Oversvømmelser kan være menneskeskabte

Inddæmning af Elben for at opretholde sejldybden er en af årsagerne til den seneste tids oversvømmelser af centraleuropæiske byer.

Iveren efter at rette floder ud og inddæmme dem er i høj grad medvirkende til, at de store regnmængder, der er faldet i den seneste tid, nu medfører oversvømmelser i flere centraleuropæiske byer. I Dresden er vandstanden aldrig set så høj, ifølge de tyske aviser.

Før i tiden måtte bønderne leve med, at markerne af og til blev sjappede eller oversvømmede, men gennem det seneste århundrede er der etableret diger og kanaler, så floden ikke kan brede sig til siderne. Det har tidligere været strategien at oversvømmelserne skulle kontrolleres, men det er ikke en løsning, siger afdelingschef Jacob Høst-Madsen fra DHI's afdeling for Flood Management.

»Man skal leve med oversvømmelserne, for floderne kan ikke kontrolleres. I gamle dage talte man om at kontrollere floderne eller lave "flood control". I dag taler man meget mere om at lave "flood management",« siger Jacob Høst-Madsen.

Det består for eksempel i at finde arealer, der kan bruges til kontrollerede oversvømmelser; en metode, der blev benyttet langs Skjern Å, inden den blev lagt tilbage i det oprindelige forløb. På visse strækninger var digerne lavere, og vandet kunne så løbe ind på marker, hvor det ikke gjorde så stor skade.

Netop nu står Elben mere end ni meter over sit sædvanlige niveau i området omkring Dresden. Og netop Elben har været udsat for megen inddæmning med vandstanden for øje, fortæller Jacob Høst-Madsen.

»Man har ønsket at sejle på Elben, så den er blevet dæmmet ind for at vanddybden kunne opretholdes. Tidligere løb vandet ud lidt hist og pist, men nu bliver det hele holdt inde i floden.«

I 1997 var den seneste store oversvømmelse i Centraleuropa, og Jacob Høst-Madsen fortæller, at Oder-floden med forstærkede diger og dæmninger blev holdt inde i begyndelsen af sit løb. Derfor gik det galt længere nede ad strømmen; uheldigvis omkring storbyen Frankfurt an der Oder. Den nuværende oversvømmelse er lige som den i 1997 kaldt en 100-års-hændelse, men da det er et rent statistisk begreb, er der ikke noget i vejen for at have to 100-års-hændelser så tæt på hinanden.

Begrebet 100-års-hændelser bruges også til at vurdere dimensionerne af systemerne. For eksempel er det danske kloaksystem dimensioneret til at løbe over en gang imellem, lige som de sønderjyske diger ikke holder til enhver stormflod. Imidlertid må myndighederne også lave en cost-benefit-analyse af udgifterne til at øge dimensionerne; det være sig af kloaksystemer eller afløb til Elben. Et regnskyl af det omfang, som er væltet ned over Centraleuropa ses måske ikke igen før om 350 år, og det er så op til myndighederne at vurdere, om det er omkostningerne værd.

Kommentarer (0)