Hvor meget effekt kan der bygges omkring bornholm før det bliver kritisk i forhold til søkablets maxeffekt?

Er det energistyrelsen eller ing.dk der har svært ved de nordjyske stednavne?

Jammer skal der nok blive når kystegnens primære erhverv, turismen, smadres, men det gamle navn "Jammerbugten" er vel lige så godt.

"Det er afgørende for mig, at vi får den billigste løsning med den størst mulige lokale opbakning", siger energiministeren.

Hvad er "billigt"? Er det 80, 90, eller 100 øre/kWt. Det er jo "billigt" ift. anholtparken med sine vanvittige 105 øre/kWt.

Kan ing.dk uddybe hvad der menes med "billigt"?
Ellers er den artikel godt nok "billigt" sluppet...!

MVh,
Thomas.

@ Søren. Ca. 30-50 uden nedregulering af vindgenereringen på Bornholm.

Parkerne kan bygges for ca. 50-60 øre/kWh - ligesom strømmen fra Horns Rev 2 og Rødsand 2 og Anholts reelle pris.

"Billigt" i England og Tyskland er 120-150 øre/kWh, da statstøtten er meget høj. Tyskerne gav for resten 4 kr./kWh! for solcellestrøm til medio sidste, hvilket bevirkede at der blev etableret op til 1000 MW/måned op til nedjusteringen af støtten. Det bliver interessant se hvornår regeringen pludseligt sænker solcellestøtten til en rationelt niveau. Det kunne være 50-60 øre/kWh.

Det bliver interessant se hvornår regeringen pludseligt sænker solcellestøtten til en rationelt niveau. Det kunne være 50-60 øre/kWh.

Ehm, nu får private solcelleanlæg altså kun de 60 øre/kWh ud over nettoordningen. Det private solcelleanlæg er privat finansieret og sparer det offentlige for umådelige investeringer i CO2 reduktion, der gør de marginale omkostninger i nettoordningen komplet ligegyldige.

Enig, hvis vi skal gå i detaljer. Private får modsvarende ~2,2 kr./kWh for de første kWh, der modsvarer deres eget forbrug. Siden får de 60 øre/kWh.

De "...sparer det offentlige for 'umådelige' investeringer i CO2 reduktion..." er for ukonkret til at besvare, men CO2 har en pris og den ligget p.t. meget meget lavt og er ikke i nærheden af modsvarende 60 øre/kWh. Jeg mener det drejer sig om nogle øre/kWh, men har ikke fakta present.

Private får modsvarende ~2,2 kr./kWh for de første kWh, der modsvarer deres eget forbrug. Siden får de 60 øre/kWh.

Særpræget beregning, d.v.s. at produktionen skal sættes til 0kr/kWh - du kan nok se, at du er enøjet!

Jeg har ikke opfundet ordningen og forsvarer den ikke.
Nettoordningen indebærer at man den strøm ens eget anlæg årligt producerer først modregnes ens årsforbrug. Producerer solcelleanlægget mere strøm end det egne forbrug afregnes disse kWh med 60 øre/kWh.

Flere steder ved den jyskevestkyst der "spiser" havet af kysten, kunne man forestille sig, at der sammen med opstillinger af møller, laver en slags win win hvor man også stopper eller mindsker havets påvirkning længer inde på kysten.

Kunne det være en ide evt. at lave kunstige øer, at opstille møllerne på, både pga. af den lettere adgang til vedligeholdelse, skabelse af ny "uberørt" natur, men også af ovenstående grunde. Når de kan i Dubai, så kan vi vel også herhjemme, og jeg tror at det kunne være en ide, at tænke mere kreativt når man etablere møllerne, også for, at lokal befolkningerne lettere kan se fordelene i dem, og hvorfor så ikke give dem lidt ekstra fordele.

I 6 af 8 tilfælde er det lykkedes at remme helt eller delvist ind i et internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000). Det burde vel ikke være så svært at kikke på et kort med angivelse af naturområderne, inden man udpegede områder til opstilling af møller. Kun i 3 af de 8 reserveområder er det lykkedes at ramme, så der er 7 områder udenfor internationale naturområder.

I JP søndag d. 2 sep.2012 indland sektion side 12 kunne man se fiskeørnens yngle træk ruter. De i Norge ynglende fugle flyver lige igennem SÆBY hav vindmølle park området. Kalder man det de bedst egnede områder ?

Kunne det være en ide evt. at lave kunstige øer

Held og lykke med at lave kunstige øer i Vesterhavet.

"Det er afgørende for mig, at vi får den billigste løsning med den størst mulige lokale opbakning", siger energiministeren.

Men hvad sidstnævnte argument angår, så er sandheden nok snarere, at det mere drejer sig om at placere havvindmøllerne, hvor han møder mindst modstand mod disse kæmpemøller. - Og det er åbenbart nemmest at placere dem alle ovre i udkantsdanmark, der i forvejen er i gang med en accelererende udvandring blandt alle de, der forgæves har protesteret mod den stigende geografiske forskelsbehandling i hele kongeriget.

(Var der ikke også noget med engang at placere atomaffald fra Risø ovre i det mørke Jylland???).

Og det tror jeg, du har helt ret i, Jørgen Dalmer, for energiministeren tør næppe lægge sig ud med borgerne langs den Nordsjællandske kyst, men borgerne i det vest- og sydsjællandske, og ikke mindst borgerne i Jylland? De lader sig nok besnakke. Håber dog ikke det sker, for med et slag vil store dele af vores uberørte og højtskattet kystnatur jo blive forvandlet til hjemsted for energiindustri.

For alt i alt er kystmøller i bund og grund en trist og kortsigtet tanke, og en tanke som i øvrigt også DONG har skudt i sænk. For de har nemlig vanskeligt ved at se, at der skulle være økonomiske fordele forbundet derved.

Og det siger jo egentlig også sig selv, for eksempelvis er det jo temmelig dyrt pr. MW-enhed, at tilslutte en flok kystnære møller i forhold til at tilslutte en stor havpark. Eksempelvis koster tilslutningen af Anholt Havpark kun cirka 3,3 øre pr. leveret kWh (driftstid 20 -25 år) inkl. forbindelsen fra kysten og frem til hovednettet ved Thrige nord for Århus.

Jan, nettilslutningen af de kystnære vindmøller vil blive billigere per MW end Anholt grundet parkernes mindre størrelse og afstand til kysten og dermed elnettet samt at en offshore transformeringsplatform kan undværes.

Nettilslutningen af f.eks. en typisk 60 MW kystnær park koster ca. 150 mio. kr., hvilket kan sammenlignes med Anholts 1,3 mia. kr. eller Kriegers Flaks måske 4 mia. kr.

Er det energistyrelsen eller ing.dk der har svært ved de nordjyske stednavne? Jammer skal der nok blive når kystegnens primære erhverv, turismen, smadres, men det gamle navn "Jammerbugten" er vel lige så godt.

Prøv lige at se hvad bugten mellem Asnæs og Rersø hedder. At man så i Energistyrelsen også tager fejl, gør det ikke bedre. Det skyldes måske, at man har overvejet placeringen i Jammerland bugt

Besnakke er der rigtige ord, Jan Williams, og på den særlige ”Radikale” måde, ””først holder fru Vestager hårdt på pengene og så kommer Martin og siger be be, og vups, der kommer flere penge når der er sagt ja til møllerne””. Bemærk de dobbelte ””, for det er jo fremtid og med et glimt i øjet.
At nævne det nu, med 8 områder tilbage, gør det lettere for medierne at holde øje, nu hvor ministeren skal på charme tur. Og medierne, de tekniske særligt, burde tage deres vagthunds rolle mere alvorlig, fordi man jo kan læse i energiselskabernes stillingsannoncer at der søges kyndige i ”kampagne strategi”.
Det kan ikke hjælpe at vi får en ”flad ingeniør artikel om møller” uden 5 knivskarpe spørgsmål til bagsiden af sagen. De få medier der har styrken, indsigten og debat grupperne til at samle spørgsmål, bør tage deres, fagområders, roller i vores demokrati alvorligt.
Ang. det mørke Jylland, så har min ”top kommune” 2 vindmølle parker på land, en kyst nær hav vindmøllepark et skifergas projekt og et biogas anlæg i proces i øjeblikket. Det presser også natur interessegrupperne, ””Så RISØ, kom med noget atomaffald””, vi ligger ned.

Men hvad sidstnævnte argument angår, så er sandheden nok snarere, at det mere drejer sig om at placere havvindmøllerne, hvor han møder mindst modstand mod disse kæmpemøller. - Og det er åbenbart nemmest at placere dem alle ovre i udkantsdanmark, der i forvejen er i gang med en accelererende udvandring blandt alle de, der forgæves har protesteret mod den stigende geografiske forskelsbehandling i hele kongeriget.

Det kunne også tænkes at man i jylland i forvejen har de bedste forbindelser til Norge og Tyskland/Europa som er en stor aftager af energi fra hele Skandinavien... En udbygning med store havmølleparker i det jyske vil derfor være billigere i forhold til at fordele energien i det internationale el-net...

Ej det vil være en for simpel løsning, lad os i stedet forestille os at jyderne er nogle forfulgte stakler som bliver påtvunget nogle vindmøller af Københavnerne og når den folklige modstand er rejst, kan de få en kompensationsmotorvel til 7. plovfuge...

Hej Victor ... og andre der gider læse med

Du skriver: "Tilslutning af 60 MW kystnære møller koster typisk 150 mio. kr." (2,5 mio. kr pr. MW) og dermed vil 400 MW jo koste i omegnen af 1 mia. kr.

Nu kostede Rødsand II og Horns Rev II jo væsentlig mindre at tilslutte pr. MW, men det er korrekt at Anholt på sine 400 MW koster 1,3 mia. kr. at tilslutte ... inkl. det lange spænd fra Djurslands kyst til Thrige nord for Jylland.

Men alligevel giver det rent økonomisk ingen mening at opstille kystnære møller, for om prisen for ilandføring pr. produceret kWh lander på 2,7 eller 3,3 øre kan da umuligt spille en større rolle.

Ja kort og godt er jeg overbevist om, at kystnære møller vil tappe de ramte områder for langt større beløb. end den usigelige lille besparelse (som i øvrigt ikke en gang kommer lokalområdet til gavn), for hvis nogle tror at de ramte områder vil stå øverst på den tursime der hedder "dansk kystferie", så er jeg bange for, at de må tro om.

Nej kort og godt er vi på vej til at sælge vort arvesølv for ingenting, nemlig vores vidt berømte kystlandskaber, som siden de blev fredet i 1937 har undgået at blive skæmmet unødigt.

Jeg tro ganske enkelt vi gør i nælderne, hvis tanken om kystnære møller får lov til at brede sig. Men nu ikke et ondt ord om de tyve møller der står på Middelgrunden, for jamen, storbyen fylder jo godt i landskabet i forvejen, men i vores mange smukke bugter og vige, ja, tag eksempelvis Sejerø Bugten, der vil det blive en rigtig trist historie til ingen verdens nytte.

Venlige hilsner
JW

Hej Jan. Jeg undviger at forholde mig til den æstetiske del af debatten pga. de lange diskussioner og mulige afveje debatten da let kommer ud i.

Vedrørende nettilslutningen af Horns Rev 2 og Rødsand 2, så kostede disse ca. 800 mio. kr. hver. For Rødsand 2 skal en netforstærkning mellem Lolland og Sjælland til ca. ½ mia. kr. medregnes, hvorfor omkostningen for nettilslutningen for Rødsand 2 nærmer sig Horns Rev 2. Disse parker var således dyrere per MW at tilslutte end Anholt.
Nettilslutningen af Kriegers Flak på 600 MW tegner af forskellige årsager til at blive væsentligt dyrere per MW end de andre parker. Denne problemstilling tilhører dog en anden diskussion...

Hej Victor. Klog betragtning at undlade diskussionen om det æstetiske, så væk med den!

Nå, men jeg kan ikke helt gennemskue om tilslutningen af Rødsand II og Horns Rev II lander på de 1,6 mia. kr. som du skriver, for i Energinets årsrapport 2008 står der nemlig, at de to parkers nettilslutning tilsammen løber op i 1,2 mia. kr. (+ netforstærkning på land)

Men et andet sted har jeg bemærket, men kan ikke lige huske hvor, at dine ord blev understøttet, altså det er korrekt at Horns Rev II og Rødsand II var dyrere at tilslutte end Anholt, en havpark der jo ellers gang på gang (og med urettet syntes jeg) bliver skældt huden fuld. Den kan jo ikke gøre for, at udbudsmaterialet fra staten side var strikket så umuligt sammen, at der kun var en der bød på opgaven, hvilke jo var medvirkende til, at elprisen bliver urimelig høj.

Venlige hilsner
Jan

Hej Jan. Jeg antager at det er netforstærkningen Lolland-Sydvestsjælland ifm. Rødsand 2, der mangler i de 1,2.mia. kr. som Energistyrelsen engang opgav.

Det bliver spændende at se hvilken pris for tilslutningen af Kriegers Klak man vælger at opgive, jævnfør de forskellige udmeldinger for Rødsand 2.

Mvh Victor