Kulfiberens tidsalder er så småt forbi. De kommende årtier vil tilhøre 3D-printeren, computersimulationen, robotten og videokameraet, der kan optage med meget høj billedfrekvens.

Det er de teknologier, som i mange tilfælde kommer til at have en afgørende betydning for, hvilke atleter der under det forestående OL i London kommer til at leve op til legenes motto om Citius, Altius, Fortius - eller 'hurtigere, højere, stærkere' - og rejser hjem med guldmedaljer om halsen.

Og ifølge den britiske sportsingeniør, professor Tom Allen er de nye teknologiers tidsalder inden for sporten knap nok begyndt.

»Vi er så småt ved at afrunde den tid, hvor forskning i materialer som kulfiber og andre kompositter definerede sportspræstationer. Fremtiden kommer til at handle om, hvordan man skræddersyr sportsudstyr til den enkelte atlet og kigger specifikt på, hvordan han eller kun kan blive bedre,« vurderer han.

Tom Allen arbejder til hverdag på University of Sheffields afdeling for Sports Engineering Research, som blandt andet arbejder sammen med flere af de britiske sportsforbund og sportsmærker som Adidas og Price om at udvikle og forbedre atleternes ydeevne og udstyr.

Prototyper på løjperne

Et sted, hvor de nye teknologier allerede er slået igennem, er ifølge Tom Allen inden for skisporten.

»Mange producenter af ski og snowboards laver så at sige bindinger og ski ved foden af bjergene, og så kan atleterne tage direkte op og teste dem. Når de så kommer tilbage og beder om ændringer, kan producenterne lave nye udgaver ved hjælp af 3D-printere forbundet til CAD-tegneprogrammer,« fortæller han.

Et andet eksempel på de nye teknologiers gennemslagskraft kommer vi måske til at se på tennisbanerne under OL. Ved hjælp af
højhastighedskameraer har forskere ved University of Sheffield fundet frem til en måde, der giver tennisketsjere mulighed for at give bolden mere spin. Det sker ved at coate strenge med teflon.

»Optagelserne i høj hastighed viser, at når man for eksempel sætter topspin i bolden med en normalt strenget ketsjer, så opfører bolden sig som en aflang kugle, der ruller ned ad en bakke i hak,« forklarer Tom Allen og fortsætter:

»Hvis du så påfører teflon, bliver boldens tur over strengene mere jævn og flydende. Det gør, at slaget genererer mere spin, selvom det som udgangspunkt kan virke ulogisk, at glattere strenge gør det.«

Forbund er konstant bagud

Tom Allen forudser, at udviklingen af sportsudstyr og træningsteknikker vil komme til at bevæge sig hurtigere og hurtigere over de kommende år. Det præsenterer både sportsgrenene og atleterne for en række udfordringer.

»De forskellige idrætsforbund kæmper hele tiden en kamp for at holde sig ajour med den teknologiske udvikling og med at vurdere, hvorvidt en ny teknologi giver en urimelig fordel. Men det er en kamp, hvor de konstant er bagud,« mener han.

Et eksempel var de nye svømmedragter fra Speedo i det såkaldte sharkskin-materiale, som for nogle år siden betød, at svømmere, der stillede op i dragterne, smadrede en bunke verdensrekorder, mens svømmere, der stillede til start i dragter fra konkurrenten Arena, stort set ikke vandt noget som helst. Siden forbød det internationale svømmeforbund dragterne.

Til sommerens OL er Speedo så klar med en ny dragt, der også har skabt en del røre i medievandene og medført spekulationer om, hvorvidt OL 2012 bliver første og eneste gang, atleter får lov til at stille til start i den.

Denne gang er dragten udviklet ved hjælp af avancerede computersimuleringsværktøjer, som kan beregne væskedynamikker og strukturelle, mekaniske detaljer ved dragten og svømmebrillerne, samt hvordan de forskellige dele vil påvirke hinanden under kapsvømning i det olympiske bassin.

»Simulationerne har været essentielle i at sikre en hurtig udvikling af de nye materialer og færdiggørelsen af den nye dragt på meget kort tid. Ved hjælp af simuleringen er vi blevet sikre på, at dragten giver den lavest mulige vandmodstand for svømmerne, og samtidig har vi kunnet slippe for de store tidsmæssige og økonomiske ressourcer, der er forbundet med at teste en fysisk dragt,« sagde Tom Waller fra Speedo, da dragten blev præsenteret.

Ulighed kommet for at blive

De nye teknologiers indtog på sportsarenaen kan betyde, at skellet mellem atleter fra forskellige lande kan blive endnu større, og at en stor gruppe atleter må forlige sig med, at det ikke handler om at vinde, men om at være med.

»Rapid prototyping med 3D-printere og komplekse computersimulationer er ikke billige teknologier. Det er klart, at et land som USA vil have mere af denne teknologi end et land som Mali,« siger Tom Allen og fortsætter:

»Men det olympiske ideal om lighed mellem atleterne har i mine øjne altid været en illusion. For eksempel er atleter fra nogle lande genetisk disponerede for at løbe stærkt, mens andre har trænet i højderne, siden de var børn.«

Han erkender, at der kommer til at være forskel landene imellem, men at det i nogle sammenhænge vil være er et mindre problem, da meget af forskningen og udviklingen af nyt udstyr foregår hos eller er direkte finansieret af firmaer som Adidas, der vil give det videre til de atleter, som de sponsorerer på tværs af nationale skel.

»De nye teknologier betyder, at kampen mellem innovatører som virksomheder og forskere på den ene side og regulatorerne i form af idrætsforbundene på den anden side kommer til at gå hurtigere og hurtigere,« siger han.

På sigt kan den kamp betyde, at en atlet, som vil blive på toppen af sin sport over en længere periode, skal besidde en egenskab, der ikke lægges så meget vægt på i dag: Han eller hun skal være fleksibel og god til at omstille sig til at bruge den nye teknologi eller det nye udstyr.

»Et eksempel kunne være spydkast, hvor atletikforbundet på et tidspunkt forbød én type spyd, som atleterne nærmest kunne kaste ud af stadion, og indførte en anden type spyd, der krævede en ændring i kasteteknikken,« fortæller Tom Allen.