Syntesebiologiens fremmarch varsler en ny æra, hvor eksperimenter med livets mindste byggestene ikke længere kun foregår bag tykke universitetsmure eller i virksomheders topsikrede forskningsafdelinger.

Open Source-tankegangen har medvind, og internettet er allerede i dag en åben port til syntesebiologisk viden, ligesom handel med byggesæt med DNA-sekvenser, kemikalier og apparatur er hverdag. Samtlige gener er desuden beskrevet i offentligt tilgængelige databaser, hvor man kan hente udvalgte gensekvenser.

Det åbner alt sammen for, at amatørbiologer og andre med en vis faglig indsigt kan eksperimentere med levende organismer. Men det betyder også, at organisationer og sammenslutninger med onde hensigter potentielt kan fremstille biovåben til terrorformål.

Biovåben er langtfra et nyt fænomen, men med syntesebiologiens udbredelse åbnes der for udvikling af mere forfinede våben, som man kan kontrollere og målrette bedre end før, siger John-Erik Stig Hansen, chef for Center for Biosikring og -beredskab på Statens Serum Institut.

Han er sandsynligvis den person i landet, som ved mest om den biologiske terrortrussel. Meget af den viden er dog forbeholdt en lukket kreds.

»For de er derude, terroristerne, som kunne ønske at misbruge de nye syntesebiologiske teknologier. Og der er ingen tvivl om, at øgede muligheder for udvikling af biovåben vil være en uundgåelig konsekvens af syntesebiologiens fremfærd,« fastslår John-Erik Stig Hansen.

Det gode og det onde

Han forudser, at syntesebiologien i de kommende årtier vil producere løsninger på mange af de udfordringer, menneskeheden står over for på blandt andet energiområdet og inden for sygdomsbehandling. Men som på alle andre teknologifelter har også syntesebiologi en dobbelt anvendelse og kan misbruges til skade for mennesker.

Indtil videre er der i praksis kun få offentligt kendte eksempler på bioterror. Det seneste var de meget omtalte breve med miltbrandbakterier i USA i 2001. Men udover risikoen for bioterror er der også en reel risiko for bioerror. Det vil sige, at fatale beslutninger og fejl i enten uautoriserede eller autoriserede laboratorier kan føre til, at syntetiske organismer ved et uheld slipper ud i miljøet og ødelægger eksisterende, naturligt forekommende populationer eller fremkalder invaliderende eller dødelige sygdomme.

»Koppevirus findes eksempelvis i både amerikanske og russiske regeringslaboratorier, og mange forskningsinstitutioner forsker i Ebola og andre farlige sygdomsvira og bakterier,« siger John-Erik Stig Hansen og nævner et konkret eksempel på bioerror.

»En australsk forskergruppe, der arbejdede på at fremstille en vaccine, flyttede rundt på biologiske komponenter og placerede nye gener i et virus. Resultatet var, at de uforvarende udviklede et ekstremt effektivt, dødeligt virus.«

Den evige terrortrussel

Det danske Center for Biosikring og -beredskab deltager i et globalt forebyggelsessamarbejde i regi af FN's Biological Weapons Convention (BWC). BWC-traktaten forpligter de underskrivende stater til hverken at udvikle, producere, erhverve, overføre, transportere, lagre eller bruge biologiske eller kemiske våben, eller at tilskynde eller hjælpe andre til at gøre det samme.

Ifølge dr. Piers D. Millet fra BWC Implementation Support Unit under FN's nedrustningskontor i Genève, mødes de deltagende stater jævnligt og udveksler erfaringer. På møderne er der fokus på juridiske, lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger og på at opbygge håndhævelseskapacitet, regionale tilgange, biosikring, uddannelse, bevidstgørelse, adfærdskodekser og kapacitet til at håndtere sygdomme. Og der er stadig meget at gøre, siger Piers D. Millet.

»I mange lande er der blandt andet behov for at skabe et effektivt beredskab mod usædvanlige sygdomsudbrud - uanset om de er naturligt forekommende, forårsaget af utilsigtede udslip eller en følge af ondsindede hensigter,« siger han til Ingeniøren.

En lille risiko i dag

Piers D. Millet vurderer, at terroristers potentielle brug af syntesebiologiske teknikker til fremstilling af biovåben udgør en meget lille risiko i dag, men at trusselsbilledet vil ændre sig de kommende årtier.

»Der er næppe tvivl om, at udviklingen inden for syntesebiologi vil åbne for fremstilling af biologiske våben med stor slagkraft, og for at omgå beskyttelsesforanstaltninger mod disse våben,« siger han og peger på, at en fuldt udviklet syntesebiologisk industri med automatisering og mange mennesker involveret vil komplicere bestræbelserne på at forhindre ondsindet brug af biovidenskab.

»Den udvikling, der tegner sig, nødvendiggør en fuldstændig nytænkning af, hvordan det internationale samfund sikrer, at syntesebiologi anvendes sikkert og udelukkende til nyttige formål,« siger Piers D. Millet, der erkender, at man nok aldrig helt vil kunne fjerne truslen om bioterrorisme.

»Men vi kan komme et langt stykke hen ad vejen med uddannelse og bevidstgørelse. Der vil være et stadigt mere presserende behov for, at videnskabsfolk på dette område har de redskaber og den viden, som gør dem i stand til at minimere risikoen for, at andre misbruger deres arbejde.«

John-Erik Stig Hansen er enig og fremhæver, at Center for Biosikring og -beredskab arbejder målrettet på at informere ph.d.-studerende og forskere på Life Science-området i Danmark om, at der kan være risici forbundet med brugen af den viden, de har erhvervet sig.

»Det er helt afgørende, at de personer, der beskæftiger sig legitimt med syntesebiologi, stiller tårnhøje sikkerhedskrav til egen forskning. På den ene side skal man minimere risikoen for bioerror og på den anden side tage alle tænkelige forholdsregler for at undgå misbrug af teknologierne.«