Emmissioner for hele produktionskæden være mindst 35 pct. lavere i forhold til fossile brændstoffer.

Det rejser så spørgsmålet: Hvilke fossile brændstoffer? Er det kul? Methan? Der er ret stor forskel på de to og olie ligger et sted der imellem. Er det fra f. eks. oliebrønd til keddel, eller er det fra tankvogn til keddel. Set over hvor mange år? Fælder man et træ, varer det mange år inden f. eks. et ny træ har bunden lige så megen CO² som det man fældede.
Men ellers er det et godt forslag. Vi har ikke brug for rovdrift på naturen bare for at være CO²-hellig.

Logisk set må det være den type fossil brændstof, som biobrændstoffet erstatter. Alt andet vil være at sammenligne æbler og gulerødder.

Brint additiv til brændstof er et plus

Jeg læser indimellem negative kommentarer fra personer som må have misforstået funktionen af brint/iltgeneratorer monteret i biler. Man oplyser at det koster mere at fremstille brint/ilt en den energi man får ud i den anden ende. Den beregning er det rigtig, men man glemmer at de anlæg som fungerer efter princippet "fuel on demand" fungerer som et additiv til brændstoffet og som åbenbart forbedrer forbrændingen. Jeg har nu kørt i 2 år og 3 måneder med et danskbygget anlæg og min gennemsnitlige besparelse ligger på 24%, ikke helt det firmaet lovede op til 36%, men jeg har været tilfreds.

EU skulle med udgangen af 2010 have præsenteret en stribe rapporter, der skulle klarlægge konsekvenserne af de indirekte forskydningseffekter, som følger af EU’s biobrændstofpolitik. Rapporterne blev dengang udsat, og dette var så ugen, hvor resultaterne endelig skulle offentliggøres.

I stedet for at fremlægge ILUC-rapporterne præsenterede Energikommissær Günther Oettinger de syv certificeringsordninger, som skal garantere, at biobrændstoffer lever op til EU’s bæredygtighedskriterier. Disse ordninger indeholder ingen hensyntagen til de indirekte forskydningseffekter, som Kommissionens eget research center (JRC) ellers har påpeget, har betydelig indflydelse på det samlede klimaregnskab.

Rapporterne om indirekte forskydningseffekter er fornyligblevet lækket, og både Reuters og European Voice har bragt konklusionerne fra EU's ikke-offentliggjorte rapporter, der viser, at det meste biodiesel ikke lever op til EU's eksisterende krav til CO2-reduktion. At disse tal ikke officielt præsenteres af EU-kommissionen strider imod al fornuft og jeg kan kun tolke det som, at rapporterne tilbageholdes fordi konklusionerne ikke passer ind i den førte politik.

På trods af, at alverdens miljøorganisationer protesterer, og dele af forskermiljøet advarer imod at gennemtvinge høje mål for biobrændstoffer i transportsektoren uden sikkerhed for et positivt klimaregnskab, har man fra politisk side spillet hasard og satset investeringer og forskningsmidler i størrelsesordenen 100 milliarder kroner og stimuleret industrien til endnu større investeringer.

Fra EU's side har man slået kritikken til jorden ud fra høje forventninger til den løbende udvikling af bæredygtighedskriterier.

Man kan få den mistanke at rapporterne holdes tilbage alene af den grund, at man i stedet for at bortdømme biobrændstoffer på grund af manglende miljøgevinst, hellere tilgodeser bioindustrien. Man er således ved at undergrave selve formålet med direktivet om vedvarende energi og en mere bæredygtig transportsektor.