Oppositionen om drikkevandsplan: Dårligt politisk håndværk

SF og Socialdemokraterne kalder både indhold og tilblivelse af drikkevandshandlingsplanen for en slap omgang. De håber, at nyt møde i januar kan ændre på dette.

Af Sanne Wittrup 13. dec 2010 kl. 14.53

Både Socialdemokraterne og SF er dybt overraskede over, at miljøministeren har offentliggjort sin handlingsplan for sikring af drikkevandskvaliteten uden at inddrage hele miljøudvalget.

Der står ellers i en beretning fra et enigt miljøudvalg fra september 2009, at ministeren skal forelægge et strategioplæg til drøftelse i Folketingsåret 2009-2010.

»Jeg blev noget overrasket over, at planen pludselig lå på bordet, uden at vi var blevet inddraget,« siger medlem af miljøudvalget Torben Hansen, Socialdemokraterne.

»Jeg vil kalde det dårligt politisk håndværk, at vi ikke er blevet hørt,« siger SF's miljøordfører Ida Auken.

Ifølge Ida Auken har ministeren dog nu indkaldt til møde den 11. januar og hun håber, at ministeren vil holde sit løfte om at drøfte planen med hele udvalget:

»Vi vil gerne give ministeren en chance for at komme på bedre tanker og få proppet flere konkrete tiltag ind i planen,« siger hun.

Både hun og Torben Hansen mener - ligesom vandsektoren - at der er alt for lidt handling i handlingsplanen.

De mener, at det er uklart, hvilke målsætninger planen tager udgangspunkt i, hvem der skal tage ansvaret, og hvordan tiltagene skal finansieres.

Organisationer sagde ja til mere handling

De to partier mener for eksempel, at et såkaldt DDS-ledelsessystem - som skal identificere og håndtere risici i vandværket - skal være obligatorisk på de allerfleste vandværker. I ministerens handlingsplan skal omfanget af dette først afklares ved politiske drøftelser.

Torben Hansen peger på, at vandsektoren selv går varmt ind for DDS, og at man i øvrigt har været i den unikke situation, at organisationer som både DI, FRI og Danva har givet udtryk for i deres høringssvar, at handlingsplanen generelt er alt for slap:

»Hvis jeg var minister, ville jeg da tage organisationerne på ordet og bruge lejligheden til at få sat nogle konkrete tiltag i værk,« siger Torben Hansen.

Han tilføjer, at det bestemt ikke er udelukket, at mødet i januar kan føre til, at hele høringsproceduren må gå om igen. Det er Ida Auken enig i:

»Hvis ministeren ikke havde svigtet vores aftale, ville det jo ikke kunne ske,« siger hun.

Ud over en obligatorisk DDS-ledelsessystemet peger Ida Auken også på vigtigheden af at etablere en central opsamling af viden om drikkevandsforureninger, der kan indgå i en form for kriseberedskab for vandforsyninger og kommuner. Både om, hvordan man forebygger foreninger af drikkevandet, og hvordan man hurtigt løser problemerne, når vandet er blevet forurenet.

Torben Hansen finder det sært, at handlingsplanen ikke forholder sig til problematikken om rentvandstankene.

»Problemet bliver skudt ud og er ikke behandlet ordentligt, selvom det burde være lige til at beslutte at stille nogle rimelige krav om hyppighed til inspektion af disse tanke,« siger han.

Dokumentation

Drikkevandshandlingsplan

Emner Drikkevand

Kommentarer (1)

Jan Damgaard 2 år siden

Tilbagevendende problem?

Siden vandforsyningen skal centraliseres til få store centrale enheder mod mange decentrale anlæg skal det gå galt for mange ad gangen.
Politikere tror altid at statslig kontrol løser noget som helst, hvilket sjældent er tilfældet.
Vandværkerne savner konkurence, for hvis vandet under ejendommen er bedre end det vandværket leverer, og det igen bliver tilladt at bruge det, så skal vandværkerne nok sørge for kvaliteten bliver øget.
De stive regler og øverflødig dyrt prøvetagning i stedet for egenkontrol, sætter vandværkerne i en kuvøse for ansvarsløshed.
Hvor er incitamentet til at sikre vandkvalitet?