Produktionen af det superledende kabel til den internationale fusionsreaktor Iter er sat i bero.
Det skyldes voldsomme ældningsproblemer, som er opdaget under en test ved Paul Scherrer-instituttet i Schweiz, skriver Nature. Forsøgene viser, at kablet i praksis har en levetid, der er ti gange mindre end beregnet.
Det superledende kabel består af en niobium-tin legering (Nb3Sn). Det produceres i Japan og skal indgå i den amerikanskbyggede 13,5 meter høje og 4,1 meter brede solenoide, der skal genere et magnetisk felt på 13 Tesla.
Ved at regulere strømmen i de superledende kabler i solenoiden, så der opstår små strømpulser, vil der genereres en strøm i plasmaet i fusionskammeret, som er med til at holde sammen på plasmaet, når det opvarmes til temperaturer over 150 millioner grader.
Kablet er specificeret til at kunne tåle mere end 60.000 strømpulser uden problemer, men under testen i Schweiz har man set ældningsfænomener efter kun 6.000 pulser.
Ryuji Yoshino, der leder den japanske Iter-organisation, oplyser til Nature, at man ikke tidligere har set disse ældningsfænomener i andre projekter - herunder test af samme kabeltype i 2000.
Han spekulerer i, at en forklaring kan være, at kablet under forsøgene i Schweiz har været udsat for et kraftigt ikke-ensartet magnetfelt. Det forhold skal dog undersøges nærmere.
Ned Sauthoff fra den amerikanske Iter-organisation, der skal levere solenoiden, er bekymret:
»Men vi har en plan for, hvordan vi løser problemerne,« siger han.
Dele af kablet er nu sendt til Spallation Neutron Source ved Oak Ridge National Laboratory i Tennessee, hvor det skal studeres med neutronspredningsteknikker, og til Lawrence Livermore National Laboratory, hvor det skal undersøges med røntgenstrålingstomografi.
Samtidig undersøger man andre typer af Nb3Sn-kabler for at finde ud af, om de er mere modstandsdygtige.
Ned Sauthoff håber på en afklaring til juni. Hvis problemerne rækker ud over denne frist, kan det have betydning for hele Iter-projektets tidsplan og økonomi.
Hvor kort er den forventede levetid ?
Hvad er 10 gange denne korte levetid ? -og er det ikke en meget lang levetid ?
Jeg kan godt læse i artiklen at levetiden ser ud til at blive 1/10 af en forventede. Hvorfor kan I ikke skrive det i overskriften, så den bliver til at forstå.
Iter er designet for en levetid på 20 år.
Dele af anlægget skal udskiftes undervejs - se min artikel om robotsystemerne under LÆS OGSÅ.
Jeg er ikke helt sikker på, om det også gælder de superledende kabler - den oplysning har været svær at finde, måske er der nogen der kan hjælpe hermed.
Men under alle omstændigheder vil det være et problem, hvis kablerne kun holder en tiendedel af den periode, de er beregnet til. Det problem skal simpelthen løses på den ene eller den anden måde.
Hvis problemerne rækker ud over denne frist, kan det have betydning for hele Iter-projektets tidsplan og økonomi.
Jeg ville ikke være særlig urolig over dette... De der problemer er ikke noget der ikke kan løses med en ekstrabevilling på en halv snes milliarder. Euro, forstås.
Vanvid.
ikke om 50 år vi får fusionsenergi alligevel? Gad vide, hvor mange 100 år der skal gå før det virker og får en udbredelse af betydning?
Gad også vide, hvad man kunne have udviklet af geotermisk energi, solenergi, bølgeenergi for den slags penge, som de har brugt på det her projekt igennem de sidste 50år.
Men det er jo åbenbart ikke lige så sexet og interessant at få en god nyttevirkning af investeringerne.
Fordelen ved netop fusionsreaktorer er at det giver meget større mulighed for selv at regulere energiproduktionen efter behov, så man ikke behøver de samme store kondensatorer eller svinghjul som f.eks. vindkraft er nødt til at udnytte. Det vil også give en så godt som uudtømmelig energikilde HVIS man opnår en ordentlig nytteværdi - men hvordan skal man finde ud af det uden at lave forsøg?
Jeg vil give jer ret i at det er ufattelige summer der bliver brugt på forskningen, men det er jo ikke kun elproduktionen der har gavn af forsøgene hvis det ender med success. Fysikerne lærer jo også en masse nyt som måske kan bruges indenfor andre felter uanset om det slutter med en "happy ending".
Der er et eller andet konsulentfirma, som har nogle TV reklamer for tiden, blandt andet om hvad de ville have rådet Columbus og Sherlock Holmes til at udnytte hhv deres opdagelse og evner. Columbus får rådet at sætte et motordrevet skib ind imellem Amerika og Europa til varetransport og hver gang jeg ser det, så tænker jeg "ja godt råd til en mand, der levede i de 15. århundrede." Først skulle dampmaskinen udvikles, så skulle skibene tilpasses denne nye opfindelse og drivstofferne udvikles. Det er meget lidt sandynligt at Columbis ville have fået en overskudsforretning ud af motordrevet Europa-USA sejllads, når der skulle afdrages på de nødvendige udviklingsomkostninger. På den måde udstiller reklamen de værste fordomme om DJØFfer, nemlig som praktisk verdensfjerne, for hvem teknologien bare "er der" og ikke skal opfindes og udvikles.
På samme måde kan man spørge sig selv om vi ikke er igang med at forcere udviklingen med ITER. Jeg er godt klarr over at ITER er med til at udvikle ny viden i søgningen på praktiske løsninger på teoretiske problemstillinger og det i sig selv kan give meget tilbage til samfundet på mange områder, præcist som USAs Apolloprogram. Men det virker mere og mere som hvis det ikke var Kennedy der havde holdt "but because it is hard" talen i starten af 1960'erne, men Hoover der havde holdt den i 30'erne. Det skulle nok havde lykkedes at komme til månen endnu tidligere, men med betydeligt større omkostninger til følge. Måske vores forcerede jagt på fusion af tomahawk designet bliver unødigt dyrt lige nu og vi først skulle gå igang med det efter ti års yderligere "naturligt" akkumulation af materialekendskab og udvikling af databehandlingstider.
Gid der var flere med Anders Jakobsens overblik. Tak.
Kommentarer (7)