Krydstogtskibe og fragtskibe i havsnød i det isfyldte farvand omkring Grønland får markant højnet sikkerheden til næste år. For et satellitbaseret AIS-system er på vej.

Det giver Grønlands Kommando, der overvåger sikkerheden i farvandet, mulighed for både at overvåge og kommunikere med skibene.

Fra en listepris på 1,7 millioner kroner årligt for at satellitovervåge sejladsen i grønlandsk farvand presser konkurrence på markedet for satellitleverede data nemlig prisen ned. Hvad prisen bliver til næste år, afhænger af udbydernes antal. Men ét er sikkert: Den er på vej ned.

Den nyhed modtager Grønlands Kommando med begejstring:

»Hvis der opstår en nødsituation, vil vi præcist kunne guide fly og skibe hen til den position, hvor vi sidst har identificeret fartøjet. Det vil redde liv. Det er helt klart,« siger orlogskaptajn Michael Hjorth, der er chef for kommandoens operationsafdeling.

Hidtil har overvågningen af det stadigt mere trafikerede farvand været sporadisk. Det satellitbaserede LRIT-system (Long Range Identification and Tracking), som globalt blev indført for to år siden, rækker ikke rundt om polen og mangler desuden oplysninger om skibenes kurs, fart, dybgang og fragt.

»I dag har vi en begrænset dækning i overvågningen af området. Når vi kommer på den anden side af 76-77 grader nord, er der ikke længere nogen anden dækning end et manuelt indrapporteringssystem, Greenpos. Her melder skibene ind hver 6. time, og hvis en melding udebliver, reagerer vi med det samme. Men en melding hver 6. time er jo ikke tilstrækkeligt, hvis der sker en seriøs ulykke,« fastslår Michael Hjorth og tilføjer:

»Vandet er koldt, og mange kan nå at dø på kort tid. Jo hyppigere meldinger, desto større sikkerhed.«

Krydstogtskibe sejler ofte tæt på isbjerge

Uanset type kan alle skibe, der sejler i Arktis, nemlig året rundt risikere at møde farlige isforhold, enten i form af fast eller brudt vinteris, drivende flager af flerårig vinteris og isbjerge. Og samtidig er trafikken blevet mere intensiv, fortæller Michael Hjorth:

»Da jeg var fiskeriofficer heroppe mellem 1996 og 1999, var der fiskefartøjer og ruteskibene mellem de grønlandske byer og mellem Grønland og Danmark fra Royal Arctic Line. Men nu er offeshoreaktiviteten og krydstogtskibene kommet til. Der er sket en fordobling over ti år.«

Især sejler krydstogtskibene ofte tæt på isen for at give passagererne nogle flotte oplevelser. Det gjaldt eksempelvis 'Costa Deliziosa' fra det berygtede italienske Costa Cruises, der arrangerer ture ind i den isfyldte Diskobugt, og det gjaldt for to år siden 'Deutchland', der sejlede så tæt på grønlandske isbjerge, at hændelsen blev undersøgt af Søfartsstyrelsen.

»Med satellitdækning vil vi kunne identificere, hvis skibene forsvinder. Postionsmeldingerne fra AIS, der jo konstant bliver opdateret vil give os et mere optimalt billede. Så hvis et skib kommer i nød, ved vi præcis, på hvilken position det befinder sig,« siger Michael Hjorth.

Satellitdata fra Canada og Norge

Hidtil har økonomien spændt ben for satellitbaseret AIS, men med satellitleverandørernes stigende fokus på Arktis, forventer Søfartsstyrelsens afdelingsingeniør, Omar Frits Eriksson, at Grønlands Kommando, der i år overgår til Arktisk Kommando, i 2013 anvender satellitbaseret AIS som sin primære overvågningskilde:

»Vi har haft fornøjelsen af i et stykke tid at modtage data fra den canadiske satellitleverandør Exact Earth og har også en aftale om at modtage data fra den satellit, som det norske forsvar har sendt op. Vi har ikke nærstuderet, hvor godt det er. Men nu skal vi, afhængigt af hvordan markedet udvikler sig, sigte på en egentlig service til søværnets skibe til næste år,« siger Omar Frits Eriksson.

»I Søfartsstyrelsen gør vi det, at vi kombinerer de kilder, vi har og forsøger at udvikle en service, som vi kan tilbyde Arktisk Kommando.«

Prisen er dels afhængig af størrelsen på det areal, man vil have dækket, dels af antallet af brugere og selvfølgelig af markedet. Jo flere udbydere, desto billigere.

Også amerikanske Orbcomm investerer tungt i dette segment og har ifølge Omar Fritz Eriksson flere satellitter klar til opsendelse for at tage konkurrencen op med Exact Earth.

»Så jeg venter, at prisen vil udvikle sig, men det vil aldrig blive billigt. I forhold til hvor mange skibe, der trafikerer området omkring Grønland, er det relativt dyrt at overvåge pr. skib.«

Position hvert 90. minut

Skønt Grønlands Kommando allerede i dag modtager AIS-data fra en satellit, er præcisionen er ikke tilstrækkeligt stor.

»Det vigtige for satellitdata er, at skibenes positioner bliver opdateret tilstrækkelig hyppigt. De satellitter, som dækker det arktiske område, bevæger sig i en polar bane i en højde på 600-800 km og har en omløbstid på cirka 90 minutter,« forklarer Omar Frits Eriksson.

»Det betyder, at man med én satellit kan få opdaterede meddelelser hvert 90. minut, hvis satellitten altså evner at detektere det skib, den nu passerer. Men vi skal bruge et mere detaljeret billede, som flere satellitter vil kunne give.«

Studenter-satellitten overhalet

Med de kommercielle satellit-aktører på banen er nanosatellitten, der er bygget af studerende på Aalborg Universitet, blevet overhalet af udviklingen, erkender Omar Fritz Eriksson:

»Vi begyndte at tænke på satellit-AIS, inden der rigtig fandtes nogle. Derfor engagerede vi studerende fra Aalborg Universitet til at bygge en satellit, som skulle sende data om skibspositioner i grønlandsk farvand.«

»Vores oprindelige tanker med projektet var jo, at vi ville se på forskellige aspekter af at modtage AIS-data fra rummet og udforske, i hvor høj grad satellitmodtagerne i det hele taget ville kunne detektere skibe på den måde,« forklarer Omar Frits Eriksson.

»Men fordi projektet har taget et godt stykke tid, er vores tanker med den blevet overhalet af udviklingen,« siger han.

Det, der har forsinket nanosatellitten fra Aalborg, er, at den er hæftet på en raketopsendelse med andre primære formål, som er blevet udsat igen og igen.

»Men i maj er det vores tur. Så kommer satellitten langt om længe ud i rummet og får rollen som vores forsøgsplatform, hvorfra vi yderligere kan udforske evnen til at modtage fra rummet,« siger Omar Frits Eriksson.

Og skønt beskeden af størrelse bliver det endnu en kilde, der i ny og næ vil kunne levere data, der kaster lys over skibstrafikken, når den suser hen over Grønland.

Fakta om AIS

AIS-datameddelelserne sendes over to kanaler på det maritime VHF bånd.

Datameddelelserne udsendes efter et system, der kaldes TDMA (Time Division Multiple Access). Hvert minut inddeles i 2.250 små tidsenheder, og inden for hver tidsenhed kan der eksempelvis sendes én positionsrapport. Nogle beskeder fylder dog mere end én tidsenhed.

Hvis skibet sejler hurtigere, eller hvis det drejer kraftigt, øges opdateringen, således at andre skibe hurtigt kan se, hvad skibet foretager sig. Et skib, der sejler over 23 knob, skal udsende en positionsrapport hvert andet sekund, og et skib for anker hvert tredje minut.

To skibe kan godt sende eksempelvis en positionsrapport samtidig - der er nemlig i alt plads til 4.500 små transmissioner inden for hvert minut. Der skal dog ikke mere end nogle hundrede skibe til at optage de 4.500 tidsenheder.

For at undgå, at skibenes AIS-systemer taler i munden på hinanden, benyttes et system, der kaldes SOTDMA (Self-Organized TDMA), en algoritme der sikrer, at et skibs AIS-sender først lægger mærke til, hvornår andre skibe sender deres beskeder, og derefter tilpasser sit eget transmissionsmønster til de andres transmissionsmønster.
(Kilde: Søfartsstyrelsen)