Olieindustri: Ingen kendt teknologi kan fjerne risikoen ved at bore i Arktis

Ny rapport, udgivet af olieindustrien, fastslår, at olieboring ud for Grønland er for risikabel.

Verdens olieselskaber står og tripper for at sætte boret i en af de oliekilder, som Arktis er rig på. Men før selskaberne har udviklet nye teknologier og etableret et højere uddannelsesniveau, kan de godt holde sig væk. Det er essensen af en ny rapport fra selvsamme oliesektor.

Arktis rummer, ifølge Lloyds, 30 procent af verdens naturgasreserver og 13 procent af oliereserverne. Det får olieselskaber til at investere formuer i at efterforske ressourcerne.

Det skotske olieselskab Cairn Energy har alene investeret 5,5 milliarder kroner i en hidtil forgæves kulbrintejagt ud for Vestgrønland, hvor også Maersk Oil, Statoil, Exxon, Chevron og Shell har rettigheder.

Der har været masser af protester mod prøveboringer i farvandet omkring Grønland. Nu fortæller en rapport, at der skal udvikles helt nye teknologier, hvis olieindustrien skal kunne fjerne risikoen ved at bore i Arktis. Foto: Nigel Marple

Et øget globalt behov for energi og mineraler og udslip af de drivhusgasser, bl.a. på grund af et voksende forbrug af fossil energi, som får pol-isen til at smelte og dermed gør Arktis tilgængeligt, har ført olie- og mineselskaber mod Nord. Men som normer og regler er nu, er det alt for risikabelt, både for mennesker og miljø.

Det konstaterer DNV (Norsk Veritas) og FNI (Fridtjof Nansens Institut) i en ny rapport. DNV og FNI har lavet rapporten om risikoen ved at udvinde olie og gas i Arktis for selve den norske energisektor, bl.a. Statoil, der har travlt med at komme til Arktis, i stiftelsen, Offshore Northern Seas, eller ONS.

Rapporten kommer bare et halvt år efter, at forsikringsspecialisten Lloyds advarede om, at risikoen ved at udvinde kulbrinter i Arktis er så høj, at olieselskaberne har svært ved at forsikre sig mod den.

Risikoen for ulykker, med tab af menneskeliv og olieforurening stiger, når offshore-aktiviteterne flytter nordpå til stadig mere ekstreme forhold.

Derfor bør både offshore-aktiviteter og skibsfart i Arktis underlægges internationale standarder og strengere normer. Og det kommer også til at ske, for det er er der et anseligt internationalt pres for, vurderer rapporten 'Arctic Resource Development: Risks and Responsible Management'.

Udvikling af såvel ny teknologi som af kvalifikationer er centralt, hvis risikoen i Arktis skal reduceres. Sagen er, at der i nogle tilfælde ikke findes nogen anvendelig teknologi. Det gælder noget så essentielt som opsamling af olie mellem og under isflager.

Derfor tredobler norske Statoil nu sine investeringer i udvikling af teknologier til arktiske forhold, som ing.dk i går kunne fortælle.

Læs også: Statoil vil studere arktisk olieboring i Grønland

Men indtil videre er risikoen alt for høj, fastslår Norsk Veritas og Fridtjof Nansens Institut og tilbyder så et lille grundkursus i interessemodsætninger:

'Samfundet bør veje de forskellige former for risici op mod hinanden. Det er forskellige parter, der kan høste fordele, og som må tage risikoen. Samfundets opfattelse af risici harmonerer ikke nødvendigvis med industriens.'

Og så har rapporten et godt råd

'Selv om det bliver svært, vil det derfor være en god ide at skabe et multilateralt samarbejde og større overensstemmelse om parternes acceptable risikokriterier. Og det bør være et krav, at selskaberne etablerer konkrete strategier for at afbøde risikoen, hvis de vil bibeholde licens til at operere i Arktis'.

Et bud fra Lloyds er, at olieselskaberne i de kommende ti år vil investere 100 milliarder dollar i arktisk farvand, dog hovedsagelig i Barentshavet og ud for den nordlige del af Alaska.

Dokumentation

Læs rapporten her

Kommentarer (6)

Det er åbenlyst et problem at bore efter olie i Arktis. Og det er forfriskende at branchen aktivt vedkender sig problemerne, og beder om samarbejde. Men det sker selvfølgelig ud fra en forventning om at møde forståelse, så der opstår en klemme på bannerførererne for det arktiske miljø. Hvis landenes regeringer føler et pres for at arbejde for olieboringerne, og starter med at gå i den retning nu, så vil det også ske en dag. Rapporten svarer ikke på om det kan gøres teknisk forsvarligt, kun at det er ikke muligt lige nu.

  • 0
  • 0

Det er 2 dage siden, at Det Norske Veritas' danske CEO Henrik O. Madsen
http://www.dnv.com/press_area/press_releas... på den årlige Offshore Northern Seas (ONS) konference i Stavanger præsenterede den rapport, som DNV og Fridtjof Nansens Institut har udarbejdet. Rapportens titel er 'Arctic Resource Development: Risks and Responsible Management'.

Alligevel lykkes det for Ingeniørens skribent, Birgitte Marfelt, at få lavet en overskrift, en rubrik, og skrevet en artikel, som er misvisende ift. den afbalancerede fremstilling, som rapporten giver af den komplicerede problemstilling.

Rapporten/studiet er ikke udarbejdet af olieindustrien, men for Fonden, der står bag ONS-konferencerne. Der står intet i rapporten om, at olieboringer ud for Grønland er for risikable. Der står derimod, at al aktivitet indebærer risici, som er en funktion af sandsynligheden for og konsekvenserne af et givet uheld. Der står også, at hvis man vil opretholde det risikoniveau, som man har (vænnet sig til) i Nordsøen, så skal sandsynligheden for uheld ('incidents') reduceres samtidigt med, at man skal være passende forberedt på at begrænse de skadelige indvirkninger, dvs. konsekvenserne af uheldet.

Jeg vil derfor opfordre Birgitte Marfelt til at overveje et par justeringer. Det kunne passende ske med udgangspunkt i, at det af rapportens executive summary blandt andet fremgår:

"...Exploring and utilizing Arctic resources would not be possible if the requirement is that they must represent no risk. The Arctic region is, however, not uniform with respect to hazards and risks. The discourse about Arctic risks illustrates the significance of perceptions and subjective judgment regarding risk, risk criteria and risk levels. Societal perceptions of risk may differ from those of industry."

.

  • 0
  • 0

"Societies perceptions of risk may differ from those of industry" - Hvad vi så i den mexikanske golf, i NIgeria og åbenbart også i SIbirien.

  • 0
  • 0

Kører du bil? Og hvad med de øvrige medlemmer af din familie og dine venner?

IEA skrev i sin 'World Energy Outlook 2008' bl.a., at der inden 2015 er behov for at kunne producere 30 millioner tønder olie/dag (mb/d) fra nye felter, suppleret med øget output fra visse eksisterende felter for blot at erstatte den forventede nedgang i produktionen fra langt de fleste af de eksisterende felter og for at dække den forventede stigning i efterspørgslen efter olie.

Ifølge IEA's Reference Scenario forventes olieproduktionen at stige fra 82.3 mb/d i 2007 til 103.8 mb/d i 2030, og OPEC-landenes andel vil i samme periode stige fra 44% til 51% af verdens samlede olieproduktion.

IEA skrev ligeledes, at de samlede 'upstream' investeringer var steget fra 120 milliarder USD i 2000 til 390 milliarder i 2007. Renset for inflation, etc. blev der i 2007 anvendt 70% mere end i 2000. I reference scenariet antog IEA, at der i 2007-dollars ville være behov for at investere mindst 350 milliarder USD årligt mellem 2007 og 2030.

IEA skrev, at der er behov for at en stigende del af det opgjorte investeringsbehovskal afholdes i de resource-rige regioner, især Mellemøsten, hvor enhedsomkostningerne er lavest. Men det er usikkert, hvorvidt de berørte lande er villige til selv at afholde disse investeringer eller om de vil acceptere, at udenlandske selskaber dækker gabet.

  • 0
  • 0

Mads: Sikke følsom du er - straks skal du forsvare hele olieindustrien, hvor mit angreb kun gik på de steder hvor der sjuskes eller hvor korruption og magtmisbrug har gjort skaden.
Men nej, jeg kører på cykel ;-)

  • 0
  • 0

Hvis man endelig skal tale om forsvar for olieindustrien, så var det vel nærmest i mit første indlæg. Mit andet indlæg var et forsøg på at fortælle, hvor meget 'ny' olie og hvor mange investeringer, der skal til for at holde trit med udviklingen i verdens olieforbrug.

Den store stigning i olieforbruget skyldes især olieprodukternes fortsat dominerende rolle i transportsektoren. IEA antager godt nok, i sin WEO 2011, at olieforbruget, som følge af substitution, frem mod 2035 vil falde i alle sektorer i OECD-landene, men disse fald opvejes mere end rigeligt af stigninger i olieforbruget i alle sektorer, især transport, navnlig i Kina og Indien samt Mellemøsten og Asien iøvrigt.

I Danmark er det stigningen i bruttoenergiforbruget i transportsektoren, der er hovedårsagen til, at landets samlede bruttoenergiforbrug har ligget nogenlunde fast i de sidste 30 år, selvom der i perioden har været store fald i bruttoenergiforbruget i produktionserhverv og husholdninger og et lille fald i handel- og serviceerhverv.

  • 0
  • 0