Den skal så også kunne bære vægten af 600 meter kabel, og den skal være stor hvis det skal batte noget i forbindelse med olieproduktion, 2,5kW er jo ingenting.
Og så skal den kunne sættes op fra flere forskellige placeringer så kablet ikke hænger ind over helikopter platformen, eller flammen for spildgas.
Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad man kan få spalteplads til, når der er tale om VE :o(
mvh Flemming
Hvad nu, hvis det begynder at blæse, spørger Tyge?
Med en produktion på 2,5 kW vil det vare ca. 100 år før den har produceret den energi der er medgået tilo produktionen.
Er der ikke noget med at helium er en endelig reserve.
Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad man kan få spalteplads til, når der er tale om VE :o(
Flemming, magasinet hedder Ingeniøren, og lige meget om det giver økonomisk sense eller ej er det noget sjov engineering.
Ellers er der også mange som klandrer medierne for ikke at ofre spalteplads på noget som er lidt langt ude - redaktørerne er vel mellem en rock og en hård plads her.
Mvh Gregor
Så kan de vel skifte til Hydrogen - det er lettere og har vi masser af...
Eeh, eller noget >_
Så kan de vel skifte til Hydrogen - det er lettere og har vi masser af...
Eeh, eller noget >_
Helium som pifter ud går jo bare tilbage til atmosfæren, hvor vi først tog det fra.
Der kommer helt givet reel elproduktion fra flyvende møller på et tidspunkt, men det omtalte projekt er meget langt fra kommercielt stadie endnu og bliver måske ikke blandt vinder teknologierne.
Et konkret problem er at der er begrænsede vindressourcer som kan høstes og man derfor skal høste dem effektivt, hvis energihøsten ikke skal have negativ indflydelse på de globale vindsystemer. Og i det stykke er diffuser løsningen en bagdel, da den bremser vinden forholdsvist mere i forhold til netto energihøsten.
Desværre tager vi ikke helium fra atmosfæren.
Det bliver udvundet fra nogle olieboringer i USA der er specielt rige på helium. Når de løber tøre kan man måske udvinde det direkte fra atmosfæren, men det bliver overordentligt omkostningsfuldt..
[quote]Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad man kan få spalteplads til, når der er tale om VE :o(
Flemming, magasinet hedder Ingeniøren, og lige meget om det giver økonomisk sense eller ej er det noget sjov engineering.
Ellers er der også mange som klandrer medierne for ikke at ofre spalteplads på noget som er lidt langt ude - redaktørerne er vel mellem en rock og en hård plads her.
Mvh Gregor[/quote]
Den er såmænd ikke den ølonomiske sense, jeg stiller spørgsmålstegn ved - det er den åbentlyst tekniske tåbelighed.
Selvfølgelig skal ing.dk bringe artikler om, hvad der ører sig i teknikkens verden, men [b]ikke[/b] falde på halen over alt, der lugter lidt af VE. Som en nævner ovenfor: He er ikke en vej at gå - det vil [b]kun[/b] blive dyrere - og brint fil nok et lidt usikkert ry efter Hindenburg ;o) - og den viste ballon vil nok kun kunne operere i et ret snævert vindstyrkeområde - og ikke mindst kun levere 2.5 kW. Argumentet om, at den skal bruges, hvor det er svært at transportere brændstof til en dieselgenerator, virker også lidt ude i hampen, når man i stedet er afhængig af en stabil heliumforsyning.
Der har været adskillige noget mere begavede flyvende møller på banen - kite eller vingebaserede. Det kan godt være, vi kommer til et punkt, hvor vi høster vindenergi i højere luftlag - men jeg er ret overbevist om, at det ikke vil blive båret oppe af heliumfyldte balloner - slet ikke med et koncept, hvor man dumper helium for at få dem ned igen.
mvh Flemming
Så kan de vel skifte til Hydrogen - det er lettere og har vi masser af... Eeh, eller noget >_
Mon den med sin strømproduktion kan spalte nok vand til at levere den brint, der går til at holde den operativ ? ;o)
mvh Flemming
Det er nok det mest sikre med denne idé: REMOTE
Min enkle dimensionering for tre normale driftsformer:
Vindstille:
Lodret (90 grader) oppe 600 m; 0 el effekt
10 m/s
45 grader skråt 400 ude og oppe; maks eleffekt
70 m/s
5 - 10 grader oppe, < 100 m og 600 m ude; ev. maks elproduktion
@Søren
Du har ret mht. Helium spild. De må finde andre løsninger på at holde den svævende - eller skal vi gå ud fra at de ikke kommer så forfærdeligt langt videre med projektet.
For at disse monster ikke skal stille til ulykker i omgivelserne, er det vel en idé at bruge ilt H2, så man kan eliminere dem som yderligere sikkerhed, når (ikke hvis) noget går galt.
Der bør under ingen forhold findes mennesker eller brændbart indenfor en sikkerhedsafstand (600 m). Heller ikke med He.
Mvh Tyge
Det, der undrer mig mest ved den artikel, er disse to citater sammenholdt:
"Der var om en prototype med en diameter på 14 meter."
"Altaeros skiller sig ifølge stifterne ud ved, at deres svævemølle er enkel at transportere og sætte op. Prototypen kan pakkes ned i en container. Herefter er det bare af sted på skib eller lastbil til destinationen, hvor den endda i oppustet stand kan flyttes rund på ladet af en lastbil."
Det er svært ud fra det oplyste at vurdere, hvor meget det hele vejer. Det er da meget muligt, at en lastbil kan bære vægten, men hvor finder man en vej, hvor der er plads til propel med en diameter på 14 m. og en pølse udenom, der er stor nok til at rumme helium eller brint, der kan løfte grejet? Så vidt jeg kan se, skal tingesten skilles ad i mange 'småstumper' for at kunne transporteres på en lastbil eller en togvogn. Og hvordan er det nu lige, man pakker helium sammen, så det også kan være på lastbilen?
Brint kan man vel i princippet fremstille på stedet, men det skal der bruges strøm til, og hvordan var det nu lige? Var det ikke strøm, der var mangel på på stedet?
Sprogforbistring
H2 er jo hydrogen og med Bohrs danske sprog brint.
Undskyld hilser Tyge
For at disse monster ikke skal stille til ulykker i omgivelserne, er det vel en idé at bruge ilt H2, så man kan eliminere dem som yderligere sikkerhed, når (ikke hvis) noget går galt. Der bør under ingen forhold findes mennesker eller brændbart indenfor en sikkerhedsafstand (600 m). Heller ikke med He. Mvh Tyge
hvor meget det hele vejer. Det er da meget muligt, at en lastbil kan bære vægten, men hvor finder man en vej, hvor der er plads til propel med en diameter på 14 m.
Møllen skal selv kunne svæve op, så vægten er i princippet negativ. Massen er derimod ukendt, men skal være lav for at helium kan løfte den som vi ser på videoen. Selve møllen på 3,7m er en standardvare.
Store mølleballoner kan flyttes med fly som man gør med svævefly, men vil nok skulle skilles ad for at kunne flyttes med lastbil - det ser jeg ikke som noget problem, og helium fylder ikke meget i tryktanke.
Møllerne kan i stort format være udmærkede flerlags-sikkerhedshegn omkring atomkraftværker og militærbaser så fly ikke kan angribe. Forsvarerne ved hvor ballonerne svæver og kan styre sine missiler udenom.
Store nedstyrtende balloner er langtfra robuste nok til at kunne skade akraftværket som jo er designet til at modstå visse flystyrt.
Det svære er at sikre at den heliumtætte membran ikke kortslutter værkets ledninger osv.
Jeg undrer mig over at møllen er så meget mindre end ballonen - der må gå en del blæst imellem, men måske betyder vind- og tryk-forhold at afstanden er optimal.
I turbiner hvor trykforskel og fart er meget højere, er det afgørende med så lidt luftgab som muligt mellem rotor og væg.
Ballonens forende synes også at have form som en (ganske vist udhulet) vanddråbe som leder vinden udenom, istedet for en tragtform som leder vinden ind igennem.
Ballonfolkene kan passende udføre stresstest på http://en.wikipedia.org/wiki/Mount_Washing...(New_Hampshire) som har vind på 300 km/t ;-)
H2 er jo hydrogen og med Bohrs danske sprog brint. Undskyld hilser Tyge
Ørsted, ikke Bohr menes vel?
Kommentarer (20)