Nye sygehuse får lån på 1 mia. kr. til energiforbedringer

Regionerne kan øge omkostningerne til de nye sygehusbyggerier med 2,3 procent, hvis de lever op til kravene i bygningsklasse 2020.

De stramme budgetter til sygehusbyggerier, som regionerne har fået af regeringen og dens ekspertudvalg, bliver nu blødt lidt op. I aftalen om regionernes økonomi har regeringen stillet en mia. kr. til rådighed som lån til byggerier, som overholder kravene til bygningsklasse 2020.

Låneadgangen glæder projektkonsulent Lars Loft Hansen, der arbejder med bæredygtighed på Nyt OUH. Den skulle bare være kommet noget før, mener han:

»Det var på tide, at den politiske drejning kom. Men den skulle være kommet for flere år siden, for på nogle projekter er det måske allerede for sent at opgradere dem til 2020-standard.«

Det er f.eks. tilfældet på Det Ny Universitetshospital (DNU) i Aarhus, der er projekteret til at overholde lavenergiklasse 2015.

»Vi har lige været i udbud med de første 30.000 m2, og der er det begrænset, hvad vi kan ændre,« siger projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen.

Men efter sommerferien vil DNU's projektgruppe gennemgå resten af planerne for at se, om der kan være andre dele af byggeriet, hvor det giver mening at gå op til 2020-standarden.

»De 30.000 m2 er jo kun en tiendedel af byggeriet, så vi skal se, om det giver mening på andre dele. Men vi gør det ikke bare for at være grønne. Det skal give en driftsbesparelse. Ellers er det ikke interessant. Der er nemlig allerede ting ved 2015-klassen, som isoleret set øger energiforbruget.«

Kan være dyrt at isolere

Dermed henviser Frank Skriver Mikkelsen til, at den øgede isolering, som diverse lavenergiklasser kræver, kan tvinge hospitalerne til at øge energiforbruget på køling. Hospitaler er nemlig proppet med elektrisk udstyr, der udleder varme, som det bliver dyrere at komme af med, jo bedre man isolerer.

Derfor er byggeteknisk chef Mie Rasmussen fra Glostrup Hospital, der er tovholder for regionernes netværk om bæredygtighed for sygehusbyggerierne, forbeholden over for kravet om, at det kun er sygehuse, der lever op til 2020-kravene, der kan få støtte.

»2020-kravene er fornuftige på nogle områder, men er lige rigide nok på andre områder. Hvis man nu vælger at investere i mere isolering for at få adgang til lånepuljen, så kan det øge behovet for køling (og dermed udgifterne til energi i driftsfasen, red.) Derfor er min personlige holdning indtil videre, at de ekstra penge er bedre investeret i minimere behovet for køling.«

På Nyt OUH har projektgruppen endnu ikke lagt sig fast på, hvilken energistandard, det nye sygehus skal leve op til, men man har overvejelser om at satse på 2020-klassen, fortæller Lars Loft Hansen. Han ser ikke nødvendigvis et problem i at leve op til 2020-kravene.

»Man behøver ikke nødvendigvis at putte mere isolering i ydermurene -for det mindsker jo også det indvendige areal, som i forvejen er presset. Men man kan reducere energiforbruget til ventilation, belysning og bygningsdrift.«

Der er dog et smuthul i aftalen om låneadgangen. Hvis en region kan bevise, at det for et givet byggeri vil koste mere end 2,3 procent af det godkendte budget at klare energiklasse 2020, kan lånerammen fra dette byggeri lægges oven i den ramme, der er til rådighed til regionens øvrige sygehusbyggerier, der overholder energiklasse 2020.

Dokumentation

Læs mere om låneaftalen her

Kommentarer (5)

Det er vel forhåbentligt ikke kun energiklasse 2020 man kigger på ?
Efterhånden er det jo en mindre del af såvel private hus, som sygehuset, energiforbrug, som vedrører opvarmning.
Men de mange elektriske apparatrer, scannere osv. er alle blæserkølede, så der kommer et større og større behov for køling.
Det ville nok være mere energivenligt at begynde med kilderne til energiforbruget ??

  • 0
  • 0

Jeg troede i min naivitet at sygehusenes opgave var at behandle syge mennesker, men det lader til at man hellere giver penge til at de følger et eller andet bygningsreglement.
Åbenbart er det vigtigere at de på papiret bruger mindre CO2 end at de kan behandle patienter.
Hvor er kæden sprunget?

  • 0
  • 0

Jeg synes, at det er yderst glædeligt, at der bliver taget ansvar, når det gælder vores miljø.

Indtil for kort tid siden var der kun ganske få, der tænkte "grønne tanker" og energiforbedringer. At staten går ind og yder ekstra lån for at få sygehusene op til 2020 standarden, det er meget positivt.

Når staten vil låne penge til grønne forbedringer, så er vi på rette vej. Det er ikke, som når vi andre vil låne penge, som f.eks. forbrugslån: http://laan.dk/. Disse penge går blot til sjov og spas og gavner ingen.

Jeg tænker lige så meget på vores efterkommere, som skal overtage jorden efter os. Vi kan ikke være andet bekendt end at efterlade jorden ren og pæn, som da vi selv "overtog" den.

  • 0
  • 0

Morten.

Dseværre er forholdet allerede i dag, at der skal ganske store arealer solceller involveres i projektet, før blot 2015-kravene kan honoreres.

Derfor vil nettoresultatet blot blive endnu større solcellelanlæg.

Når jeg skriver desværre, er det fordi det ikke vil være muligt at nå i mål med passive foranstaltninger, som isolering etc.

Derfor, hvis det bliver med egenproduktion af energi på matriklen, så skal vi nødvendigvis overordnet forholde os til om solceller er den rigtige og billigste teknologi til frembringelse af el-energi.
Og det er den stadigt langt fra.
Se blot på at solcellebranchen ikke mener at et tilskud på 130 øre / kWh i 10 år og herefter 60 øre/kWh er tilstrækkeligt.
Her skal vi sammenligne med vindkraft, der kan nøjes med 50 - 60 øre/kWh og herefter spotprisen. (Ja ja jeg kender godt Anholt med 105 øre, men det er en undtagelse)

Resultatet af disse ekstra penge er, som jeg ser det at kaste offentlige midler i en teknologi, som endnu langt fra er markedsmoden.
Og her vil jeg helt undtagelsesvist give Svend ret og stille spørgsmålet. Er det en opgave for det offentlige. ?

  • 0
  • 0