Det er ikke farligere at opholde sig nær Thulebasen i Nordvestgrønland end andre steder på øen. Det konkluderer forskere fra Risø DTU, Statens Institut for Strålingshygiejne og læger fra det grønlandske Departement for Sundhed efter flere års grundige undersøgelser ifølge en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen.

'De vurderede stråledoser er meget små - mindre end stråledoserne fra baggrundsstrålingen. Statens Institut for Strålebeskyttelse vurderer derfor, at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko ved ophold i området, ligesom der ud fra et strålebeskyttelses- og sundhedsmæssigt synspunkt ikke er behov for oprensende foranstaltninger med den nuværende brug af området,' står der i pressemeddelelsen.

Forskerne har undersøgt området, fordi der i 2003 blev fundet forurening på landjorden ved Narsaarsuk. Forureningen stammede fra et amerikansk B-52-bombefly, der efter en brand om bord styrtede ned på havisen ud for den nærliggende Thulebase 21. januar 1968.

Flyet havde fire brintbomber om bord, og efterfølgende satte amerikanerne og de danske myndigheder en stor oprydningsaktion i gang. Ud over at fjerne vraget og alle de dele af bomberne, som man kunne finde, blev tonsvis af forurenet sne og is også opsamlet og transporteret væk. Men en del af de radioaktive stoffer blev spredt med røgen fra det brændende brændstof og båret mod syd ind over land.

Undersøgelse efter forurening på fangstplads

I 2003 blev der fundet forurening ved fangstpladsen Narsaarsuk, der ligger 8 km fra nedstyrtningsstedet, og den danske regering indgik en aftale med hjemmestyret om at undersøge forureningen på landjorden og vurdere, om der er fare for mennesker.

Nu har Risø DTU og Statens Institut for Strålehygiejne så offentliggjort deres endelige rapporter, og de konkluderer, at der er enkelte steder, hvor der er fundet høje forureningsniveauer i de øverste jordlag, men at der ikke er fare for at få strålingsdoser, der ligger over det, man får via den naturlige baggrundsstråling.

'Sammenholdes resultaterne fra de tre bestrålingsmåder (indånding, spisning og gennem sår) er det vurderingen, at den samlede stråledosis til personer i Thule-området fra plutoniumforureningen efter Thule-ulykken i 1968 selv under ekstreme betingelser og forudsætninger er mindre end det anvendte referenceniveau for vurderingen på 1 mSv pr. år og dermed uden helbredsmæssig betydning,' står der i den fælles sammenfatning.

Sideløbende med undersøgelserne af forureningen har det grønlandske Departementet for Sundhed tilbudt alle beboere i den tidligere Avanersuaq Kommune en helbredsundersøgelse for at vurdere, om der kan ses sygdomme, der har en relation til stråling.

Lægerne understreger, at de ikke har lavet en egentlig forskningsrapport, men konklusionen er, at der ikke er fundet en eneste diagnose, der kan relateres til strålingen fra flystyrtet:

'Der blev ikke i forbindelse med undersøgelsen fundet sygdomme eller tilstande, der kan sættes i forbindelse med udsættelse for radioaktivitet, men der blev hos en betydelig andel af deltagerne fundet sygdomme inden for store folkesygdomme som lidelser i bevægeapparatet, forhøjet blodtryk og overvægt.'

Stråling skal overvåges

Forskerne anbefaler dog at overvågningen af strålingen i området intensiveres på nogle områder:

• Ved Narsaarsuk blev der fundet et antal mindre områder med høje niveauer af plutonium i overfladejord. Der er behov for at klarlægge, om der er flere delområder i regionen med væsentligt forhøjede niveauer af radioaktivitet fra ulykken.

• Forekomst af flere områder ved Narsaarsuk med forhøjede niveauer af radioaktivitet tyder på, at en betydelig omfordeling af forurening fra ulykken i 1968 har fundet sted. Det er sandsynligt, at radioaktive partikler er ført med nedbør og smeltevand til det lokale vandløb og transporteret videre og bundfældet i sedimenterne ved Narsaarsuk, hvor vandløbet udmunder i havet. Disse sedimenter bør undersøges for indhold af eventuelle høje niveauer af radioaktivitet fra ulykken. Oplysning om forhøjede niveauer i sedimenterne er relevante i forhold til den samlede mængde plutonium, der blev spredt ved ulykken i 1968.

• Vilde dyr i området kan blive forurenet med radioaktivitet, især fra delområder ved Narsaarsuk med forhøjede niveauer. Der bør gennemføres et screeningsprogram for indhold af radioaktive stoffer i fangstdyr fra området. Relevante fangstdyr kan bl.a. omfatte moskusokser, arktiske harer og fugle.

Dokumentation

Læs pressemeddelelse om undersøgelserne