Overblik: Sæbeoperaen om megalager til atomskrot kører i USA

Slagsmålet om at etablere et slutdepot for USA's atomskrot i Yucca Mountain er langtfra slut, selv om præsident Obama i 20101 besluttede at droppe depotet.

Etableringen af et enormt slutdepot til USA's atomskrot begynder at ligne en opera. Ikke den smukke italienske version, men sæbe-udgaven med alt, hvad Hollywood kan trække af endeløs ballade, historie uden en rød tråd og fnidder-fnadder mellem de forskellige parter.

På den måde har byggeriet af et enormt slutdepot til USA's atomskrot i årevis været en ubeslutsom og uskøn affære, der ser ud til at fortsætte.

Sagen er kompliceret. Fredag besluttede USA's appeldomstol i Wasington at udskyde en beslutning om at tvinge Nuclear Regulatory Commision (NRC) til at fortsætte med at undersøge egnetheden af Yucca Mountain som sidste hjemsted for atomaffaldet.

Kommissionen var forpligtet siden en lov fra 1987, men med baggrund i et valgløfte besluttede præsident Obama i 2010 en gang for alle at droppe alle planer om at bygge depotet i Yucca Mountain. Det ligger cirka 150 kilometer fra gambling-mekkaet Las Vegas.

Den beslutning blev ikke modtaget lige vel alle steder. To stater og et amt, der alle har store mængder af militært og civilt atomaffald, lagde sag an. Argumentet var, at selv om Obama havde stoppe projektet, var der stadig en gældende lov, som bad NRC fortsætte arbejdet.

Tom pengekasse til at betale flere undersøgelser

Fredag valgte appeldomstolen så at udskyde beslutningen til december, hvor Kongressen skal tale budget for 2013. Sagen er nemlig, at senator Harry Reid fra Nevada ud over at have kæmpet mod Yucca med alle tænkelige lovlige midler som øverste politiske leder for staten er formand for den komite i Kongressen, der skal bevilge penge til NRC.

Det er næsten overflødigt at nævne, at der ikke har været bevilget penge, som har gjort det muligt for NRC at fortsætte med at afklare Yucca Mountains potentiale som gravsted, og NRC er langt fra at have råd til at gennemføre projektet.

Appeldomstolen vil med sin beslutning fra fredag vente med at kommandere NRC i arbejde igen, til der eventuelt er afsat penge fra Kongressen. Samtidig indikerede dommerne stærkt, ifølge amerikanske medier, at loven fra 1987 stadig er gældende - valgløfter fra Obama eller ej. Kongressen har talt én gang i den sag, som en af dommerne konstaterede i en meddelelse.

Imens vokser bunkerne af atomaffald i USA, der i øjeblikket deponerer affald på eller i nærheden af 121 lokationer rundt om i landet.

Ifølge Nuclear Energy Institute har USA gennem tiden opbygget et lager på over 65.000 ton brugt brændsel. En stat til stat-gennemgang fra AP opgør tallet til 71.862 ton.
Dertil kommer enorme mængder lav- og mellemaktivt affald fra drift og produktion samt rester fra produktionen af plutonium til atomsprænghoveder. Og tallet vokser og vokser. Alene atomindustrien skaber 2.200 ton brugt brændsel om året fra landets 104 operative reaktorer.

USA skal finde en løsning

Så hvad gør man så? Flere iagttagere peger på, at det ikke er hensigtsmæssigt at opbevare affaldet på så mange forskellige steder i landet, blandt andet i vandbassiner, som man under Fukushima-katastrofen oplevede kunne få problemer ved strømsvigt.

Andre mener, at næste generation af atomreaktorer vil gøre diskussionen om et slutdepot irrelevant, fordi det, man i dag definerer som affald, det brugte brændsel, igen vil være at betegne som brændsel med brugen af nye reaktorteknologier.

En særlig kommission nedsat af Obama fremlagde i januar sine anbefalinger. Her lød anbefalingen klart, at USA inden for 'betimelig tid' bør etablere én samlet føderal organisation, der kan varetage etableringen af et eller flere permanente geologiske faciliteter for sikkert at kunne håndtere brugt brændsel og andet højaktivt atomaffald.

I forbindelse med afgørelsen i appeldomstolen skrev New York Times i sin leder, at hvis atomkraft skal have en fremtid i USA, er det afgørende, at politikere, forskere og atomindustriens ledere forpligter sig til at finde en løsning i stedet for at håbe på, at tingene løser sig af sig selv.

Massevis af nye a-kraft-værker på vej

Måske det er en god ide, hvis opfordringen bliver taget ad notam. Det amerikanske energiministerium anslår, at USA's efterspørgsel på elektricitet vil stige med 22 procent inden 2035, hvilket betyder konstruktion af hundreder af nye kraftværker inklusive nye atomkraftværker.

NRC gav i februar lov til byggeriet af den første atomreaktor i 30 år, og mere er på vej. 19 selskaber eller konsortier er i øjeblikket ved at undersøge muligheden for at bygge 30 nye reaktorer i USA, og NRC er netop nu ved at behandle 10 konkrete ansøgninger fra ni selskaber om at opføre i alt 16 reaktorer.

Faktum er, at der lige nu ikke findes reelle alternativer til Yucca Mountain og tre årtiers forskningsarbejde, der er udført i forbindelse med den vulkanske højderyg i Nevadas ørken.

Om det er begrundelse nok til at fortsætte med etableringen er langtfra sikkert. Yucca Mountain er ikke teknik, men politik med drama som en stensikker deltager.

Præcis som i en sæbeopera.

Dokumentation

NEI om affaldet
DOE om affaldet
Flere oplysninger hos NRC

Kommentarer (21)

Nye KK værker undervejs efter mange år, hvor der ellers kun er bygget til militæret lyder som en and og eller ønsketænkning.

Erik Holm kommer da heller ikke med kilder om hvem der bestiller og hvem det er der skal betale.

Obama har afsat store støttebeløb af til KK forskning og værker som ikke er anvendt, fordi der ikke er bygget KK i hans periode.

Mon ikke hellere amerikanerne vil have almindelig uskadelig og billig VE end dyr og usikker KK.

Pt. stiger installationen af solenergi eksplosivt i USA og det samme gør udbredelsen af højeffektive gasfyrede kraftværker, der nyder godt af at gaspriser er meget lave. Gasfyrede kraftværker er op til 60% effektive og gas har betydeligt lavere CO2 indhold samtidigt med at gasfyrede kraftværker er lette at regulere og dermed at tilpasse til VE.

Kaos med dekommissionering og affaldshåndtering fortsætter åbenbart. Utroligt at stålsatte lobbyister stadigt kan holde liv i KK drømme i USA.

  • 0
  • 0

Mon ikke hellere amerikanerne vil have almindelig uskadelig og billig VE end dyr og usikker KK. Pt. stiger installationen af solenergi eksplosivt i USA og det samme gør udbredelsen af højeffektive gasfyrede kraftværker, der nyder godt af at gaspriser er meget lave. Gasfyrede kraftværker er op til 60% effektive og gas har betydeligt lavere CO2 indhold samtidigt med at gasfyrede kraftværker er lette at regulere og dermed at tilpasse til VE.

USA vil helst have uskadelig og billig strøm fra KK - og har derfor planer om udbygning. At KK er det mest effektiver middel mod CO2 vejer også med.
Men foo at få det på plads - KK-værkerne har betalt for deponering af affald til forbundsstaten, der har ansvaret for deponering. At Obama blandede sig for at høste stemmer gør ingen forskel - det er ikke KK-værkerne der har ansvaret for denne fadæse - det er staten der disponerer over de multibillioner af dollars som er indbetalt gennem årene.
USAs KK-værker kører fint med et kapacitetsfaktor tæt ved 90% - modsætning til VE. Det er først fornylig at man har vedtaget at fortsætte støtten til vindenergien med skattelettelser. KK-værkerne får ikke støttedollars.

.

  • 0
  • 0

Hvis man kigger på sammensætningen af det brugte brændsel, så består det ca. af 95% U-238, 1% U-235, 1% Pu (forskellige isotoper, min 19% Pu-240), 3% fissile produkter og 0,1% mindre aktinider.
Hvilke af de ting kan ikke genbruges? Kun 3% fissile produkter, men da de primært består af kortlivede isotoper, så vil 87% af dem stabiliseres indenfor en periode på 10 år. De 13% resterende radioaktive isotoper svarer til 0,4% af det brugte brændsel, eller 8,8 t om året. Det er ikke mere end hvad der kan begraves i cannisters i Det Hvide Hus' baghave, hvis alle andre steder nægter at tage imod det.

  • 0
  • 0

Hvis man kigger på sammensætningen af det brugte brændsel, så består det ca. af 95% U-238, 1% U-235, 1% Pu (forskellige isotoper, min 19% Pu-240), 3% fissile produkter og 0,1% mindre aktinider. [] Hvilke af de ting kan ikke genbruges? Kun 3% fissile produkter, men da de primært består af kortlivede isotoper, så vil 87% af dem stabiliseres indenfor en periode på 10 år. [] De 13% resterende radioaktive isotoper svarer til 0,4% af det brugte brændsel, eller 8,8 t om året. Det er ikke mere end hvad der kan begraves i cannisters i Det Hvide Hus' baghave, hvis alle andre steder nægter at tage imod det.

Hej Jesper

Dine antydninger er pt langt fra virkeligheden.

Hvis kernekraft og affaldsseparering er så økonomisk, hvor sker dette så?:

  1. marts 2011, Var det derfor, det gik galt?
    Japansk a-kraftværk svindlede med kontrol:
    http://www.bt.dk/udland/japansk-a-kraftvae...
    (og http://jp.dk/udland/asien/article2375214.ece )
    CItat: "...
    Blot 10 dage før, at jord[s]kælvet ramte Japan, havde værkets egen operatør, Tepco, indleveret en rapport til landets atomsikkerhedsmyndigheder. Heri indrømmede Tepco, at man i årevis har undladt at inspicere 33 bestanddele ved værkets seks reaktorer.
    ...
    For at skjule de mangelfulde undersøgelser udarbejdede værkets inspektører falske rapporter, der skulle tegne et billede af grundige eftersyn - selv om det altså langtfra var tilfældet.
    ..."

Det er ukendt om dette er rigtigt:

TEPCO's Damage Cover-up and Data Falsification:
http://cnic.jp/english/newsletter/nit92/ni...

  1. jul 2011, Kan depot til atomaffald klare en istid? Boring på Grønland giver svaret:
    http://ing.dk/artikel/120687
    Citat: "...
    Saltholdigt grundvand kan true kobberbeholdere
    ..."

  2. okt 2009 Forskere slår alarm: Beholderne til det værste atomskrot korroderer:
    http://ing.dk/artikel/103529
    Citat: "...
    »Det er nødvendigt med mindst en meter tykke kobbervægge, eller at man beklæder kobberbeholdere med et andet korrosionsresistent metal som for eksempel højlegeret titan eller det bedste rustfri stål
    ..."

  3. mar 2011 Frygt for katastrofe fra brugt atombrændsel:
    http://ing.dk/artikel/117408
    Citat: "...
    Her har svenskerne 5.000 ton brugt brændsel, der skal ligge i to bassiner 30 meter under jorden i op til 40 år, før det er til at håndtere.
    ..."

  4. okt 2009 Radioaktivt affald ligger gemt i containere i Sibirien.
    Fransk dokumentarfilm har afsløret, at metalcontainere fyldt med radioaktivt affald står på en parkeringsplads i Sibirien. EDF, Europas største kraftselskab, sender årligt 108 tons uran fra Le Havre til Rusland:
    http://ing.dk/artikel/103182

  5. apr 2010, Skandale om nedgravet atomaffald raser i Frankrig:
    http://ing.dk/artikel/108267
    Citat: "...Tilskuerpladserne og parkeringspladsen ligger ovenpå atomaffald fra en gammel Cogema-fabrik. Cogema er det tidligere navn på atomenergiselskabet Areva..."

04.02.10 Rusland har dumpet atomaffald i Østersøen:
http://jp.dk/udland/europa/article1970378.ece

  1. apr 2009 Svigt i britisk atomdepot: Tankene var uden køling i fire timer:
    http://ing.dk/artikel/97691

  2. jul 2008 Fransk anlæg lækkede 75 kilo uran:
    http://ing.dk/artikel/89672

[b]Det yperste spin - "tilsyn ikke nødvendig" - heller ikke på parkeringspladser?:[/b]

  1. maj 2009, Ekspert: Svensk atomaffaldsdepot bliver så sikkert, at der ikke er behov for tilsyn i fremtiden:
    http://ing.dk/artikel/98645
    Citat: "...
    Hej Thomas!
    1.Den svenska Kärntekniklagen kräver att slutförvaret klarar säkerhetskraven under en istid. Perioden mellan två istider är ungefär 100 000 år.
    ..."
  • 0
  • 0

Glenn,
Der er gået politik i det. Greenpeace og andre kernekraftmodstandere taler om 'plutoniumsøkonomi', når man genbruger det brugte brændsel. De links du poster er simpelthen irrelevante. De fissile produkter er uskadelige efter 300-600 år og i den periode vil en tyk kobbercontainer ikke kunne ruste op. De brugbare dele af det brugte brændsel kan skilles ved en floursaltdestillation. Restprodukterne reduceres og fluoren frigøres.

  • 0
  • 0

Glenn, Der er gået politik i det. Greenpeace og andre kernekraftmodstandere taler om 'plutoniumsøkonomi', når man genbruger det brugte brændsel. De links du poster er simpelthen irrelevante. De fissile produkter er uskadelige efter 300-600 år og i den periode vil en tyk kobbercontainer ikke kunne ruste op. De brugbare dele af det brugte brændsel kan skilles ved en floursaltdestillation. Restprodukterne reduceres og fluoren frigøres.

Hej Jesper

Læs nu hvad svenskerne skriver:

  1. maj 2009, Ekspert: Svensk atomaffaldsdepot bliver så sikkert, at der ikke er behov for tilsyn i fremtiden:
    http://ing.dk/artikel/98645
    Citat: "...
    Hej Thomas!
    1.Den svenska Kärntekniklagen kräver att slutförvaret klarar säkerhetskraven under en istid. Perioden mellan två istider är ungefär 100 000 år.
    ..."

100.000 år!

Bjarke Mønnike ved det godt:

http://ing.dk/debat/113262#p170200

... Dertil siges MSR at kunne køre på thorium og sit eget affald, hvorved at radioaktiviteten der der tilbagestår der kræver en lagringstid på 100000 år fra andre reaktorer reduceres til 500 år !!! Denne reaktor er desværre endnu ikke færdigudviklet :-(

Karlo troede også at 500 års opbevaring var nok:
http://ing.dk/debat/113262#p171299
http://ing.dk/debat/113262#p171644
http://ing.dk/debat/113262#p171897

  • 0
  • 0

Glenn,
Svenskerne har valgt ikke at adskille de brugbare dele af det brugte brændsel, derfor er affaldet farligt i en langt længere periode, som jeg skrev: Det er politisk om man vælger at oparbejde sit brugte brændsel, intet andet.

  • 0
  • 0

Glenn, Svenskerne har valgt ikke at adskille de brugbare dele af det brugte brændsel, derfor er affaldet farligt i en langt længere periode, som jeg skrev: Det er politisk om man vælger at oparbejde sit brugte brændsel, intet andet.

Hej Jesper

Hvis det kunne betale sig, ville de gøre. Jeg synes ikke du skal undervurdere svenskerne.

  • 0
  • 0

Hej Jesper Hvis det kunne betale sig, ville de gøre. Jeg synes ikke du skal undervurdere svenskerne.

Det her er ikke spørgsmål om økonomi for svenskene, det er en spørgsmål om politik: En effektiv genanvendelse vil kræve hurtige reaktorer og en subkritisk reaktor til at genanvende de mindre aktinider eller en opbevaring af det brugte brændsel på en måde så det hentes og genbruges.

  • 0
  • 0

Der står i artiklen, at det er en vulkansk højderyg. Hvornår har den sidst været i udbrud?
Vulkaner har det med at slumre måske i tusinder af år, andre har jævnlige udbrud.

  • 0
  • 0

@Glenn,

Karlo troede også at 500 års opbevaring var nok:
  • du blander det vist sammen!
    Der er kun to scenarier:
    1. Affaldsdeponering af brugt brændsel, hvoraf de ca. 95% er uran
      Her er der mange langlivede isotoper, der skal holdes isoleret i en lang periode - 100.000 år eller mere.
    2. Reprocesseret affald består af isotoper med en halveringstid på omkring 30 år. De er rasende radioaktive, men henfaqlder til gengæld hurtigt. Det er dem, der er ufarlige efter 5-600 år.
  • Den svenske løsning består i deponering i ca. 500 m dybde i et geologisk stabil formation. Her kan de faktisk ligge fint de næste 500.000 år uden tilsyn, men svenskerne har en smart løsning - de kan hente det op igen, hvis der i fremtiden findes metoder til at ødelægge affaldet - feks. ved transmutering.
    Men faktisk kan det passe sig selv.
  • Mange er tilsyneladende meget utålmodige med at få det slutdeponeret. Det skal de ikke være, for der er et krav om at affaldets temperatur er faldet til en værdi, der ikke forårsager uheldige kemiske omsætninger.
  • I Frankrig reprocesseres affaldet og det meste genbruges. De 2-3 kbm højaktivt affald er ufarligt efter 500 år - derfor stilles der ikke så store krav til deponeringen, men af sikkerhedsmæssige grunde sker det sikkert i en dybde af 500 m - altså langt under de dybder, man udvinder drikkevand fra.
  • Alt i alt så er der tale om så små mængder affald fra KK-værker end fra f.eks. kul, der fylder 2 millioner gange mere pr. kWh.

  • Selv klodens farligste radioisotoper kan enhver beskytte sig imod ved at sørge for en afskærmning på 1-2 m beton. Så i principper kan man gemme det på Rådhuspladsen - blot det sker bag en tyk betonvæg.

  • 0
  • 0

Der står i artiklen, at det er en vulkansk højderyg. Hvornår har den sidst været i udbrud?

Den morgen min tidligere chef var på vej til Kongressen med den første rapport om Yucca Mountains egnethed til lageret, gjorde hans sekretær ham opmærksom på at der havde været et mindre jordskælv i Yucca kæden samme nat.

Han meldte afbud pga. af en "fejl i trykningen af rapporten" og fjernede afsnittet om at der ingen relevant seismisk aktivitet var i området.

Mht, til vulkanisme er det et nonissue, hvis der dukker vulkaner op i Yucca igen, er det først efter/fordi Yellowstone er gået amok og så er nogle få tusinde tons atomaffald det mindste af vores problemer.

  • 0
  • 0

Farligheden af det her atomskrot, her lader det til at farligheden først gælder fra det tidspunkt man lagrer dette. Og helt ser bort fra det tidspunkt hvor tingene ligesom bliver farlige.
Mit forslag, så optimistisk dette måtte være, finde ´steder på Colorado-plateauet´ anbringe noget af det her affald.

  • 0
  • 0

Hvad ville der ske hvis man tog alt det uønskede affald, puttede det i billige metaltønder, og ganske enkelt dumpede det i Marianergraven? (Hvis vi ser bort fra alt det politiske.)

Mit gæt er, at der hurtigt ville forekomme målbar udsivning: Forskere ville i mange årtier, eller århundreder, interesseret følge hvordan vandet fra bunden af Marianergraven blander sig med resten af vandet i oceanerne. Men at der derudover ikke ville være nogen praktiske konsekvenser.

  • 0
  • 0

Han meldte afbud pga. af en "fejl i trykningen af rapporten" og fjernede afsnittet om at der ingen relevant seismisk aktivitet var i området
  • ganske unødvendigt, for der er ingen relevant seismisk aktivitet i området.
    Hvad er problemet? materialet er jo indpakket i canistre, der kan tåle næsten alt - der er ingen gasser i materialet etc. etc.
    Problemet med Yucca er den, at mængderne overskred et antal tons, man havde lagt sig fast på - have man sat tallet højere havde man ikke haft noget at brokke sig over.
    Affaldeslageret er konstrueret således, at man til enhver tid kan hente det op igen, hvis man finder en bedre metode i fremtiden.
    USAs forbundsregering kunne løse alle problemer, hvis man ændrede loven, så man kunne fjerne uranet, der står for ca. 90% af mængderne. Uran er ufarligt at omgås og det kan genbruges.
    Desværre var det sikkert Yucca der sikrede Obama de stemmer, der gav ham posten som præsident.
    Yucca er et velegnet depot - at det ligger 150 km fra spillebulen i USA burde ikke være noget problem. Las Vegas er efter sigende ved at tømme reservoiret ved Hoover-dæmningen. Måske burde man lukke Las Vegas?
  • 0
  • 0

[quote]Han meldte afbud pga. af en "fejl i trykningen af rapporten" og fjernede afsnittet om at der ingen relevant seismisk aktivitet var i området

...
Yucca er et velegnet depot - at det ligger 150 km fra spillebulen i USA burde ikke være noget problem. Las Vegas er efter sigende ved at tømme reservoiret ved Hoover-dæmningen. Måske burde man lukke Las Vegas?

[/quote]

Hej Per

Det er "flot" at du kan afgøre hvor og hvordan langlivet radioaktivt affald skal opbevares, når rigtige eksperter meddeler at der ikke findes anlæg der kan opbevare det tilstrækkeligt sikkert i mellem 500 og 1000 år:

  1. nov 2012, Massiv kritik af danske planer for atomaffaldsdepot.
    Flere udenlandske eksperter undrer sig over de danske planer om opbevaring af atomaffald. Der findes ingen tilsvarende anlæg i verden, lyder advarslen.
    http://ing.dk/artikel/134482
    Citat: "...
    [b]Flere udenlandske eksperter advarer i Information om, at der slet ikke eksisterer anlæg der kan opbevare den type af langlivet atomaffald, som der findes 233 kg af fra Risø, i mellem 500 og 1.000 år.
    »Det er utænkeligt. Når ikke ét eneste land i verden har lavet et slutdepot til den type affald, så er det utænkeligt, at Danmark kan gøre det,« siger direktør i MKG [Miljöorganisationernas kärnavfallsgranskning], Johan Swahn til Information.[/b]
    ...
    »Når ingen lande i verden har kunnet etablere et sikkert slutdepot for det langlivede affald, hvorfor skulle i atomsammenhæng små lande så pludselig være i front?« spørger han.
    ...
    Ifølge eksperterne bør Danmark vælge en mellemdepotløsning, hvor det radioaktive affald kan opbevares i mellem 50 og 100 år ud fra antagelsen om, at der på dette tidspunkt vil være fundet en mere teknologisk holdbar løsning.
    ..."
  • 0
  • 0

@Hej Glenn,

Det er "flot" at du kan afgøre hvor og hvordan langlivet radioaktivt affald skal opbevares, når rigtige eksperter meddeler at der ikke findes anlæg der kan opbevare det tilstrækkeligt sikkert i mellem 500 og 1000 år:
  • ganske flot du kan referere til "rigtige" eksperter - uden at fortælle hvem!
    Allerede tilbage i 1976 skrev Bernar Cohen om opbevaring af affald - endda på tilfældigt udvalgte lokaliteter - deponering i 500 m dybde - ikke i canistre, men i fintmalet form. Lidt urealistisk, men Cohen brugte den værst tænkelige metode, som man har for vane når det er nukleart affald.
    Cohens analyser kan du finde i et nummer af "Naturens verden" - (1976), hvor han fandt at efter 200.000 år kunne et radiumatom finde vej til overfladen. Det mener du vel ikke lyder særlig skrækindjagende?

Cohen (Pittsburg universitet) var geolog, og hans resultater er bekræftet ved fund af de naturlige reaktorer i Oklo, hvor man kan finde isotoperne på de steder, de blev afsat for 2 mia. år siden (jeg håber at også du vil synes, at det er en tilstrækkelig sikker tidsramme).
-
Jeg ser ingen argumenter for Yucca, mon ikke du misfortolker din kilde - der sår ganske rigtigt at der ikke findes anlæg endnu, men ikke at de ikke kan bygges. Det er man jo ved at gøre både i Finland og i Sverige.
-
Så din antagelse er forkert. Der er ingen tekniske problemer i at deponere ethvert form for radioaktivet materiale i 100-2000.000 år, som svenskerne vbil gøre.
Ved deponering af reprocesseret affald skal tidsperioden kun være 500 år, hvilket kan gøres i et overvåget lager ved jorden overflade.
-
Risøs affald kan opbevares et hvilket som helst sted i undergrunden i Danmark - det er alene et spørgsmål om dybde.
Kan du ikke lige fortælle, hvorfor radioaktiv affald opbevaret ved overfladen ikke er farligt (mellemlageret i Sverige, Risø m.fl.) - men åbenbart meget, meget farligt, når det placeres 500 m nede i dybet?
Hvad er problemet?

  • 0
  • 0