Ja til genbrug!
Siden Jimmy Carters tid har det været en hellig ko i USA, at brugt brændsel skal deponeres direkte uden oparbejdning ("Once through fuel cycle"). Den officielle begrundelse var, at USA skal gå foran med et godt eksempel. For teknologien til oparbejdning af brugt brændsel kan jo også bruges til at lave bomber og når nu USA går foran, så vil andre lande nok følge efter og så bliver vi helt fri for A-våben. Det har mildest talt vist sig ikke at have nogen særlig virkning på et lille antal lande. Og da energiressourcen af en given mængde uran med oparbejdning er ca. 60 gange større end uden, så kan det godt være, at vi skal tænke over sagen. Desuden skal vi jo have fat i kemien alligevel, hvis vi vil bruge plutonium fra demonterede sprænghoveder til energiproduktion. For slet ikke at tale om, at den mængde affald, der skal deponeres med oparbejdning er meget mindre end uden. Derfor taler alt for at opgive Yucca Mountain, da det hele skal tænkes igennem forfra. Det er godt nyt for atomenergiens langsigtede anvendelse!





Kommentarer (1)