Nye beregninger: Varmepumper sviner lige så meget CO2 som oliefyr

Der er ingen fordel for klimaet ved at skifte dit oliefyr ud med en varmepumpe, selv om regeringen giver tilskud til det, viser nye beregninger fra Dansk Fjernvarme. Energi-ekspert er enig.

Regeringens pulje på 400 millioner kroner til at skrotte oliefyr og erstatte dem med varmepumper giver ingen klimagevinster.

Beregninger, som Dansk Fjernvarme har udført på baggrund af en hel ny model til at bestemme miljøeffekterne ved forskellige opvarmningsformer, viser, at varmepumpen er skyld i et næsten lige så stort CO2-udslip som det oliefyr, den erstatter.

Ifølge Dansk Fjernvarmes model udleder det helt nøjagtigt 101 kilo CO2 mindre årligt, at opvarme et dansk standardhus med en varmepumpe end med et oliefyr. Det svarer til en forskel på beskedne 1,7 procent. CO2-udslippet ligger i begge tilfælde på godt 5,5 tons årligt.

Føler nogen sig kaldet til at skifte naturgasfyret ud med en varmepumpe, hvilket regeringen ikke giver tilskud til, så er det skidt nyt for den globale opvarmning. CO2-udslippet fra de værker, som skal producere strømmen til varmepumpen, er nemlig 43 procent større end fra selve naturgasfyret.

Forklaringen er, at Dansk Fjernvarmes model tager udgangspunkt i, hvor den ekstra strøm, som varmepumpen bruger, vil blive produceret og ikke i den gennemsnitlige sammensætning af den danske elproduktion med både vindmøller, biomasser og affald. Den ekstra strøm - eller marginale produktion, som det hedder i fagsproget - kommer for langt hovedpartens vedkommende fra kulfyrede værker, som ikke udnytter spildvarmen til fjernvarme. Deres CO2-udslip per produceret kilowatttime er derfor skyhøjt.

Dansk Fjernvarme har taget udgangspunkt i Energistyrelsens opgørelse af den marginale elproduktion. Partner Hans Henrik Lindboe fra konsulentfirmaet EA Energianalyse mener, at beregningerne netop bør benytte den marginale elproduktion og ikke gennemsnitsstrømmen.

»Hvis du skal vurdere, hvor meget mere CO2 du får ved enten at tage den ene eller den anden beslutning, så skal du benytte marginalstrøm,« fastslår han.

Hans Henrik Lindboe erkender dog, at der er debat om metoden, først og fremmest fordi kraftværkerne er underlagt CO2-kvoter, der sætter et loft over deres udslip af drivhusgasser. Sviner de mere, end politikerne har tilladt, må de købe sig til ekstra udledningstilladelser, enten fra værker andre steder i Europa eller fra de såkaldte CDM-projekter i ulandene.

EA Energianalyse har selv udført beregninger, som giver et lignende resultat. Dog sparede varmepumpen i de beregninger mellem 10 og 15 procent af oliefyrets CO2-udslip, men så lille en forskel opstår ifølge Hans Henrik Lindboe ved selv ganske små forskydninger i forudsætningerne, først og fremmest virkningsgraden for oliefyr og varmepumpe.

EA Energianalyses vurderer, at en stor del af marginalstrømmen vil komme fra kulkraftværker helt frem til 2020 eller 2025.

»Der skal ske noget afgørende i elsystem, for at det er en rigtigt god ide at skifte til varmepumper,« fastslår han.

Regeringen giver op til 20.000 kroner i tilskud til at skifte oliefyret ud med en varmepumpe, hvis den etableres sammen med et jordvarmeanlæg.


Dansk Fjernvarmes beregning over CO2-udslip ved forskellige opvarmningsformer

.tblGenFixed td {padding:0 3px;overflow:hidden;white-space:normal;letter-spacing:0;word-spacing:0;background-color:#fff;z-index:1;border-top:0px none;border-left:0px none;border-bottom:1px solid #CCC;border-right:1px solid #CCC;} .dn {display:none} .tblGenFixed td.s0 {background-color:white;font-family:arial,sans,sans-serif;font-size:100.0%;font-weight:normal;font-style:normal;color:#000000;text-decoration:none;text-align:left;vertical-align:bottom;white-space:normal;overflow:hidden;text-indent:0px;padding-left:3px;border-top:1px solid #CCC;border-right:1px solid #CCC;border-bottom:1px solid #CCC;border-left:1px solid #CCC;} .tblGenFixed td.s2 {background-color:white;font-family:arial,sans,sans-serif;font-size:100.0%;font-weight:normal;font-style:normal;color:#000000;text-decoration:none;text-align:right;vertical-align:bottom;white-space:normal;overflow:hidden;text-indent:0px;padding-left:3px;border-top:1px solid #CCC;border-right:1px solid #CCC;border-bottom:1px solid #CCC;} .tblGenFixed td.s1 {background-color:white;font-family:arial,sans,sans-serif;font-size:100.0%;font-weight:normal;font-style:normal;color:#000000;text-decoration:none;text-align:right;vertical-align:bottom;white-space:normal;overflow:hidden;text-indent:0px;padding-left:3px;border-top:1px solid #CCC;border-right:1px solid #CCC;border-bottom:1px solid #CCC;} .tblGenFixed td.s5 {background-color:white;font-family:arial,sans,sans-serif;font-size:100.0%;font-weight:normal;font-style:normal;color:#000000;text-decoration:none;text-align:right;vertical-align:bottom;white-space:normal;overflow:hidden;text-indent:0px;padding-left:3px;border-right:1px solid #CCC;border-bottom:1px solid #CCC;} .tblGenFixed td.s6 {background-color:white;font-family:arial,sans,sans-serif;font-size:100.0%;font-weight:normal;font-style:normal;color:#000000;text-decoration:none;text-align:right;vertical-align:bottom;white-space:normal;overflow:hidden;text-indent:0px;padding-left:3px;border-right:1px solid #CCC;border-bottom:1px solid #CCC;} .tblGenFixed td.s3 {background-color:white;font-family:arial,sans,sans-serif;font-size:100.0%;font-weight:normal;font-style:normal;color:#000000;text-decoration:none;text-align:left;vertical-align:bottom;white-space:normal;overflow:hidden;text-indent:0px;padding-left:3px;border-right:1px solid #CCC;border-bottom:1px solid #CCC;border-left:1px solid #CCC;} .tblGenFixed td.s4 {background-color:white;font-family:arial,sans,sans-serif;font-size:100.0%;font-weight:normal;font-style:normal;color:#000000;text-decoration:none;text-align:right;vertical-align:bottom;white-space:normal;overflow:hidden;text-indent:0px;padding-left:3px;border-right:1px solid #CCC;border-bottom:1px solid #CCC;}

.OpvarmningsformBrændsels-forbrug lokalt i MWhCO2-udslip i kg pr. MWh varme CO2-effekt i kg ved opvarming af et 18,1 MWh standardhus
.Naturgasfyr (individuel) 1,0532153.896
.Oliefyr (individuel) 1,1763135.673
.Træpillefyr (individuel) 1,42900
.Elvarme (individuel) * 186215.602
.Eldrevet varmepumpe (individuel) * 0,3573085.572
.Naturgaskedel (fjernvarme) (*)1,0532153.896
.Oliekedel (fjernvarme) (*)1,2053215.809
.Biooliekedel (fjernvarme) (*)1,20500
.Fliskedel (fjernvarme) (*)1,17600
.Halmkedel (fjernvarme) (*)1,11100
.Affaldskedel (fjernvarme) 1,11100
.Naturgaskraftvarme (modtryk motor) (*)2-246-4.455
.Fliskraftvarme (modtryk) (*)1,754-359-6.501
.Halmkraftvarme (modtryk) (*)1,818-366-6.628
.Affaldskraftvarme (modtryk) 1,471-262-4.740
.Kulfyret kraftvarme (udtag) *0,3331142.063

Grunden til, at nogle af tallene er negative er, at Dansk Fjernvarme modregner den strømproduktion, der ellers ville have fundet sted. Køber en fjernvarmekunde for eksempel varme af sit lokale kraftvarmeværk, vil det samtidig producere strøm. Hvis ikke den strømproduktion havde fundet sted, så var den marginale strømproduktion - altså produktionen på de svinende kulkraftværker - i stedet steget.

Kommentarer (53)

Der passer ind i ens politiske dagsorden, og det er da interessant at netop kraftvarme trækker CO2 ud af atmosfæren.

Men oprigtigt talt, så burde analyse jo overveje hvordan elforbruget til varmepumper ligger tidsmæssigt set i forhold til CO2-neutral elproduktion (vindmøller).

Lur mig om der ikke bruges mest varme når vinden blæser, og vores møller gør eksport nødvendig.

  • 0
  • 0

Tvivler faktisk på om det er så simpelt at sige at når det blæser så fryser vi og har brug for mere varme.
For så skal man vel også se på om vindmølleparkerne rent faktisk var i drift på det givene tidspunkt( de har jo stået en del stille pga fejl)
Og endelig ville det så være passende at vindmølle industrien kunne vise et ægte regnskab for belastningen af miljø lige fra produktion, drift og skrotning af disse møller. Syntes vi høre om flere og flere uheldige bivirkninger ved vindmøller i drift.

  • 0
  • 0

Hvad nu hvis man lader varmepumpen drive fra en motor som kører på naturgas - og selvfølgelig også udnytter varmen fra motoren?
Hvordan ser regnskabet så ud?

  • 0
  • 0

kan bruges til hvad man vil, således også her.

Hvad rapporten viser er vel, at det sviner stort set lige meget om man fyrer i sit oliefyr eller på kraftværket, begge steder med fossilt brændsel.

Men humlen her, som rapporten jo ikke tager højde for er, at man varmepumpen allerede i dag udleder 100 kg CO2 mindre, vil denne del blive stigende efterhånden som VE andelen stiger.

Rapporten kan jo også ses som et incitament til, at det må være de fossile værker der skal skrue ned for produktionen af EL, når vi har stor produktion fra vindmøllerne.

Jeg kan ikke se, at denne rapport bidrager med noget, ud over hvad man med sund fornuft selv kunne konkludere.

Nå jo - man fik da nogle fine tal på - man altså......
Suk....

Varmepumper i privat boligbyggeri skal naturligvis have deres strøm fra solceller på husets tag.
Logik for burhøner!

  • 0
  • 0

Fortsätt med värmepumpar om det ger bäst komfort i förhållande till kostnad.

Personligen gillar jag mekanisk frånluft, där en värmepump flyttar ångbildningsenergi från fuktig luft till varmvatten.

Alla hus bör ha mekanisk frånluft från alla våtrum och ett i kökstaket, tilluft genom yttervägg med buller och damfilter som är enkla att rengöra.

Då får ni ett optimalt luftbyte som inte varierar med årstid och väder.

Jag lovar er att det inte tar lång tid för att ingen längre tar CO2-hot i sin mun.

Använd alla andra goda argument för att skapa energisystem som har potentialen att priskonkurrera ut olja och kol...

Gas lär vi nog aldrig klara, det kommer bara att bli billigare och billigare, men visst är det bättre att vi förbränner den än att den läcker upp naturligt?

  • 0
  • 0

Varmepumper i privat boligbyggeri skal naturligvis have deres strøm fra solceller på husets tag.
Logik for burhøner!

Nej varmepumpen skal selvfølge have strømmen fra de effektive kraftværker som kan fordoble deres el-produktion når de ikke skal producere fjernvarme. OG de effektive værker som så kunne ligge standby når møllerne forsyner.

Når møllerne forsyner i dag og værkerne skal producere varme så omstiller værkerne bare og yder kun varme af brændsler: H C Ørsted 2.700.000 mwh gas hvor kun 18 % bliver til strøm resten varme.

Og det er jo netop allarmerende når værkerne så også bruges i sommerhalvåret hvor de så ikke udnytter brændsler ordentlig fordi de er lavet til at yde meget varme.

Hvordan det er mulig for fjernvarmen af ansætte fjernvarme til en lav co2-udledning er en gåde når meget af varmen kommer fra ren afbrænding af fossil energi.

Fjernvarme er i den grad ved at øge det fossile energi forbrug i et omfang som er allarmerende.

I 2009 afsætter de centrale værker hele 60 % af den samlede el forbrug på 33 twh/år og producerer ved en virkningsgrad på 32 % til el.

Kul værker skal yde 50 % ved kondensereden drift og gas 60 %.

sammen med møller ved selv simple varmepumepr som modtager det lunken vand fra værkerne som kører kondenserende drift for maskimal el-produktion disse ville bruge en forsvindende lille del af den mer produktion af strøm værkerne ville yde fra store meget effekgtive el-værker.

Fjernvarme er og bliver en miiljøkatastrofe!

  • 0
  • 0

Som ved andre artikler tidligere her på ing.dk (tænker på Vestas kontor og snakken om kabeldimensioner) kunne det være rart at kigge i forudsætningerne for beregninger/konklusioner. Fx. hvad COP er for varmepumpen?

Er der nogen det ved hvor rapporten ligger. Har kigget på www.dff.dk men kunne ikke finde noget der.

I et elsystem med mere differentierede priser kunne varmepumpen (evt. med et lokalt varmelager) jo også udnytte billig(ere) strøm om natten. Udfordringen er vel så at vi ikke har diffentierede priser i elsystemet som det er nu.

  • 0
  • 0

At antage at varmepumper udelukkende vil anvende marginel elproduktion fra kondensværker og ikke medregne kvotemarkedet i modellen er jo bindegalt.

Opvarmning er et af de få elforbrug som har potentiale til i nogen grad at kunne indrette sig efter elmarkedet (udbud og efterspørgsel). At det ikke sker i dag skyldes at forbrugeren afregnes efter en skabelon og ikke deres faktiske forbrug time for time. Fremtiden er svær at spå om, men mon ikke vi inden 2020 har fået timemålere i de små hjem, og et par ekstra havvindmølleparker. Der skal så blot en politisk beslutning om at indføre de rette incitamenter for forbrugeren for at få mobiliseret det fleksible elforbrug.

I mine øjne vil den eldrevne opvarmning have lavere CO2 belastning end gennemsnits deklarationen for el. At EA energianalyse kommer frem til noget andet ligner et bestillingsarbejde.

  • 0
  • 0

DFFs model her kan jo kun betragtes som et diskussionsoplæg.

Det skyldes bestemt ikke DFFs manglende evner, men snarere udviser modellen tydeligt, at hele energiområdet er meget komplekst og alle modeller bygger på forudsætninger.

Modellens bærende forudsætning er selvfølgelig marginalproduktion af el. Og henset til andre debatter, herunder særlig CEESAs videnskabsniveau, så skal man tilsyneladende bare finde en observation der ikke svarer til modellen for at lægge modellen ned. Så derfor dumper DFFs model umiddelbart.

Men jeg tror såmænd at DFFs naturlige ønske er at få fokus på fjernvarmen, som har nogle meget store fordele i levering og lagring af energi. Desuden er nye teknikker blevet bedre til at kunne anvende varmt vand som energi fremfor el, køling ex.

I forhold varmepumpen kan man vel bare antage, at disse har størst berettigelse udenfor fjernvarmeområder samfundsøkonomisk. Fjernvarme burde så i højere grad kunne implementere mere varme fra VP i deres system, men dette behandles jo slet ikke realpolitisk, hvor man stadig kun kan sige vindmølle, undskyld ironien men det gav lidt luft.

  • 0
  • 0

En interessant måde at opgøre det på. Det må vel betragtes som det ene yderpunkt, hvor det andet er at al ekstra strømmen kommer fra vind.
Efter dette system ser en elbil ikke særlig fonuftig ud. Som jeg ser det vil den kun udlede marginalt mindre end en dieselbil.

  • 0
  • 0

Fjernvarme burde så i højere grad kunne implementere mere varme fra VP i deres system.

Fjernvarmeværker kunne lang hen ad vejen, hvis de ville, lave varm vand vha. solvarme via solfangere.

I det mindste i de lyse timer, må dette kunne erstatte en stor del af det fossile brændstof i dagtimerne.

Det er vel bare at gå igang?

Nogle har fattet ideen:

http://www.energy-supply.dk/portal-b2b/art...

""
- På en varm sommerdag vil solfangerne kunne producere 90 % af den samlede produktion. Men det er netop udfordringen: vi ved ikke, hvordan vejret bliver i morgen. Jeg regner med, at anlægget i gennemsnit kan udgøre 16 % af produktionen på et år. ""

  • 0
  • 0

Er der nogen det ved hvor rapporten ligger. Har kigget på www.dff.dk men kunne ikke finde noget der.

Der er en bibel for dansk fjernvarme og det er en rapport fra DTI som konkludere at jordvarmeanlæg som virker ved en kold jordradiator og afsætter energi ved et centralvarmeanlæg her yder anlægget cop 3,5.

Så har dansk fjernvarme den opfattelse af når alle fjernvarmeværker når det er koldt: så afbrænder de fossil energi for fjernvarme som kunne producere strøm altså kedelproduktion. Så har dansk fjernvarme den opfattelse at så opstarts et kul-kondenserende kraftværk hvor spildvarme tilflyder havet hvorfor miljøbelastningen er stor.

Ego forurener varmepumpen mere end fjernvarme.

  • 0
  • 0

Men jeg tror såmænd at DFFs naturlige ønske er at få fokus på fjernvarmen, som har nogle meget store fordele i levering og lagring af energi. Desuden er nye teknikker blevet bedre til at kunne anvende varmt vand som energi fremfor el, køling ex.

Det er meget vigtigt at få fokus på at fjernvarmen ved den nuværende form, ikke kan og kommer ikke til at lagre energi fra navnlig møllerne.

Det er så bekostelige systemer som kan omsætte el-energien til fjernvarme nemlig: Varmepumper og el-patroner. Det er ikke en reel mulighed til varmeproduktion.

Det så helt igennem fatale ved fjernvarmens høje temperatur er det enorme spild som bare fravælges fra industri og varmeproduktion.

Over en 1/3 af den afsatte effekt til silkeborg fjernvarmenet forekommer som spild fra værket når der produceres. Der forekommer enorme spildenergier fra industrien ved 40 - 60 c' som kan opvarmes enorme boligarealer som fjernvarmen bare afskriver og brænder flis, halm eller fossil energi af i stedet.

Det er skandaløst.

  • 0
  • 0

Men jeg tror såmænd at DFFs naturlige ønske er at få fokus på fjernvarmen, som har nogle meget store fordele i levering og lagring af energi. Desuden er nye teknikker blevet bedre til at kunne anvende varmt vand som energi fremfor el, køling ex.

Fjernkøling er med projektet inde ved KOngens NYtorv udført af COWI: en så samfundsøkonomisk katastrofe at det må snart stå klart for alle.

Store dele af energien kommer fra højtryksdamp som kunne producere strøm på amagerværket. hertil forbruges strøm på store ammoniakvarmepumper som altså løbende kører. Endelige bruges frikøling som ikke bruger strøm.

Det samlede energiregnskab og herunder co2 regnskabet er katastrofalt sammenholdt med selv simple airconditionanlæg i bygninger.

Alm absorptions køling ved fjernvarmevand (80 c') her er co2regnskabet katastrofal set i den sammenhæng af det affald som afbrændes kunne yde strøm eller kraftværker kunne yde langt mere strøm hvis de ikke skulle yde fjernvarme og som er langt mere strøm end de el-drevne aircondition anlæg ville bruge for den samme køleydelse,

  • 0
  • 0

Det er den samme fordummende metode, som tidligere blev benyttet til at svine elbiler til. Det eneste det kan bruges til er at give et niveau for den MAKSIMALE udledning ved brug af varmepumper (eller elbiler for den sags skyld) i det nuværende system.

Lidt ligesom CEPOS' idioti kun kan benyttes til at vurdere MINIMUM for hvor meget vindmølle el der bliver udnyttet i Danmark.

Det er decideret latterligt, at vi konstant skal høre bastante udmeldinger om dit og dat baseret på beregninger i yderpunkterne af de spæn indenfor hvilken man kan være sikker på at virkeligheden findes.

  • 0
  • 0

Det er den slags udregninger man kan lave på bagsiden af en serviet. Det er ikke en seriøs beregning.

Der findes tidspunkter hvor 100% af strømmen er fra vindmøller. Specielt i Jylland.

Der findes tidspunkter hvor kraftvarmeværkerne producerer strøm, som der ikke er brug for, fordi vindmøllerne dækker hele forbruget.

Og problemet vokser i takt med at vi får flere vindmøller.

Alligevel beregner de at der nok står et kulkraftværk et sted, og laver strøm til varmepumperne. Det er useriøst.

Ligeledes beregner de at kraftvarmeværkets strøm kan bringes til nytte, selvom der står standsede vindmøller på grund af overproduktion.

Man kan sige at de simpelthen har brugt et forkert tal for marginalproduktion, under den falske antagelse at det altid er, og altid vil være, et kulkraftværk der står for marginalproduktionen.

I lyset af så åbenlyse mangler, kan man kun antage at der også er fusket med resten af beregningsgrundlaget. Har de brugt en fornuftig COP? Har de indregnet fjernvarmens tab og elforbrug? I betragtning af alle de flotte 0'er, så er det vist tydligt at det ikke er tilfældet.

  • 0
  • 0

Varmepumper i privat boligbyggeri skal naturligvis have deres strøm fra solceller på husets tag.
Logik for burhøner!

Det bliver nogen kolde vintre da solceller kun yder 5-10% af max effekten af anlægget i december og januar.

  • 0
  • 0

Alligevel beregner de at der nok står et kulkraftværk et sted, og laver strøm til varmepumperne. Det er useriøst.

Der nemlig ikke rigtigt!!!

Der står aldrig et kulkraftværk og producerer strøm til en varmepumpe. Aldrig!

Der står derimod et kraftvarmeværk og enten bypasser damp fordi de kan ikke afsætte strøm når de skal producere fjernvarme eller en kedel producerer varme og gasmotor står stille fordi der netop ikke er et forbrug så brændsler kunne udnyttes ordentlig til strøm.

Da varmepumpen forbruger strøm sammen med fjernvarmeforbruget eller behovet i fjernvarmenettet! Og Derfor flyttes brændsler over til el-produktion og fjernvarmenettet aftager varme fra el-produktionen.

Det er netop fjernvarmen som omsætter brændsler så de ikke udnyttes og det kunne varmepumpen netop, afhjælpe ved at aftage fjernvarmes 'spild' nemlig strøm.

  • 0
  • 0

Hvis et elværk skal levere mere strøm til varmepumper er det vel fordi det er blevet koldere og så skal de røde kernevælgere i de store byer også have mere varme (og ikke for dyrt).Det får de som bekendt mestendels fra kul.
Den tilgrundliggende betragtning om marginal et eller andet er ren demagogi støttet af et udueligt folkestyre.
Hvis jeg husker korrekt kan Nordjyllandsværket give 47.5 % el virkningsgrad ved ren kondensdrift om vinteren, hvor fjorden er kold, synkende til 44 % el virkningsgrad med fuld fjernvarme.
Altså 100 kul giver ca 3,5 gange 44 lig 154 varmepumpevarme og ca 50 fjernvarme dvs 204 varme.
For samme mængde CO2 ville et oliefyr give under 120.

  • 0
  • 0

Den ekstra strøm - eller marginale produktion, som det hedder i fagsproget - kommer for langt hovedpartens vedkommende fra kulfyrede værker, som ikke udnytter spildvarmen til fjernvarme.

Passer det også for de kulværker som ligger i Kbh?

  • 0
  • 0

Diskussionen er vigtig, men det undrer mig lidt, at den handler så meget om 'bakspejl' og ikke om den fremadrettede løsning.

Kunsten må være at bruge varmepumper, hvis elforbrug næsten udelukkende (arbejdsmålet kunne være 95 %) kan dækkes med fleksibelt forbrug, når vindkraftproduktionen er i top. Hvad vil det kræve?

  1. At varmepumpesystemet udstyres med en varmeakkumulator. Men hvor stor kapacitet? Ja, det burde nogle systemanalytikere prøve at regne på. 2-3 dages gennemsnitsopvarmningsbehov vil mit gæt være.

  2. At et styringssystem sørger for, at varmepumpernes drift er koordineret med vindkraftproduktionen og med det øvrige elforbrug. Det er muligt, at prissignalerne fra elmarkedet vil være den mest effektive indikator at bruge. Men jeg tror blot ikke de vil være stærke nok til, at det 'kommer af sig selv'. Derfor tror jeg ikke en effektiv kombi nås, før systemansvaret eller en anden overordnet spiller får opgaven med at styre varmepumperne i et optimeret samspil med vindkraft. Hvis man evner at tænke klart (og ikke laver en eller anden offentlig edb-skandale ud af det), tror jeg til gengæld ikke, opgaven er ret indviklet.

Der vil komme en diskussion om økonomi. Bliver det ikke for dyrt? Varmepumperne skal vel have ekstra stor kapacitet, hvis de skal kunne køre fuldt fleksibelt?

Jeg har ikke noget svar på, hvad det koster. Jeg tror blot ikke på, at der på længere sigt behøver at være en stor økonomisk barriere. Varmepumper i masseproduktion koster jo trods alt ikke så meget, når der er tale om køleskabe og frysere.

  • 0
  • 0

Analysen og dens konklusion ift. varmepumper er metodisk fejlbehæftet, da den ikke forholder sig til følgende 2 pointer:

Første pointe: Som antydet af Lindboe, så betyder elsektorens kvote-system og EU’s Emission Trading System at forandringer i elforbruget per definition er CO2 neutrale. Når det lykkes at reducere det fossile brændselsforbrug i en sektor uden for kvote-systemet, og lægge denne efterspørgsel ind under kvotesystemet, så kan forbruget principielt henregnes som CO2 neutralt. Varmepumper er altså per definition CO2-neutrale, hvilket i teknisk-økonomisk forstand er en mere korrekt konklusion.

Anden pointe: Første pointe kan imidlertid være svær at sluge for ingeniører, og vi opererer i disse analyser da også med begrebet ”tekniske CO2 emissioner” som ignorerer denne teknisk-økonomiske virkelighed. I den forbindelse er vi nogle der har kritiseret at regeringens varmepumpeordning ikke lægger vægt på at få indført såkaldt ”vindvenlige” varmepumpe-koncepter (med varmelagre og intelligent elafregning) - hvilket understøtter at elforbrug i højere grad placeres i de timer, hvor vindkraft, og ikke er kul, er marginal - det kan man enkelt afgøre ved at betragte spotmarkedspriserne i kombination med kendskab til de enkelte værkers marginale produktionsomkostninger time for time, år for år. Jeg har gentaget analysen med de tilsvarende overordnede forudsætninger for over en periode på 10 år at simulere helt præcist hvor elforbruget ligger for et sådant ”vindvenligt” varmepumpeanlæg, i dette tilfælde en 4,5 kW luft-til-vand varmepumpe med en 6 kW elpatron og 1000 l varmelager. Brugsvandsforbruget antages konstant over tid, rumvarmeforbruget følger graddage/timer, og varmepumpens COP er en funktion af udelufttemperaturen. Analysen viser, at det vindvenlige varmepumpeanlæg mere end halverer de tekniske CO2 emissioner fra opvarmningsbehovet sammenlignet med oliefyring.

Første og anden pointe er obligatorisk viden at medtage i denne diskussion, der for mig at se lander et andet sted - nemlig på behovet for at udvikle vindvenlige løsninger overalt i elsystemet ned henblik på indenlandsk integration af vindkraft.

  • 0
  • 0

  1. At varmepumpesystemet udstyres med en varmeakkumulator. Men hvor stor kapacitet? Ja, det burde nogle systemanalytikere prøve at regne på. 2-3 dages gennemsnitsopvarmningsbehov vil mit gæt være.

  2. At et styringssystem sørger for, at varmepumpernes drift er koordineret med vindkraftproduktionen og med det øvrige elforbrug. Det er muligt, at prissignalerne fra elmarkedet vil være den mest effektive indikator at bruge. Men jeg tror blot ikke de vil være stærke nok til, at det 'kommer af sig selv'. Derfor tror jeg ikke en effektiv kombi nås, før systemansvaret eller en anden overordnet spiller får opgaven med at styre varmepumperne i et optimeret samspil med vindkraft. Hvis man evner at tænke klart (og ikke laver en eller anden offentlig edb-skandale ud af det), tror jeg til gengæld ikke, opgaven er ret indviklet.

Det er klædeligt at der ikke tales ex katedra for punkt 1 er noget vrøvl og punkt 2 er et slet skjult ønske om endnu flere uduelige ansat til at styre og regulere.
En vinddrevet varmepumpe skal som det så rigtigt bemærkes være ca tre gange så stor og bliver derved næppe billigere og desuden er prisen for varmepumpnings tilsyneladende snyd med naturlovene, at det ikke egner sig til at gemme.
Prøv at regne ud hvor stor vandmængde der skal til for at gemme et parcelhuses varme for tre døgn mellem 40 og 50 grader varme.Hvis delta t bliver ret meget større smutter varmepumpefidusen.Aint no free lunch.

  • 0
  • 0

Det er klædeligt at der ikke tales ex katedra for punkt 1 er noget vrøvl og punkt 2 er et slet skjult ønske om endnu flere uduelige ansat til at styre og regulere.
En vinddrevet varmepumpe skal som det så rigtigt bemærkes være ca tre gange så stor og bliver derved næppe billigere og desuden er prisen for varmepumpnings tilsyneladende snyd med naturlovene, at det ikke egner sig til at gemme.
Prøv at regne ud hvor stor vandmængde der skal til for at gemme et parcelhuses varme for tre døgn mellem 40 og 50 grader varme.Hvis delta t bliver ret meget større smutter varmepumpefidusen.Aint no free lunch.

Nemlig: Gå den modsatte vej! OPvarm store jordmasser med vind og varmepumper som henter energi vand som fryses til is. Varmepumper som nu henter energi i den varme jord bruger nu minimal strøm fra kraftværker når vind ikke forsyner og fjernvarme erstattes med varmepumper og bruger en forsvindende lille del af den merproduktion effektive centrale kraftværker nu yder når de ikke skal producerer fjernvarme.

Kraftværker ligger nu bom stille når vind forsyner.

  • 0
  • 0

Den ekstra strøm - eller marginale produktion, som det hedder i fagsproget - kommer for langt hovedpartens vedkommende fra kulfyrede værker, som ikke udnytter spildvarmen til fjernvarme.

sludder. Den marginale varmeproduktion til fjernvarme som er over 20 % af belastningen eller bare der er et minimum af fjernvarmeforbrug rækker spildvarmen fra effektive værker ikke og fossil energi sløses bort til varme.

Der er vil altid være en aftager til spildvarme fra kraftvarme når der er behov for varme i en varmepumpe fordi brændsler afsættes nemlig kun til varme og kan flyttes over til el-produktion

  • 0
  • 0

Den tilgrundliggende betragtning om marginal et eller andet er ren demagogi støttet af et udueligt folkestyre.
Hvis jeg husker korrekt kan Nordjyllandsværket give 47.5 % el virkningsgrad ved ren kondensdrift om vinteren, hvor fjorden er kold, synkende til 44 % el virkningsgrad med fuld fjernvarme.
Altså 100 kul giver ca 3,5 gange 44 lig 154 varmepumpevarme og ca 50 fjernvarme dvs 204 varme.

Det er jo ren utopi for de effektive værker som vist kun forekommende i ålborg og esbjerg. Alle andre ligger med ekstrem lave el-virkninger fordi de skal afsætte fjernvarme. Og det er over hele året.

Studstrup virker ved en gennemsnitlig el-virkning på 37 % over året pga fjernvarme og har en maks el-vikning på omkring 40 %.

Et nyt kulværk kan i dag yde 52 % strøm.

  • 0
  • 0

Indlæg skrevet af Lars Blohm (søn af Jørgen Blohm)

Jeg har netop bygget et lavenergihus i et fjernvarmeområde. Endda med noget af landets billigste fjernvarme. Huset er udstyret med en svensk varmepumpe fra Eviheat leveret af www.energywise.dk. Den har direkte tilkoblet solfanger og arbejder uhyre effektivt og næsten intelligent. Se mere på www.solvarmepumpe.dk.
Jeg har endvidere etableret frikøling på vores Genvex og til at køle et let isoleret viktualierum midt i huset ned til ca. 16gr. Overskudsvarmen fra frikølingen sendes som bonus ind i varmepumpens brineside.

Varmepumpen har som alle andre varmepumper to opgaver. Opvarmning af varmt vand og opvarmning af huset. Begge varmesystemer er sat op med et stort arbejdsområde, således at varmepumpen i lange perioder kan udnytte solen maximalt og ikke behøver at varme hver dag. Da huset på 200m2 har 100% gulvvarme med støbte betongulve, tunge bag- og skillevægge, betyder det at jeg har ca. 100tons beton som varmelager.

Selv på meget solrige dage hvor jeg kan tilføre en masse overskudsvarme fra solfanggerne eller kolde vinterdage uden sol ændres temperaturen kun ganske marginalt op eller ned.

Som beskrevet på www.solvarmevarme.dk, har solvarmepumpen flere arbejdsmetoder afhængigt af hvor evt. Gratis energi fra solfangerne tilføres systemet. En typisk arbejdssekvens i maj starter med at den første svage formiddagsvarme fra solfangerne sendes ud i gulvvarmen. Når temperaturen lidt før middag passerer 50gr skifter den til opvarmning af varmt vand. Hen på eftermiddagen skiiftes igen tilbage til gulvvarmeproduktion, og først sidst på dagen eller ud på aftenen når udetemperaturen falder vil varmepumpen evt. køre lidt for at opnå de ønskede minimumstemperaturer.

ÅrsCOP for dette system ligger omkring 5,5

Nu mangler jeg bare et signal ude fra samfundet der kan fortælle min varmepumpe hvornår der er overskudsel til stede, da jeg ikke er afhængig af hvornår på døgnet min varmepumpe kører.

Min frikøling ”låner” og tilbageleverer det kolde vand fra brinekredsens indløb. De to tilslutninger er adskilt af en returventil. Derfor sendes det opvarmede vand direkte ind i varmepumpens. Lige nu kan jeg køle varm udeluft ca. 10-12 grader ned ved et flow på 300m3/h. Kølekredsen drives af en A-pumpe fra Grundfoss der bruger ca. 11W

Hvis nogen har interesse i at høre nærmere om ovenstående kan jeg kontaktes på lars@blohm.dk.

  • 0
  • 0

Det er et faktum at vi har fjernvarmerør,DONG og kan købe rigtig billig naturgas som ikke skal tvangsafbrændes i takt med tyveriet af olie fra Nordsøen.Da vi er for pjokkede og uduelige til I ved hvad bliver fremtidens varmeforsyning såre enkel:
Kombined cycle kraftværker med 61 % elvirkning og resten til fjernvarme lige omkring værkerne.De 61 omsættes via varmepumper som har COP 4 eller mere da de kun skal levere rumvarme.
Det varme vaskevand leveres udelukkende fra vindmøller der sender strøm til 7 bars varmtvandsbeholdere i hvert hus.
Så lærer befolkningen hvor uduelig vindmøllereligionen er er uden at lide ubodelig skade.
Sådan bliver det, men jeg vil hellere have KK.

  • 0
  • 0

Niels abildgård

Ja combicycle værker med termiske varmelagre som virker sammen med dampsystemet for genvinding af akkumuleret møllestrøm.

Varmepumpe som optager energi i en varme jordradiatro som virker ved co2 som koger og kondenserer for energitransport og akkumulering i jorden. Energi fra industri og el-produktion lagres.

Ved underskud af energi i jorden fryses vand ved møllestrøm for varmeproduktion og energi opbygges i jorden.

varmepumper som optager energi i en jord som er 10 c' via co2'en omsætter varme ved cop : 8 - 15 via alm mindre kompressorer eller den effektive turbokompressor driekte via damp i boligen.

princip se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Når cop er så høj kan termiske varmelagre indsætte på kraftværker og 50 % af møllestrøm som er lagret kan tabes og den årlige gennemsnitlige cop er høj så altså kun møllestrøm forbruges til varme forsyning.

18 twm møllestrøm kan nu 100 % dække landet varmeforburg på omkring 100 twh

  • 0
  • 0

Flere har antydet, at det viste skema er lavet ud fra konservative (reaktionære!) antagelser.
Vi, der i snart 20 år har agiteret for mere udbredt anvendelse af varmepumper, har naturligvis samtidig haft en mere effektiv el-produktion i baghovedet.
Baserer man regnestykket på, at el laves med især kul (55%) og 25-30% olie/gas og kun - som nu 12-13% vind og vist 2% biomasse, så er varmepumpernes (og elbilernes) fordele begrænsede.
Men vælger vi at følge trop med det store udland og få 50-60% af strømmen fra kernekraft (gerne delvis importeret) og evt. lidt flere vindmøller end nu, bliver regnestykket et andet.
Da jeg valgte elvarme (med to varmepumper) for 27 år siden. havde jeg denne vision i baghovedet.
Og vælges desuden differentierede eltariffer, så elforbruget fordeles mere jævnt over døgnet - og naturligvis størst, når vindmøllerne supplerer, ja så er det reducerede CO2-udslip en kendsgerning, - bl.a. baseret på varmepumper og el- og hybridbiler.
Her på ing.dk må vi have visionerne med, og ikke blot fremskrive 20-30 års alt for uambitiøse energipolitik.

  • 0
  • 0

Alligevel beregner de at der nok står et kulkraftværk et sted, og laver strøm til varmepumperne. Det er useriøst.

Den omvendte konklusion holder vel næsten bedre:

De dokumenterer at hvis man konverterer sin opvarmningsløsning fra direkte afbrænding af en knap ressource (olie) til indirekte afbrænding af en mindre knap ressource (kul, på et kraftværk), så vil man, selv ved sammenligning med de absolut ringeste kulkrafterværker vi overhovedet har, opnå en lille forbedring af CO2-udledningen.

Hvis man solgte varmepumper ville man jo næsten ikke kunne få armene ned.

  • 0
  • 0

Baserer man regnestykket på, at el laves med især kul (55%) og 25-30% olie/gas og kun - som nu 12-13% vind og vist 2% biomasse, så er varmepumpernes (og elbilernes) fordele begrænsede.

Nu er det vist tid til at spænde hjelmen. For det første laver du den sædvanlige latterlige CEPOS baserede reduktion af vind-el's andel (som ikke kan bruges til en hujende fis). For det andet så "glemmer" du så at angive hvad Danmark modtager i stedet (hvis du fratrækker det eksporterede skal du naturligvis lægge det importerede til), som så næsten ikke kan blive andet end vand og KK. Importen er forresten næsten lig eksporten. For det tredje (jeps der er skam flere fejl) så er biomasseandelen på lidt under 8 % i 2008 og den har ligget i det område et par år (det er træ og halm med en god sjat bionedbrydeligt affald).

Hvis du vil beholde dit CEPOS indspirerede vindeksport gøjl for du mere noget i retningen af:

Kul lige under 50 %, olie&gas lige over 20 %, VK 12-13 %, 6-7 % vand & KK, 8 % biomasse og 3 % diverse (ikke bio. affald, biogas osv.).

  • 0
  • 0

Morten Boje skriver:

"Som antydet af Lindboe, så betyder elsektorens kvote-system og EU’s Emission Trading System at forandringer i elforbruget per definition er CO2 neutrale. Når det lykkes at reducere det fossile brændselsforbrug i en sektor uden for kvote-systemet, og lægge denne efterspørgsel ind under kvotesystemet, så kan forbruget principielt henregnes som CO2 neutralt. Varmepumper er altså per definition CO2-neutrale, hvilket i teknisk-økonomisk forstand er en mere korrekt konklusion."

Anvendt på denne måde bliver kvotesystemet til ren magi. At en konkret emission er et fysisk faktum må være hævet over enhver diskussion.

Det, der i realiteten sker når en emission "flyttes" over i kvotesystemet er kvoteprisen alt andet lige vil stige marginalt. Dvs. vi "løser" et nationalt sparekrav ved at hælde omkostningerne ud over hele Europa.

Politisk er denne "løsning" tilsyneladende enormt populær, men jeg vil vædde meget på at den ligger temmelig langt hinsides det kvotefædrerne havde forestillet sig, da systemet blev skabt. Og jeg vil vædde lige så meget på at de øvrige lande vil finde sig i denne specielle DK-fidus lige indtil de opdager hvad det er, der foregår

  • 0
  • 0

Jeg har d.d. via Dansk Fjernvarmes nyhedsbrev hentet deres beregningsmodel.

Det første der undrer mig er, at varmepumper er sat til en COP på 2,8.

Det andet der undrer mig er, at ledningstabet for fjernvarme ikke er medtaget i modellen. Ledningstabet svinger vel mellem 10 % og 50 %. De fjernvarmeværker med størst ledningstab er for det meste naturgasmotorværker. Hvis ledningstabet f.eks. er 40 % skal CO2-udslippet hos forbrugeren divideres med 0,6.

Det var nok på tide, at Dansk Fjernvarme begynder at forholde sig til virkeligheden i stedet for at opbygge modeller, der så åbenlyst er fejlbehæftede.

  • 0
  • 0

Det danske samfund har oplevet at det fossile energiforbrug er holdt på et nogenlunde konstant niveau over de sidste 30 år.

Fjernvarmen har flyttet kraftværkernes spildproduktion ind i boligen og erstattet fyringsolie. Fjernvarmens forsyningsområde er vel minimum fordoblet over de sidste 30 år.

Man har udviklet meget effektive kraftværksanlæg som udnytter brændsler ordentlig til strømproduktion.

Store energiforbrug fra kul er flyttet over på gas som er mere effektivt til el-produktion og udleder kun det halve co2.

Fjernvarme: Alt det er og var meget godt! Men det er bare ikke så godt når der ved den kraftige udbygning med fjernvarme ikke er plads til den strømproduktion som skal føde fjernvarmenettet med spild.

Så sker der det vi ser nu med et exorbitant sløseri med brændsler som ene og alene afbrændes for varme til et fjernvarmerør hvor tabet ligger mellem 15 og 50 % inden boligen.

Så er det altså lige pludselig ikke godt mere! Og Dansk Fjernvarmes talmagi hjælper altså ikke på et enormt sløseri som sker med brændsler dagligt i fjernvarmesektoren.

Skal Danmark udviklet et ordentlig energisystem som spiller sammen med møllerne og udnytter de begrænsede brændsler vi råder over som kan gøre danmark co2 neutral og landet uafhængig af importeret energi, så skal fjernvarmen nedlægges og udfases meget hurtigt.

  • 0
  • 0

Undskyld Brian! - Jeg skrev tallene efter hukommelsen. Det er korrekt, at tæt ved 8% af vores el fremstilles på biomasse. Tak for korrektionen!
Men så længe, vi ikke har faste prisaftaler for den nødvendige el-eksport fra vindmøllerne, fastholder jeg, at vores viden om andelen af udnyttet/eksporteret el har stor økonomisk betydning - og også burde have politiske konsekvenser. Mine vurderinger er baseret på REO's beregninger, der kom længe (mindst to år) før CEPOS's rapport (som du kalder gøjl), - og hvor vi kender beregningsmetoden, og har lagt den frem til offentlig vurdering.
Men det er et sidespring, som kun påvirker debatten om varmepumpers fordele marginalt.

  • 0
  • 0

Fordele og ulemper afhænger enormt af, fra hvilken side, man ser...
På langt sigt er jeg enig med Niels Hansen (lige over dette): En stor del af fjernvarmen herhjemme er for lidt effektiv, men de bedste systemer skal naturligvis køre til de er afskrevet eller defekte.
Et totalt energi-regnskab for produktion af ren el (altså uden fjernvarme) kombineret med effektive varmepumper i boligerne har en total virkningsgrad, der er højere end kraftvarme, og er mere fleksibel, da el jo - af flere grunde - i fremtiden vil være den mest udbredte energibærer.
Dette er MEGET svært at læse ud af tabellens tal.

  • 0
  • 0

BR08 har fokus på at mindske mængden af energi forbrugt i huset (eller rettere på matriklen) men tager kun i begrænset omfang højde for, hvordan varmen produceres og dermed hvor meget energi, herunder fossilt brændsel, der i alt i alt medgår til fremstillingen af varmen.

Udtrykket primær ressourcefaktor (PRF) angiver forholdet mellem mængden af brændsel anvendt til fremstilling af den leverede enhed varme og den endelige varmemængde leveret fra et givent anlæg. Den primære ressourcefaktor kan udregnes for en enkelt produktionsenhed – f.eks. en kedel eller alternativt for et samlet forsyningssystem.
I opgørelsen af den anvendte energi kan f.eks. indgå energi til udvinding og transport af brændsler, konvertering af energi, transport af varme osv. Begrebet 'primær ressourcefaktor' stammer fra det internationale 'Primary Resource Factor', idet det også er tænkt som en international målestok og kan benyttes til 'benchmarking' af de forskellige anlæg.

Som jeg læser det, fremgår det af EU's bygningsdirektiv, så skal medlemslandende i fremtiden benytte PRF begrebet ved fastsættelse af kommende energikrav til nyt byggeri.
Formentlig som en reaktion her på, har der været tale om, at der fra revisionen af bygningsreglementet - i 2015 eller 2010 - vil indgå en gennemsnitlig PRF faktor for fjernvarme i bygningsreglementet. Den eksakte værdi af faktoren kendes ikke, men forventes at blive på ca. 0,8.

Derfor er jeg heller ikke enig med Holgers indlæg. Fjernvarme benytter – samlet set – færre brændsler til opvarmning af et hus end hvis det forsynes med varmepumpe.

Hvornår lærer man at se på det samlede energisystem ?
I områder med mulighed for kollektiv forsyning i form af fjernvarme fra de større kraftvarmeværker er det herved let at dokumentere at fjernvarme er den mest omkostningseffektive samt mest klima/miljøvenlige opvarmningsform.

  • 0
  • 0

Men så længe, vi ikke har faste prisaftaler for den nødvendige el-eksport fra vindmøllerne, fastholder jeg, at vores viden om andelen af udnyttet/eksporteret el har stor økonomisk betydning - og også burde have politiske konsekvenser. Mine vurderinger er baseret på REO's beregninger, der kom længe (mindst to år) før CEPOS's rapport (som du kalder gøjl), - og hvor vi kender beregningsmetoden, og har lagt den frem til offentlig vurdering.

Om det er REO eller CEPOS eller en helt tredje der startede med den meningsløse beregning er jeg egentlig ligeglad med. Det ændrer dog ikke ved, at du bliver nødt til at vurdere importen også når du vælger at trække den magiske vind-eksport fra. Ellers er det ret useriøst.

Og så lad være med at kalde det for "den nødvendige el-eksport". Regnemetoden laver ingen vurdering af hvad der driver el-eksporten og kan derfor ikke sige noget om at el-eksporten er nødvendig eller ej.

  • 0
  • 0

Begrebet 'primær ressourcefaktor' stammer fra det internationale 'Primary Resource Factor', idet det også er tænkt som en international målestok og kan benyttes til 'benchmarking' af de forskellige anlæg.

Vi nødtvungen til at have nogle redskaber som viser fjernvarmes reelle brændselsforbrug og miljøbelastning.

Når fjernvarmen bare opererer med nogle fiktive tal omkring miljøbelastning som i praksis har nogle afledte effekter som i den grad trækker det samlede energibillede i den gale retning så skal denne miljøbelastning påføres fjernvarmens produktion.

Det kan ikke hjælpe at fjernvarmen afsætter en energienhed i den forventning at den er stort set miljøneutral og andre dele af energisystemet tager endog meget markante tiltag som er meget miljøbelastende.

Eller som det oftest er tilfældet: at fjernvarmen lægger beslag på resurser som kunne indsættes på anden vis og virkelig udfase fossilenergi og simple varmepumpesystemer kan varetage varmeforsyninegn.

Strømproduktionen efter møller og en fornuftig import andrager omkring 20 Twh som på ordentlige værker betinger den strømproduktion under 40 twh brændsler og afgiver 20 twh varme ved lave temperaturer som kan tilflyde boligmassen via varmepumpe systemer som booster brugsvandsforbruget ved et i den grad ubetydelig strøm forbrug. Og alt energiforbrug herud over miljøbelaster med brændslets energiindhold hverken mere eller mindre og herunder jo med tabet i fjernvarmerøret.

Så er det samfundet må gøre op med sig selv skal den biomasse som er til rådighed bruges i meget bekostelige fjernvarmerør eller skal den bruges til at omlægge transport, procesenergi i industrien og el-produktion til VE når meget simple varmepumpesystemer er mulig som 100 % forbruger møllestrøm til varmeforsyning.

  • 0
  • 0

Fjernvarmes meget høje miljøbelastning skal ned.

Fjernvarmen stiller krav om flere produktionsenheder på landets kraftværker: høj, mellem, og lav fjernvarmeydelse for at kraftværkerne kan virke i el-markedet og stadig forsyne byerne med varme.

For 2008 har fynsværket omsat 6,7 twh brændsler og omsat disse til sølle 32,5 % strøm.

For 12 mdr siden tilkobles et mindre barmarksværk Mesinge til det overordnede fynske fjernvarmenet. Byen ligger nær kerteminde pris: 12 mio. for at yde byen 2 – 3 mw varme.

Hvordan kan det danske samfund tillade et sådant ressourcemisbrug.

Alle de penge som er brugt i odense og opland hertil til fjernvarmerør, kraftværksenheder som yder fjernvarme, reservekedler oma. Det er jo et så helt igennem enormt pengeforbrug for ene og alene at indfyrer rigtig meget brændsel som ikke yder strøm og som ender som varme i det fynske fjernvarmenet.

En løsning med 100 – 200 mw møller hvor energi fra varmepumper lagres enten i vand og damme eller strøm i højtemperatur lagre hvor strømmen genvidnes i fynsværkets dampsystemer når varmepumper behøver strøm. Hvis der cirkuleres lunkent vand i det overordnede fjernvarmenet til varmepumper i boliger eller varmepumper for bydele booster energien til brugsvand eller andet er det løbende strømforbrug endog meget minimalt.

Mesinge: det er jo uden realitetssands på nogen måde at bruge så mange penge når 3 mw varmepumper og byens akkumuleringstank kan varetage energiforsyningen ved en lavtemprertur opkobling til fjernvarmenettet så varmepumperne modtager energi.

Ved varempumper: NU yder et effektivt kraftværk maksimal strøm for de indfyrede brændsler og brændselsforbruget er nu minimal for den strøm som nu produceres på det effektive værk som nu ikke yder fjernvarme. Hvis fjenvarmenettet til fyn betinger 800 mw og der cirkuleres 50 c’ varmt vand i det overordnede fjernvarmenet som 100 % er frembragt ved møllestrøm og varmepumper og akkumuleret. Hvis 20 % af energien skal over varmepumper som virker ved en cop på 6 forbruger hele fjernvarmeforbruget kun 26 mw strøm når der afsættes 800 mw varme.

Det er en reel omlægning til vedvarende energi og kun effektive værker virker og vedligeholdes for optimal el-produktion hele året og brændselsforbruget er udtalt minimal sammenholdt med fjernvarmeløsningen.

  • 0
  • 0

Fjernvarmes meget høje miljøbelastning skal ned.

Fjernvarmen stiller krav om flere produktionsenheder på landets kraftværker: høj, mellem, og lav fjernvarmeydelse for at kraftværkerne kan virke i el-markedet og stadig forsyne byerne med varme.

Hvad med de fjernvarmeværker som også fungerer som affaldsforbrænding.

  • 0
  • 0

Hvad med de fjernvarmeværker som også fungerer som affaldsforbrænding.

Ja det er jo ikke særlig godt. I odense yder værket antagelig 20 % strøm. Et nyt anlæg i københavn til 3 mia kommer i bedste fald til at yde lige i underkanten af 30 % strøm.

Det er bare slet ikke godt nok.

Siemens Combicykel kraftværker hvor biogas indfyres fra hele fyn når møller ikke yder strøm efter princippet her se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Når gasturbinen modtager 540 mw biogas og yder den 208 mw el-produktion. Biogas fra 20 store biogasanlæg på fyn som opgraderes lagres i naturgasnettet.

Den varme røggas fra gasturbinen som indeholder 332 mw og er 578 c' den indsættes i et dampsystem på fynsværket sammen med 200 Mw møllestrøm laget i et termisk varmelager som er 700 c' det sker sammen med 170 mw affald.

samlet set yder røggas, termisk varmelager og affaldet nu 45 % el-effekt i fynsværkets dampsystem og for 910 Mw fra biogas, lagret møllestrøm og affald yder olpstillingen nu 524 Mw 100 % fossilfri strøm.

Noget af en forskel i forhold til affaldsforbrændingen i København og dongs affaldsværk i odense.

Det er mulig hvis opstillingen ikke skal yde fjernvarme, som varetages af varmepumpesystemer ved møllestrøm i enheder til omkring 1 mio pr mw kapacitet hvor altså energien som lunkent vand opbygges i store damme så der er energi til flere dage hvor møller ikke forsyner.

  • 0
  • 0

[quote]Hvad med de fjernvarmeværker som også fungerer som affaldsforbrænding.

Ja det er jo ikke særlig godt. I odense yder værket antagelig 20 % strøm et nyt anlæg i københavn til 3 mia kommer i bedste fald til at yde lige i underkanten af 30 % strøm.

Det er bare slet ikke godt nok. [/quote]
Hvad skal vi så gøre med affaldet? Skal vi grave det ned? Lave kæmpe lossepladser? Mig bekendt har Napoli store problemer med skrald fordi de ikke brænder det af.

  • 0
  • 0

Hvad skal vi så gøre med affaldet? Skal vi grave det ned? Lave kæmpe lossepladser? Mig bekendt har Napoli store problemer med skrald fordi de ikke brænder det af.

Det skal brændes af som i dag men yde langt mere strøm sammen med møllestrøm som er lagret i et meget varmt termisk lager og biogas.

Og det skal kun brændes af når der er brug for strøm ellers ikke.

  • 0
  • 0

[quote]Hvad skal vi så gøre med affaldet? Skal vi grave det ned? Lave kæmpe lossepladser? Mig bekendt har Napoli store problemer med skrald fordi de ikke brænder det af.

Det skal brændes af som i dag men yde langt mere strøm sammen med møllestrøm som er lagret i et meget varmt termisk lager og biogas.

Og det skal kun brændes af når der er brug for strøm ellers ikke. [/quote]
Jeg er bange for at der er så meget affald at det er nødvendigt at brænde det af hele tiden. Jeg mindes at have læst noget om at de ikke kunne følge med på toppen af opsvinget, men nu kan de godt. De ville dog bygge nye affaldsforbrænding omkring Kbh for at forberede sig til det næste opsving.

  • 0
  • 0

Jeg er bange for at der er så meget affald at det er nødvendigt at brænde det af hele tiden. Jeg mindes at have læst noget om at de ikke kunne følge med på toppen af opsvinget, men nu kan de godt. De ville dog bygge nye affaldsforbrænding omkring Kbh for at forberede sig til det næste opsving.

Der vil være god samfundsøkonomi og energiøkonomi i ikke at fragte affaldet fra Odsherred til odense og bruge affaldet lokalt til el-produktion her.

  • 0
  • 0

[quote
Når fjernvarmen bare opererer med nogle fiktive tal omkring miljøbelastning som i praksis har nogle afledte effekter som i den grad trækker det samlede energibillede i den gale retning så skal denne miljøbelastning påføres fjernvarmens produktion.
[/quote]

Niels

Nu er du sørme også uening med resten af Europa ?
Hidtil har det da ellers kun været Energistyrelsen, Ålborg Universitet, Syddansk Universitet, EA Energianalyse, Rambøll, COWI og stort set hele den danske rådgivningsbranche.

Men ved brugen af primære ressourcefaktorer anvendes jo netop forholdet mellem mængden af brændsel anvendt til fremstilling af den leverede enhed varme og den endelige varmemængde leveret fra et givent anlæg.
Det er således ud fra de faktiske brændselsmængder at opgørelsen sker.
Vil du acceptere, at man ved de nuværende driftsforhold i Danmark for fjernvarme fra de større kraftvarmeværker vil få en lavere PRF faktor end ved anvendelsen af varmepumper ???

  • 0
  • 0

Men ved brugen af primære ressourcefaktorer anvendes jo netop forholdet mellem mængden af brændsel anvendt til fremstilling af den leverede enhed varme og den endelige varmemængde leveret fra et givent anlæg.

Jakob

Nej Ikke i et kraftvarmebasseret produktionssystem hvor fjernvarmen dels trækker el-produktionen ud på meget lidt effektive værker og flytter brændslers evne til at producere strøm over på på kedel.

Hertil lægges varmepumpens evne til at mangedoble brændsleres el-produktionsevne ikke, til! Når de netop skal afbrændes for varme enten direkte i kedel eller det forhold at de ikke omsættes i effektive kraftværker som får langt mere strøm ud af disse brændsler.

Igen 1 Mw gennem en gasmotor afgiver 40 % strøm og 450 kw varme og gennem et effejtivt kraftværk afgives 60 % strøm hvor strømforskellen kan minimum 4-dobles i en varmepumpe til 800 Kw varme. De 450 KW taber betydeligt i fjernvarmenettet varmepumpens taber omkring 7 % omkring den brugte strøm.

Og! Den sang med at fjernvarmen kun reducerer strømproduktionen med nogle få procent som jo kun er billedet i nogle få timer årligt fra meget effektive el-værker, resten af tiden flyttes brændsler over til varme og misbruges eller deres evne til at mangedobles i varmepumpen misbruges eller overses.

Netop ved meget effektive værker kan energiproduktionen ske meget effektivt fra centrale værker og den energi som i dag forbruges af fjernvarmen ved at misbruge brændslers el-produktionsevne kan nu omsættes til strøm og mangedobles i varmepumpen ved byerne, og brændselsreduktionen er lige frem.

  • 0
  • 0

I randers udnyttes 18 % af brændslets evne til strøm for at afsætte 550.000 Mwh varme til byen hvor 450.000 mwh optages i boligen efter tab i byens fjernvarmenet.

De brændsler som omsættes i randers kan yde 50 % strøm i et effektivt værk som yder lavtemperatur fjernvarme til en by feks århus fra det kraftværk som nu afsætter strømmen.

450.000 Mwh ved en cop på 4 betinger herefter 112.000 Mwh strøm eller 224.000 Mwh brændsler hvorefter der forekommer 200.000 Mwh i 40 c’ varmt vand til at forsyne århus. I dag indfyres omkring 900.000 Mwh som altså afgiver 180.000 mwh strøm

  • 0
  • 0

Kære Niels

Det er jo muligt ud fra de konkrete produktionsdata fra de enkelte værker f.eks. i 2009 at beregne de konkrete tal.
Derfor er det noget urelevant at henvise til hvad du tror og mener.

Men som jeg skrev tidligere :
Nu er du sørme også uening med resten af Europa ?
Hidtil har det da ellers kun været Energistyrelsen, Ålborg Universitet, Syddansk Universitet, EA Energianalyse, Rambøll, COWI og stort set hele den danske rådgivningsbranche.

  • 0
  • 0