Det er jo et velkendt faktum at rotter bliver resistente mod ALLE vores tiltag - synes fakkertalt at tanken om en fraggin' stor rotte der kan overleve 50 spidse jernpæle der banker ned - og preller af - ikke sådan er at kimse af !

Har landspolitikere ikke noget bedre at tage sig til end at detailbestemme kommunernes skadedyrsbekæmpelse. Hvad er det næste, at lovgive om farverne på væggene i skolerne, fordi en tilfældig politiker har læst at grønt på væggen giver bedre indlæring?

SELVFØLGELIG er mekanisk rottebekæmpelse bedre end kemisk. I de tilfælde hvor det er bedre! Måske er det altid, måske findes der helt særlige lokale omstændigheder visse steder, der gør, at det ikke er optimalt der (fra toppen af mit hovedet: Vanskelige dimensioner på kloakrørerne?) Pointen er, at de nok er bedst til selv at finde ud af det i kommunerne, i hvert fald bedre end et folketingsmedlem.

Hvis folketingsmedlemmer vil drive kommunalpolitik, så har han nok stillet op til det forkerte valg. Måske hans spidskompetence er konkrete praktiske løsninger på konkrete problemer og ikke den mere generelle og til tider abstrakte lovgivning, som skal foretages landspolitisk?

En der bedøver dem og udfører fin kirurgi og lader dem gå igen.
Derefter kan vi slippe den løs på højrefløjsvælgere :)

Jeg har en særdeles effektiv rottefælde, som der ikke kan udvikles resistens overfor. Den er næsten helt hvid, har fire poter og siger miauuu. Så bare kom an små rotter. mvh, Erik.

På Politikkens website fra 2. marts 2008: http://politiken.dk/indland/ECE478019/koeb... udtaler daværende miljøborgmester i Københavns Kommune Klaus Bondam bl.a.: (citat)

»Derfor har vi afsat ti millioner kroner til at igangsætte et forsøg med rottespærrer«, oplyser teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R). (citat slut)

I artiklen kan man også læse følgende: (citat) ”København vil undersøge, hvilke af de 12 rottespærrere på det danske marked, der er mest effektive. På 80 lokaliteter rundt om i byen vil man til efteråret placere forskellige typer spærrer, og de første resultater vil være klar året efter.” (citat slut)

Ergo var oplægget kr. 10 mio. og afprøvning af 12 forskellige rottespærrere på 80 udvalgte lokaliteter i byen.

Til dette svarede Margit Lund Christensen KE:

”Hej igen Jørn

Hvad Klaus Bondam udtaler sig om må han selv stå til ansvar for. Jeg kan kun gentage, at når vores projekt er afsluttet, vil der blive lagt mere materiale på vores hjemmeside. Der vil i maj også blive holdt en konference hvor resultaterne vil blive præsenteret, og der vil være lejlighed til at stille spørgsmål.”

I mellemtiden er jeg kommet i besiddelse af en pdf-fil ”Projektbeskrivelse af 03.11.2008” altså 8 måneder senere end Klaus Bondams udtalelser til Politiken.

Af denne projektbeskrivelse fremgår det af afsnit 6:

6 Hypoteser
6.2 Hypotese 2 - Drift

6.2.a – citat:
”At rottespærrer er vedligeholdelsesfri, hvilket betyder, at der ikke er behov for tilsyn og rengøring eller udskiftning af de mekaniske dele. Rottespærrer er ved monteringen efter producentens anvisninger så godt fastspændt i afløbssystemet, at de ikke kan forrykke sig – f.eks som følge af hydraulisk påvirkning opstrøms eller nedstrøms.”

6.2.b ”At monterings af rottespærrer ikke forøger risikoen for tilstopning i systemet.”

6.2.c ”At rottespærrer, placeret efter producentens anvisninger, ikke medfører hydraulisk tab i ledningssystemet, og dermed ikke nedsætter ledningens vandføringsevne.
- citat slut –

Spørgsmål til besvarelse:
Hvordan har I sikret Jer, at rottespærrerne er monteret og placeret efter producentens anvisninger, når producenterne ikke har været medvirkende til hverken montering eller placering i de forsøg, KE, TI, DANVA og Århus Universitet har foretaget, som jo heller ikke omfattede 12 rottespærretyper på 80 forskellige lokaliteter?

Endvidere beskriver samme ”Projektbeskrivelse af 03.11.2008” i afsnit:

8 Erfaringsindsamling

Afsnit 1: Der gennemføres en målrettet indsamling af erfaringer med brug af rottespærre hos kommuner, producenter og kloakmestre. Formålet er, at relevante erfaringer og forsøg bliver inddraget i erfaringsgrundlaget til forsøgene.

Spørgsmål til besvarelse:
Hos hvilke producenter af de tre typer af flytbare rottespærrer, der blev udvalgt, som er: 1. Nordisk Innovation, 2. Ernst Kragh, 3. Thiim Holding,
har I gennemført en målrettet indsamling af erfaringer hos med brug af de flytbare rottespærrer?

Hos hvilke af ovennævnte producenter har I kontaktet og indhentet praktiske erfaringer hos?

Afsnit 2: Indsamlingen af erfaringer hos kommuner og forsyninger foregår primært gennem kontakt til DANVAs rotte-erfagruppe. Der suppleres evt. med uddybende interview med relevante kommuner og firmaer. Erfaringerne bearbejdes og vurderes med henblik på at understøtte projektets forsøg og resultater.

Spørgsmål til besvarelse:
DANVAs rotte-erfagruppe? Hvad er det for en størrelse og hvem er medlem i denne DANVAs – rotte-erfagruppe? Hvem er leder denne DANVAs rotte-erfagruppe?

Afsnit 3: Erfaringer fra kloakmestre og spulefirmaer indhentes via kontakt til brancheforeningerne (f.eks. Danske Kloakmestre og Kloaksektionen i Dansk Byggeri). Erfaringer indsamles og vurderes ved afholdelse af erfa-møder i samarbejde med disse brancheforeninger.

Spørgsmål til besvarelse:
Hvem er efter Københavns Energis, DANVAs, TIs og denne DANVAs rotte-erfagruppes mening, de mest relevante kommuner og firmaer at indsamle praktiske erfaringer og brug af rottespærrer i Danmark? Hvem er blevet kontaktet?

9 Økonomiske vurderinger

Der gennemføres en række vurderinger som belyser økonomien omkring etablerings- og driftsudgifter i forbindelse med brug af rottespærrer.

Anmodning om aktindsigt

Jeg anmoder hermed om at få aktindsigt udleveret om Københavns Energis, DANVAs, TIs og denne DANVAs rotte-erfagruppes indsamlede økonomiske vurderinger og beregninger fra relevante kommuner og firmaer i Danmark på, hvad det vil koste det danske samfund at have store byområder med rottefrie kloaksystemer, hvor der var monterede rottespærrer?

Samt aktindsigt udleveret om Københavns Energis, TIs, DANVAs og denne DANVAs rotte-erfagruppes økonomiske vurderinger og beregninger på, hvad driftsomkostningerne i stedet for ville blive for det danske samfund at have nogle lignende store byområder med ikke rottefrie kloaksystemer?

Ovenstående sendte jeg som mail til Margit Lund Christensen, KEs Projektleder og ansvarlig for efterfølgende rapportering, Kristian Friis, Fagchef ved DANVA, Inge Faldager og Ulrik Hindsberg Teknoligisk Intituts Rørcenter.

Kristian Friis DANVA svarer pr. mail således:

Til Jørn Holger Christensen

Tak for din mail.

Jeg har forsøgt at ringe til dig uden held.

Jeg kan af din mail konstatere at du ønsker at få svar på problemstillinger relateret til KE’s rottespærreprojektet, nærmere bestemt til en projektbeskrivelse fra marts måned 2008.

Jeg er ikke bekendt med denne projektbeskrivelse og skal samtidig informere dig om at DANVA ikke er eller har været en del af det københavnske rottespærreprojekt. Jeg vil således ikke være i stand til at svare på dine spørgsmål.

Det fremgår ikke af din mail, hvilke interesser du har i at få oplysninger fra DANVA. Du er velkommen til at ringe til mig.

Med venlig hilsen

Kristian Friis
Fagschef
DANVA.

Selv om DANVAs rotte-erfagruppe er nævnt i Projektbeskrivelsen kender DANVA intet til denne, og har ikke deltaget i KE's Rottespærreforsøg?

Spyddene har medvirket til 3.000 færre rotter i Kødbyen : http://www.b.dk/nationalt/3.000-rotter-udr...