Open source-biologi baner vej for bioterror fra garagen

Udvikling og spredning af syntesebiologiske teknologier øger risikoen for terrorangreb med biologiske våben. Blandt andet derfor er der brug for fuldstændig nytænkning i forhold til, hvordan det internationale samfund sikrer, at syntesebiologi udelukkende anvendes til nyttige formål, siger ekspert.

Syntesebiologiens fremmarch varsler en ny æra, hvor eksperimenter med livets mindste byggestene ikke længere kun foregår bag tykke universitetsmure eller i virksomheders topsikrede forskningsafdelinger.

Open Source-tankegangen har medvind, og internettet er allerede i dag en åben port til syntesebiologisk viden, ligesom handel med byggesæt med DNA-sekvenser, kemikalier og apparatur er hverdag. Samtlige gener er desuden beskrevet i offentligt tilgængelige databaser, hvor man kan hente udvalgte gensekvenser.

Det åbner alt sammen for, at amatørbiologer og andre med en vis faglig indsigt kan eksperimentere med levende organismer. Men det betyder også, at organisationer og sammenslutninger med onde hensigter potentielt kan fremstille biovåben til terrorformål.

The Rajneeshee bioterror attack i The Dalles, Oregon, i 1984 er ifølge en undersøgelse fra 2006 det ene af kun to bekræftede bioterror-angreb, der rent faktisk har skadet mennesker. 750 mennesker blev smittet, efter at tilhængere af den indiske guru Bhagwan Shree Rajneesh havde forurenet salatbarer i områdets restauranter med salmonella - her salsabaren på restauranten Taco Time - i et forsøg på at gøre områdets vælgere ude af stand til at stemme ved et regionalvalg. Hensigten var at sikre sektens kandidater valg, men på trods af angrebet stemte vælgerne i stort tal og Rajneeshee-tilhængerne trak deres kandidater tilbage. (Foto: Caco­phony/Wikimedia)

Biovåben er langtfra et nyt fænomen, men med syntesebiologiens udbredelse åbnes der for udvikling af mere forfinede våben, som man kan kontrollere og målrette bedre end før, siger John-Erik Stig Hansen, chef for Center for Biosikring og -beredskab på Statens Serum Institut.

Han er sandsynligvis den person i landet, som ved mest om den biologiske terrortrussel. Meget af den viden er dog forbeholdt en lukket kreds.

»For de er derude, terroristerne, som kunne ønske at misbruge de nye syntesebiologiske teknologier. Og der er ingen tvivl om, at øgede muligheder for udvikling af biovåben vil være en uundgåelig konsekvens af syntesebiologiens fremfærd,« fastslår John-Erik Stig Hansen.

Det gode og det onde

Han forudser, at syntesebiologien i de kommende årtier vil producere løsninger på mange af de udfordringer, menneskeheden står over for på blandt andet energiområdet og inden for sygdomsbehandling. Men som på alle andre teknologifelter har også syntesebiologi en dobbelt anvendelse og kan misbruges til skade for mennesker.

Indtil videre er der i praksis kun få offentligt kendte eksempler på bioterror. Det seneste var de meget omtalte breve med miltbrandbakterier i USA i 2001. Men udover risikoen for bioterror er der også en reel risiko for bioerror. Det vil sige, at fatale beslutninger og fejl i enten uautoriserede eller autoriserede laboratorier kan føre til, at syntetiske organismer ved et uheld slipper ud i miljøet og ødelægger eksisterende, naturligt forekommende populationer eller fremkalder invaliderende eller dødelige sygdomme.

»Koppevirus findes eksempelvis i både amerikanske og russiske regeringslaboratorier, og mange forskningsinstitutioner forsker i Ebola og andre farlige sygdomsvira og bakterier,« siger John-Erik Stig Hansen og nævner et konkret eksempel på bioerror.

»En australsk forskergruppe, der arbejdede på at fremstille en vaccine, flyttede rundt på biologiske komponenter og placerede nye gener i et virus. Resultatet var, at de uforvarende udviklede et ekstremt effektivt, dødeligt virus.«

Den evige terrortrussel

Det danske Center for Biosikring og -beredskab deltager i et globalt forebyggelsessamarbejde i regi af FN's Biological Weapons Convention (BWC). BWC-traktaten forpligter de underskrivende stater til hverken at udvikle, producere, erhverve, overføre, transportere, lagre eller bruge biologiske eller kemiske våben, eller at tilskynde eller hjælpe andre til at gøre det samme.

Ifølge dr. Piers D. Millet fra BWC Implementation Support Unit under FN's nedrustningskontor i Genève, mødes de deltagende stater jævnligt og udveksler erfaringer. På møderne er der fokus på juridiske, lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger og på at opbygge håndhævelseskapacitet, regionale tilgange, biosikring, uddannelse, bevidstgørelse, adfærdskodekser og kapacitet til at håndtere sygdomme. Og der er stadig meget at gøre, siger Piers D. Millet.

»I mange lande er der blandt andet behov for at skabe et effektivt beredskab mod usædvanlige sygdomsudbrud - uanset om de er naturligt forekommende, forårsaget af utilsigtede udslip eller en følge af ondsindede hensigter,« siger han til Ingeniøren.

En lille risiko i dag

Piers D. Millet vurderer, at terroristers potentielle brug af syntesebiologiske teknikker til fremstilling af biovåben udgør en meget lille risiko i dag, men at trusselsbilledet vil ændre sig de kommende årtier.

»Der er næppe tvivl om, at udviklingen inden for syntesebiologi vil åbne for fremstilling af biologiske våben med stor slagkraft, og for at omgå beskyttelsesforanstaltninger mod disse våben,« siger han og peger på, at en fuldt udviklet syntesebiologisk industri med automatisering og mange mennesker involveret vil komplicere bestræbelserne på at forhindre ondsindet brug af biovidenskab.

»Den udvikling, der tegner sig, nødvendiggør en fuldstændig nytænkning af, hvordan det internationale samfund sikrer, at syntesebiologi anvendes sikkert og udelukkende til nyttige formål,« siger Piers D. Millet, der erkender, at man nok aldrig helt vil kunne fjerne truslen om bioterrorisme.

»Men vi kan komme et langt stykke hen ad vejen med uddannelse og bevidstgørelse. Der vil være et stadigt mere presserende behov for, at videnskabsfolk på dette område har de redskaber og den viden, som gør dem i stand til at minimere risikoen for, at andre misbruger deres arbejde.«

John-Erik Stig Hansen er enig og fremhæver, at Center for Biosikring og -beredskab arbejder målrettet på at informere ph.d.-studerende og forskere på Life Science-området i Danmark om, at der kan være risici forbundet med brugen af den viden, de har erhvervet sig.

»Det er helt afgørende, at de personer, der beskæftiger sig legitimt med syntesebiologi, stiller tårnhøje sikkerhedskrav til egen forskning. På den ene side skal man minimere risikoen for bioerror og på den anden side tage alle tænkelige forholdsregler for at undgå misbrug af teknologierne.«

Kommentarer (6)

Nu tænker jeg på specielle vira som er specielt kodet til et specielt genkode, såsom at udrydde en person eller en hel familie ved at kode en vira så den kun angriber personer med en speciel genkode. Skal vi give dette scenarie 100 år før vi har teknologien til dette?
Skræmmende, idag har vi A-våben, men i fremtiden kan et terrornetværk have en endnu større slagkraft end kernevåben idag

  • 0
  • 0

Mon ikke det i højere grad handler om de etablerede spilleres lobbyarbejde for at holde de små ude af deres business.

En hammer kan som bekendt også bruges både kontruktivt og destruktivt.

  • 0
  • 0

Det var da en utroligt ringe artikel. Her bliver insinueret at open source tankegangen er skyld i at terrorgrupper får adgang til masseødelæggelsesvåben. I overskriften står det faktisk ret direkte. Men der bliver ikke videre fortalt hvordan det er denne open source tankegang der ændrer noget som helst i forhold til den helt almindelige fri deling af viden der længe har været et fundament for videnskagbelig forskning.

Det bliver heller ikke taget op at der er en masse lovgivninger på plads her i EU som gør det dybt ulovligt at arbejde med genmodificering på andet end det mest basale niveau* uden at have at have et laboratorie der er godkendt til formålet. Dette, samt kontrol med hvem der får lov til at købe enzymer og kemikalier, gør det reelt umuligt for amatører at arbejde med disse teknologier på lovlig vis, mens det absolut ikke forhindrer eventuelle terrorgrupper i at oprette hemmelige laboratorier og skaffe de krævede kemikalier på ulovlig vis, eller fra lande og firmaer med mindre strenge regler.

Jeg må indrømme at jeg forventer mere fra Ingeniøren end skrækscenarier og fingerpegning uden substans.

Derudover håber jeg at "fra garagen" i overskriften er et tilfælde, og ikke hentyder til vores fredelige lille gruppe http://biologiGaragen.org/ som for det første har brugt mange timer på at undersøge regler og bestemmelser, og hvis største bedrift indtil videre er at ombygge en dremel til en centrifuge.

*tilfældig mutering med selektionspres

  • 0
  • 0

Dette er godt nok det værste sludder jeg længe har læst! Ing.dk Dette er en om'er!

Vil svare til at sige at folk ikke skal have personlige computer da terrorister (hvem de så end er?) kan for finger i en og så begynde at hacke fortrolige dokumenter.

Det er lige så dumt som væskekontrollen i lufthavn. Kan man hitte ud af at lave sprængstof så kan man nok også hitte ud af hvordan man smuglet det med uden at have det i en alm. vandflaske.

Kan man hitte ud af hvordan man laver biokemisk terror - så har man nok også adgang til et laboratorium...

Vil fra nu af prøve at undgå at læse artikler fra Jakob Vedelsby..

  • 0
  • 0

Many journalists have fallen for the conspiracy theory of government. I do assure you that they would produce more accurate work if they adhered to the cock-up theory.
—Sir Bernard Ingham[7]

Oddsene er langt større for at een eller anden brillant universitetstuderende laver et biovåben ved en fejltagelse end at een eller anden terrorist, der dårligt nok kan læse den eneste bog han læse, gør det; j.v.n.f. "underbukse-bombe-manden" eller idioterne, læger endda, der ikke engang kunne kemi nok til at lave en bombe der virkede. De ville såmænd have slået flere ihjel i deres normale job!!

"Bekæmpelsen af Terror" er jo nøglen til statskassen rundt omkring ...

  • 0
  • 0

Trist at vi ikke er kommet længere...
Hvis man har været med i lidt længere tid så ville man kunne huske da internettet blev udbredt i starten af 90'erne.

Ikke mere end lige var det kommet igang før en journalist/politiker fandt terroristhåndbogen på nettet, og i ramme alvor derfor foreslog at det skulle censureres eller lukkes.

  • 0
  • 0