Regeringen har sendt et nyt forslag i høring, der skal ændre SU-loven, så det bliver et lettere for danske unge at få godkendt udenlandske kandidatuddannelser til SU-støtte.

»Der er mange, der afholder sig fra at rejse ud, fordi det forekommer uoverskueligt og uafklaret, om man kan få penge med sig ud af Danmark. Det bliver nu lettere,« siger kontorchef i Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, Mette Ring Rossing.

Dansk Industri ser med glæde på ændringen, der forhåbentlig vil lokke flere håbefulde unge, særligt de ingeniørstuderende der meget sjældent læser i udlandet, til at søge ud over landets grænser.

»Det er et godt skridt på vejen, da mange studerende har klaget over, at søgeprocedurerne om udenlandsophold er for bureaukratiske. På den måde vil udspillet bestemt hjælpe. Det er rigtig glædeligt, at man forsøger at gøre det lettere for de studerende at søge ud, så det ikke er økonomiske hensyn, der hindrer de studerende i at tage ud,« siger chefkonsulent i Dansk Industri Sarah Gade Hansen.

Papirnusseriet skal afskaffes

Det nye forslag skal nedbringe sagsbehandlingstiden for at få godkendt sin uddannelse i udlandet til SU-berettigelse og såkaldte udlandsstipendier. Og det vil få flere til at tage turen udenlands, da de nuværende behandlingstider betyder, at man først ved, om de har råd til at bo i udlandet, når uddannelsen er startet, lyder det fra kontorchefen i Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte

»Vi har undersøgelser om unge, der har taget ud, der viser, at lange sagsbehandlingstider betyder rigtig meget for beslutningen om at tage af sted. Det er rigtig mange penge, det drejer sig om, så man skal have rigtig gode nerver, hvis man tager ud, uden at vide om man kommer til at modtage penge eller ej,« siger Mette Ring Rossing.

Som loven ser ud nu, er accept af en uddannelse i udlandet en vanskelig proces, da man skal gennem to procedurer for at sikre at kunne få penge med ud af Danmark.

Dels skal man søge om at få godkendt sin uddannelse til SU, dels skal man igennem en procedure om godkendelse af et udlandsstipendium. Stipendiet er en finansiel deltagelsesstøtte fra staten, der giver den studerende taxameterpenge i hånden til at finansiere adgangsgebyr til de udenlandske universiteter. Penge, der ellers skulle være gået til eksempelvis DTU.

Med det nye lovforslag, som snart ventes gennemført, er begge processer blevet lagt sammen. Godkendes den studerende til SU, godkendes han automatisk også til udlandsstipendiet, og pengene kommer til at være til rådighed inden studiestart.

Med lovændringen forventes det, at sagsbehandlingstiden reduceres til to måneder, hvor det typisk har taget fire til seks måneder.

Som et andet led af lovforslaget, får den studerende nu også mulighed for at tage et lån på op til 100.000 kroner, en slags udenlandsk SU-lån, som også skal medfinansiere adgangsgebyret, hvis stipendiet ikke rækker hele vejen. På den måde slipper man for at skulle gå i banken og optage et dyrt lån.

Det skal også hjælpe til, at flere danske studerende søger ud, lyder det fra Mette Ring Rossing.

IDA bakker op

Regeringens planer om at yde lån til at realisere drømmestudiet i udlandet er et fornuftigt udspil, mener formanden for Ingeniørforeningens uddannelsesudvalg, Flemming Krogh.

»Alle indsatser, der giver danske studerende og forskere forbedrede muligheder for at blande sig med eliten rundt om i verden er gode initiativer, som gavner både den enkelte og samfundet. Viden er grænseløs, og derfor bør pengenød ikke bremse danskere, der vil til universiteter i udlandet,« siger han.

Han understreger dog, at regeringens internationaliseringsstrategi samtidig skal sikre et løft af vores egne universiteter, så Danmark også tiltrækker studerende fra udlandet, og at det sikres, at Danmark er et attraktivt sted at arbejde for de højtuddannede - uanset hvilken nationalitet de har.

Sarah Gade Hansen fra Dansk Industri for fortaler for, at danske ingeniørstuderende har erfaring fra udlandet, når de en dag træder ind på arbejdsmarkedet.

»Rigtig mange danske ingeniører kommer til at arbejde i globalt orienterede virksomheder. De kommer til at få kolleger, kunder og projektarbejde i andre lande. Derfor skal man kunne arbejde gnidningsfrit på tværs af landegrænser og nationaliteter. De får flere interkulturelle kompetencer ved at læse i udlandet, ligesom de bliver i stand til at arbejde med et dagligt arbejdssprog på engelsk,« siger hun.

Ifølge seneste tal fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser læste kun 34 ingeniørstuderende deres kandidatuddannelse i udlandet i 2010. Under én procent af det samlede antal danske kandidatstuderende i udlandet.