Ved hjælp af affaldsproduktet okkerslam fra vandværker kan en ny metode, der er udviklet af en ph.d.-studerende fra DTU Miljø, fiksere tungmetaller og arsen i jorden, så det forhindrer, at stofferne udvaskes fra jorden til det omgivende miljø.
»Det er ret oplagt, at man bruger denne hurtige og relativt billige metode til at slippe for en del af bekymringerne for, om forureningen kan sprede sig til overfladevand og grundvand,« siger ph.d.-studerende Sanne Skov Nielsen.
Metoden kaldes kemisk stabilisering og kan bruges som en lavteknologisk foranstaltning mod udsivning af forureningsstoffer fra en forurenet grund som for eksempel Collstrop-grunden i Hillerød, der for et par år siden blev genstand for stor bevågenhed, fordi forurening efter træimprægnering endte i Esrum Sø.
»Min metode fjerner ikke forureningen, men fjerner problemet i forhold til overfladevand,« forklarer Sanne Skov Nielsen.
Professor emeritus på Institut for Kemi og Bioteknologi på Aalborg Universitet Kaj Henriksen er umiddelbart enig i, at det lyder som en god lavteknologisk metode til at stabilisere overfladenære tungmetalforureninger.
»Det lyder som et godt pragmatisk bud på en effektiv reduktion af en forureningskilde, der hidtil har fået lov til at sive ud i nærliggende overfladerecipienter,« siger han.
Sanne Skov Nielsen har netop testet sin metode på Collstrop-grunden i Nordsjælland, hvor 100 m3 stærkt forurenet jord blev blandet med 4 m3 okkerslam, der binder arsen og tungmetaller.
Hendes test viser, at der fra den behandlede jord blev udvasket langt mindre arsen, krom og kobber end fra en ikke-okkerbehandlet jord.
Derudover var det ifølge Sanne Skov Nielsen tydeligt at se, at bindingen af forureningsstofferne gjorde det muligt for græsset at gro på den okkerbehandlede jord, mens den ikke-behandlede jord forblev bar.
Til gengæld kræver metoden, at jorden ikke bliver oversvømmet, så okkeren bliver udvasket. For så binder okkeren selvsagt ikke længere arsenet og tungmetallerne. I sandjord er metoden bedst, men i jord, der nemt bliver oversvømmet, kræver det, at der lægges et 'låg' i form af for eksempel asfalt oven på forureningen, eller at der lægges dræn.
»Mine resultater viser, at metoden virker, selvom jorden bliver oversvømmet. Men der er en risiko for, at arsen og okker bliver frigivet,« uddyber den ph.d.-studerende.
Tungmetalforurenet jord er dyr og besværlig at rense i forhold til organiske forureningskomponenter, idet metallerne ikke nedbrydes i jorden og derfor skal fjernes enten ved kemisk 'jordvask' eller separering af de forskellige fraktioner.
Da okkerslam er et gratis affaldsprodukt med et naturligt højt jernindhold, vil det nedsætte omkostningerne ved jordbehandlingen og deponering af jorden.
Tilsættes der bare 5 procent okkerslam til en lettere forurenet jord, kan det nedsætte udvaskningen af arsen og tungmetaller til et niveau, så jorden kan genanvendes i f.eks. støjvolde.
Det er dog ikke al okkerslam, der kan anvendes. I dag bliver det meste okkerslam, som fanges i vandværkernes sandfiltre, kørt på depot. Det kan naturligt indeholde tungmetaller, som stammer fra grundvandsmagasinerne.
For eksempel er der meget arsen i grundvandsmagasinerne omkring Aarhus, så det er vigtigt at overveje, hvor man får okkerslammet fra, understreger Sanne Skov Nielsen.
»Men der ligger okkerslamsbassiner rundt omkring i landet, som er lige til at gå i gang med,« siger hun.
I dag er regionerne ikke forpligtede til at rense jorden eller forhindre udsivning til vandløb, søer og hav, men hvis der kommer en ændring af jordforureningsloven, som varslet, skal regionerne til at prioritere denne type jordforurening på lige fod med de forureninger, der påvirker grundvandet og mennesker direkte.
Seniorkonsulent i Videncenter for Jordforurening under Danske Regioner Christian Andersen forklarer, at det ofte er nogle andre stoffer, der truer grundvandet, og at det derfor sjældent er arsen-, krom- og kobberforurening, regionerne gør noget ved.
»Men det lyder som en smart udnyttelse af et affaldsprodukt,« siger han uden dog at kende metoden i detaljer.
Ifølge seniorkonsulenten kan metoden sagtens komme til at ligge i regionernes værktøjskasse, især hvis jordforureningsloven kommer til at omfatte overfladevand.
»Vi er altid meget interesserede i nye oprensningsmetoder, fordi der er god økonomi i det på lang sigt,« forklarer Christian Andersen.
Er overskriften ikke misvisende.
Så vidt jeg forstår det, så er der tale om, at man kan fiksere tungmetallerne i jorden - altså der renses intet - men udledning til recipienter standses - eller begrænses, så det tager meget meget lang tid.
Du har en pointe, Nils. Den bliver ændret.
Vh Julie
Kunne forstille mig at Biokul / Biochar kunne gøre det samme.
Dog med en Co2 bindende effekt som bivirkning.
(Altså ved at man lavet biokullet, i stedet for at formulde eller forbrænde biomassen)
Lidt som et kulfilter i naturen.
Vi skal lige gennemskue hvad det er i okkerslammet der binder tungmetallerne. Jeg mner at kunne huske at slammet primært består af jern(III)oxid, der muligvis reduceres til jern(II)oxid. Der er også en del manganoxid og nogle steder arsen(oxid) som beskrevet. Hvilket princip binder tungmetallerne? Er det dannelse af tungtopløselige salte af de tungmetaller der ikke ønskes udvasket? kan ikke se at der kan dannes andet end oxider af de anførte tungmetaller. I så fald må der være tale om en form for ionbytter hvor jern ionerne frigives og tungmetallerne bindes. Andre bud? mvh Peter
Det er ikke ionbytning i klassisk forstand, men specifik sorption. Den aktive komponent i okkerslammet er jern(III)hydroxid (ferrihydrit), på hvis overflade arsen (og andre ioner) sorberes. Jernoxiders overflade ænder ladning alt efter pH og vil ved pH 5-7 (som i en dansk, ikke kalkholdig jord) være overvejende positivt ladet. Det betyder, at arsenat og andre anioner bindes kemisk til overfladen af jernoxidet. Bindingen er stærkere end den klassiske kationbytningsproces, men ikke så stærk som hvis ionerne havde indgået som en del af mineralet (f.eks. udfældning af tungtopløselige forbindelser).
Kommentarer (5)