Nyt blæserprincip forbedrer chipkøling dramatisk

En gammelkendt energiflaskehals i ethvert kølesystem med blæser og køleribber bliver nu fjernet med en ny type køleblæser. Det kan spare samfundet for et væsentligt energiforbrug.

En nykonstrueret køleblæser fra Sandia National Laboratories i USA er langt mere energieffektiv end hidtidige typer. Det kan få afgørende betydning for energiforbruget i både it-branchen og kølebranchen, mener forskeren og opfinderen af princippet, Jeff Koplow, som har fået økonomisk støtte til sin 'luftlejevarmeveksler' af det amerikanske energiministerium.

Den amerikanske it-branche bruger angiveligt mere energi tilsammen end den amerikanske flytrafik, og halvdelen af det stærkt voksende energiforbrug går til køling, skriver Jeff Koplow i sin forskningsrapport om den nye køleblæser. Så selv en mindre forbedring af energieffektiviteten vil være betydningsfuld.

Hans nye køleprincip giver en bedre køleeffektivitet. Og hvis de næste, større prototyper af blæseren lever op til forventningerne, så er der potentiale til at spare op til syv procent af hele det amerikanske elforbrug. For så kan blæseren bygges ind i et typisk aircondition-anlæg, som er monteret i millioner af amerikanske hjem.

Jeff Koplow fra Sandia National Laboratories afprøver her en tidlig prototype af sin 'luftlejevarmeveksler'. (Foto: Sandia National Laboratories)

Diagrammet viser, hvordan varme fra f.eks. en chip overføres til de roterende kølefinner. (Illustration: Jeff Koplow)

Køleblæsere er meget ineffektive

Foreløbig har Jeff Koplow patentansøgt ideen til brug for køleblæsere til de varme chips i computere. For it-industrien har alvorlige problemer med den såkaldte 'varmemur', som forhindrer, at fabrikanterne kan øge computernes clockhastighed og dermed deres arbejdsevne.

Han fik ideen, fordi han var klar over, at en cpu-køleblæser er meget ineffektiv. Dels er overførslen af elektrisk energi til bevægelse af rotoren højst 60 procent effektiv. Men endnu værre er overførslen af energi fra rotor til luftbevægelse - her er energieffektiviteten højst tre procent. Og det er luftbevægelse hen forbi kølepladens kølefinner, der skal til for at køle processorchippen.

Desuden bliver kølefinnerne som regel fyldt med nullermænd, og det nedsætter luftgennemstrømningen væsentligt.

Derfor skal der temmelig meget fart på en computers køleblæser, så den kan overvinde alle disse hindringer. Det giver til gengæld en generende støj.

Væk med de faste kølefinner

Analyser viste, at hovedproblemet i alle disse elendigheder ligger i den termiske modstand mellem kølefinner og luft. Og det skyldes, at det laminare luftlag, som er tættest på finnerne, står næsten stille, selv når blæseren kører hurtigt. På trods af, at dette luftlag ikke er ret tykt, så isolerer det vældig godt. Og det er jo ikke meningen.

Jeff Koplows løsning går ud på at fjerne de faste kølefinner helt, så kølepladen bliver helt plan. Oven på den anbringer han slags centrifugalblæser, der hviler oven på kølepladen på et tyndt luftleje - et 0,03 mm tykt lag luft. Omtrent som afstanden mellem en harddisk og dens magnetiske læsehoved.

Undersiden af centrifugalblæseren er også helt plan, og når de to flader er så tæt på hinanden, er der en rigtig god transmission af varmeenergi mellem dem. Luftmolekylerne kommer hurtigt fra den ene, statiske plade til den anden, som roterer med flere tusinde omdrejninger pr. minut - igen minder det lidt om en harddisk. Bortset fra, at det ikke betyder noget, om fladerne skulle komme til at røre hinanden, eller der kommer lidt støvkorn ind i luftspalten.

Alle problemer løses samtidigt

Centrifugalblæseren bliver nu det næste led, som skal slippe af med varmen fra chippen. Og det er en blæser med rigtig mange rotorblade, som tjener et dobbelt formål. Dels skal de cirkulere luft, og dels skal de aflevere chipvarmen til luften, som løber igennem. De skal altså være de nye kølefinner.

Fidusen ved det hele er, at kølefinnerne nu bevæger sig i stedet for at være statiske. Og da de bevæger sig i en hurtig rotation, vil centrifugalkraften sørge for at gnide luften tæt op ad kølefinnerne. Derved udtyndes det laminare luftlag, som er hovedkomponenten i kølesystemets termiske modstand, til en tiendedel. Varmeoverførslen bliver langt mere effektiv.

Ifølge Jeff Koplow løser metoden også de to andre problmer: Der samles ikke længere støv på kølefinnerne, fordi de er i bevægelse, og støjen bliver meget mindre, fordi man kan nøjes med en mindre blæsermotor.

Sandia National Laboratories søger nu industrielle licenstagere og finansielle partnere til at produktionsmodne køleprincippet.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Sandia National Laboratories
Invitation til industri- og finansfolk

Kommentarer (34)

Jeg husker stadig da jeg (dengang jeg stadig ejede en stationær og var selvbygger) monterede en eller anden Scythe heatpipe kæmpekøler på omkring 750g - der blev kabinettet alligevel en anelse top-tungt da det kom op at stå igen. Til gengæld var den ret støjsvag da der var plads til en 120mm blæser der kørte ved lave omdrejninger på den :).

Det kunne da være dejligt hvis blæserne kunne blive mindre samtidig med at de også var mere effektive - eller bare lige så effektive som de nuværende kæmpekølere.

  • 0
  • 0

Der er vel intet i vejen for at skække sådan et svin oven på en gigantisk køle profil....

  • 0
  • 0

Der er vel intet i vejen for at skække sådan et svin oven på en gigantisk køle profil....

Det ville ikke virke, læs beskrivelsen igen.

  • 0
  • 0

"Den amerikanske it-branche bruger angiveligt mere energi tilsammen end den amerikanske flytrafik"

Og det skulle være underligt, fordi..? Nu bruger fly jo noget lidt andet end strøm til at blive drevet frem af :)

  • 0
  • 0

Hvis blæseren så stopper er der ingen køling whatsoever.

I øvrigt så støjer selve motoren forsvindende lidt i moderne blæsere.

Personlig holdning til køleproblemet er at man burde støbe små kølerør direkte ind i chipenens indkapsling.

  • 0
  • 0

Hvis blæseren så stopper er der ingen køling whatsoever.

I øvrigt så støjer selve motoren forsvindende lidt i moderne blæsere.

Personlig holdning til køleproblemet er at man burde støbe små kølerør direkte ind i chipenens indkapsling.

Der vil vel stadig være en varmeoverføring til blæseren, som nu fungerer som kølefinner, da der stadig er kort afstand imellem basepladen og blæseren og dermed stadig en overførelse af varme til blæseren, som bare statisk køler ved stop.

  • 0
  • 0

Hvis blæseren står af så hjælper et stort køleelement vel kun så længe at det ikke er varmet op. Når elementet ikke længere afkøles af blæseren, vil det vel ret hurtigt nå op på noget nær chip-temperaturen og derved ikke længere have nogen effekt.

  • 0
  • 0

er der ikke et eller andet rivendes galt i påskudet for det her.

I al fald om køling i alm pc, hvor der måske sidder 3 - 4 møller af 2-3 watt max, og hvor sidste skrig er passiv køling - altså helt uden energiforbrug til køling.

Der hvor der kan spares stort må være ved softvareoptimering - og i selve processoren, alle har vel hørt om forskellene på AMD og Intel ( i den PC jeg sidder ved her, intel med en ikke særlig stor køleprofil, og en stor blæser max et par watt watt der det meste at tiden kører meget langsomt 5-700 rpm. Og hold fast. cpu temperatur i på 26, gr, 1½ grad over rumtemperaturen. Strømforsyningens blæser, også stor, kører tilsvarende langsom og kan næsten ikke høres. Temperaturen ud af pcen en svag luftstrøm, er ved rumtemperaturen 25. gr - 29.5 gr.
Skæmkort chipsæt og ram er passivt kølet. Nej al luft gennem kabinettet trækkes ud gennem strømforsyningen.

Det er ikke kølingen der bruger energien, men hardwaren. Muligvis også fordi Windows laver en hel masse andet både over og under overfladen, listen over kørende proceccer er i altfald på længde med, meget lang. :-)

Den nye type køling løser jo heller ikke det, at man måske bruger energi på A/C for at køle serverrummene ned.

Men uanset. Spændende hvis der er overset noget.

  • 0
  • 0

I første omgang er deres mål køling i store serverrum. Og jo, der bliver faktisk brugt en del watt på kølingen alene. Hvis du med en mere effektiv køler kan tillade at temperaturen i serverrummet kan være nogle grader højere så er der ganske mange penge at spare.

Det er i første omgang ikke hjemme-pc'er de fokuserer på.

Jeg har også haft en stationær som var enormt stille og havde meget lille difference mellem ind- og udgangstemp på luften og det meste var passivt kølet - det var fint så længe den primært var idle eller lavede meget lidt. Men mit brugsmønster pt er at jeg compiler tit og laver også andre cpu-intensive opgaver og når det er tilfældet bliver HDD og CPU motioneret og så bliver mit system meget hurtigt noget varmere.

Men har man en cpu med lavt forbrug og har man et brugsmønster der tillader at køre med næsten passiv køling, så er det da bare med at gøre det og glemme denne køler. Til andre med større behov så er den umiddelbart et meget fornuftigt bud.

  • 0
  • 0

men det ville være MEGET velkomment med et kølesystem, profil og mølle der ikke fyldes op med nullermænd som der nævnes i artiklen - og hundehår.

Men med mindsket luftgennemstrømning fanges der langt mindre støv, og denne pc har slet ikke samme rengøringsbehov som den gamle.

Jeg kan bare ikke se at man med "møllevinger" som set på billedet undgår at de langhårede sætter sine spor. Jeg troede for øvrigt, at serverum altid kører med luftfiltre i ventilationen?

Mvh

  • 0
  • 0

[quote]Hvis blæseren så stopper er der ingen køling whatsoever.

I øvrigt så støjer selve motoren forsvindende lidt i moderne blæsere.

Personlig holdning til køleproblemet er at man burde støbe små kølerør direkte ind i chipenens indkapsling.

Der vil vel stadig være en varmeoverføring til blæseren, som nu fungerer som kølefinner, da der stadig er kort afstand imellem basepladen og blæseren og dermed stadig en overførelse af varme til blæseren, som bare statisk køler ved stop.[/quote]

Med mindre blæsernes kølefinner har god fysisk kontak, giver de ingen nævneværdig køleeffekt! Tværtimod skærmer de for naturlig ventilation (konvenktion) omkring kølepladen.

Ingen moderne (belastet) processor kan køre mere end få sekunder uden at blæseren kører. Derfor lukker de selv ned ved for høj temperatur. Blæseren SKAL virke.

Men hele artiklens præmise om at IT sektoren kan spare meget energi ved mere effektive blæsere er forkert fra starten. Blæseren bruger allerede forsvindende lidt strøm ifht. processoren og ikke mindst air-konditioneringsanlægget. Når det er sagt, så har Facebook lige åbnet et datacenter, hvor kun 7% af processorens af processorens effekt skal bruges til køling:

http://www.version2.dk/artikel/se-facebook...

Det er hos Intel og AMD potentialet for at spare energi ligger, nemlig i processorens effektivitet. Flere operationer pr. Wh, tak! Dernæst hos programudviklerne; færre operationer pr. service, tak.

Når alt det er sagt, så er det skam et spændende blæserdesign!

  • 0
  • 0

Jeg kan bare ikke se at man med "møllevinger" som set på billedet undgår at de langhårede sætter sine spor. Jeg troede for øvrigt, at serverum altid kører med luftfiltre i ventilationen?

Blæseren skal ikke blæse luften igennem stationære lameller/finner, hvor støvet sætter sig. Der er, så at sige, kun bevægelige dele, hvor støv og hundehår har væsentlig reduceret mulighed for at sætte sig.

  • 0
  • 0

Men hele artiklens præmise om at IT sektoren kan spare meget energi ved mere effektive blæsere er forkert fra starten. Blæseren bruger allerede forsvindende lidt strøm ifht. processoren og ikke mindst air-konditioneringsanlægget.

Det er planen at den nye kølerteknologi også skal anvendes i airconditionanlæg.

Fra den originale Sandia artikel:
https://share.sandia.gov/news/resources/ne...

The Sandia Cooler also offers benefits in other applications where thermal management and energy efficiency are important, particularly heating, ventilation and air-conditioning (HVAC). Koplow said that if Air Bearing Heat Exchanger technology proves amenable to size scaling, it has the potential to decrease overall electrical power consumption in the U.S. by more than seven percent.

  • 0
  • 0

Kan kun forholde mig til det artiklen påstår Thomas, men deri nævner de at transmissionen af energi mellem finner og den stationære plade er væsentlig pga. de kun 0.03mm mellem de to, da det tynde luftlag ikke isolerer "nok". Så går ud fra det gælder ved stillestående finner og ved bevægelse. :).

Skal så ikke kunne sige hvor den største besparelse vil ligge, men interessant :).

  • 0
  • 0

Men hele artiklens præmise om at IT sektoren kan spare meget energi ved mere effektive blæsere er forkert fra starten. Blæseren bruger allerede forsvindende lidt strøm ifht. processoren og ikke mindst air-konditioneringsanlægget.

Den originale artikel påstår ikke at IT-sektoren kan spare meget energi totalt set, men hævder blot at datacentre kan spare meget energi på køling. De fortsætter dog også hvor mange dollars IT-sektoren totalt set bruger på energi, som kan henlede folk til indirekte at tro at der er mange penge at spare med den nye kølerteknologi, men de påstår de dog ikke.

Fra den originale Sandia artikel:
https://share.sandia.gov/news/resources/ne...

Koplow said the Sandia Cooler technology, which is patent-pending, will significantly reduce the energy needed to cool the processor chips in data centers and large-scale computing environments. The yearly electricity bill paid by the information technology sector in the U.S. is currently on the order of seven billion dollars and continues to grow.

  • 0
  • 0

Kan sagtens se det smarte i at nedsætte det laminare luftlag ved at bevæge kølefinnen hurtigt igennem luften, i stedet for at bevæge luften langsomt over finnen.
.. Men den med at en kølefinne i bevægelse ikke er tilbøjelig til at samle støv, er jeg ikke helt enig i. Jeg synes jeg har mødt mange små blæsere der i den grad var groet til i noget ret genstridigt skidt, som alt andet lig, må virke ret isolerende.

Og ligegyldigt hvordan man vender og drejer den, så bliver den energi man bruger til køl jo samtidig selv til varme som man også skal bruge energi til at fjerne...
Aktiv køling gør altså problemet større, før det så bagefter skal løse det..!

Måske man i stedet skulle gøre sig nogle tanker om hvorvidt en standart pc, i virkeligheden er designet forkert.
Det havde jo nok været betydeligt mere hensigtsmæssigt om CPU'en var i direkte termisk kontakt med selve metal kabinettet. Dermed ville vi jo næsten have den første kvadratmeter passiv køling til fri luft.

  • 0
  • 0

Hvorfor kan der ikke bruges trykluft? hvis det er i store serverrum betyder lidt støj jo ikke noget.
Mon 1 stor motor til at lave lufttryk er bedre en mange små blæsere, så der kan benyttes en mere energi effektiv udnyttelse af elektricitet?

  • 0
  • 0

Så kan en farm af de nye køleblæsere køle, blot flyttes, deles med andre hede chips - eller måske kan blæseren undværes ;-)

EDN, October 17, 2006, Ultrathin heat spreader uses fluid core to cool processors, displays:
http://www.edn.com/article/461439-Ultrathi...
Citat: "...new heat spreader...1.44-mm-thick vaporization zone and boast a thermal conductivity of more than 5000W/mK, compared with 386W/mK for copper or 205W/mK for aluminum..."

Frequently Asked Questions:
http://www.celsiatechnologies.com/Celsia_F...

Lidt om heat-spreader:
http://da.wikipedia.org/wiki/Heat-spreader

  • 0
  • 0

Citat-
Hans nye køleprincip giver en bedre køleeffektivitet. Og hvis de næste, større prototyper af blæseren lever op til forventningerne, så er der potentiale til at spare op til syv procent af hele det amerikanske elforbrug. For så kan blæseren bygges ind i et typisk aircondition-anlæg, som er monteret i millioner af amerikanske hjem. Citat slut

  1. Jeg har noget svær ved at se hvordan dette Køleprincip skulle værre anvendeligt i et AC anlæg? Kunne man få en forklaring på dette??

Mig bekendt og taler at års erfaring kan denne blæserchip ikke bruges i generelle køleanlæg..

  • 0
  • 0

Det er hos Intel og AMD potentialet for at spare energi ligger, nemlig i processorens effektivitet. Flere operationer pr. Wh, tak!

Her er det også værd at nævne verdens mest producerede CPU - ARM - som netop udmærker sig ved energieffktivitet - som det f.eks. ses i flerkernede mobiltelefoner.

PS. Angående blæser foretrækker jeg i min (selvbyggede) PC min 140mm blæser, som for det meste snurrer med 8 - 10 Hz - dvs. omtrent 10 gange så langsomt som den ovenfor nævnte. Selvom PCen står lige ved siden af mig, er jeg nødt til at slukke lystofrørene i loftet, for at kunne høre den.

  • 0
  • 0

"Det kan spare samfundet for et væsentligt energiforbrug." ??

Jo mere man kan køle, des mere varme kan man afsætte i sit apparat.
Altsaa vil energiforbruget være større. :-)

  • 0
  • 0

Det havde jo nok været betydeligt mere hensigtsmæssigt om CPU'en var i direkte termisk kontakt med selve metal kabinettet.

Det er normalt en dårlig ide at varme hele kabinettet op. Levetiden på de fleste komponenter halveres for hver 10 grader temperaturstigning (Cirka!!) - elektrolytter har ikke meget at give af i forvejen, kun cirka 2000 timer ved 105'C hvis man alså køber den gode kvalitet.

Jeg ville meget hellere have heat-pipes ført ud til et sted hvor man enten kunne montere en stor passiv køleribbe eller en lille varmeveksler.

Så slipper man både for at suge masser af beskidt luft igennem kabinettet og man kan vælge at genanvende spildvarmen til noget fornuftigt - ihvertfald så længe SKAT ikke finder ud af det.

  • 0
  • 0

Kan kun forholde mig til det artiklen påstår Thomas, men deri nævner de at transmissionen af energi mellem finner og den stationære plade er væsentlig pga. de kun 0.03mm mellem de to, da det tynde luftlag ikke isolerer "nok". Så går ud fra det gælder ved stillestående finner og ved bevægelse. :).

Skal så ikke kunne sige hvor den største besparelse vil ligge, men interessant :).

Ja, og efter at have læst rapporten kan jeg konstatere, at jeg tog helt og aldeles fejl! For ideen er netop, at når impelleren kører med meget højt omdrejningstal med ned til 10 um spalte bliver grænselaget trukket tyndt og den effektive varmeledning bliver op til 4 gange højere end gennem stillestående luft og ca. dobbelt så høj ved konservative konditioner; 20 um og 5000 rpm.

Tillad mig at beklage min skråsikre formulering, som endda var forkert! Det understreger blot nytænkningen i det foreslåede blæserprincip.

Blæseren har den fordel, at den med rent 2-dimensionelt design opnår en høj aerodymamisk virkningsgrad (selvom de har snydt med prototypen og tvangsfødet og tvangssmurt den). Man kunne overveje at optimere den ved at sætte en statisk diffuser på, hvilket også kan hjælpe til at dæmpe støjen. Den skærmer også for små pilfingre... Det ville nok især kunne betale sig for air-conditioning applikationer

  • 0
  • 0

[quote]
Det er hos Intel og AMD potentialet for at spare energi ligger, nemlig i processorens effektivitet. Flere operationer pr. Wh, tak!

Her er det også værd at nævne verdens mest producerede CPU - ARM - som netop udmærker sig ved energieffktivitet - som det f.eks. ses i flerkernede mobiltelefoner.[/quote]

Tak, Lars, det var det navn jeg ikke kunne huske!

PS. Angående blæser foretrækker jeg i min (selvbyggede) PC min 140mm blæser, som for det meste snurrer med 8 - 10 Hz - dvs. omtrent 10 gange så langsomt som den ovenfor nævnte. Selvom PCen står lige ved siden af mig, er jeg nødt til at slukke lystofrørene i loftet, for at kunne høre den.

Ja, det er jo simpelt, og det virker! Men det er den lave aerodynamiske virkningsgrad, som genererer støjen ved den slags blæsere, selvom man køber i bedste Pabst-kvali. Samtidigt er lejestøj elimineret, omend det ikke bør forekomme i en velfungerende motor.

  • 0
  • 0

Citat "kølepladen bliver helt plan. Oven på den anbringer han slags centrifugalblæser, der hviler oven på kølepladen på et tyndt luftleje - et 0,03 mm tykt lag luft. Omtrent som afstanden mellem en harddisk og dens magnetiske læsehoved.

Undersiden af centrifugalblæseren er også helt plan, og når de to flader er så tæt på hinanden, er der en rigtig god transmission af varmeenergi mellem dem. Luftmolekylerne kommer hurtigt fra den ene, statiske plade til den anden, som roterer med flere tusinde omdrejninger pr. minut"

Ideen er revolutionerende - at kombinere roterende flader med varmetransport! Og så gennem noget så isolerende som luft.
Overgangen fra statisk til roterende flade ser kritisk ud.

En blæsers virkning stiger eksponentielt med størrelsen. Hvordan kan så store flader gøres lige nok til rimelig pris? Og kan det konkurrere med heat pipes+kæmpekøler på andet end størrelsen?
De fleste aircondition har billige alufolieradiatorer med enormt overfladeareal, så hvilken funktion kan denne kølerblæser gøre bedre?

En så stor klods der roterer med 1000 o/min giver en stor inerti, så apparatet skal nok ikke kunne flyttes, ellers slår fladerne mod hinanden. Fysiklovene kan flytte et fnug-let harddisklæsehoved hurtigt nok, men hvad med sådan en stor klods?
Kan det monteres i andre stillinger end vandret?
Skal der trykluft til at vedligeholde luftlaget imellem fladerne?
Kan et lille jordskælv ødelægge tusindvis af disse aircondition-apparater?

  • 0
  • 0

Hvordan kan så store flader gøres lige nok til rimelig pris?

Almindelige CNC-slibere kan jævne flader med 1/100 mm præcision, og almindelige CNC-fræser kan gøre det med 2/100mm. Så de bedste CNC-fræsere og slibere kan nok også gøre det med 5-10 um.

Luftlejelaget må dog stadig isolere mere end kølepasta, så kan den forbedrede køleprofil opveje det?

  • 0
  • 0

Hvis køleprincippet skulle etableres ved konventionel air conditions anlæg, hvordan ville man så håndtere kondensvandet?
En køleflade har en overflade temperatur på 0-5C hvilket ville danne vand, og med blot 0.03mm fri højde må de give ballade.

En typisk køleflade på et AC anlæg har et overflade areal op 10-15m2 svarende til et 3,5kw AC anlæg. Og 700-1200m3 luft/h
Nu kender vi ikke energi optimeringen på princippet ved konventionel air conditions anlæg, men det skal værre af en betræklig størrelse for overhovedet at være bæredygtigt..

  • 0
  • 0

Hvis køleprincippet skulle etableres ved konventionel air conditions anlæg, hvordan ville man så håndtere kondensvandet?
En køleflade har en overflade temperatur på 0-5C hvilket ville danne vand, og med blot 0.03mm fri højde må de give ballade.

En typisk køleflade på et AC anlæg har et overflade areal op 10-15m2 svarende til et 3,5kw AC anlæg. Og 700-1200m3 luft/h
Nu kender vi ikke energi optimeringen på princippet ved konventionel air conditions anlæg, men det skal værre af en betræklig størrelse for overhovedet at være bæredygtigt..

Mellem den roterende del og kølepladen er der i princippet stationær luft. Derfor vil der ikke opstå nævneværdig kondensation her. Derimod kan kondensation opstå i den roterende del, imellem impellerne - ikke mindst da opfinderen har en ambition om at denne blæser skal ændre temperaturen i den anvendte køleluft mere end det er normalt i dag. Så hvad betyder det? Tjo, der står en vandret vifte af vand ud fra blæseren under visse driftsbetingelser... :-) Den må man jo så opsamle og bortlede, ligesom i enhver anden fordamper.

Jeg kan anbefale at læse side 12-14 i rapporten (link til venstre for artiklen), som forklarer hvad omkostningerne er ved dårlig varmeveksling, dog ikke med konkrete tal.

  • 0
  • 0

[quote]Hvordan kan så store flader gøres lige nok til rimelig pris?

Almindelige CNC-slibere kan jævne flader med 1/100 mm præcision, og almindelige CNC-fræser kan gøre det med 2/100mm. Så de bedste CNC-fræsere og slibere kan nok også gøre det med 5-10 um.

Luftlejelaget må dog stadig isolere mere end kølepasta, så kan den forbedrede køleprofil opveje det?[/quote]
det er så over et større areal, lokalt er præcisionen væsentlig større

  • 0
  • 0

Støvsugning forbedrer også chipkøling dramatisk. Mit stakkels graffikkort larmede med 60db inden støvsugning. Nu kan jeg næsten ikke høre det efter servicering.

  • 0
  • 0

[quote]Hvordan kan så store flader gøres lige nok til rimelig pris?

Almindelige CNC-slibere kan jævne flader med 1/100 mm præcision, og almindelige CNC-fræser kan gøre det med 2/100mm. Så de bedste CNC-fræsere og slibere kan nok også gøre det med 5-10 um.

Luftlejelaget må dog stadig isolere mere end kølepasta, så kan den forbedrede køleprofil opveje det?[/quote]

Ja. Men problemet er ikke kun at opnå den krævede coplanaritet, men også at bevare den. Så hvis køleren eller pladen under slår sig bare en lille smule kommer der problemer.
Alt andet lige forstørres denne slags problemer når tingene scaleres op.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Hvordan kan så store flader gøres lige nok til rimelig pris?

Almindelige CNC-slibere kan jævne flader med 1/100 mm præcision, og almindelige CNC-fræser kan gøre det med 2/100mm. Så de bedste CNC-fræsere og slibere kan nok også gøre det med 5-10 um.

Luftlejelaget må dog stadig isolere mere end kølepasta, så kan den forbedrede køleprofil opveje det?[/quote]

Ja. Men problemet er ikke kun at opnå den krævede coplanaritet, men også at bevare den. Så hvis køleren eller pladen under slår sig bare en lille smule kommer der problemer.
Alt andet lige forstørres denne slags problemer når tingene scaleres op.[/quote]

man kan montere delene sammen og lade dem tilpasses til hinanden med lidt slibepasta, men der skal vel ikke laves blæsere med 1 meters diameter?

  • 0
  • 0

Tommelfinger op og håber at det lykkes for flere iderige personer herhjemme at gøre det samme.
Jeg tænker på bevilling fra staten.

  • 0
  • 0