ikke helt let
at være politiker, når ikke alle informationer når frem.
smid C.J. på porten, efter den svinestreg - og kudos til ing, for at lave et godt stykke arbejde, ligesom med IC4 skandalen !
»Vi er målløse og meget utilfredse med, at et notat om synergier mellem Amagerforbrænding og et nyt flisværk ikke er kommet frem til politikerne. Det er dybt kritisabelt.«
Sådan siger det radikale medlem af teknik- og miljøudvalget (TMU), Bo Normander, i en kommentar til, at økonomiforvaltningens direktør har indrømmet, at han har holdt et notat hemmeligt for Teknik- og Miljøforvaltningen og for politikerne i TMU.
»Det er ikke god skik at tilbageholde viden. Selvfølgelig kan der være elementer, som ikke var gennemtænkte i det pågældende notat, men det tror jeg godt, at vi som politikere kan håndtere,« siger Bo Normander.
Det omtalte notat, som Ingeniøren offentliggjorde beregninger fra mandag, stammer fra Københavns Energi. Notatet giver et overslag på den milliardbesparelse, der kunne være ved at samtænke og sammenbygge et nyt affaldsforbrændingsanlæg med et flisfyret kraft-varme-værk, som Københavns Energi (KE) har planer om at bygge. Direktøren for Københavns Kommunes økonomiforvaltning, Claus Juhl, erkendte i går, tirsdag, over for Ingeniøren, at det var ham, der mørklagde notatet.
Signe Goldmann, som er løsgænger og medlem af TMU, kalder det 'dybt uforståeligt', at notatet ikke er kommet videre:
»Det undrer mig virkelig meget. Notatet rummer jo væsentlige oplysninger, som måske kunne have rykket noget ved forhandlingerne om et nyt Amagerforbrænding,« siger hun.
Hun vil dog ikke give sig af med at gætte på, hvorfor Claus Juhl har holdt notatet hemmeligt.
Morten Kabell fra Enhedslisten kalder det 'dumt' og en fejlvurdering af sagen, at Claus Juhl har holdt notatet tilbage:
»Det har aldrig skadet at lade politikerne få så stor viden som muligt, og derfor er det heldigt, at notatet nu er kommet ud via indstillingen til at bevilge lånegaranti til Amagerforbrændings nye forbrændingsanlæg,« siger han.
Debatten om Amagerforbrænding startede, da Københavns Kommunes politikere blev betænkelige ved, at et for stort Amagerforbrændingsanlæg vil hæmme bestræbelserne for mere genanvendelse og sortering af affaldet i København. Derfor stemte politikerne i vinter nej til en lånegaranti og bad om et forslag til et mindre anlæg.
Hen over sommeren besluttede de fem ejerkommuner alligevel at bygge det store anlæg til 4 mia. kroner - kombineret med pligt til øget genanvendelse og en vis begrænsning af forbrændingskapaciteten.
En ny indstilling om bevilling af lånegaranti er netop blevet offentliggjort og skal behandles på et ekstraordinært møde i teknik- og miljøudvalget på fredag. Her er blandt andet redegjort for omstændighederne omkring det hemmeligholdte notat.
at være politiker, når ikke alle informationer når frem.
smid C.J. på porten, efter den svinestreg - og kudos til ing, for at lave et godt stykke arbejde, ligesom med IC4 skandalen !
Der må være et motiv til denne skandaløse tilbageholdelse af oplysninger. Har der været et pres eller et stærkt ønske, fra de interessegrupper der får økonomisk gevinst af den trufne politiske beslutning, som nu hviler på et ukvalificeret grundlag.
Det ligner en rigtig stinker
Der må være et motiv til denne skandaløse tilbageholdelse af oplysninger. Har der været et pres eller et stærkt ønske, fra de interessegrupper der får økonomisk gevinst af den trufne politiske beslutning, som nu hviler på et ukvalificeret grundlag. Det ligner en rigtig stinker
At politikerne markerer over for "skrankepolitiet", hvem der er de reelle magthavere, og hvem der ansat til at servicere dem. Det kan ikke gå med at nogle fastansatte udenfor offentlig kontrol sorterer i, hvilket grundlag beslutninger kan tages på. Fyr manden.
Jeg går ud fra, at det kommer i EU udbud inden byggeriet går i gang.
Jeg går ud fra, at det kommer i EU udbud inden byggeriet går i gang.
Det har der været for flere år siden http://www.jernindustri.dk/smartphone/arti...
Babcock & Wilcox Vølund vandt ovnleverancen
Det er uforståeligt, at man i en tid med så stor fokus på klima og bæredygtighed tilsyneladende gør sig så store anstrengelser for ligefrem at modarbejde både sund omtanke for bæredygtige løsninger, regeringens affaldspolitik og nu også åbenbare økonomiske fordele. Hvem vinder på dette her?

Kommentarer (7)