Nye krav: Biobrændstof skal udlede 35 procent mindre CO2 end almindeligt brændstof

Biobrændstoffer skal være dokumenteret bæredygtige, lyder krav fra EU-Kommissionen. Emmissioner for hele produktionskæden være mindst 35 pct. lavere i forhold til fossile brændstoffer.

Biobrændstoffer kan være en miljøvenlig erstatning for fossile brændstoffer. Ikke mindst for EU-landene, der har sat sig som fælles mål, at nå op på mindst 10 pct. vedvarende energi inden for transport i 2020.

Men biobrændstoffer, der blandt andet er helt almindelige forekommende i Sverige, kan få problemer med bæredygtigheds-samvittigheden, hvis områder med stor biodiversitet og stort kulstoflager bliver omlagt til produktion af råmaterialer til biobrændstoffer som sukkerrør.

Derfor vil EU sikre sig, at biobrændstoffer, der bliver anvendt i EU, kun kan få statsstøtte eller medregnes ved de obligatoriske mål for vedvarende energi, hvis de opfylder kriterier om bæredygtighed.

Det betyder eksempelvis, at biobrændstofferne ikke må fremstilles fra arealer med en høj biodiversitetsværdi. Det kan være beskyttede områder eller arealer med et højt kulstofindhold som skove eller tørvemoser. Kravene gælder, hvad enten brændstofferne er produceret lokalt eller er importeret til EU.

Derfor har EU-Kommissionen netop godkendt syv - frivillige - standarder, som blandt andet skal sikre, at drivhusgas-emissionerne for hele produktionskæden være mindst 35 pct. lavere i forhold til fossile brændstoffer. En tærskel, der vil blive højere med tiden, oplyser kommissionen i en meddelelse.

»Vi må sikre os, at hele biobrændstofproduktionen og -leveringskæden er bæredygtig. Derfor har vi sat de højeste bæredygtighedsstandarder i verden,« siger den tyske energikommissær Günther Oettinger.

Svenskerne mangler biogas

At det ikke er helt let at koble biobrændstoffer og miljø, viser et eksempel fra Sverige. For selv om biobrændsler som E85 er vidt udbredt hinsidan, kniber det med at skaffe nok biogas.

Senest har et busselskab i Östersund gennem et år haft biogasbusser stående stille på grund af problemer med biogasforsyningen. Samtidig kæmper Greenpeace hårdt for at undgå brugen af biodiesel produceret af soja- og palmeolie netop som følge af regnskovsfælding.
Men det er altså netop den slags konflikter, som EU prøver at forhindre med de nye bæredygtighedskrav.

Virksomhederne kan selv vælge, om de vil påvise, at de opfylder bæredygtighedskravene gennem nationale systemer eller ved at tilslutte sig en eller flere af de syv frivillig ordning, som er godkendt af Kommissionen.

Hvis reglerne i den frivillige ordning er opfyldt, kan EU-ordningen udstede et certifikat for det pågældende produkt.

Dokumentation

Mere om de syv ordninger
EU's sider om biobrændstoffer

Kommentarer (4)

Emmissioner for hele produktionskæden være mindst 35 pct. lavere i forhold til fossile brændstoffer.

Det rejser så spørgsmålet: Hvilke fossile brændstoffer? Er det kul? Methan? Der er ret stor forskel på de to og olie ligger et sted der imellem. Er det fra f. eks. oliebrønd til keddel, eller er det fra tankvogn til keddel. Set over hvor mange år? Fælder man et træ, varer det mange år inden f. eks. et ny træ har bunden lige så megen CO² som det man fældede.
Men ellers er det et godt forslag. Vi har ikke brug for rovdrift på naturen bare for at være CO²-hellig.

  • 0
  • 0

Brint additiv til brændstof er et plus

Jeg læser indimellem negative kommentarer fra personer som må have misforstået funktionen af brint/iltgeneratorer monteret i biler. Man oplyser at det koster mere at fremstille brint/ilt en den energi man får ud i den anden ende. Den beregning er det rigtig, men man glemmer at de anlæg som fungerer efter princippet "fuel on demand" fungerer som et additiv til brændstoffet og som åbenbart forbedrer forbrændingen. Jeg har nu kørt i 2 år og 3 måneder med et danskbygget anlæg og min gennemsnitlige besparelse ligger på 24%, ikke helt det firmaet lovede op til 36%, men jeg har været tilfreds.

  • 0
  • 0

EU skulle med udgangen af 2010 have præsenteret en stribe rapporter, der skulle klarlægge konsekvenserne af de indirekte forskydningseffekter, som følger af EU’s biobrændstofpolitik. Rapporterne blev dengang udsat, og dette var så ugen, hvor resultaterne endelig skulle offentliggøres.

I stedet for at fremlægge ILUC-rapporterne præsenterede Energikommissær Günther Oettinger de syv certificeringsordninger, som skal garantere, at biobrændstoffer lever op til EU’s bæredygtighedskriterier. Disse ordninger indeholder ingen hensyntagen til de indirekte forskydningseffekter, som Kommissionens eget research center (JRC) ellers har påpeget, har betydelig indflydelse på det samlede klimaregnskab.

Rapporterne om indirekte forskydningseffekter er fornyligblevet lækket, og både Reuters og European Voice har bragt konklusionerne fra EU's ikke-offentliggjorte rapporter, der viser, at det meste biodiesel ikke lever op til EU's eksisterende krav til CO2-reduktion. At disse tal ikke officielt præsenteres af EU-kommissionen strider imod al fornuft og jeg kan kun tolke det som, at rapporterne tilbageholdes fordi konklusionerne ikke passer ind i den førte politik.

På trods af, at alverdens miljøorganisationer protesterer, og dele af forskermiljøet advarer imod at gennemtvinge høje mål for biobrændstoffer i transportsektoren uden sikkerhed for et positivt klimaregnskab, har man fra politisk side spillet hasard og satset investeringer og forskningsmidler i størrelsesordenen 100 milliarder kroner og stimuleret industrien til endnu større investeringer.

Fra EU's side har man slået kritikken til jorden ud fra høje forventninger til den løbende udvikling af bæredygtighedskriterier.

Man kan få den mistanke at rapporterne holdes tilbage alene af den grund, at man i stedet for at bortdømme biobrændstoffer på grund af manglende miljøgevinst, hellere tilgodeser bioindustrien. Man er således ved at undergrave selve formålet med direktivet om vedvarende energi og en mere bæredygtig transportsektor.

  • 0
  • 0