Politiker tvivler på officiel forklaring om løbsk IC4-tog

Enhedslistens trafikordfører finder det usandsynligt, at glatte skinner var årsagen til adskillige IC4-togs bremseproblemer i 2011. Nu kræver partiet skærpet tilsyn med de IC4-tog, som kører med passagerer i Jylland.

Det er fortsat ikke opklaret, hvorfor mindst to IC4-tog i efteråret 2011 havde bremseproblemer og buldrede forbi 'fuldt rødt'.

Det konkluderer Enhedslistens trafikpolitiske ordfører efter at have nærlæst DTU's undersøgelse af et enkelt IC4-togs bremseproblemer på Fyn.

Efter to hændelser i november 2011, hvor to forskellige IC4-tog ikke kunne bremse, fik alle togsæt kørselsforbud. For at få klarlagt problemet og dets årsag, bad DSB derfor DTU om at analysere,
hvad der var gået galt.

IC4-togsæt opmagasineret ved Aarhus Hovedbanegård. (Foto: Das Büro)

Enhedslistens trafikordfører, Henning Hyllested, undrer sig imidlertid over resultatet af DTU's undersøgelser, al den stund at Havarikommissionen, der undersøgte omstændighederne ved forbikørslen på Fyn, ikke havde nogen indikationer af 'glat føre'. Ligesom han finder det mærkeligt, at IC3-togene aldrig har haft lignende problemer.

»Jeg føler mig stadig ikke overbevist om, at forbikørslen af det røde stopsignal ved Marslev skyldtes glatte skinner,« siger Henning Hyllested.

Han fortsætter:

»Men DTU har frikendt togcomputeren for graverende fejl i forbindelse med bremseproblemerne, så derfor vil jeg nu bede om, at Folketingets transportudvalg får en løbende afrapportering om driften af IC4-togene, nu hvor de kører med passagerer igen.«

Læs også: IC4-tog havde mekaniker med på jomfrurejse fra Aarhus til Esbjerg

Henning Hyllested understreger, at DTU's eksperter i hans øjne har lavet et sobert stykke arbejde, men tvivlen nager alligevel Enhedslistens trafikordfører, hvilket altså er grunden til hans krav om detaljerede informationer om store og små hændelser i IC4-driften.

Statusrapporterne til Folketinget skal vise alle sikkerhedsmæssige hændelser, som bliver optaget i Banedanmarks registreringssystem. Herudover oplysninger som registreret bremseevne, togets gennemsnitlige fart, nedbrud eller andre tekniske fejl, der påvirker kørslen eller medfører, at togsæt skal erstattes af andet materiel, komfortmæssige problemer, f.eks. nedbrud af aircondition, dørfejl mv., rettidighed og aflysninger, belægning, energiforbrug, kundetilfredshed og evt. status på sammenkobling af to eller flere togsæt.

Skinner undersøgt efter tre dage

Ifølge Havarikommissionens foreløbige rapport gik der tre dage efter hændelsen ved Marslev 7. november 2011, før der blev foretaget en fysisk undersøgelse af den skinnestrækning, hvor det pågældende IC4-tog havde forsøgt at bremse.

Her blev der ikke fundet spor af glatte skinner og kun konstateret en mindre mængde løvfald omkring sporet.

Skinnerne blev igen besigtiget 1. december, hvor der blev fundet indikationer af belægning på begrænsede skinnestykker. Belægningen
viste sig ved vandperler på oversiden af skinnen, hvilket kunne indikere fedtstof.

Der blev efterfølgende indsamlet prøver fra skinnerne. De blev analyseret hos Teknologisk Institut, som dog ikke kunne påvise spor efter fedt, olie eller andre smøremidler i materialet.

DTU's eksperter har i deres afrapportering peget på, at vejrforholdene omkring Marslev gav perfekte forhold for dannelse af en ultratynd såkaldt biofilm på skinnerne. Vejret var diset, næsten tåget. Høj luftfugtighed, men ingen regn. Lufttemperatur ca. 8 grader.

Disse vejrforhold kan ifølge DTU omdanne selv meget beskedne mængder biologisk materiale til en klistret belægning. Når dette biologiske materiale bliver presset sammen mellem toghjulene og skinnerne, presses der kemiske væsker ud af bladene, som går i forbindelse med stålet fra skinnerne og danner en ultratynd biofilm. De kemiske stoffer i det biologiske materiale danner faktisk en form for smørefedt, som gør skinnerne meget glatte.

At der ikke tre dage efter hændelsen blev fundet spor af glat materiale på skinnerne, er der ifølge DTU's eksperter heller ikke noget underligt i, da biofilmen sandsynligvis er blevet høvlet væk fra skinnerne af IC4-togets hjul, da det forsøgte at bremse.

Emner Tog Jernbane

Kommentarer (11)

Det er stadig et mysterium, hvorfor det forankørende godstog ikke har renset skinnerne. Det må jo nødvendigvis også have bremset på den samme strækning, og er sikkert både meget tungere pr. hjul og længere. Der er vel ingen ABS på et gods tog, så hvis skinnerne er glatte vil det vel blokere hjulene og dermed skrabe skinnerne rene.

  • 0
  • 0

Hvor meget undersøgte man egentligt hele godstogets samlede undervogne for væsker og utætheder..?

Desuden har IC3 kørt der de sidste 25 år og ingen indberetninger foreligger på lige netop disse "anklager" - men måske er det kun noget der opstår hver 25 år..?

Hvis man skulle bedømme hele affæren, så skulle én aksel være udkoblet for evigt som tællehjul og desuden skulle mindst 2 aksler have klodsbremser og toget skulle udstyres med sandings-anlæg OG som rosinen i pølseenden - en udkasts faldskærm til yderligere bremseforanstaltning ud over magnet-skinnebremserne.

  • 0
  • 0

Hvorfor skulle det bremse på samme strækning? Det skulle jo først stoppe ved efterfølgende signal.

Hvis det bremsende tog skraber skinnerne rene, burde det så ikke være sådan, at de bagerste hjul bremser bedre end de forreste? Kan man se denne forskel i data?

  • 0
  • 0

" »Jeg føler mig stadig ikke overbevist ....,« siger Henning Hyllested."

Det, synes jeg også, er helt uoverstigeligt svært. Så netop her må jeg erkende at være helt enig med EL - Hvem skulle nu have troet, det nogenside ville ske?

Lars :)

  • 0
  • 0

Kan de også opklare mordet op Kennedy og hvor Jimmy Hoffa er begravet.
Der kommer lige så mange teorier, gisninger og forklaringer ud af dette :)

  • 0
  • 0

Der var engang hvor menige strømere hævdede at deres nye Fordytter ikke kunne bremse.Toppen hævdede at de kunne.Paralel?

  • 0
  • 0

[quote]Der var engang hvor menige strømere hævdede at deres nye Fordytter ikke kunne bremse

De kunne faktisk i visse tilfælde ikke bremse, fordi politiet selv havde ødelagt bilerne:
http://www.business.dk/transport/tilfaeldi...
[/quote]

Citat:

'Rapporten konkluderer, at monteringen af udstyret er for lemfældig. Der tages ikke nok hensyn til bilens sårbare strømkredsløb, og ofte skyldes bremsesvigtene spændningsfald og dermed svigt i ABS-funktionen på grund af sjusket montering af radioer og andet udstyr. Desuden ser polities montører tilsyneladende stort på eksempelvis spoileres og luftlederskjoldes funktion med hensyn til at lede livsvigtig køleluft til bremserne.'

Jeg er ikke overbevist om at de har udelukket real-time softwarefejl her.

Videre:

'Samtidig kan man i rappporten læse, hvordan visse observationer af bremseproblemer tilsyneladende skyldes, at nogle politifolk har svært ved at kende forskel på ABS-funktion ved fuldt styreudslag og meget varme bremser (fading) og decideret bremsesvigt.'

Ditto her. Hvordan er de kommet frem til at det er det der er problemet?

  • 0
  • 0

... at enhedslisten igen vil være de gode mennesker og redde verdenen med deres godhed og klarsyn men...

Det helt grundlæggende problem med at finde ud af hvad der lige netop skete med den isolerede episode hvor IC4-toget kørte forbi et rødt signal er vel at der ikke er tilstrækkeligt datagrundlag for at finde ud af hvad toget præcist gjorde/ikke gjorde og hvorfor computerene valgte at gøre som de gjorde...

Havde de data været til rådighed havde vi også fået et svar.
Nu er toget ude at køre igen, hvor én aksel er gjort passiv.

Når man så samtidigt har sendt toget ud i "normal drift", så giver det nok noget nær de optimale muligheder for at opsamle data fra togets fremdrifts/bremsesystem - både i normal- og ekstrem situationer.

Mon ikke det er den primære opgave for det tekniske personel der kører med toget? :)

  • 0
  • 0

Jeg er ikke overbevist om at de har udelukket real-time softwarefejl her.

Arhm, det er ret meget OT, sagen er 12 år gammel, den bilmodel det handler om er efterhånden nået halvvejs til veteranstatus. Men det faktum at de tusindvis af andre Mondeo mk1 og mk2 som kørte som politibiler i det øvrige Europa ikke havde tilsvarende problemer taler imod SW-fejl.

  • 0
  • 0

Hvis et gods tog kører på en strækning, som kan besigtiges på en kommandopost, som er Kmp Fa der aflæser togets position gennem togets passage over balisser i sporet, kan jeg da undres lidt over, hvorfor godstogets position netop bliver indhentet af et Lyntog, uden at det ledes på et afvigespor i tide.?

  • 0
  • 0