Begreber og enheder
- man skruer op for strømmen, som måles i amperer!
De havde næsten ikke turdet håbe på det, men de gjorde det. Ing.dk's to bloggere fra True Cousins, fætrene Hans-Henrik Thomsen og Glenn E. Nielsen, slog onsdag verdensrekorden i dragrace i 96 volt-klassen på elmotorcyklen Silver Bullitt.
Selv om resultatet endnu ikke endeligt bekræftet af National Electric Drag Racing Association (Nedra), viste tidstavlen ved mållinjen tydeligt, at Hans-Henrik Thomsen klarede de 201 meter i tiden 6,98 sekunder.
»Tænk dig, for en måned siden kørte vi på 7,6 sekunder, så vi har en meget stejl læringskurve. Normalt er man jo glad for at forbedre sig en bare en hundrededel af et sekund eller en tiendedel. Vi har nået en udvikling på én sæson, som andre dragracere måske bruger ti år på,« siger Hans-Henrik Thomsen til Ingeniøren online.

Han tillægger æren for sin hurtigste tid nogensinde de nye Hyperion-batterier, som faldt meget mindre i spænding under belastning, end hvad True Cousins var vant til fra de gamle batteripakker. Desuden blev motorcyklen 25 kg lettere med de nye batterier, og amperene var skruet op til 1.600 i stedet for 1.500 på de to motorer.
Ifølge Hans-Henrik Thomsen bliver der skruet ekstra op for amperene næste gang, og måske bliver det til et løb i 144 volts-klassen i slutningen af sæsonen, men Silver Bullitt skal lige vise sin stabilitet først. Efter tidligere controlleruheld er fætrene nemlig meget nænsomme med ikke at få brændt systemet af, så det kommer til at foregå stille og roligt.
»Vi vil gerne geare lidt op og skrue op for amperene, men vi skruer nok ikke op for den dobbelte effekt lige med det samme. Både jeg og materiellet skal kunne følge med,« fortæller Hans-Henrik Thomsen.
Allerede i går brillerede han med en 60 fodstid på 1,545 sekunder, en udgangshastighed på 146 km/h og en acceleration på 0-100 på 2,6 sekunder - alle er personlige rekorder i sig selv.
En af udfordringerne bliver imidlertid at finde tiden til at lade batterierne op mellem løbene. Med de nye batterier kunne True Cousins tage to løb i træk, hvor især andet løb fik gavn af de nu varme batterier. Til gengæld skal de også bruge længere opladningstid, så det blev kun til fem-seks ture i løbet af de to en halv time, der var til rådighed onsdag aften.
Og så skal der investeres i et nyt bagdæk i stedet for det otte år gamle dæk, der i dag sidder på motorcyklen.
»Folk, der ved noget om dragracing, siger, at det kræver et nyt dæk pr. sæson, fordi gummiet bliver nedbrudt af ozon, m.v. og bliver dermed hårdere med for dårligt greb,« siger Hans-Henrik Thomsen.
»I dag kører vi med et meget bredt bagdæk med lavt tryk. Faktisk er det ligesom at køre på en badebold, og bagenden svinger fra side til side. Det føles lidt ... spændende,« siger han og lover, at en video af Silver Bullitt med den svingende bagdel bliver lagt op på fætrenes blog snarligt.
Næste gang det sandsynligvis bliver muligt at opleve True Cousins bliver ved Mosten Raceday Dragrace den 30. august til 2. september.
- man skruer op for strømmen, som måles i amperer!
1 Ampere, 10 Ampere (1 æble, 10 pæreR ;-))
Og så skruer man op for spændingen (eller ned for batteriernes indre modstand) og så følger strømmen som regel med ;-)
Det var nu ikke et forsøg på konstruktiv kritik!
Jeg finder det pinligt på et lavt niveau når ing.dk ikke har styr på forskellen imellem begreber og enheder! - og hvis man arbejder med el-mc, burde man også vide bedre.
Superflot. Tillykke.
:o)
:)
med en mere uddybende rapport samt mere video
Hej True Cousins
fedt at læse i køre på Hyperion celler...
-og herligt at de celler har givet jeg mere Umph (for ikke at gå i fag/nørde sprog) end hvad i var vandt til...
bare lige til en info...
Hyperion celler er ikke længere de førende på verdens markedet, men de er da nogen af de dyreste, men IKKE de bedste længere....
I skal have fat på de vildeste modeller af Turnigy NANOtech celler, de kan levere meget meget mere end Hyperionerne.
Og det er testet af mange, jeg har også set det ved selv syn, i en Hotliner, der kunne koge de vildste Hyperion, den samme flyver jerner afstand og kommer ned med under håndlune batterier, hvor hyperionerne var så varme at man kunne mærke at cellerne tog skade af afladningen.
Så drenge, kig på/efter Turnigy NANOtech -og så tror jeg i har endnu en rekord i hus, eller grejet der kan levere til et endnu vildere setup....
I skal lurer ude på Hobbyking . com
-TILLYKKE MED JERES NYE REKORD-

Kommentarer (9)