, hvilke yderligere tiltag de vil acceptere for at bringe antallet af trafikdræbte ned under 200 om året. Og han nævner nogle af de tiltag, som politikerne har mulighed for at hive op af værktøjkassen:
Mod for høj hastighed:
+ Bilernes hastighed kan styres ved hjælp af et digitalt hastighedskort, og udstyr i bilerne, der enten advarer trafikanten, når hastighedsgrænsen overskrides eller som gør det vanskeligt for trafikanten at overskride hastighedsgrænsen.
+ Vi kan udvide brugen af ATK (automatisk trafikkontrol som f.eks. stærekasser etc.) til at dække vejnettet i samme omfang som i Norge og Sverige.
+ Man kan skærpe straffene for overtrædelse af hastighedsgrænserne.
+ Man kan ændre tolerancegrænserne ved kontrol af hastighederne, så mindre hastighedsovertrædelser også bliver straffet.
Mod uopmærksomhed:
+ Sporassistent i alle biler, som advarer trafikanten, når vognbanen forlades.
+ Afstandssensor i alle biler, som advarer trafikanterne, når de kommer for tæt på forankørende.
+ Rumleriller på vejene, der sender signal til trafikanter der overskrider midterlinjen.
+ Kraftigere kampagner og oplysninger om konsekvenserne af manglende opmærksomhed.
Mod manglende selebrug:
+ Selealarmer i alle biler.
+ Lås så bilerne ikke kan køre, hvis selerne ikke er spændt.
Måske skulle man omsider tage fat på vores opfattelse af den personlige "frihed", og hvordan den manifesterer sig i trafikken.
En højere grad af ansvarlighed overfor medtrafikanterne ville nok kunne medvirke til at få de høje drabstal ned.
Men hva' fa'en - når nationen ledes af partier, der scorer stemmer på at påstå, at fartgrænser er naturstridige, og ikke noget man skal rette sig efter, så...
Det er alt for ineffektivt og uambitiøst.
Giv alle danskere fodlænker med GPS - gerne med indbygget alkolås og lad det samarbejde med en styreboks i bilen - det løser halvdelen af de ovenstående punkter - og som bonus bliver politiets arbejde i forbindelse med indbrud, tyveri, vold osv også meget lettere.
Hvad skal vi med den personlige frihed anyway - den er jo kun til for at blive misbrugt og vi har jo eksempler nok på at der er masser der alligevel ikke administrere det...
Dertil kommer i bonus at vi ikke mere glemmer husnøglen - det skal bare indbygges i fodlænken.
Yderligere features kunne indbygges - betalingskort og ID kunne indlejres i systemet, så man slipper for at skulle rende rundt med betalingskort, sygesikringsbevis, kørekort osv.
Hvorfor bruges ordet "politikerne"?
Skal der ikke stå Regeringen.
Jeg forstår godt, at den gode embedsmand ikke vil skyde på sine arbejdsgivere, men den vildmand behøver Ingeniøren vel ikke hoppe på.
@Jens Pedersen: Tekniske fix kan fjerne mange af punkterne, og det efterlader så kun den sidste frihed tilbage: Opmærksomheden, eller rettere mangel på samme.
Prøv at lave en undersøgelse af hvor mange der giver sig til at sms'e, ryge, spise eller sove, når de bliver tvunget til at føre en bil med så lav hastighed at der er for lidt at få tiden til at gå med.
Og at lave et teknisk fix på det problem gad jeg godt se, men heldigvis er det ikke nødvendigt da alle undersøgelser og kampagner har bevist at farten er det eneste som dræber i trafikken.
En rationel tilgang til reduktion af drab må balancere ønsket om at reducere trafikdrab mod omkostningerne, både den reduktion af frihed som Jens m. fl. nævner, og (gisp) også de økonomiske. Hvor går grænsen for hvad man skal betale for at redde et menneske fra trafikdrab? 100 tkr?, 1 Mkr? 100 Mkr?
Så længe den tilladte hastighed er over 0 vil der ske trafikdrab.
Ikke at der ikke skal eller kan indsættes over for årsagerne til ulykker, men at tælle på antal dræbte er alt for primitivt - det er simpelthen urealistisk at tro at man kan fjerne alle ulykker.
Accepter at der sker og lad os få en diskussion om hvor mange der er acceptabelt, En måling på drab pr. 1.000.000 km kunne være et sted at starte!
Uopmærksomhed og spritkørsel burde der kunne sættes ind overfor, men vil man reducere hastigheden skal man være klar over at den eneste grænse der stopper 'hastighedsdrab' er 0 km/t.
I stedet for blot at fortsætte i samme spor, burde man overveje hvor f.eks. Tyskland, med en helt anden strategi for hastighedsgrænser, kan nøjes med ca. 50 dødsfald pr. million indbyggere mens Danmark er tættere på 75. Hvis man var skarp og fordomfri nok, ville en erkendelse eller 2 måske boble op til overfladen.
En del af landene med lavere dødsrate, har en 0 tolerance politik for alkohol. Det er en effektiv grænse for spritkørsel. Som bilist er man aldrig i tvivl om man har drukket for meget. I øvrigt kan det, efter min mening, være fuldstændig ligegyldigt om man kan drikke een øl til en festlig lejlighed, eller ingen. Alkohol politikken på de fleste arbejdspladser er klar. Det samme er rygeloven.
Initiativerne for at øge opmærksomheden er alle dyre teknologiske løsninger, der på ingen måde står mål med antal reddet liv. Pengene ville give noget bedre afkast i f.eks. sundhedssektoren.
Det er trist at se hvor fuldstændig fantasiforladt Færdselssikkerhedskommissionen og de danske politikker er. Nytænkning skal man lede længe efter.
Hvordan ligger Danmark placeret i forhold til behandlingssikkerhed i vores sygehusvæsen?
5000 mennesker mister livet hvert år som følge af fejlbehandling i vores sundhedssystem. I mine øjne et tal der står i skærende kontrast til ovenstående, og et område der vedblivende er udsat for massive besparelser - men selvfølgelig også et område hvor problemer ikke bare kan løses ved større bøder, forøget overvågning og kontrol mv.
Hvor er vores "Havarikommission" for sygehussektoren?
/Jeppe
25-30.000 kører Spritkørsel hver dag i Danmark
13-15.000 bliver sigtede om året for spritkørsel i Danmark.
I 2009. 75 dræbte, 422 alvorligt og 365 lettere til skadede.
Det koster Ca. 12 milliarder,Kr.om året i Danmark. Kun ved
Spritkørsel.
Så vis vi ville have tallet ned så kan vi godt det, Med en Alkolås i bilerne.
M.V.H. Fra. Svend Drews Andresen./ www.alkolaasen.dk
Ps. Mine børnebørn og jeg har Alkolås i bilerne.( Og vi Drikker ikke.)
Mine børnebørn og jeg har Alkolås i bilerne.( Og vi Drikker ikke.)
..en beskrivelse af hvordan dødsulykkerne er foregået. Jeg tror at frontalsammenstøddene er i klart undertal frem for biler mod bløde trafikanter
hvilke bilmærker og hvilke førertyper der er direkte indblandet indblandet i dødsulykker og hvilke personer er ofre.
Der er lastvogne og bussers højresving kontra cyklister. Jeg vover den påstand at halvdelen (hvis ikke flere) af de cyklister der dræbes har kørt med hovedet under armen.
Jeg forundres til stadighed over den tillid der vises til bilisterne med at tro at de har set "HR. fuldt fart" der med 35-40km/ t dukker op fra skjulet bag tante Gerda med sine 13km/t.
Så er der de fodgængere og cykler der træder/kører ud mellem biler og de cyklister der kører uden lys og samtidigt bevæger sig uhesigtsmæssigt.Fuld fart ud af en port over fortovet ud på vejen.
Meget enig i en balanceret accept af vis mængde.
Det er åbenlyst, at en så stor mængde kørte kilometre med tonstunge køretøjer vil medføre utilsigtede uheld.
Men at tro teknikfix kan løse det har vist sig forkert. Mange ex. automatiske overvågninger lyder jo rigitigt, og systemerne er meget velegnede til at udskrive bøder. Det der mangler i oplysningen er alle de sager som frafaldes af tekniske årsager. Ofte er det meget alvorlige overskridelser man ikke kan standse, ganske enkelt fordi man ikke stander folk på stedet.
Derudover har vi i DK ikke så fokus på selvmord, hvor man i udlandet benævner dette tal i procenter, og her i DK er den manglende psykiatriske hjælp til disse personer jo faldende.
Jeg tror derfor at man skal til at satse lidt mere på debat og personlig henvendelse, herunder en bedre politikontakt til bilisterne i trafikken fremfor blot at modtage girokort.
Til H.H.H.
Vil du se på . www.alkolaasen.dk
Så vil du se at mine børnebørn har alkolås i bilerne.Forde ???
Jeg vil sige at du skal se på.www.alkolaasen.dk
Der er kommet en ny lov .Nr.L179. Fra.1/7-2010.
at dømtte skal kan få alkolås i bilen i 2 år.
EU. vil også have alkolås bilerne.
Vi har alkolås i bilen , det kan du se på.
www.alkolaasen.dk
HUSK, at 25-30.000 kører spritkørsel hver dag i Danmark også på din vej.
Hvis så mange kører med en Bøhmand på hver dag, som du skriver.... er det så ikke forunderligt at der ikke sker flere uheld?
Det er ikke mig der siger at 25-30.000.
Det er Folketinget.
Den der kører spritkørsel er jo ikke en der kører hver dag.
Men en gan i sit liv. Men der er jo noge der kører hver dag.
13-15.000 bliver sigtede for spritkørsel om året i Danmark,
Og det koster 12 milliarder, kr. om året kun i spritkørsel
i Danmark.
Men se på. www.alkolaasen.dk
Du kan også på Folketinget, B 244.
Kommentarer (15)