Nyt byggesystem af isoleringsplader indstillet til Produktprisen
At bygge med RockShell er en helt ny måde at bygge huse på. Det er isoleringsgiganten Rockwool, der i fire år har arbejdet på at omdanne isoleringemateriale til byggeelementer, og resultatet er nu sendt på markedet og indsendt til Produktprisen i kategorien Innovationsprisen.
'RockShell adskiller sig ved at sammentænke en effektiv byggeproces med materialeeffektivitet og energieffektivitet i langt højere grad end markedet tidligere har oplevet. Produktiviteten i byggeriet er eksempelvis i Danmark faldet fra Index 100 i år 2000 til Index 77 i 2010, og der er således et stærkt behov for produktivitetsudvikling.
RockShell er et innovativt svar på, hvordan man ved nytænkende industrialisering af byggeriet kan imødekomme denne trend og opnå en mere produktiv og effektiv sektor med en højere kvalitet, samtidig med man kan overholde selv de skrappeste energikrav,' skriver Rockwool i deres indstilling.

Læs også: Modulopbygget lavenergihus med Rockshell
Selskabet peger desuden på, at der er tale om det første byggesystem i verden, som decideret integrerer mineraluldsisolering i den bærende konstruktion og at det nye byggesystem optimerer byggeprocessen markant, bl.a. fordi materialerne er skræddersyet til det enkelte projekt.
Rockwool har udviklet og patentanmeldt en særlig metode til at fæstne isoleringen til systemets stålprofiler og omslutte dem. Stålprofilerne er ultratynde og bukket på en unik måde, så der opnås optimal styrke i forhold til materialemængden, hedder det blandt andet i Rockwools indstilling.
Byggesystemet kan anvendes til nybyggeri i op til fire etager.
'At arbejde med systemet minder om at bygge med Lego-klodser. Alle dele passer sammen og skal blot kombineres på den rigtige måde for at få en færdig bygningsskal. Alt i alt bidrager systemet til en produktivitetsstigning i byggeriet,' skriver Rockwool.
Ingeniørens Produktprisen 2012 - kom og vær med

Læs alt om Produktprisen herEt væld af produkter er indstillet til Produktprisen 2012, og dommerne går nu i gang med at vurdere hver og et.
I år har der været så stor interesse for arrangementet, at vi har besluttet at udvide det til en hel dag med et skarpt konferencespor - alt sammen om produktudvikling. Det bliver afholdt hos Aalborg Universitet i Nokias gamle bygninger i København.
Her vil man eksempelvis høre om trends inden for produktudvikling som 3D-print og brugerdrevet innovation, og man har mulighed for at få praktiske råd om patentering og finansiering.
Uddelingen af priserne sker ved et arrangement den 7. november. Se programmet og tilmeld dig her
Anbefal produkt
De mest anbefalede produkter deltager i efterårets finaleafstemning til 'Læsernes pris'
Det kræver en Facebook-konto, for at man kan aflevere sin stemme.
Dokumentation
Se også
- Ny "Lego"-isolering banker prisen på lavenergihuse i bund
- Nye huse får billigere energimærker - og sommerhuse slipper helt
- Fremtidens lavenergihus bygges som samlesæt med slanke mure
- Danske virksomheder jubler over energispareaftale
- Avanceret klimastyring i hjemmet indstillet til Produktprisen
- Smart vinscanner indstillet til Produktprisen
- Studerendes app til overvågning af mobilnet indstillet til Produktprisen
- Smart pen til laserterapi indstillet til Produktprisen
- Produktprisen: Neddykkede børster renser skibsskrog i havnen
- Banebrydende desinfektionssystem indstillet til Produktprisen
- NFC-baseret hjælp til demente indstillet til Produktprisen
- Lynhurtig måling af svovl i rødvin indstillet til Produktprisen



Kommentarer (0)