Overblik: Kirurgiske net i underliv er som armeringsjern i beton
De omstridte kirurgiske net indopereret i kvinders underliv fungerer som armeringsjern i beton. De kan ikke fjernes uden at ødelægge det omkringliggende væv fuldstændig.
De kirurgiske net, som er blevet brugt ved operationer for nedsunket underliv, duer ikke. De risikerer at blive udstødt af kroppen, men da de er filtret fuldstændig ind i vævet, er det svært at gøre noget.
Problemet er, at de i første omgang blev godkendt uden et ordentligt grundlag. Det var billigt at få dem på markedet, og industrien har gjort sit til, at nettene bliver brugt til mere, end hvad godt er.
10 procent oplever problemer efter at have fået indopereret nettet for nedsunket underliv. Det har skabt den seneste ballade i medierne. Men nettene kan bruges ved andre typer operationer, uden at det giver samme risiko for problemer.
Overlæge og klinisk professor på Herlev Hospital Gunnar Lose sammenlignede i Ugeskrift for læger de kirurgiske net med Boneloc-skandalen fra 1990'erne. Her smuldrede cement, som ellers var en del af kunstige hofter, og Sundhedsstyrelsen blev kritiseret for dårligt tilsyn.
Igen får sundhedsmyndighederne kritik for, at produkterne har for let adgang til markedet, og Patientforeningen vil have nettene taget ud af kvinderne igen. Socialdemokraterne og SF vil have EU's regler for godkendelse af medicinsk udstyr skærpet.
Nedsunket underliv er, når organerne presser på underlivet indefra. Det forekommer efter øget tryk i bughulen. Fødselsskader, overvægt eller tungt arbejde har en indvirkning på, om man får nedsunket underliv.
Nettet sidder i kroppen for evigt
Ved en operation bliver nettet indopereret langs skedevæggen for at afhjælpe, at organerne falder nedad. Det kan være blæren, livmoderen, tarmen eller endetarmen, der presser på skedens væv indefra. Det skaber en bule ind i skeden og kan give hul gennem skedevæggen.
Det kirurgiske net bruges til at hejse organet eller organerne op, og samtidig kan nettet lukke defekter i skedevæggen. Nettet fæstnes med barduner i det lille bækken, som betegner den nedre snævre del af bækkenet. Operationerne kan tage fra en halv time til et par timer afhængig af vanskeligheden.
Nettet bliver inkorporeret i vævet i skedevæggen, og vævet vokser ind i nettet. Det sidder der for evigt.
Den rigtige løsning er patientens eget væv
Nedsunket underliv løser overlæge og klinisk professor på Herlev Hospital Gunnar Lose ved at reparere små defekter i vævet og ophænget med patientens eget væv i samme område.
»I enkelte tilfælde tager vi væv fra låret. Da det er patientens eget væv, ser man stort set ikke komplikationer ved det,« siger Gunnar Lose.
Når det går galt med de kirurgiske net, borer det sig gennem vævet og kan lave hul ind i organer som tarmen. Det er livstruende.
Den erosion, der kan ske af vævet omkring nettet, kan også blotlægge det i skeden. Der bliver altså et lille vindue ind til nettet. Det sidder som et fremmedlegeme, og når nettet er blotlagt og har skåret sig ud af vævet, kommer vævet ikke tilbage.
For at bedre situationen for kvinden kan man skære det lille stykke af nettet væk. Man kan ikke fjerne hele nettet, da det er groet ind i vævet.
Man kan sammenligne det med at tage armeringsjern ud af beton uden at ødelægge betonen. Det er umuligt. Men hvis det er et lille net, kan man dog tage det ud, uden at skaderne bliver for store.
Den officielle vurdering er, at 200-300 danske kvinder har indopereret nettet i forbindelse med nedsunkne underliv, men Gunnar Lose estimerer tallet til at være væsentligt højere.
Kampagner fik brugen til at stige
Ifølge Gunnar Lose har industrien rullet pr-maskinen ud for at få læger til at bruge løsningen med de kirurgiske net. Nettene, der også omtales 'mesh', er kommet på markedet for nedsunket underliv uden kliniske data. I Bekendtgørelse om medicinsk udstyr gives adgang for, at ækvivalente produkter kan markedsføres. Så længe det er medicinsk udstyr og ikke lægemidler, er det nok, at et ækvivalent produkt er godkendt.
»Producenterne siger, mesh er simplere og hurtigere. Da denne slags produkter kan komme på markedet uden kliniske data, er det meget billigt at bringe sådan noget på markedet,« siger Gunnar Lose.
Således er man f.eks. gået fra net med enkelte tråde til også at have net med flere tynde spundne eller flettede tråde. Den sidstnævnte metode har vist sig at fange bakterier. Men fordi produkterne principielt er de samme, bliver de godkendt uden nye kliniske data.
I USA har brugen af nettene skabt debat, og helt tilbage i 2008 kom sundhedsmyndighederne med den første advarsel. I dag lægger utallige kvinder sag an mod producenterne for de skader, nettene har forårsaget.
Nettet virker ved andre operationer
Hvis skeden falder helt ud af en kvindes underliv, kan Gunnar Lose forsvare at bruge det omdiskuterede kirurgiske net. Ved alle andre tilfælde af nedsunket underliv er der for store bivirkninger til, at det kirurgiske net skal bruges.
»Hvis de siger: 'Jeg kan ikke leve med en snabel mellem knæene', og de andre løsninger ikke duer, så tilbyder vi dem operation med mesh. Det er en svær situation, når det hele vælter ud,« siger Gunnar Lose.
Nettet bruges i så fald mellem skedens top og korsbenet, hvor det kan holde skeden på plads. Ved andre nedsunkne underliv er metoder med brug af eget væv at foretrække.
»Her bruger vi dem på én eneste indikation. Det er, hvis hele skeden falder ud,« siger han.
Det er ifølge Gunnar Lose en velkendt operation, som er nødvendig i den situation, hvis intet andet har fungeret. Ophænget har før været foretaget med andre materialer, men i dag bruger man det kirurgiske net. På Herlev Hospitals gynækologiske afdeling bliver kvinderne informeret om risikoen, for 10 procent oplever erosion ved denne type operation.
Man bruger samme net ved andre typer operationer, hvor det er brugbart. Ved inkontinens lægger man et smalt bånd ind til at løfte urinrøret, og her er de efterfølgende gener små.
Samme net bliver også brugt ved lyskebrok, men her opvejer fordelene ulemperne, forklarer Gunnar Lose:
»Der kan være komplikationer og smerter. Men udsigten til at få en gevinst er betydelig ved brug i forbindelse med lyskebrok, og effekten er dokumenteret. Det er den ikke ved de mesh, man lægger ind ved prolaps-operationer,« siger Gunnar Lose.
Kommentarer (0)