Nyt europæisk superteleskop skal bygges i Chile

European Southern Observatory, der har Danmark som medlemsland, har besluttet, at et nyt superteleskop skal bygges på et bjerg i Chile 20 kilometer fra ESO's Very Large Telescope.

Det nye europæiske kæmpeteleskop, European Extremely Large Telescope (E-ELT), skal bygges i Chile, har European Southern Observatory Council nu besluttet.

Dermed følger ESO Council anbefalingerne fra et uafhængigt undersøgelsesudvalg, der havde undersøgt fem placeringsmuligheder for et teleskop med et primært spejl på 42 meter - som repræsenterer et kvantespring i forhold til verdens nuværende største teleskop Gran Telescopio Canarias på La Palma (en af de Kanariske Øer), der har et spejl på 10,4 meter i diameter.

La Palma var den eneste placeringsmulighed uden for Chile, der var inde i overvejelserne. Men Cerro Armazones - et bjerg på 3.060 meter - i Atacamaørkenen, 130 kilometer syd for Antofagasta og 20 kilometer fra Cerro Paranal, der huser ESO' Very Large Telescope, gik af med sejren.

European Extremely Large Telescope får et spejl med en diameter på 42 meter - fire gange så meget som verdens nuværende største teleskop.

Det er de gode vejrforhold, der giver 320 klare nætter om året, og nærheden til Cerro Paranal, der var udslagsgivende for valget af Cerro Armazones, oplyser ESO.

Når stedet for E-ELT nu er udpeget, forventes den endelige beslutning om byggeriets begyndelse at kunne tages sidst på året, så teleskopet kan stå færdig i 2018. Prisen skønnes at blive 7,5 milliarder kroner.

Dokumentation

Se video om om kæmpeteleskopet
European Extremely Large Telescope

Kommentarer (5)

Netop læst at Hawkins advarer os mod at søge kontakt med fremmede væsener, Alliens, da disse næppe vil os noget godt:
" Mon ikke det allerede er for sent "
Han er ellers en klog mand.

  • 0
  • 0

Jeg har som Hawking heller ikke lyst til at møde et intelligent og måske fjendtligt rumvæsen, men nu E-ELT en passiv modtager, så den røber nok ikke vores eksistens.

  • 0
  • 0

Det er godt nyt at den store kikkert er besluttet.
Men man må håbe at betegnelsen Extremely Large Telescope bliver forældet før kikkerten gør det. Hvor mange kikkerter var størst da de blev bygget? De kan navngives efter deres diameter, jf. http://en.wikipedia.org/wiki/ESO_3.6_m_Tel...

Og lige lidt ordvalg: Et kvantespring er en meget lille ændring af verden. Et stort spring kan kaldes et tigerspring.

  • 0
  • 0