Godt med sund fornuft
Det var en af de ting jeg først tænkte da det blev klart at der ville komme forbud : hvad så med medicinske slanger, der er det ikke lige sådan at skifte til madolie og hvad man ellers finder på...
Fire typer plastikblødgørende phthalater er netop blevet forbudt i forbrugsprodukter som badeforhæng, tandbørster og voksduge. Men forbuddet dækker ikke implantater, katetere, blodposer og andet medicinsk udstyr, som ofte er i kontakt med kroppen.
»Stofferne er bevist skadelige, og når miljøministeren nu går ud og forbyder phthalater i badeforhæng, så synes vi selvfølgelig også, at det skal være forbudt at proppe tuber med phthalater ind i nyfødte børn,« siger miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Claus Jørgensen til MetroXpress.
Udstyret skal i dag mærkes, hvis det indeholder phthalater, men ofte ser patienten ikke emballagen og er derfor ikke klar over risikoen. Det har fået Forbrugerrådet til at skrive et brev om emnet til sundhedsminister Astrid Krag (S).
»Det er problematisk, at de allersvageste patienter får stofferne direkte ind i blodet, hvor man ved, at de kan have hormonforstyrrende effekter. Der findes allerede phthalat-fri alternativer til det meste medicinske udstyr,« skriver Forbrugerrådet til sundhedsministeren.
Ministeren skriver til 24timer, at hun vil arbejde for at udfase phthalater i medicinsk udstyr.
**Læs hele historien hos MetroXpress. **
Det var en af de ting jeg først tænkte da det blev klart at der ville komme forbud : hvad så med medicinske slanger, der er det ikke lige sådan at skifte til madolie og hvad man ellers finder på...

Kommentarer (1)