Politi: Det var forsøg på olietyveri

De foreløbige tekniske undersøgelser viser, at det var et forsøg på olietyveri, der mandag aften førte til et større udslip af olie i naturområde vest for Holbæk.

Det var olietyve, der var på spil, i forbindelse med stort udslip af olie i naturområde i Knabstrup vest for Holbæk. Det fastslår politiet, efter de har afsluttet de tekniske undersøgelser på stedet.

Læs også: Stadig mystik om dansk oliepipeline-læk

'Efterforskninger har foreløbigt vist, at årsagen til udslippet er, at ukendte gerningsmænd har forsøgt at tappe olie fra rørledningen. Efterforskningen fortsættes og politiet kan i øjeblikket ikke komme med yderligere oplysninger om sagen,' skriver politiet i en meddelelse.

Olieudslippet i Knabstrup har berørt et større naturområde syd for landsbyen Knabstrup. Foto: Google
Miljøteknikere i gang med oprensning af åløb og mose i forbindelse med olieudslip ved Knabstrup på Sjælland. Et udslip som politiet tilskriver forsøg på tyveri af olie fra pipeline mellem Kalundborg og beredskabslager i Hedehusene.

Det lokale beredskab meddeler endvidere, at olien er inddæmmet, og at der ikke er risiko for yderligere forurening.

Oprydningsarbejdet fortsætter de kommende dage, og myndighederne vil tage kontakt til de berørte beboere i området.

Dokumentation

Politi: Olieforurening – Knabstrup, Holbæk

Kommentarer (17)

Underligt det ikke blev opdaget med det samme. Er der ikke flowmålere i begge ender af røret, så man er sikker på der ikke "lækker" noget undervejs ???

Et flowmeter kan ikke detektere oliespild uden at komme med falske alarmer: Hvis du sender olie igennem røret om vinteren og det køles ned undervejs, så reduceres massefylden og der måles et mindre flow i modtagerenden.

  • 0
  • 0

Underligt det ikke blev opdaget med det samme. Er der ikke flowmålere i begge ender af røret, så man er sikker på der ikke "lækker" noget undervejs ???

Hvis røret altid er fyldt, vil en flowmåler vel ikke kunne registrere et tab, jeg tænker hvis olien der står i rørledningen, har en anden temperatur end den der bliver pumpet ind, behøver de 2 mængder jo ikke være ens, men hvis ellers man sætter det samme tryk på efter hver aftapning, så må man vide hvordan trykket skal udvikle sig ud fra rørledningens temperatur, hvis det afviger fra en erfaringsdatabase så må der være en utæthed.

Jeg vil også tvivle på at der kan sive 6 tons olie ud uden at det bliver registreret, ledningen var forhåbentlig allerede lukket ned, og som jeg forstår det er det olieledningen mellem Kalundborg og pumpestationen, dvs så kan tankbilerne jo stadig tanke både benzin og olie i Hedehusene, det kræver så en dispensation for manglende lageropfyldning ved pumpestationen, og det skal vel godkendes i EU.

Hvis alle tankbilerne til Storkøbenhavn skulle hente deres olie i Kalundborg i stedet for Hedehusene ville skovvejen igen myldre med tankbiler, og give et par timers ekstra køretid per tank, gad vide om der så ville være tankbiler nok?

  • 0
  • 0

at tænke på hvis det bare havde været "almindeligt forefaldende dieseltankning" på egen "pirattankstation", og slangen ikke var sprunget læk, så var det aldrig blevet opdaget, fordi forbruget havde været så lille, at det ikke kunne måles.

Det får mig til at tænke på hvor mange steder der mon er etableret den slags "pirat-tankstationer"?

  • 0
  • 0

Det er der nu, på såvel den oprindelige 6" ledning som på den nyere 10" er der flowmålere i begge ender, signalerne transmitteres begge veje og subtraheres,
på 6" ledningen er området, som jeg husker det 160m³/h og på 10" ledningen 400m³/h, på de første ledninger blev de 2 signaler indikeret på et krydsspole-
instrument med kontakter og et område på +- 5m³/h, transmissionen skete iøvrigt via en APL-ledning ved hjælp af et tonfrekvensudstyr fra Tønnes Petersen, derudover er alarm for fald i holdetrykket, det ligger på ca. 20 bar.
Olien trykkes helt fra Kalundborg til Hedehusene, starttrykket er omkring 90 bar, så der sker noget hvis der anbores under pumpningen.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg husker de af OCMIF give retningslinjer, så er 2 m/s en passende flowhastighed. Det giver nogenlunde 130 m3/h på 6" og 364 m3/h på 10" - altså ikke pokkers langt fra hukommelsen.
Helt overføre OCMIF anbefalingen til en jordledning er nok ikke mulig, idet anbefalingen tager sigte på statisk elektricitet (og minimeringen heraf). Da rørledningen må antages at være fyldt hele tiden og i god kontakt med omgivelserne, så ser jeg ikke et problem i større flowhastighed mht. statisk eletricitet. Man ved andre noget i denne retning?

  • 0
  • 0

Det lyder da meget rigtigt, men forudsat der ikke er lavet om på systemet er måleblænderne udlagt for 160 resp. 400 m³/h (dP = 160mBar).
Da der er tale om en differensmåling går man udfra at temperaturen og dermed vægtfylden er ens i begge ender.
De mellemliggende lagre er kun "opbevaring", der kan ikke tappes direkte fra dem. De blev oprindeligt projekteret af Steensen&Warming olie&gas, det senere Oilconsult, instrumenteringen var med Hartmann&Braun der på det tidspunkt blev forhandlet af Kemp&Lauritzen's instrumentafdeling.
De tilsvarende jydske anlæg (POL, gæt på militær jagon pipelines over Land) havde en så eksotisk transmission som TELEFONISTINDE BETJENTE PUPINSPOLE CENTRALER. Det var ret morsomt når smedens kone lige skulle tale med en eller anden i dybeste hemmelighed på den lejede linie
)

  • 0
  • 0

Er det ikke et beredskabslager, der er tale om. Hvorfor er der "trafik" i dette netværk på nuværende tidspunkt.

Skal der ikke bare stationært stå en ordentlig portion (diesel)olie til omkr. 80 dages forbrug i disse tanke rundt omkring?.

Og i bekræftende fald: kunne rørforbindelserne imellem tankene så ikke bare stå tomme i fredstid?

  • 0
  • 0

Er det ikke et beredskabslager, der er tale om. Hvorfor er der "trafik" i dette netværk på nuværende tidspunkt.

Når olieselskaberne ønsker olie til Hedehusene skal de cleare en tilsvarende mængde olie fra Kalundborg til beredskabslagets oliebrønde før overvågningen vil starte pumpen, det sikrer at olieselskaberne ikke kan tømme deres lager under det vedtagne antal dage.

Kunne rørforbindelserne imellem tankene så ikke bare stå tomme i fredstid?

Det handler ikke om krig og fred, men om svingende priser og taktiske handelstidspunkter, altså op/nedjustering af lagerbeholdningen, men de 81 dage får de ikke lov at jonglere med.

  • 0
  • 0

Indholdet i rørledningen tæller med i beredskabsmængden (så vidt jeg husker er den interne betegnelse S3, Hedehusene er S51, Kalundborg er S1 og S2),
Stærkinge, der er lidt udenfor nummer, hedder S8.

  • 0
  • 0

[quote
Det handler ikke om krig og fred, men om svingende priser og taktiske handelstidspunkter, altså op/nedjustering af lagerbeholdningen, men de 81 dage får de ikke lov at jonglere med.[/quote]

Kunne være spændende vist man lod en del af dette beredskabslager indgå i prisfastsættelsen for olie.
Når priserne var høje burde man jo sælge ud af lagret til f.eks Haahr Benzin. Så ville jo plagede bilister sikkert få lidt billigere brændstof og når priserne var lave, så kunne man købe stort ind.

Måske man burde udvide beredskabslagrene tl 150 dage og så rigtig få sat det i system.
Nok blot en utopisk tanke - dertil har de store olieselskaber altfor mange kontakter til det politiske liv! Og gæt hvem som betaler!

  • 0
  • 0

Kort over ledningen "NEPS" i Jylland findes her. Så hvis folk ville er det jo rimeligt nemt at grave ned og lave sin egen pirat tank hvis man altså tør bore i rør med 100-200 bar olie!. Findes der et kort over ledningen på Sjælland? I øvrigt sjovt at ledningen går lige forbi "danmarks dybeste hemmelighed" i Rold skov.
http://www.damila.dk/

  • 0
  • 0

De behøver måske ikke at bore mens der er tryk på? Ellers kan de jo benyttet forsvarets egne "brønde". Citat fra DR

"Ud over Hjemmeværnet har forsvaret også for nylig forseglet en række brønde på ledningen, så tyvene har sværere ved at komme til olien. Samtidig gør forseglingerne det nemmere at finde frem til tyverier i fremtiden. Men forsvaret vil sikre sig endnu bedre."

  • 0
  • 0

Hej alle, jeg har gennem flere gange fået stjålet min fyringsolie :/ Jeg prøvet at sikre min tank på alle mulige måder men desværre. For at gøre en lang historie kort, fandt jeg en elektronisk alarm som jeg så har købt. Det er en sensor jeg har sat på tanken, og når alarmen går ringer den op til min telefon. Well faktum er at for små 2 uger siden, gik alarmen om natten og jeg havde muligheden for at ringe til politiet der fangede 2 mænd, der var på vej væk med min olie. Så min erfaring er at den virker, men har heller ikke haft den så længe endnu. Den hedder "Innoseen" og man kan vist læse mere om den her. www.innoseen.dk

  • 0
  • 0