Nye undersøgelser af to legemer ved stjernen KIC-05807616 har afsløret, at det i virkeligheden drejer sig om to dele af en tidligere stor planet, som er blevet revet i stykker. Opdagelsen viser dermed, at planeters opståelse og død ikke altid følger traditionelle udviklingsmodeller. Samtidig giver den et unikt indblik i udviklingen af et usædvanligt planetsystem ved en anden stjerne.
I første omgang troede man, at der var tale om to planeter, som er mindre end Jorden, der var i kredsløb om stjernen KIC-05807616.
Stjernen var engang en almindelig stjerne som Solen, men er siden svulmet op til en rød kæmpestjerne ved afslutningen af sin livscyklus. Gassen omkring stjernen voksede som en ballon og opslugte de planeter, som lå for tæt på.
En kæmpe gasplanet har overlevet ved at følge en spiralformet bane ind gennem stjernens skal, hvorefter den har fungeret på samme måde som en ledsagestjerne i et binært stjernesystem. Gasgiganten har opslugt den overskydende gas, hvilket har fået stjernen til at trække sig sammen igen.
På samme tidspunkt har de enorme tiltrækningskrafter revet planeten i stykker og efterladt mindst to mindre klippefyldte planetstykker. De er begge lidt mindre end Jorden og har fået navnene KOI-55.01 og KOI-55.02. De to planeter kredser omkring stjernen i en afstand på henholdsvis 900.000 og 1,1 millioner kilometer. Dette er meget tættere, end Merkur er på Solen, og for tæt på til, at der kan findes flydende vand.
Selvom det meste af gasplaneten enten er forsvundet ud i rummet eller ind i stjernen, kan der stadig findes andre rester i form af andre planeter omkring KIC-05807616. Finder man flere planeter, vil det være med til at bekræfte teorien, at de alle er dannet ud fra et fælles objekt.
Ligesom KIC-05807616 vil Solen en dag ende sit liv ved at svulme op og opsluge de inderste klippefyldte planeter i solsystemet. Merkur, Venus og Jorden er for små til at kunne påvirke Solens ydre atmosfære, mens vores store gasplaneter er for langt væk til at kunne påvirke den.
Da de to planeter blev fundet ved KIC-05807616 i december sidste år, var de en overraskelse for astronomerne. Man mente dengang, at planeter ikke kan overleve at blive opslugt af en rød kæmpe, og meget mindre troede man på, at planeter kunne påvirke moderstjernens udvikling.
De to forskere mener, at der ved andre stjerner findes eksempler på, at denne proces finder sted mange steder i universet. De vil fortsætte analyserne af andre planetsystemer for at se, om de kan have fulgt samme udviklingsvej som KIC-05807616.
De nye undersøgelser er gennemført af forskerne Ealeal Bear og Noam Soker fra Israel Institute of Technology i Haifa og bliver offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Astrophysical Journal Letters.
...sådan kunne det da være foregået, men hvad er det der tyder på det ? Idéen i sig selv eller heavy observational evidence... Det fylder mig altid med undren hvordan astronomer ganske detaljeret beskriver en process ingen har iagttaget. Men måske "ingen", det søde væsen, har aflagt rapport :o)
AD: Det har altid undret mig at man tillægger stjerner en stærk tyngdekraft når de er dannet af de aller letteste grundstoffer der findes.
Ja, det undrer mig ikke Niels - at du undrer dig.
@Bernhardt B. Husen:
...sådan kunne det da være foregået, men hvad er det der tyder på det ? Idéen i sig selv eller heavy observational evidence... Det fylder mig altid med undren hvordan astronomer ganske detaljeret beskriver en process ingen har iagttaget. Men måske "ingen", det søde væsen, har aflagt rapport :o)
Man kan også gå ud i en skov og se poteaftryk efter diverse dyr. Skal vi konkludere at der ingen dyr i skoven er hvis vi ikke ser dem direkte? :)
@Niels Iversen:
AD: Det har altid undret mig at man tillægger stjerner en stærk tyngdekraft når de er dannet af de aller letteste grundstoffer der findes.
Det er lidt ligesom spørgsmålet "hvad vejer mest, 1 kg fjer eller 1 kg bly?". Solen er 1,3 mio gange større end vores Jord, med en masse godt 500.000 gange større. Så selv om dens gennemsnitlige massefylde er mindre end Jordens, så er tyngdekraften stadig større idet massen er større.
Gudfader bevare mig... sikke et argument, har du mere af den slags ? Jeg trænger til lidt morskab !
Gudfader bevare mig... sikke et argument, har du mere af den slags ? Jeg trænger til lidt morskab !
Det har jeg nok, men det ville vist være spild af tid. Det lyder til at du betvivler evidens for begivenheder, medmindre det er direkte, visuel observation. Jeg prøvede såmænd bare på at minde dig om at man sagtens kan observere konsekvenser af en begivenhed uden at "se" begivenheden selv.
"Lette gasser kan vel ikke rive partikler i stykker, endsige planeter"?
Det kan de vel godt hvis deres tyngdefelter og tyngdegradienter er store nok. Deres vægtfylde ved 1 atm tryk og 20 grader er ikke betegnende for de forhold der gælder omkring en stjerne af brint (?).
At det er "lette gasser" har ikke noget med sagen at gøre.
Som jeg forstår den noget tågede forklaring har den røde kæmpe ribbet en gasplanet for sin gas hvorefter en kerne af tunge grundstoffer er blevet tilbage. Men der står faktisk det modsatte, nemlig at planeten dels er blevet opslugt af kæmpen (gennemtrængt dens skal!), dels har ribbet kæmpen for sin ydre atmosfære (gasgiganten (= planeten) har "opslugt den overskydende gas").
Sikke noget sludder. Maskinoversættelse?
Uanset hvad, så er det mest interessante hvordan den tunge planetkerne skulle være blevet delt i to. Det bør uddybes.
1) Kan en formodentlig rund planet rives i 2 stykker og så begge være runde som planeterne vel aktuelt er blevet observeret?
De bliver jo nok runde af sig selv hvis bare delene er store nok. Men hvordan en planet bliver delt i to - hvis ikke som resultat af et sammenstød - er svært at forstå.
Åbenbart baggrunden for den aktuelle artikel :
http://iopscience.iop.org/2041-8205/749/1/L14
samt en lidt ældre om samme system hvor man dog går ud fra at det er to forskellige planeter der har været igennem "møllen" :
http://www.nature.com/nature/journal/v480/...
M
Når man mener at ovennævnte planeter har overlevet tyngde og opslugnings grænsetilfældet med ca.1 AU afstanden, så er det vel tyngdeloven man skal have fat i og ikke nogle teorier om en rød kæmpe som river en stor planet i stykker og deler den i 2-3 mindre planeter?
Forklaringen er åbenbart at en stor gasplanet er blevet opslugt af den røde kæmpe, men har overlevet med sin kerne i behold mens dens gasatmosfære dog er blevet tabt. I processen har planeten givet kæmpens atmosfære mere energi (varmet den op) og dermed bidraget til at atmosfæren er blevet kastet af stjernen hvorefter der nu kun er en meget varm (26.000 grader) helium brændende kerne tilbage.
Planeten kredser meget tæt omkring stjernen idet den har tabt energi til den ydre atmosfære. Den har været så tæt på stjernens tætte kerne at den er blevet revet i stykker af tidevandskræfter (tyngdegradienter) og endt som to planeter i tæt omløb. Formentlig har sønderdelingen pga tidevandskræfter sendt en del af planeten ned i stjernen og andre dele lidt længere værk hvor de nu er i stabil bane.
Her er en længere forklaring: http://uanews.org/node/43786
Når man mener at ovennævnte planeter har overlevet tyngde og opslugnings grænsetilfældet med ca.1 AU afstanden, så er det vel tyngdeloven man skal have fat i og ikke nogle teorier om en rød kæmpe som river en stor planet i stykker og deler den i 2-3 mindre planeter?
Jo, det er lige præcis tyngdeloven som styrer. Husk at tyngde virker mellem partikler med masse, og ikke mellem stjerner og planeter. Man plejer at regne som om tyngdekraften virker på et himmellegemes centrum. Det er en god tilnærmelse så længe afstanden er stor. På kort afstand er det en meget dårlig tilnærmelse. Gravitationen bliver meget større på den side af planeten som er tæt på stjernen i forhold til den som vender væk. Resultatet bliver at de to sider af planeten kan blive revet fra hinanden ved en alt for tæt passage. Det er samme fænomen som giver tidevand på jorden.
Prøv at google "roche grænse".
Røde kæmpestjerner: der er utallige observationer som viser at flertallet af stjerner, dem i ca. solstørrelse eller mindre, har et ganske forudsigeligt livsforløb. Et forløb som mod slutningen danner en rød kæmpe. Det sker når stjernen har opbrugt det meste af sit forråd af brint i kernen. Den har ikke tilstrækkeligt tryk og temperatir til at fusionere helium. Kernen trækker sig sammen og atmosfæren pustes op. Den røde farve følger af energi regnskabet. En stjerne kan kun afgive energi ved udstråling af fotoner. Denne udstråling stiger med atmosfærens diameter og falder med temperaturen. Altså giver stor størrelse lav temperatur og omvendt, idet udstrålingen altid tenderer mod at balancere med energiproduktionen i kernen. En rød kæmpe er en stjerne i krise.
Prøv at google "Oh Be A Fine Girl, Kiss Me" eller bare OBAFGKM.
Mvh. Peter
@Peter Larsen, [quote]Røde kæmpestjerner: der er utallige observationer som viser at flertallet af stjerner, dem i ca. solstørrelse eller mindre, har et ganske forudsigeligt livsforløb.
AD: Denne antagelse om stjerners "livsforløb" kan jo ikke bunde i empiriske observationer - men i at man ganske enkelt har kategoriseret stjernerne ud fra observerede størrelser og udseende og tilpasset disse til hypoteserne om grundstoffers dannelser? [/quote]
Det er særdeles empirisk. Hvis nu du aldrig havde set børn før, men fik tildelt et foto fra en lageplads kunne du nok hurtigt drage nogle konklusioner. Det samme gælder stjerner.
stjerner fusionerer brint til helium. Observation: f.eks. solens neutrinoer.
observation: nogle stjerner rummer mere helium end andre.
Tilsæt en smule Sherlock Holmes...
Mvh. Peter
AD) jeg ville observere at de helt små børn ikke kan klare sig uden hjælp fra voksne eller andre børn. Og herfra konkludere at der er en sammenhæng mellem børnenes fysiske størrelse og alder.
1) ved gravitionelt kollaps af de gas- og støvskyer som befinder sig i galaksen, dvs. interstellart stof. Se f.eks. http://www.hvaderastronomi.dk/?Stjerner:St...
2) lokale forhold i det interstellare stof. Normalt dannes der et antal stjerner ved samme kollaps. Men de dannes ikke samme sted og har ikke samme stofmængde til rådighed, derfor vil deres størrelse variere.
3) som nævnt under 1) og 2). JA.
Bemærk at stjernedannelse foregår og observeres flere steder i mælkevejen, i det som kaldes tågerne, dvs. langt ude i spiralarmene.
Mvh. Peter
Citat: "The stars receive their power from outside, not inside. Any nuclear reactions are taking place on the surface of the Sun and not in its core. The solar wind is an electric current connecting the Sun with its family of planets and with its galactic clan, so the 90-year-old theory of fusion firing the solar furnace needs to be reexamined."
Der går altså en elektrisk strøm som forsyner solen med energi udefra? Hvor i alverden kommer den energi fra? Elektrisk strøm genererer magnetfelter. En strøm af denne styrke genererer et meget kraftigt magnetfelt. Hvor er de målinger som bekræfter dette? De sattelitter som har målt solvinden har aldrig målt denne strøm. Årsag? Selvfølgelig: den eksisterer ikke!
Den crackpot teori er altså MEGET LANGT UDE!!!
Mvh. Peter
[quote]Der går altså en elektrisk strøm som forsyner solen med energi udefra? Hvor i alverden kommer den energi fra?
AD: Uden at være specialist på denne teori, har jeg forstået at solen snupper sin energi direkte fra noget i solens omgivelser som jeg selv vil kalde "æteren" eller det svage felt som udgør CMB og den genererer jo ikke særlig stærke elektriske strømme, vel?
Det er måske derfor at man ikke kan "måle stærke udefra kommende magnetfelter"?.
Nåh, pyt. Artiklen her omhandler: "Opdagelsen viser dermed, at planeters opståelse og død ikke altid følger traditionelle udviklingsmodeller. Samtidig giver den et unikt indblik i udviklingen af et usædvanligt planetsystem ved en anden stjerne".
Og her var/er min pointe bare, at man måske skulle anskue både stjerner- og planetdannelser ud fra det faktum, at de alle bliver dannet ud fra vidt forskellge forhold i hver deres molekylære skyer - og derfor kan man ikke bare holde sig til 1 bestemt anskuelse, endsige at lave en aldersinddeling og en "livsbeskrivelse af stjernernes "fødsel og død".
For så går man forkert i byen ligesom med indholdet i denne artikel.
[/quote]
En hypotetisk æter gør det ikke bedre. Solen udstråler voldsomme mængder af energi. Vi har rigeligt med følsomme instrumenter som kunne måle det hvis solen modtog samme energi fra omgivelserne. De måler intet. Konklusion: noget sådant eksisterer ikke. Elementært min kære doktor Watson.
Hvad vi derimod har, er et sæt af teorier som passer meget fint med observationerne. Solens energi kommer fra kerneprocesser (fusion) i solens indre. Observationer af neutrinoer og MEGET MEGET mere viser dette.
Stjerner fødes forskelligt, men adlyder de samme naturlove. Derfor er deres udvikling ret forudsigelig, præcist som observeret.
Du vil erstatte dette med nogle hokus-pokus-crackpot naturlove som er i modstrid med observationerne? Det giver overhovedet ikke mening!
Mvh. Peter
Du vil erstatte dette med nogle hokus-pokus-crackpot naturlove som er i modstrid med observationerne? Det giver overhovedet ikke mening! Mvh. Peter
Det har aldrig givet mening - Ivar har afskaffet tyngdekraften og alle de processer vi kan iagtage og erstattet det med ideer udtænkt af forrykte landsbytosser på syre og så kræver han at vi tager hans ævl alvorligt
Kaos - DD!
Hvad betyder det?
@Kim Kaos, "forrykte landsbytosser på syre og så kræver han at vi tager hans ævl alvorligt" - er anmeldt. DD!
Nu igen - suk.
Pas nu på med at det ikke ender med at de hælder dig ud - for helt ærligt dine ideer er forrykte og du plaster alle siderne til med dit vrøvl og hvis nogen siger dig imod så bliver du hysterisk
Og så er der lige problemet med alle dine profiler mon ikke at det kan blive et problem for dig.
Men du skylder en række svar vedr. den manglende tyngdekraft men du vil åbenbart heller larme frem for at svare.
Prøv nu at deltage i debatten fremfor at holde foredrag over tåbelige ideer om æter og nul-tyngdekraft
Den har måske bare lidt flere grundstoffer som giver den røde farve.
Det er da ikke grundstofferne som giver farven, men temperaturen. Vi har at gøre med plasma - hvis du ikke er klar over det.
Hvorfor blander du dig i stedet for at gå i skole og lære dine lektier. Du er jo helt forvirret oven i hovedet.
Kan det iøvrigt passe at Niels Iversen og Ivar Nielsen har samme personnummer? Hvis ikke - så tyder noget på at danner par - ligesom i seksdagesløb.
[quote]Den har måske bare lidt flere grundstoffer som giver den røde farve.
Det er da ikke grundstofferne som giver farven, men temperaturen. Vi har at gøre med plasma - hvis du ikke er klar over det.
Hvorfor blander du dig i stedet for at gå i skole og lære dine lektier. Du er jo helt forvirret oven i hovedet.
Kan det iøvrigt passe at Niels Iversen og Ivar Nielsen har samme personnummer? Hvis ikke - så tyder noget på at danner par - ligesom i seksdagesløb.
[/quote]
Han har 3 profiler: Niels Iversen - Ingolf Nielsen og Ivar Nielsen – men det er åbenbart min skyld - iflg. en af hans personligheder - fordi jeg siger ham imod
AD 1: "Opdagelsen viser dermed, at planeters opståelse og død ikke altid følger traditionelle udviklingsmodeller". Ja, men vi behøver ikke nye naturlove, vi kan sagtens forklare forløbet inden for dem vi kender.
AD 2: Hvis du kommer med en ny naturlov som helt fra starten er i modstrid med alle observationer, så vil jeg pr. definition kalde den crackpot.
HUSK: efter den videnskabelige metode er ingen naturlov eller teori sand. En god teori viser god overensstemmelse med observationer og målinger, men ikke nødvendigvis fuld overensstemmelse (læs Newton). En rigtig god teori er ikke i modstrid med nogen kendt observation eller måling (læs relativitet).
Vi bruger Newtons love fordi de i de fleste dagligdags tilfælde giver god overensstemmelse. Vel vidende at de fejler fra planetsystem-skala og opefter.
Vi bruger relativitetsteorierne når vi skal regne på planetsystemer, galakser osv. fordi de har givet korrekte og verificerbare resultater. Men relativitetsteorierne er heller ikke alt, på kvantemekanisk mikro skala dur de ikke. Det gør kvantemekanikker til gengæld.
Teorier er ikke født lige. Når du præsenterer en teori som strider mod alle observationer, så er den crackpot. Kom med en teori som IKKE STRIDER MOD OBSERVATIONERNE!
Mvh. Peter
@Kim Kaos - DD!
Klager du over jeg gengiver dine egne ord!?!?
NB: Ved samme lejlighed vil jeg så medgive at jeg af hensyn til ikke at blive genkendt af Kim Kaos, har logget mig ind på et pseudonym "Niels Iversen". Jeg har tidligere været logget ind med mit navn Ivar Nielsen - og jeg beder redaktionen om igen at blive logget ind under mit rigtige navn. (Kim Kaos har også tidligere fået mig smidt ud af ing.dk da jeg også der prøvede at logge mig ind med mit mellemnavn "Ingolf Nielsen" - igen for at slippe for den modbydelige tone som Kim Kaos optræder med overfor folk han ikke sympatisrer med). Citater slut.
Det forstår jeg sgu ikke - helt ærligt nu er du vist helt uden for rækkevidde...
Men hvad med at svare på min spørgsmål om den tyngdekraft du afskaffede og erstattede med lufttrykket:
Hvor stort et lufttryk der skal til for at rokke til Månen nu hvor tidevandskræfterne og tyngdekraften er sat ud af spillet?
Hvor mange Pascal skulle der til for at lave den bule på Månen?
Hvad er undvigelseshastighedenfra Jorden målt i millibar pr. sekund?
[quote]Det er da ikke grundstofferne som giver farven, men temperaturen. Vi har at gøre med plasma - hvis du ikke er klar over det. Hvorfor blander du dig i stedet for at gå i skole og lære dine lektier. Du er jo helt forvirret oven i hovedet.
AD: Du har åbenbart ikke hørt om begrebet "spektralanalyse" hvor man kan måle hvilke grudstoffer der findes f.eks. i en stjerne!
Hvilken skole har du gået i som har forvirret dig?[/quote]
Nu er det altså dig som er forvirret. Kender du en glødepære. Du ved, når et stof bliver varmt nok, så lyser det i alle regnbuens farver. Det gør solens atmosfære også. Bortset fra nogle absorptionslinier, dvs. huller i spekteret hvor en bølgelængde mangler helt eller delvis. Det er de huller i spektret man bruger til spektralanalyse. Som fortæller hvilke grundstoffer der er i solens atmosfære.
Mvh. Peter
(Kim Kaos har også tidligere fået mig smidt ud af ing.dk da jeg også der prøvede at logge mig ind med mit mellemnavn "Ingolf Nielsen" - igen for at slippe for den modbydelige tone som Kim Kaos optræder med overfor folk han ikke sympatisrer med). Citater slut.
Ikke kun Kim Kaos som synes du er en hat og skal holde dig langt væk fra naturvidenskab. Gælder for stort set alle som forsøger at forstå dine "teorier" (=hashtåger).
Mht. spektralanalyse: lige for at gøre Peter Larsen's svar mere alment tilgængelig, så kan man aflæse sammensætningen af en stjerne fordi den er på plasma-form. Dvs. at kombinationen af høj temperatur og sammensætning giver et unikt spekter.
Mht. spektralanalyse: lige for at gøre Peter Larsen's svar mere alment tilgængelig, så kan man aflæse sammensætningen af en stjerne fordi den er på plasma-form. Dvs. at kombinationen af høj temperatur og sammensætning giver et unikt spekter.
Niels, Ivar og Ingolf: Plasma giver et kontinuert spektrum. Dets spektrale fordeling giver farven. (vores sols farve svarer til en farvetemperatur på 6.000 grader.)
I spektret kan der være visse emmissionlinjer som skyldes at der er stadig er atomer med bundne elektroner i plamaet, altså plasmaet er ikke fuldstændig ioniseret. Jo højere temperatur - jo færre af den slags. Desuden er der absorptionsliner - som skyldes absorbtion i gasser mellem os og stjernen.
Men grundlæggende er farven bestemt af temperaturen, dvs stjernens sort legeme stråling som jo alene bestemmes af temperaturen. Stjernes farve er derimod ikke en funktion of dens atomare sammensætning.
Det burde I vide når i evig og altid er på pletten for at fremlægges Jeres alternative forståelse af universet og når I mener at vide bedre end samfundet af professionelle forskere eller interesserede amatører. Man kan vel forlange I har en smule baggrundsviden når I nu mener I er klogere end alle andre.
At det er ikke er tilfældet, men at I skøjter rundt i de mest basale fysiske begreber og - hvad der det værste - nægter at blive klogere, men fremturer i et væk med Jeres nototiske ævl, er nok grunden til at I bliver smidt ud.
Men jeg håber I morer Jer. Så har det hele da et formål.
Nu vil jeg ikke reagere mere på Jeres indlæg. Det handler vist om at tie Jer ihjel så det ikke altid kommer til at handle om Jer. Min opfordring til alle - ignorer Niels, Ivar og Ingolf. Så bliver de måske trætte tilsidst.
[quote]Mht. spektralanalyse: lige for at gøre Peter Larsen's svar mere alment tilgængelig, så kan man aflæse sammensætningen af en stjerne fordi den er på plasma-form. Dvs. at kombinationen af høj temperatur og sammensætning giver et unikt spekter.
Niels, Ivar og Ingolf: Plasma giver et kontinuert spektrum. Dets spektrale fordeling giver farven. (vores sols farve svarer til en farvetemperatur på 6.000 grader.)
I spektret kan der være visse emmissionlinjer som skyldes at der er stadig er atomer med bundne elektroner i plamaet, altså plasmaet er ikke fuldstændig ioniseret. Jo højere temperatur - jo færre af den slags. Desuden er der absorptionsliner - som skyldes absorbtion i gasser mellem os og stjernen.
Men grundlæggende er farven bestemt af temperaturen, dvs stjernens sort legeme stråling som jo alene bestemmes af temperaturen. Stjernes farve er derimod ikke en funktion of dens atomare sammensætning.
Det burde I vide når i evig og altid er på pletten for at fremlægges Jeres alternative forståelse af universet og når I mener at vide bedre end samfundet af professionelle forskere eller interesserede amatører. Man kan vel forlange I har en smule baggrundsviden når I nu mener I er klogere end alle andre.
At det er ikke er tilfældet, men at I skøjter rundt i de mest basale fysiske begreber og - hvad der det værste - nægter at blive klogere, men fremturer i et væk med Jeres nototiske ævl, er nok grunden til at I bliver smidt ud.
Men jeg håber I morer Jer. Så har det hele da et formål.
Nu vil jeg ikke reagere mere på Jeres indlæg. Det handler vist om at tie Jer ihjel så det ikke altid kommer til at handle om Jer. Min opfordring til alle - ignorer Niels, Ivar og Ingolf. Så bliver de måske trætte tilsidst. [/quote]
Det skal du ikke regne med - vi forsøgte i en periode at lade være med at svare på deres indlæg - desværre stoppede de ikke med at producere indlæg i lange baner - til sidst overtog de alle debattråde med deres sære ideer og alm. læsere begyndte at droppe fra og alle debatterne sandede til med hundredevis at forvrøvlede indlæg der fik lov til at stå uimodsagt.
Til sidst fil redaktionen nok godt hjulpet på vej at et utal af klager og de smed et par stykker ud efter de var blevet advaret - nu flyder debatten mere frit igen på videnskab.dk og det er blevet muligt for folk igen at stille spørgsmål til artiklerne uden at de oversvømmes af sære indlæg.
KIC-05807616 mv. druknede vist lige i debatten - men her er et par links som de interesserede kan kikke på:
http://www.bbc.co.uk/news/science-environm...
Kommentarer (26)