Dybhavet bliver langsomt kortlagt med hjælp fra olieselskaber, der låner deres undervandskamereaer til biologer og giver oliearbejderne uddannelse i at spotte mystiske dyr.

Senest har en undervandsrobot på en Shell-platform ud for Shetlandsøerne optaget en gople, der ikke er set siden 1880. I Færø-Shetland-kanalen har optagelser af krillstimer ført til en nylig offentligørelse af en videnskabelig artikel om deres udvikling.

Og ud for Venezuelas kyst har robotter på over 500 meters dybde givet ny viden om olieefterforskningens forstyrrelse af fauna i dybhavet.

Robotterne går under navnet ROV (Remote Operated Vehicle), og er typisk på størrelse med en bil. De er skabt til at arbejde under højt tryk på flere kilometers dybde, og filmer hele tiden deres arbejde, for at operatørerne kan styre dem med deres joystick. Men ind imellem overtager biologer joysticket.

Samarbejdet mellem biologer og olieselskaber sker i det såkaldte Serpent-projekt, der er et globalt projekt skabt af dybhavsgruppen på det nationale center for oceanografi i Southampton.

Typisk lyder aftalerne på, at biologerne låner olieselskabernes udstyr i en uge ad gangen, hvis de har pauser i deres produktion eller efterforskning. I andre tilfælde vejleder de operatørerne af robotterne i at holde udkig efter interessante dyr og laver aftaler om at sende billeder eller video til det nationale center for ocenaografi i Southampton.

»Vi får et kig ned i områder på kloden, som tidligere har været lukket land, med mindre man har rigtig mange penge. Og interessen fra både olieselskaber og forskere er stor,« siger projektleder Andrew Gates fra Serpent.

Serpent tæller to fuldtidsansatte i Southampton, samt ph.d.-studerende og master-studerende. Derudover har Serpent et samarbejde med en afdeling i Australien.

Projektet er 10 år gammelt og er det eneste af sin art, hvor forskerne har skabt et direkte samarbejde med olieselskaber om at bruge deres udstyr. Gennem projektets levetid har Serpent-forskerne opbygget et arkiv over interessante optagelser i dybhavet. Arkivet bliver jævnligt brugt af forskere, og ofte bliver Serpent-folkene kontaktet af forskere, der er interesseret i nyt fra nogle af de områder, hvor olieselskaberne arbejder.

»Dybhavsforskning er mega-dyrt, og derfor kaster få lande sig for alvor ud i det,« siger den danske fiskekurator ved Zoologisk Museum, Peter Rask Møller, der både er ph.d. og lektor, og som fandt en ny fiskeart ved Antarktis under Galathea 3-ekspeditionen.

»Derfor er det oplagt med mere samarbejde mellem biologer og olieselskaberne, fordi de har så mange kameraer i dybhavet. Der må ligge tonsvis af filmoptagelser, som aldrig er set igennem af biologer, og ofte vil kun de mest spektakulære syn komme frem til biologerne,« siger han.

Af de mange optagelser, Peter Rask Møller har set fra olieboreplatforme, husker han tydeligst optagelsen af en yderst sjælden Magnapinna-gople, der blev optaget den 11. november.

Af andre spektakulære optagelser kan nævnes videoen af den såkaldte Sildekonge, der blev optaget af en havforsker fra Serpent-projektet, Mark Benfield, der var ombord på verdens største flydende olierig, Thunder Horse i Den Mexicanske Golf. Optagelsen den 10. juli 2008 var den først af Sildekongen i dens naturlige omgivelser.

For nylig fik en undervandsrobot fra firmaet Oceaneering også kig på en mystisk gople.

Goplen minder om en lignende kæmpegople Stygiomedusa gigantea, der blev filmet af forskere fra Serpent-projektet i 2010.

Se optagelserne ## her.

Sjældne dyr kan skabe konflikter

Ifølge Peter Rask Møller får olieselskaberne mulighed for at få en grønnere profil ved at samarbejde med havbiologer, men ikke alle forskere er lige begejstrede.

Eksempelvis har Andrew Shepard, direktør for NOAA´s undersøiske forskningscenter, tidligere udtalt sig kritisk til National Geographic. I hans øjne kan der hurtigt opstå interessekonflikter, hvis forskerne opdager yderst sjældne dyr i områder med olieefterforskning.

»Disse opdagelser kan koste olieselskaberne dyrt, hvis nogen beslutter, at en sjælden art skal beskyttes. Oliefirmaer er i dybhavet for at finde olie, ikke nye arter,« lød det tidligere fra Andrew Shepard i National Geographic.

Men hvis ikke vi samarbejdede med olieselskaberne, så ville vi vælge at gå med skyklapper for øjnene, lyder det fra Andrew Gates fra Serpent.

»Det ville være helt fantastisk, hvis vi bare kunne bruge de her faciliteter i et uforstyrret miljø. Men vi er nødt til at acceptere, at selskaber har brugt milliarder af dollars på at være til stede i dybhavet og vi må udnytte de muligheder, vi har som forskere. Hvis vi ikke kiggede, ville vi ingen viden få.«