Nyt københavnsk forskningscenter til 200 mio. kr. får drivhus på taget

Nyt center for planteforskning til 200 millioner kroner skal bygges på Frederiksberg. Målet er at gøre Danmark verdensførende og tiltrække ledende internationale forskere inden for blandt andet genmodificering.

Planteforskerne på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet får en ny seksetagers bygning med drivhuse på taget og nye laboratorier at arbejde i. Bygningen, der har en pris på 200 millioner kroner, skal hjælpe dem til at blive verdensførende.

Pengene kommer fra en bevilling fra globaliseringspuljen og bygningen, der skal ligge på Frederiksberg Campus bliver på 7000 kvadratmeter. Byggeriet begynder sidst på sommeren og bygningen vil stå klar i 2015 med navnet 'Copenhagen Plant Science Center'.

Det nye center vil løse de nuværende problemer med pladsmangel, samle folk og ikke mindst give forskere og studerende adgang til moderne faciliteter.

Det nye plantecenter er den finger på seks etager, som stikker ud fra den lange bygning, som ses fra siden. Det kommer til at ligge på Frederiksberg på området for KU Life - tidligere Lanbohøjskolen. Forrest ses Bülowsvej og til venstre Thorvaldsensvej. 3D-model: Arkitektfirmaet Kjaer & Richter

Dekanen er ikke i tvivl om, at Det Biovidenskabelige Fakultet til den tid vil være blandt verdens to eller tre førende planteforskningscentre.

»Allerede i dag er vi verdensførende på området for plantevidenskab, men med etableringen af det nye center vil Københavns Universitet blive i stand til at tiltrække endnu flere ledende internationale plantevidenskabsfolk og ph.d.-studerende,« siger dekan for Det Biovidenskabelige Fakultet, Per Holten-Andersen i en pressemeddelelse.

Han påpeger, at de potentielle steder plantevidenskab kan gøre en forskel inden for områder som fødevarer, medicin og bioenergi nærmest er grænseløst.

Kræft og øget udbytte på markerne

Et af eksemplerne på forskning, der kan foregå på det nye center, er arbejdet med at få mos til at producere det kræfthæmmende stof thapsigargin, som ellers bliver produceret i en meget besværlig vild plante.

Men der skal også udvikles planter til fødevarer og bioenergi. Professor ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, Birger Lindberg Møller, vil blandt andet arbejde med at skaffe større udbytte fra afgrøderne, da der bliver brug for at planterne leverer større udbytte på grund af klimaforandringernes indskrænkning af optimale dyrkningsområder samt den stigende efterspørgsel på både fødevarer og bioenergi - herunder også mere værdifulde stoffer end bioethanol.

»Vi bliver nødt til at øge udbytterne dramatisk, så fremtidens kulturplanter skal kunne give højt udbytte selvom vækstforholdene bliver ringere. Fremover vil der derfor være et stort behov for kulturplanter, der er resistente overfor kulde og tørke, insektangreb og sygdomme og andre former for stressfaktorer,« siger Birger Lindberg Møller til Ing.dk.

Når det eksempelvis gælder planters evne til at undgå angreb af insekter er udfordringen at udvikle planter, som skadelige insekter ikke ønsker at æde, men som samtidig er i stand til at tiltrække gavnlige bestøvende insekter. Herudover skal der også udvikles planter, hvor cellevæggene er målrettet omdannelse til bioenergi således at udbyttet bliver større og der produceres produkter med langt større værdi end bioethanol.

Tror på penge til fødevareplanter

Birger Lindberg Møller påpeger, at danske forskere det sidste årti har haft meget svært ved at kunne få økonomisk støtte til udvikling af fremtidens kulturplanter. Blandt andet på grund af debatten om gensplejsede fødevarer.

Konsekvensen heraf har været, at danske forskere i høj grad i stedet har fokuseret på at udvikle planter, der kan producere kostbare medicinske stoffer og andre finkemikalier. Men han tror på, at der lige pludselig vil komme penge til forskning i fødevareplanter igen.

»Vi bliver ikke ved med at kunne basere store dele af vores produktion på den petrokemiske industri. Derfor bliver planterne de helt centrale grønne fabrikker i fremtidens produktion,« siger han.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Københavns Universitet
Bygningskonceptet

Kommentarer (1)

Denne investering i et forskningsområde hvor dansk forskning på verdensplan allerede er førende har store chancer for at blive en kæmpegevinst for det danske samfund.

I Danmark har vi Novozymes og Danisco som er førende på verdensplan når det handler om avanceret enzymteknologi til produktion af bioethanol og også omdannelse af plantemateriale til andre værdifulde produkter. Ligeledes har vi nogle af verdens største og førende landbrugsvirksomheder, medicinalvirksomheder og fødevareingrediensvirksomheder (f.eks. CP Kelco, Chr Hansen, Aarhus United, Scanola og Danisco) hvis aktiviteter i høj grad handler om at omdanne plantemateriale til højværdiprodukter.

Avanceret grundforskning indenfor planteområdet vil give indsigt i de økologiske samspil imellem organismer i naturen og afgrøderne, samt endvidere muliggøre videreudvikling af planterne/afgrøderne der leverer råstofferne til de mange progressive og førende danske virksomheder. Derved vil kunne skabes store miljømæssige forbedringer og store værdier til gavn for samfundet.

Med dette nye plantecenter er der store muligheder for at det bliver seriøse forskere der kommer til at være fremtidens miljøforkæmpere og samtidigt bidrager til den værdiskabelse, der er nødvendig for at vi fortsat kan finansere en god barndom, skoler, sygehuse, sociale aktiviteter og en god alderdom.

En investering der har format og store perspektiver ...

  • 0
  • 0