Fra 1979 til 2011 reducerede Storbritannien antallet af omkomne i dødsbrande med 65 procent - fra 865 til 306.

I Danmark var der i 2011 derimod stort set lige så mange dødsbrande som i 1979: 60 brande med 64 omkomne mod 62 dødsbrande i 1979 - hvor man dog ikke opgjorde antallet af omkomne ved brandene.

»Med en meget, meget stor indsats har briterne stort set fået landet dækket med brandalarmer. Desuden har de gennemført hundredtusindvis af hjemmebesøg, hvor brandmænd har tjekket risici i private boliger,« fortæller overingeniør Peter Hofman-Bang fra foreningen Sikkerhedsbranchen.

Desuden stiller briterne særligt skrappe krav til brandhæmmende egenskaber i møbler.

»På den måde er de faldet fra et niveau, der lignede de nordiske landes, til under halvdelen,« fortæller han.

I Danmark har indsatsen mod brand hovedsageligt koncentreret sig om at stille krav til nye bygningers indretning og gøre brandsyn obligatoriske for skoler, institutioner, hoteller, større butikker og brandfarlige virksomheder. Den del af indsatsen har været effektiv, vurderer Peter Hofman-Bang:

»Det positive er, at reglerne virker. Vi har stort set ikke nogen problemer med hoteller, kontorer og virksomheder.«

Til gengæld er der stadig problemer i både private boliger, almene boliger og pleje- og udlejningsboliger. Især i etageejendomme, hvor risikoen for dødsbrande ifølge tal, som Beredskabsstyrelsen har beregnet for Ingeniøren, er 35 procent højere end i enfamilieshuse.
Forsikringsselskabet Gjensidige har forsøgt sig med en særlig fokus på risikoen for brand i etageejendomme - en indsats, der har reduceret antallet af brande med skader for over en million kroner.

Årsagerne til brandene kan groft sagt opdeles i tre kategorier: tekniske fejl i installationer eller elektronik, påsatte brande samt sociale årsager - forstået på den måde, at mennesker med misbrugsproblemer eller aldersbetingede handicap har sværere ved at slukke de småbrande, der kan opstå, eksempelvis som følge af rygning.

»Vi har et ret godt billede af, hvem der er i risikogruppen for at dø i brande, for de fleste har givet sig til kende på den ene eller anden måde, før de dør i en brand,« siger Peter Hofman-Bang og fremdrager et forsøg i Københavns Kommune som eksempel.

»København ville teste effekten af at opsætte vandtågesprinklere hos sociale klienter, som man vurderede var i særlig fare. De spurgte mig, hvordan de skulle vælge de mest relevante personer ud, og jeg foreslog, at de bare skulle spørge hjemmehjælperne, for de kan jo godt se, hvem der har sofaer og gulvtæpper fyldt med brandmærker. Og det viste sig, at de udmærket viste, hvem der var uforsigtig med cigaretterne,« siger han.

Vi mangler viden

Men selv om man ved, hvem der er i fare, er der ikke meget viden om, hvad der forebygger brande bedst.

»Vi mangler simpelthen viden om området. I lande som Sverige og England pøser man mange flere penge i brandforskning - og i Finland har man nedsat en gruppe, der analyserer alle brande,« siger Peter Hofman-Bang.

Vi ved dog, at røgalarmer øger sandsynligheden for, at de udsatte overlever, når der opstår en brand i deres boliger.

Røgalarmerne hjælper imidlertid kun indirekte på at begrænse brandes udbredelse, når de opstår, ved at øge sandsynligheden for, at brandvæsenet hurtigt bliver alarmeret. Men i mange - især ældre - ejendomme er brandsikringen så dårlig, at brandfolkene ikke kan forhindre branden i at sprede sig. Det har eksempelvis været tilfældet i de storbrande, der har hærget etageejendomme i Kolding og Valby de seneste år.

»De store brande opstår ofte i de gamle etageejendomme, hvor der er store spidstagede tagrum med masser af brandbart materiale i pulterrum og masser af luft til at nære branden,« siger brandrådgiver Anders Bach Vestergaard fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI).

I 1976 forsøgte de danske myndigheder at mindske brandrisikoen i ældre etageejendomme, efter at en brand på Hotel Hafnia i København i 1973 havde kostet 35 personer livet.

»Men de forbedringer, man lavede dengang, trænger mange steder til at blive opdateret, og desuden er der sket så mange ombygninger i etageejendommene siden, at vi finder bygningstekniske fejl og svigt, næsten hver gang vi er ude at tjekke en ejendom,« siger Anders Bach Vestergaard.

At det er let at finde fejl, bekræfter boligselskabet Domea, der administrerer 30.000 boliger, og hver uge tjekker selskabets ejendomme for risici efter en 19 sider lang manual.

Derfor bør politikerne i forbindelse med det kommende beredskabsforlig følge i vore nabolandes fodspor og vedtage nationale mål for, hvor mange branddøde og tilskadekomne, vi som samfund kan acceptere, mener Peter Hofman-Bang. Fastlagte mål vil tvinge politikerne til at vedtage stramninger og ekstra krav, der kan få bugt med dødsbrandene, mener han og bakkes op af Anders Bach Vestergaard.

Opfordringen fra brandeksperterne bliver hørt på Christiansborg, hvor der i går var en høring om brandsikkerhed og erfaringerne med at sætte nationale mål i Sverige og Norge.

»At dø i en brand er noget af det værste, man kan forestille sig. Derfor skal man gøre en ekstraordinær indsats,« siger Bjarne Laustsen, der er Socialdemokraternes forsvarsordfører - en titel, der også dækker beredskabsområdet. Han er parat til at kræve røgalarmer i alle hjem.

»Sidst vi fremsatte forslaget, blev det ikke vedtaget, fordi man frygtede, at forsikringsselskaberne ville afvise at betale erstatning, hvis de opdagede, at der ikke var røgalarm. Men erfaringen er jo, at der skal meget til, før forsikringsselskaber ikke dækker ved brand. Så det kunne vi tage op igen.«

Venstre vil også have mere fokus på brandsikkerhed i boliger, men ønsker mere viden om, hvad der virker, siger forsvarsordfører Hans Christian Thoning.

»Røgalarmer skal bare installeres, for de er billige og redder virkelig mange liv. Men ting som sprinkleranlæg er mere bekostelige, og der har vi brug for mere viden om teknik, og om hvor vi får mest for pengene.«

Folketinget forhandler i øjeblikket et nyt beredskabsforlig, der forventes vedtaget i løbet af efteråret.