Med et nyt sporstof udviklet på DTU Nanotech er det muligt at opdage kræfttyper, som er næsten umulige at finde med andre metoder.

I dag er PET-scanning en af de mest brugte metoder til at diagnosticere kræft, hvor patienten får sprøjtet et let radioaktivt stof ind i kroppen, der gør, at kræftknuder lyser op på scanningsbilledet.

På nuværende tidspunkt findes der dog kun ét godkendt sporstof til scanningen, og det har den egenskab, at det bliver optaget i hurtigt voksende celler som kræftceller.

Hjerneceller har imidlertid også en høj aktivitet, og når stoffet skal ud af kroppen igen, sker det via nyrer og blære. Det betyder, at både kræftknuder, nyrer, blære og organer med en høj energiomsætning lyser op på scanningsbilleder, og det gør kræftknuder i de områder meget svære eller helt umulige at opdage.

Det problem kan det nye sporstof imidlertid gøre op med, fortæller Thomas L. Andresen, der er seniorforsker på DTU Nanotech.

»Vi har derfor udviklet et nyt potentielt sporstof til PET-scanning. Sammen med forskere på Panum Instituttet og DTU Nutech har vi allerede testet det på mus, og det har vist sig at være meget effektivt til at visualisere kræftknudens lokalitet og størrelse. Så vi har høje forhåbninger,« siger han.

Bruger hulrum til transport

Sporstoffet er baseret på såkaldte nanokapsler eller liposomer, som længe har været brugt i kræftbehandling. Liposomer består af fedtmolekyler, der er samlet i små vandafvisende kapsler.

Hulrummet i kapslerne kan bruges til at transportere stoffer ind i kroppen, og den mekanisme udnytter forskerne fra DTU til at transportere let radioaktive kobberisotoper, som under scanning henfalder og udsender stråling, som er synlig på scanningen, ind i kræftpatienterne.

Liposomerne har nemlig den egenskab, at de kan transportere stoffer målrettet ud og ramme kræftvæv uden i sig selv at være giftige for kroppen.

Væggen i sunde blodkar er indkapslet af et lag af celler, som ligger så tæt forbundet, at de danner en barriere ud til omgivelserne og forhindrer alle større partikler i blodet i at slippe ud af blodåren.

I blodkar til kræftknuder ligger cellerne derimod med større afstand, hvilket gør dem utætte. Her kan liposomerne på mindre end 200 nanometer hurtigt trænge ind fra blodbanen, og det gør, at de transporterede stoffer kun rammer kræftknuder og ikke det omkringliggende raske væv.

»Det helt nye med denne teknologi er, at vi arbejder med et stof, som passivt optages i det hurtigvoksende kræftvæv. Det bevæger sig nemlig med blodet rundt i blodbanen og siver derfra kun ud i det omkringliggende væv, der udgøres af kræftcellerne. Der vil derfor også skulle gå lidt længere tid efter injektion, før man scanner, da det skal have tid til at komme rundt i hele kroppen,« forklarer Thomas L. Andresen.

På den måde kan det nye sporstof ikke kun bruges til at vise, hvor tumoren er, men også om der er kommet mere eller mindre blodtilførende væv til kræftknuderne, så man dermed kan se, om den stadig vokser. Det kan være relevant under et behandlingsforløb til at vurdere, om en terapiform virker mod kræften.

Dokumentation

Link til pressemeddelelse fra DTU